Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 10.08.2021 10:59
Stridsøksen var næppe kendt for deres lækkerier. Jo, der var mad og ja, det var spiseligt. Men var man på jagt efter et mere nydende måltid, var Stridsøksen næppe stedet. Hvad mere forventede man, når en kro var i den nedre del af byen? Dette var ikke just det fisefornemme og overdådige. Krusk virkede dog mere end taknemmelig for måltidet. Tallerkenen var i hvert fald spist. Yorkgu tog tallerkenen og lagde den bag sig. Den kunne blive gjort rent på et senere tidspunkt. 

"Hvis hun er rasende på dig, hvor rasende bliver hun så ikke, hvis en anden veltalende ork prøver på hende? Jeg prøver sgu ikke at få flere ar i fjæset, makker," klukkede Yorkgu lidt for højt måske. Men igen. Når man føst var gået grøn, hvordan kom man så tilbage fra det? Noget havde tiltrukket hende til Krusk. "Medmindre hun selvfølgelig er til de krigsslående." Den sætning blev sagt mere lavmælt. Det var skam ikke, fordi Yorkgu ikke havde respekt for kvinder, men mænd var mænd. Især, når de var sammen og snakkede om kvinder. 
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 31.08.2021 12:47
Krusk placerede albuerne på disken, nu hvor tallerknen var væk. Begge hænder holdt om ølkruset. Det havde gjort godt at få lidt i maven - og Krusk var ikke specielt sart hvad mad angik. Ofte nøjedes han med at blive fodret i sin katteform, men det medførte gerne, at han var rasende sulten, når han vendte tilbage til at være ork.
Slagterforretningen, hvor han hjalp til, havde dog ofte lidt lækkerier, som man kunne spise af. Og Stridsøksen slog heller aldrig fejl - i hvert fald hvad størrelsen af et måltid angik.

"Det er en risiko, man må løbe." Lo Krusk. Han kunne godt se det sjove i, at det ikke skulle være hans ansigt, der blev slået på næste gang. Han skottede hen mod kvinden og sænkede også stemmen en smule. "Lad mig bare sige det sådan - hun går nok efter de grønhudede, fordi hun gerne vil have nogen der kan kaste lidt rundt med hende." Sagde han og blinkede.

Der gik visse rygter i byen om hvordan orker var i sengen. Krusk havde som regel intet imod at hjælpe en smule til med at be- eller afkræfte dem.
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 01.09.2021 12:22
"Hvis ikke jeg havde set hende, havde jeg sgu taget udfordringen op," grinede Yorkgu. Han kunne lige se det for sig en eller anden aften. Han prøvede nonchalant at score en kvinde, der var til de grønhudede for deres rygter om at være mere håndhændet. Men Krusk havde allerede været der og skabt en ikke just god opfattelse af den dyriske race for hende. "Hvis hun er til det, hvorfor kastede du ikke bare lidt rundt med hende herinde? Du ved, der altid er mindst ét værelse ledigt." Jovist var det Yorkgus værelse, men han lejede det aldrig ud. Plus, det var de færreste nætter, at hans var det eneste, der stod ledigt. Ikke mange søgte reservationer på Stridsøksen for simpel overnatning. Det var for at få privathed og intime omgivelser.

"Men er du nu så hårdhændet, som orker bliver beskrevet om? Når din bror kan være den håbløse romantiker og du er en værre hankat, kan du så ikke spinde i sengen med et yndigt kvindfolk?" legede Yorkgu prikkende. Han havde sågar den ene, tykke finger fremme for at prikke fysisk til Krusk. Måske det lå i dén orkslægt at være blød, når det kom til andre personer. 
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 04.09.2021 17:27
Krusk lo og nikkede af Yorkgu. Han forstod godt, at kroværten ikke havde lyst til at tumle med kvinden nu, hvor han havde set at hun kunne slå fra sig - desuden ville det være ærgerligt, hvis han nu også kom til at glemme, at de havde en aftale.

