☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Hovedgaden

Alt det krævede var én lummer

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.12.2020 20:53
Det hjalp lidt på humøret, at også Aldamar begyndte at tage lidt pis på tingene. Det var nemmere at håndtere at tingene gik skidt, når de ikke tog det så gravalvorligt, selvom han var sikker på at Aldamar nok ville spørge ind til det senere. Senere ville han heller ikke have en undskyldning for at holde fra ham, selvom han overraskende nok, ikke var særlig ærlig når det kom til hans problemer. Så meget for at være ærlig om de fleste aspekter af sit liv.
Hans egne øjne funklede dog let. ”En gåtur på Markedspladsen virker da oplagt,” sagde han drillende tilbage, selvom de begge to godt vidste at det ikke ville være den vej de ville kunne gå. Fabian kunne dårlig gå af sig selv lige nu.

Medlidenheden var næsten ikke udholdeligt, men da Aldamar alligevel bød Fabian at vente, så havde han ikke så meget valg.
Dog var han ikke forberedt på bykareten. Noget han kun havde set de 'allerhelligste' bruge, og noget han havde gjort meget grin med, når han så det sammen med en af hans bekendte. Og nu... blev han selv hentet i en.
”Jeg... har lidt svært ved at sige nej til det,” indrømmede Fabian, men man kunne godt se overraskelsen og måske lidt interessen i det. Han havde måske gjort grin af dem, men det var vel ligeså meget fordi han aldrig selv ville prøve det, før nu. ”Er det her sådan det føles at blive hentet af en prins,” sagde han lidt mere lavmælt, inden han lod Aldamar hjælpe ham ind. Det var nogle smertefulde skridt, men da han kom ind og fik sat sig, så var det væsentlig mere behageligt. Kareten var dog ganske lille, den var beregnet til byen, og kunne næsten virke klaustrofobisk, men de var alene sammen. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.12.2020 21:16
Det var uretfærdigt almindeligt for fyrstesønnen at bruge de kareter der var at finde i byen, og når han ikke brugte dem der var til leje, var det oftere en karet som arys familien selv ejede. Så det havde været en løsning der lå lige til højrebenet at komme i tanke om, og indvendigt... jah der kunne han smile en anelse for sig selv, over overraskelsen der var at finde i den blonde mands ansigt. Havde han ikke kørt med sådan en før? 
Ud fra hans reaktion, måtte Aldamar indse at det nok var et nej... så da hånden greb fat i hans for at støtte den skadede mand på sin vej op, smilede han en anelse diskret, noget der kun var for skøgen at se idet at han var så tæt på. "Det vil jeg gå ud fra. Jeg har dog ikke selv oplevet det endnu" mumlede han, og fulgte ham med blikket da han endelig kom ind og satte sig. 
Aldamar tog nogle hurtige skridt op til foran, hvor at kusken afventende sad klar til at høre hvor at de skulle hen, og Aldamar understregede at han så vidt som muligt, skulle undgå byens brosten. Det ville gøre turen en anelse længere, men langt mere behagelig. 

Døren lukkedes med et klik bagved ham, den slanke hånd greb et af de håndtag der var i loftet og hjalp Arysprinsen med at holde balancen, idet at kusken med en hyppende lyd satte dem igang. En anelse foroverbøjet over Fabian stod han, da højden i en karet som denne, ikke ligefrem var lavet til andet end at sidde. Det stoppede ham dog ikke i lige at tage sig sekunderne hvor at han betragtede ham, og Aldamar sukkede uhørligt imod den skramlende lyd i baggrunden. "...."
Han ville få fat i en til helbreder, når de kom til huset. Det job de havde lavet, kunne godt gøres bedre. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.12.2020 21:37
Måske en dag ville Fabian også vænne sig til denne her del, men så lang tid de ikke rigtig sås alt for offentlig, så gavd et ikke mening at Fabian begav sig i en af disse. De ville dog gøre det nemt at komme rundt, især mere uset med hvem han var, men... han kunne ligeså godt gå igennem byens gader, når ikke hans fod havde fået lavet noget af et nummer på sig.
”Måske jeg bør tale med Adena om det. Hun bør vide hvordan det er,” sagde han i en kvik bemærkning. De havde ikke talt forfærdelig meget om Adena, men engang imellem blev det bragt op. Det var ikke som om at nogen af dem kunne ignorere at Aldamar skulle giftes og at brylluppet blot kom nærmere og nærmere. Hvordan mon det ville gå.

