"Ja øh.. du havde noget katteurt på dig. Det får mig nogle gange til at tage lidt mindre gode beslutninger .. altså når jeg er en kat." Indrømmede Krusk. Han var nok ikke helt på samme måde taget med fremmed mand hjem, hvis ikke duften af katteurt havde lokket ham.

Han sneg sig lidt nærmere på Skumle, som vidst ikke var helt glad for at give sit tæppe og tog fat i det, for at vikle det rundt om livet. Hvis han endte med at gå hjem på denne her måde, ville det virkelig ligne, at han havde haft en interessant nat.

"Sååå eeh .. du bor alene heroppe med alle kattene?" Spurgte han med et lille skuldertræk og så rundt i stuen, der pludselig virkede noget mindre. Ikke fordi han ville dømme mørkelveren. Det virkede som et meget behageligt liv..

Ves havde et øjeblik hvor han overvejede, om manden generelt var meget betaget af katteurt, eller om det kun var i katteform, men det blev meget hurtigt afklaret som Krusk pointerede at det kun var når han var kat.
Hans øjne gled med Krusk's skikkelse rudnt, også som da han fik taget tæppet fra Skumle, som så noget tvær ud over at få tage det hans poter var solidt plantet på.

"Som du kan se," svarede Ves, inden han sukkede. "Jeg foretrækker et simpelt liv, uden for mange personer med moralske dilemmaer. Det gør livet væsentlig nemmere a leve, vil du ikke også mene det." En tydelig hentydning til at Krusk havde levet ganske godt som kat i en længere periode, uden de store skrupler tydeligvis.
"Vil du have noget at sunde dig på?" tilbød han så endelig. han var stadig ikke lige der hvor han var begyndt at tilbyde at Krusk kunne få noget tøj og tage med, så ahn ikke skulle være nøgen hele turen hjem, men for nu havde Ves da accepteret at krusk kunne få lidt at spise. Selvom hvis Krusk havde lagt mærke til det, så var det ikke det mest interessant Ves serverede for sig selv.

Skumles blik fulgte orkens bevægelser, som han fik fastgjort tæppet om livet. Han var ikke voldsomt blufærdig, men det føltes altid underligt at stå og snakke med folk, mens han var nøgen. Især, når han var den eneste i rummet, der var det. Noget, der lidt for ofte skete på grund af hans evne..

"Vi er nok ikke så forskellige, du og jeg." Tilstod Krusk med antydningen af et smil om mundvigen. Han havde ikke en flok katte, heller ej levede han en eneboer-tilværelse, men det med det simple liv, var også noget der tiltalte ham. "Jeg er ganske tilfreds med livet, så længe jeg har mad og en varm seng at sove i."

Noget, som ofte var endnu nemmere at opnå, når man var kat.

Krusks mave knurrede en smule - en effekt, det ofte havde på ham, når han havde levet af den betydeligt færre mængde kalorier, hans kattekrop krævede. "Det ville være.. fantastisk." indrømmede han. 

Der var en næsten skuffelse hos Ves, som han ligeså stille måtte erkende at Prins Pjuske ikke længere var en del af hans katte. Han havde været en god kat at have i huset, men nogle gange så… var man bare mindre heldig, og det nyttede ikke noget at Ves lod det gå ud over… Prins Pjuske i ork form, selvom det var lidt bittert.

”Du får det til at lyde til at der er en grund til at du er en kat,” kunne han dog heller ikke dy sig selv fra at kommentere på, da Krusk indrømmede at han bare ville have mad og en varm seng at sove i. Sådan var det i sidste ende også med katte, hvis Ves skulle være helt ærlig. Men der var måske også en grund til at maden til kattene ofte næsten var bedre, end det han lavede til sig selv.
Hvilket Krusk snart ville finde ud af som Ves begyndte at begive sig ud i køkkenet. ”Jeg har desværre ikke så meget… med mindre du vil have kattemad?” Han kiggede sig over skulderen på Krusk, for det kunne han trods alt også godt sørge for, og hvad vidste han. Måske kunne katteformskiftere godt lide kattemaden også i deres… normale form. 

Krusk' smil blev en del bredere og han trak lidt på skuldrene: "Jo, det skulle man næsten tro. Men jeg kan sige dig, at man klan var utroligt skuffet, da de fandt ud af, at dét var hvad min magi kunne." Det med at kunne forvandle sig til en kat var ikke ligefrem noget, der gjorde nytte blandt krigeriske orker.

Han fulgte ivrigt efter Ves' ud i køkkenet, men stoppede i døråbningen ved ordene kattemad.

Efter at have været en kat i en længere periode, var Krusk ofte glubende sulten, når han forvandlede sig tilbage, og han kunne mærke, at han i den grad havde brug for noget mere nærende..

"Jeg øh.." Han prøvede at finde en høflig måde afslå den flinke kattemands tilbud på . "Tror jeg finder noget i byen i stedet, så."

Ves kiggede sig lidt forvirret over skulderen tilbage på Krusk. Måske det ikke var så velsmagende for de normale smagsløg, men nærende var det. Det var trods alt kun det bedste for hans katte, men han ville ikke stoppe den halvnøgne ork i at smutte. Det var trods alt ikke hans kat mere.

"Hvis du er sikker på det. Der er ellers nok," sagde han, selvom han lige tog et øjemål af Krusk for at være helt sikker, men jo det burde være fint. Midnat krævede trods alt også en del mad, så han sørgerede altid for at have en masse til når han skulle fodre alle kattene, eller hvis Midnat kom forbi. Hun var her trods alt ikke altid.
Men siden de nu ikke havde noget specifikt de kunne sige. Så havde Ves faktisk ikke super meget at sige lige pludselig, og i stedet for stod han blot og stirrede lidt på Krusk, og ventede måske i sidste ende bare på at han sagde noget mere. 

"Ja, det tror jeg." Svarede Krusk og så lidt undskyldende ud. "Jeg vil heller ikke spise maden fra de andre." Han følte at han kendte alle kattene godt nu hvor han havde boet sammen med den et stykke tid, selv om de fleste snusede mistroisk i hans retning. En enkelt havde dog dristet sig til at gnide sig op ad orkens ben.

"Jeg øh .. siger tak for husly. Du må hellere lade være med at give mig katteurt, hvis du støder på mig en anden gang."

Han tog tæppet af og foldede det omhyggeligt sammen for at give det tilbage til Skumle. Så bød han kattemanden farvel og drog ud af døren - ganske splitternøgen. Det måtte blive et problem for turen hjem. Om ikke andet, kunne han forvandle sig til en kat igen.

Det var nok også en undskyldning som Ves bedre kunne forstå, som han trods alt nikkede meget kort i anderkendelse. Det ville være ærgerligt hvis han ikke havde nok mad til sine katte trods alt, og det ville være lidt inden han kunne gå ned og hente noget mere trods alt.

"Jeg.. skal prøve at huske det," sagde Ves, da han tænkte at han nok også godt kunne genkende Prins Pjuske endnu engang. Alligevel var det også lidt med lidt sørgmodighed at han så sin tidligere kat forlade sig. Han var ikke så generet af at der kom en nøgen mand ud af hans dør, men mon ikke at det blot ville tilføje lidt til rygterne i byen omkring den mærkelige mand på bakken. Det var dog næppe noget han bekymrede sig om, som han gik tilbage ind i stuen, og Bumle kom over smøgede sig om hans ben. "Jeg ved det Bumle. Prins Pjuske ser vi nok ikke mere til." Det var heldigt han stadig havde de andre katte.