"Jeg var hjemme hos hende .. men du ved, jeg at gerne benytter værelset en anden god gang." Krusk tog aldrig kvinder med hjem. Hans broder havde det med at stille for mange spørgsmål - desuden var der også en tendens til, at han meget hurtigt fik prikket luften ud af den ellers romantiske stemning. Det var bare en evne Verthag havde. Krusk havde lært, at det var bedst at tage hjem til kvindfolkene eller finde et kroværelse i fred og ro.

Han tog endnu en slurk af kroen og tørrede skummet af munden, mens han lo af Yorkgus spørgsmål: "Ærligt makker? Så foretrækker jeg egentlig at lade kvindfolkene gøre arbejdet.." Tilstod han muntert. Det lå nok i hans natur at være en smule doven. Nogle gange blev de skuffede - andre gange kunne de godt lide at få lov til at gøre hvad de havde lyst til med en flot ork som ham.
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 04.09.2021 23:37
Der var ikke mange steder for Krusk at tage ugens tøs med hen. Hvis han tog hende med hjem, ville den tragisk romantiske Verthag nok allerede planlægge brylluppet mellem sin bror og den tøs, der var fornøjelsen denne gang. Og det var næppe alle kvinder, der havde deres eget sted. Enten boede de hjemme - og Yorkgu kunne nemt forestille sig, hvordan en ork ville blive jaget med sværd ud af et hjem af en far, imens datteren var i vinduet på sit værelse i sine underklæder - eller sammen med andre, der nok heller ikke ville være tilpasse med en ork under taget. Dette efterlod kun udenfor, toiletter og kroværelser. "Hvis du ikke ødelægger noget, kan du altid låne et værelse kvit og frit her. Hvis ikke vi er proppet og du sørger for at købe en øl eller tre."

Krusk havde grinet først, nu var det Yorkgus tur til at lade latteren fylde lungerne. En af de store hænder tog sig sågar til vommen, som hovedet hoppede klukkende. "Krusk, den evig dovne. Ligger du dig så bare i sengen og lader kvinderne ride dig? Som en gemen hingst, der kan udskiftes." Selvfølgelig var alternativet nok kun værre. Det ville ikke tage meget besvær for en ork at knække en petit kvinde. Måske var det klogest at være et dovendyr og lade dem tage styringen. Hellere en dominerende kvinde i sengen end en knækket kvinde og en selv sammen med byvagter. 
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 20.09.2021 18:56
Smilet som Krusk sendte Yorkgu var ganske ægte. Han var sgu lidt af en guttermand sådan at tilbyde et værelse - men grønhuder som dem måtte også holde lidt sammen. "Det er zalme en aftale!" Udbrød han glad og skyndte sig at tømme kruset, så det kunne blive fyldt op igen. Det var ikke fordi han var ude på at drikke sig en kæp i øret på sådan en fredelig formiddag, men han ville gerne vise krofatteren sin taknemmelighed.

Krusks egen latter blandede sig med Yorkgus. Drilleriet gjorde ham ikke så meget, for han vidste, at det var ganske godmodigt ment. "Du skulle prøve det, min ven. Nogle kvinder nyder ligefrem at gøre alt arbejdet." Lo han. Det gjorde ham i hvert fald ikke noget, når det var tilfældet..
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 20.09.2021 19:24
Brølet af en latter kom sammen med genopfyldningen af Krusk' krus. Hvilket blev gjort en anelse rystende på grund af grinet. Dråber landede på orkens hånd og barbordet, men til sidst fik Yorkgu fyldt endnu et krus op for sin ven - og sig selv. Der var altid en anledning for at drikke. Og orker havde en højere tolerance end gennemsnitlige mennesker. Et par øl om dagen påvirkede ikke det største.

