Det var tydeligt, at dette var et emne, som den unge mand fandt mere komfortabelt. Ak, det var ikke nemt at være den alder, tænkte Sehzade for sig selv, men han kunne vel komme dertil. Det fornøjede satyren en smule at tænke på ham, som et lille projekt, man kunne arbejde på.

"Tempererede klæder? Det vil jeg meget gerne prøve!" Udbrød Sehzade og klappede sine små hænder sammen i begejstring. Selv om han selv påstod, at han befandt sig godt i varmen, var det lidt af en tilvænningssag at bo i ørkenlandet. Og nogle dage kunne være ganske forfærdelige .. selv om han gjorde hvad han kunne for at køle sin forretning og det lille hjem ned.

"I burde overveje at udvide forretningen sydpå, hvis I ikke allerede har det." Smilede satyren begejstret.

Cole måtte indrømme at han blev lidt overrasket over begejstringen, men det var alligevel et blidere udtryk der faldt over hans ansigt som overraskelsen havde lagt sig igen.
"Vi har noget du kan prøve, men det er på bestilling, hvis du ønsker at købe noget," var Cole dog hurtigt at sige, fordi de havde slet ikke et sortiment til at sælge ud af det. De havde prøve vare, og såmåtte man bestille. Typisk kom folk jo også kun for lidt broderi arbejde. Det var jo der deres ekspertise lå.

"Vi er slet ikke store nok til at begynde at udvide heller. Vi er kun startet for ganske nyligt." Og indtil videre var det bare for at forsøge de to af dem, selvom hvis det gik godt, så kunne det selvfølgelig godt være at forretningen på et tidspunkt skulle udvides, men det var Dag der var hjernen, Cole var der bare til at støtte op om det.

Sezhade nikkede og kunne godt fornemme, at begejstringen var ved at løbe af med ham. Den stakkels unge mand måtte vel også efterhånden føle sig ganske overrumplet af satyren. Alligevel vendte han sig om mod ham med et venligt ansigtsudtryk:

"Jeg vil meget gerne prøve. Hvornår ville de passe, at jeg kan aflægge visit?" 

Det ville jo være forståeligt nok, hvis de ikke lige havde åbent nu og her - og heldigvis havde Sehzade så utroligt nemt ved at komme til Dianthos med sin magi. 

"Jeg bor i Balzera, så du må nok forstå, at den slags klæder lyder utroligt oplagte." Tilføjede han. Han skulle nok holde op med at tale om udvidelsen - det måtte vel være forståeligt nok, hvis de lige var startet, at der ikke ligefrem blev tænkt i de tanker. Sehzade selv havde jo også nok i sin ene forretning. 

Det føltes pludselig langt mere tilpas at være i denne her samtale, og Cole kunne mærke hvordan han selv levede lidt mere op i det som han kunne tale om noget han følte sig sikker i.
"Jeg havde faktisk et par ærinder her i dag som jeg løber for butikken, selvom min arbejdsgiver i øjeblikket passer butikken," sagde han, selvom han nok i sidste ende lavede mere i butikken end Dag gjorde, men det var en mindre detalje. Han følte stadig han skyldte sit liv til den butik, og han var også glad for at Dag var livet mere op. "Hvis du kommer forbi om et par timer, så burde jeg være færdig og tilbage i butikken, så kan jeg vise dig nogle af vores klæder der er mulige." Det var næsten som om at der var en flamme der dansede lystigt i hans øjne, som han kiggede på satyren. Han måtte indrømme at det også gav meget mening at Sehzade var så fascineret af tøjet når han arbejdede i Balzera. Selv havde Cole dog aldrig været der. 

Sehzade smilede begejstret - han havde ikke skræmt den unge mand helt væk med sin iver over at sætte ham op med en date, så det var jo alt i alt godt. Han kunne godt fornemme, at han var nødt til at tage det lidt langsommere med Cole, men det betød naturligvis ikke, at Sehzade havde tænkt sig at give helt op. Den unge kærlighed var nu igen så fantastisk en ting.

"Det ville være fantastisk. I så fald .. så ses vi om et par timer?" Klukkede den lille satyr og gjorde et lille, glad nik med hovedet. Han holdt af at omgive sig med en vis luksus - og at få opgraderet garderoben lød da som en ganske fortræffelig mulighed.

"Åh .. og hvor finder jeg forretningen?" Tilføjede han. Det var nok en vigtig detalje at få på plads, inden han helt gjorde mine til at tage afsked med den unge mand.

Cole nikkede. "Det vil vi gøre," sagde han og skulle til at vende sig om for at forsætte hans ærinder for dagen, men nåede ikke så langt før at satyren spurgte ind til hvor butikken var. Cole havde helt glemt at han nok ikke vidste hvor butikken.

"Ah selvfølgelig," sagde han og vendte sig mod den vej han var kommet. "Hvis du går ned af denne vej, og slår til venstre ved Rubiniens Juveler, og følger den gade to gader hen, inden du slår til højre igen, så bør du komme til butikken. Den hedder Skæbnens Tråde." Det var ikke en lang tur, men den lå ikke ligefrem på hovedstrædet, fordi det bare var dyre at have butik der, så man skulle lige være villig til at gå ned af nogle af sidegaderne. Han regnede dog ikke med at turen ville være svær at finde for satyren. Han håbede det i hvert fald. På den anden side, så ville han ikke risikere at få flere spørgsmål omkring hans kærlighedsliv.

"Skæbnens tråde. Fantastisk navn!" Lød det begejstret fra Sehzade. Det lød spændende og mystisk - endnu engang kunne man ærgre sig over, at de ikke havde valgt at slå sig ned i Balzera. 

Satyren bød Cole farvel og brugte de næste par timer på at finde sig et godt måltid. Selv om han holdt meget af Rubinsk mad, var der ofte et større udvalg i Dianthos, og han havde efterhånden samlet sig en hel lille liste af favorit-spisesteder. Han fik også lyttet til en del af den nyeste sladder i byen, inden han mæt og veltilfreds begav sig mod Skæbnens Tråde.

Man skulle lidt ned af nogle sidegader, men det var nu engang ganske forståeligt. Hans egen forretning lå heller ikke just lige ud til Balzeras markedsstræde. Dog var butikken ikke svær at finde, og Sehzade åbnede spændt døren og trådte indenfor, kiggende rundt efter Cole.

Endelig kunne Cole komme videre med sine ærinder, hvilket det meste af dagen kom til at gå med, inden han endelig var tilbage i butikken. Han fik pakket det ekstra stof han havde fået samlet op væk, og overtog ellers butikken fra Dag.
Det var en ganske lille butik, med et par enkelte kjoler hængt op, men det var mest af alt et stort arbejdsværelse for dem, eller nok nærmere for Cole. Dag var den med forretningssans, mens Cole egentlig bare var der til at lave arbejdet, og han havde det fint med det. Det var mere end han havde drømt om da han var yngre.

Da døren gik op, sad Cole på en stol, et stykke stof i hans hænder, og en ganske fin tråd og nål i hans hænder, som han meget forsigtigt var i gang med at brodere et blomster mønster ind i en trøje. "Et øjeblik," kaldte han ud, uden at kigge op.
Han gav et par sidste sting, så han var sikker på at han vidste hvor han ville være, inden at hans blik endelig gled op for at se hvem der var kommet ind. Et overrasket blik, for det var ganske rigtigt satyren fra tidligere.