
Kethask Urqouce
Eliksirmagerske, Spion for Mørket
TheEvilQueen 06.08.2021 18:20
Kethask smilede smørret, og hev Koia op på stenen. Eller hun slæbte hende op på stenen, for hun var helt slatten. Det betød at giften virkede, så det var jo meget godt. Men for at være sikker satte hun tænderne i den anden arm også, bare for at være helt sikker på, at hun nu var lammet. Så lagde hun armene om hende, og teleporterede sig med hende ind på kajen.
Og så smed hun ellers havkvinden over skulderen, og begyndte at slæbe hende tilbage til nærmeste kro. Hun slæbte af sted med hende, så godt som hun nu kunne. Det var noget værre noget det her, men i det mindste havde hun fanget Koia nu. Hun skulle dog have noget hvile, før hun kunne teleportere videre. Men da hun kom forbi en stald, så stak hun lige hovedet ind.
"Kan jeg købe en vogn?" spurgte hun manden, som stod derinde. Jo, det kunne hun godt.
"Jeg kommer ned og køber vogn og hest i morgen, når jeg har fået et hvil," sagde hun til ham, og slæbte Koia ind på nærmeste kro.
"Jeg skal have et værelse med to senge," beordrede hun nærmest, og smed en bunke mindre krystaller på bardisken. Hun støttede Koia op af en stol, mens hun ventede på at få udleveret en nøgle.
"Værsgo!" svarede manden, og rakte hende en nøgle, som hun placerede mellem tænderne.
Og så begyndte hun ellers at kravle op af trapperne. Puuh det var tungt, så hun benyttede lige sin evne til at teleportere sig op af trappen, jo sværere det var for Koia at flygte, jo nemmere var det at holde hende her.
Endelig kom hun ind på værelset, og smed Koia fra sig på den ene seng. Hun havde dog været sød nok til at leje hende en seng. Det var det mindste hun kunne gøre, nu hvor hun havde bedøvet hende. Hun vidste at giften ville begynde at 'løbe ud' her om en halv times tid. Det havde alligevel taget hende tre kvarter at slæbe hende hele vejen her til.
"Kan du mærke dine arme?" spurgte hun Koia, og ignorerede helt, at hun ikke talte Krystaliansk.