"Jamen, så må du introducere mig for disse arbejdende kvinder. Man kan altid bruge for noget noget ekstra efter en lang arbejdsdag." grinte Yorkgu med glimt i øjnene. Selvfølgelig skulle de passe på og ikke skabe for mange fjender. Med deres hudfarve og race kunne de hurtig blive ødelagt i byen. Men en mand havde endnu sine lyster og sidst Yorkgu havde tjekket, var han en mand. Og som mange orker en meget heldig en af slagsen. Eller måske var det snarere kvinderne i hans selskab, der var de heldige. 
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 02.10.2021 23:40
Krusk holdt muntert øje med udskænkningen, der gik lidt rystende, sådan som krofatteren lo. Det var rart at komme herned på Stridsøksen og tale om fornøjelige ting - også selv om hans kind stadig sved en smule efter lussingen. Men så længe det ikke var værre end det, kunne sorgerne dulmes med den gode øl.

"Det er en aftale. Selvom du selvfølgelig ikke nær så nemt kan snige dig hjem til dem." Sagde Krusk muntert. Men mon ikke Yorkgu nok skulle finde en anden måde at få foden inden for døren på? De kvinder, der opsøgte Stridsøksen kom også typisk i håb om at få et glimt og en smagsprøve af en grønhud..

"Hvordan går det ellers med forretningen? Nogen problemer med ordensmagten?" Spurgte han og tog imod kruset, nu hvor det var blevet hældt op. Ikke at han regnede med at Yorkgu foretog sig noget ulovligt, men han havde godt selv bemærket, hvordan man oftere blev set skævt til af de uniformerede. 
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 02.10.2021 23:50
"Mon ikke jeg bare kan tilbyde et gratis værelse og så er dét problem løst?" svarede Yorkgu mere muntert og måske en anelse slesk tilbage. Der var generelt to typer af krogængere på Stridsøksen. Dem, der kendte til ejeren og endnu mere ejerens race, og dermed ikke have noget imod det. Eller bare var indifferent nok til ikke at lade det være et problem. Og dem, der ikke kendte til ejeren. Det var altid den anden type, som kunne bringe drama og kaos ind på en ellers så hyggelig kroaften. Så snart de så Yorkgu bag disken, frygtede de eller også ville de bare være højtrystende om det. En ork i Dianthos var ikke ulovligt. Det var bare endnu yderst mærkværdigt.

Et fnøs undslap den store orks mund, før han fugtede munden med øl. Som var det nødvendigt for at svare. "Forretning går fint. Jeg er i plus med krystaller," En kort pause blev gjort sammen med en vejrtrækning. "Ordensmagten er for det meste rolig. Men der kan komme byvagter ind, der ihærdigt prøver at finde det mindste galt og gøre et stort problem ud af det," Yorkgu kunne tydeligt huske en aften, hvor en skøge havde været lidt for berørende mod en kunde. Det så et par byvagter åbenbart som et problem og Yorkgu var skyld i dette - også selvom han for det første intet havde med hende at gøre eller at det ikke var unormal adfærd på kroer jo. Det var jo ikke, fordi de gjorde det nøgne! "Men jeg holder en lovlig forretning. De skal grave længe efter noget."
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 26.10.2021 14:15
"Den er sgu god .. " Lo Krusk muntert. Det måtte utvivlsomt være nemt .. at tilbyde ly for natten kombineret med lidt selskab af den gode krofatter. De fleste stamgæster holdt, så vidt Krusk vidste, ganske meget af Yorkgu og der var ingen problemer. Fremmede derimod .. dem var der altid ballade med.

"Det er jeg glad for at høre. De kan sgu godt finde på at skæve lidt til os grønhuder." Han løftede kruset til munden og kastede et blik hen mod døren, der for nu stod ganske fredeligt og uden byvagter til at brase ind.
"Altså .. jeg er sikker på at mange af dem er helt fine nok, men jeg kender til den del mere snuskede steder, hvor de kunne få noget ud af at lede." Tilføjede han med et tandsmil. Der var kroer i den nedre by, for hvem kroværtens arbejde blot var en sidegesjæft for at skjule de ulovlige varer der passede under disken.
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 26.10.2021 14:50
Yorkgu kunne ikke andet end at nikke til sin ven. Med det ene øje selvfølgelig kun. Der hændte da, at en gæst af den ene eller anden grund ikke ville hjem. Måske han flygtede fra sin skingre konge, en far søgte en stille nat væk fra sin nyfødte datter, en trodsig datter bare ikke ville hjem til familien, eller den helt trætte og fulde kvinde, som end ikke kunne tage to skridt uden at miste balancen. Det var de typiske, som Yorkgu da kunne overveje at give et gratis værelse til eller i hvert med god rabat. Men der hændte også, at en frisk kvinde ønskede lidt alenetid med krofatter. Det var sjældent, men det kunne ske. Og hvem ville Yorkgu være, hvis han takkede nej til sådan en invitation?

"Ikke alle er endnu glade for os," måtte Yorkgu ærgerligt erkende. Flere og flere var begyndt at acceptere dem. Især Yorkgu efter at have lært ham at kende. Men der var dem med en lidt mere konservativ tankegang. De så grøn hud og kunne ikke se længere end det. Men ak, ja. Selv de tydelig snuskede og lettere kriminelle kroer heromkring kunne gå fri fra byvagters inspektioner. De gik oftest direkte til Stridsøksen, hvor de maks ville finde for lidt alkohol end i Yorkgus optegnelser. "Lad dem spilde deres tid frem for at jage gode folk væk, siger jeg bare."
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 07.11.2021 14:58
Der kunne godt blive sladret lidt i byen, hvis man som menneske tilbragte en nat på Stridøksen. Det havde Krusk da i hvert fald hørt - og det kunne også være til spot og skam, fandt man ud af, at en menneskekvinde var til grønhuder. Krusk forstod det ikke rigtig. Man måtte vel tilbringe sin tid med dem, man fandt tiltrækkende - ork eller ej.

Krusk nikkede og trak derefter på skuldrene, som han drak en god slurk. "Ærligt, med nogle af de orker jeg er opvokset med, kan jeg godt forstå fordommene." Sukkede han. Han havde lige som aldrig helt passet ind i dét liv.

"Hvor er din egen familie fra, hvis jeg må spørge?"
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 07.11.2021 17:37
Der var flere grunde til, hvorfor Yorkgu valgte at tage direktionen væk fra sin familie og medorker. Ét var, at han ikke længere delte samme trang til at forvolde skade, smerte og død til fordel for egen lyst. Ej heller ønskede han at være så tydelig associeret til mørket. Pacifist var måske så meget at sige om ham, for Yorkgu kunne da vælge at true og sågar smide trælse og ubehøvlet kunder ud med ansigtet først. Men øksen forblev på væggen. Som et symbol på Yorkgus tid som rigtig ork.

"Syd for Turmelinien," Familien var der sikkert stadig. Eller den begrænset familie tilbage. Sidst Yorkgu havde set dem, havde kun moren været tilbage. Resten var døde på nær storesøsteren, men hun kunne lige så vel dele samme skæbne som resten af mændene i familien. "Og din?" Selvfølgelig også Verthags, men uden den tredje ork til stedet var det ikke nødvendigt at specificere det. 
Det var måske mærkværdigt at sidde en rolig og tidlig formiddag som denne og snakke om dén fortid. For begge orker var højst sandsynligt ikke i kontakt med deres familie. Yorkgus klan tog det i hvert fald ikke roligt og godt, da han i nattens løb forsvandt fra dem. Mon det gjaldt ens med Krusk og Verthag?
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 16.11.2021 11:29
Krusk vidste ikke helt, hvorfor han havde sporet samtalen ind på familie. Det var en fortid som han og Verthag havde pakket ned og lagt bag sig, da de drog til Dianthos. Måske var det fordi, at en ork som Yorkgu var en af de eneste, der virkelig kunne forstå hvordan det var at have vendt sine egne ryggen, eller omvendt at blive vendt ryggen.

"Jeg har godt hørt, at der er klaner på den kant." Nikkede Krusk. Og at menneskerne i området er utilfredse med deres tilstedeværelse. Men det var ikke ord, der behøvede at blive sagt højt. De kendte begge to til den had og frygt, der kunne opstå racerne i mellem.

"Tusmørkebjergene er vi fra .. altså Verthag og mig." Brummede han derefter. Begge hænder hvilede om kruset, uden han løftede det til læberne. "Har ik' brug for at tage tilbage dertil igen. Dianthos er meget bedre." Tilføjede han lavmælt.
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 01.12.2021 16:48
"Ja, der var flere klaner. Nogle i samarbejde, andre på kanten til krig." Én af de mange grunde til, at Yorkgu havde sluppet væk, dengang han havde. Hvem ønskede at leve i konstant frygt for, at en klan ville komme og dræbe en? Eller at en eftersigende samarbejdende klan ville dolke en i ryggen? Jovist fandtes der backstabbers i samtlige racer - også her i Dianthos - men her var det mere sofistikeret og metaforisk. Med orker var alt bogstavelig talt. 

Tusmørkebjergene? De orker havde Yorkgu svagligt hørt om. Det var jo ikke, fordi orker var de mest snaksaglige racer i landet. "Jeg har også et langt bedre liv her end der," konstaterede Yorkgu. Hårdt sagt måske, når det nu omtalte familie, men sandheden var sandheden. Den kunne ikke ændres på. Derfor løftede krofatter også sit krus ud foran Krusk. "Skål til aldrig at tage tilbage til hverken Tusmørkebjergene eller syd for Turmelinien." Ikke, at de behøvede at skåle for det eller have en grund for at skåle. Druk kunne bare være det. Men altid bedre for samvittigheden at skåle bare for et eller andet. Også noget så logisk åbenlyst som dette.
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 18.12.2021 11:42
"Er de ikke altid på kanten af krig?" Sukkede Krusk, mens han drak lidt mere af øllen. Klanerne havde så mange indbyrdes stridigheder, at menneskerne ofte ikke engang behøvedes gøre noget .. de klarede fint at slå hinanden ihjel på egen hånd. Han vidste ikke hvad løsningen var - for ham havde det været blot at tage væk fra det hele. Måske kunne typer som han selv, Verthag og Yorkgu vise de andre racer, at orker ikke altid var stridslystne.

Han lod sit eget krus klinge mod Yorkgus og smilede, så de små tænder i undermunden var synlige. "Skål for aldrig at tage tilbage!" Nikkede han.

"Hvordan kom du egentlig til at overtage kroen her?" Spurgte han efter at have sat kruset fra sig igen. Det lod til, at den anden ork mere eller mindre havde gjort sin egen lykke, mens Krusk stadig tog arbejde her og der. Så igen .. Krusk var heller ikke den mest arbejdsomme. Han tog, hvad han kunne få, uden det kostede ham for meget besvær.
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 20.12.2021 09:58
"Hvordan tror du, jeg har fået det her kønne ansigt?" Det var nok meget menneskeligt at bruge humor til at beskrive fortiden på. For Yorkgu mente selvfølgelig ikke sit ansigt, men arrene derpå og på resten af kroppen. Havde orkerne været mere humane og ikke krigelskere, havde han næppe fået de mange ar. Jovist var der et par arrene, som ikke havde krig, død eller angreb bag sig. Men størstedelen var af den grund. En ork uden krigsmærker var ikke en rigtig ork jo. Ifølge Yorkgus gamle klan i hvert fald.

"Hørt, hørt!" sagde Yorkgu og druknede sin egen stemme med halvdelen af øllet. Det var kun formiddag en gang om dagen jo. Den skulle jo fejres på en eller anden måde. Igen, meget menneskeligt at finde undskyldninger for at drikke på.

Kort summede Yorkgu lidt, idet han slugte øllen og satte kruset fra sig. "Jeg tog en masse småjobs, da jeg ankom her. Nogle tjente virkelig godt. Måske de var lidt bange for den store, stygge ork," Han kunne ikke lade være med fnise over det. På overfladen kunne han da godt se, hvordan folk kunne være bange for ham. Men lærte man ham at kende, var Yorkgu mere en hyggefætter end krigsfætter. "Og da stedet her blev sat til salg, slog jeg til. Ting er ikke de dyreste i den her del af byen. Men mit navn står på skødet. Det er mit lovligt.
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 27.12.2021 11:31
"Så sandt.." Lo Krusk, mens blikket gled kort hen over arrene, der prydede Yorkgu. Han selv havde også lidt at gøre godt med: klanen havde ment, at det gjorde hans alt for smukke ansigt gevaldigt kønnere, at få et ar ned over det, men det havde ikke tvunget dvaskheden og blidheden ud af ham. Krig var bare ikke noget for ham.

Han lod kruset klirre mod Yorkgus og tog en slurk, inden han satte det fra sig. Han skulle passe på ikke at ende med at drikke hele søndagen bort.

"Der er steder, hvor de gerne vil ansætte nogle, der har muskler og ar på kroppen. Holder ballademagerne væk." Gav Krusk Yorkgu ret. Desværre tiltrak det også nogle gange slagsbrødre, der gerne ville prøve krafter med en grønhud. Krusk satte pris på, at han havde fået lov til at arbejde i slagterforretningen - der var det kun ting, der allerede var døde, der skulle bankes på.
"Og du har gjort det til et godt og hjemligt sted." Smilede Krusk og så rundt i lokalet. "Jeg sætter pris på at komme her, og det ved jeg, at mange andre også gør.."
Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 07.01.2022 22:07
Begge orker havde deres krigsmærker. Eller i hvert fald ar fra fortiden. Det havde de fleste personer. Især i den her del af hovedstaden. Oftest havde folk bare mentale ar eller ar mindre tydelige steder. Yorkgu og Krusk havde deres plantet i ansigterne og flere til. Ansigtet var ikke det eneste af Yorkgu, der var badet i ar. Hver kropsdel havde sine ar. Dog ville orken næppe stå og vise alle til Krusk lige nu. Så fuld var krofatter endnu ikke.

"Jovist, jovist," nikkede Yorkgu. Han havde haft småtjanser som dørmand for bordelhuse. De færreste fulde skiderikker ville lægge sig ud med en ork. Eller det skulle man tro, men Yorkgu havde smidt flere fulde mænd ud af bordelhusene, end han havde troet. Og hvis disse mænd kom tilbage med byvagter, ja, så havde Yorkgu en god undskyldning. Og det var ikke hans race. Men der var også bygninger, der skulle have materialer løftet hen til dig eller holdt oppe. Yorkgus stærke arme havde været brugbare til disse. Brugbare nok til at få anskaffet sig denne kro. "Stridsøksen er bygget på, at alle er lige bag dén dør," Yorkgu pegede direkte mod indgangen - og udgangen - af kroen. "Om du er grøn, bleg, gul, rød eller hvad farve, folk nu kan være og have af race, så er de velkommen herinde. Voldsidioter er ikke, men de findes blandt alle racer."
Krusk

Krusk

Slagterlærling

Sand Forvirret

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 46 år

Højde / 190 cm

Krystal 18.01.2022 17:08
Krusks far havde haft en forventning om, at når orken fik sit første ar, ville det på en eller anden måde gøre ham til mere ork - mere mand. Han så stadig en smule tåget på det ene øje, der var kommet til skade, da hans klan var stødt sammen med en anden i striden om Bjørnedalen.

Men på trods af arrene, var hans ansigt stadig kønt og symmetrisk. Han følte sig ikke mere som en ork efter stridighederne.

"Så sandt, som det er sagt." Nikkede Krusk. "Sjovt nok, er skovelverne et ganske krigerisk folkefærd.. men ingen kigger to gange på en elver, der går ind på en kro." Han tog en tår af kruset og så rundt i krostuen. "Men i Dianthos er der heldigvis plads til de fleste. Grønne eller ej. Vi burde arbejde for at få nogle flere af vores slags ind hos byvagten.."

Ikke at Krusk var typen, der reelt gjorde sig i at arbejde for særlig meget anden end den daglige kost og logi. Det var mest noget hans sagde - ikke ord, der villle blive fulgt op af handling.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13