Da kareten endelig satte i gang, kunne Fabian ikke lade vær med at have tanker tilbage på turene han havde taget sydpå for at besøge sin familie, det var vel snart tid igen, og så alle de ture han havde taget med dem ind mod Fredskilde, når de skulle sælge nogle af deres afgrøder, eller købe større ind. Det var dog stadig mere indelukket.
Hans øjne gled op på Aldamar, som stadig virkede til at stå op. ”Jeg forsvinder altså ikke af at du sætter dig ned,” sagde han endelig. Det føltes lidt som om at Aldamar var bange for noget, eller i hvert fald bekymret, og Fabian kunne ikke helt forstå over hvad. Han var her, i sikkerhed med Aldamar, og han havde ikke ligeså ondt mere. Det var ikke som om at han bare ville løbe væk. Nu havde Aldamar set ham i denne her tilstand, og der var ikke så meget at gøre i det, selvom han ikke havde ønsket det. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.12.2020 21:53
Fraværende havde hans tanker ført ham en anelse på afveje, men den lille kommentar fik trukket Aldamar tilbage, og han glippede kort med øjnene, inden at han fik sat sig overfor ham. Det ene ben krydsedes af vane over det andet, og en forsinket nikken kom fra fyrstesønnen, der langsomt sukkede en anelse dybere, og lod de anspændte skuldre falde en anelse sammen. "Nej, det ved jeg godt, det er bare.." Aldamar gnubbede panden, inden at hånden kørte igennem de mørke krøller, og løsnede den knold der holdt det tilbage. Duften af nyvasket hår foldede sig en anelse ud, udet at de fik lov til at falde ned omkring skuldrene igen. 

Et prøvende smil fik derpå Aldamar til at se en anelse mere beroliget ud, og hænderne strakte sig ud over ryglænet han lænede sig op af, mere afslappet end før. ".. det kan være at du skal gøre det. Adena får normalt en større karet end det her, dog" pointerede han med et lille grin, og himlede en anelse med øjnene. Fremtidige kone eller nuværende elsker? Der var alligevel en lille forskel i den form for gestusser og gaver der blev dem givet, selvom Aldamar ikke ville have noget imod at gøre det samme for Fabian. Han var bare ikke sikker på, at den blonde mand ville tage imod det. 
Udenfor vinduerne forsvandt byens facade af butikker hen til skiftevis lejligheder eller sidegader, og Aldamar rakte ud for at trække det violette gardin for. Folk var altid så zalans nysgerrige. Det betød at der kom en anelse mindre lys ind, men det betød ikke det store, det var til at overskue. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.12.2020 22:10
Fabian kunne ikke lade vær med at læne sig en anelse frem, så meget han kunne uden det gjorde ondt, og rørte hans knæ beroligende. Han var ikke helt sikker på hvad der foregik op i det kønne hoved, og han var ikke helt sikker på at han havde lyst til at spørge, for det var sikkert om ham. Han havde dog ligeså lidt lyst til at se Aldamar i dårligt humør af nogen art, som Aldamar havde lyst til at Fabian i det.
Det hjalp også som et lille smil i hvert fald brød igennem hos Aldamar, og Fabian lod sig også læne tilbage og bare betragte sin elsker, lidt mere tilpas, selvom han stadig forsøgte at ignorere den dunkende smerte i hans krop.

”Bør jeg være jaloux?” spurgte han drillende, selvom han godt vidste at han i sidste ende fik langt mere af Aldamar. Måske ikke de store ting som var forventet til en hustru, men det var i sidste ende Fabian som Aldamar delte sig selv og sin seng med. Også selvom det kommende par nok ville dele seng før eller siden af pligt. ”Eller er det blot for at komme lidt tættere på mig?” Man kunne vel altid se det positive i at være i noget der virkede mindre luksuriøst. De kunne nå hinanden med lethed, ikke at Fabian vidste om det ville være tilfældet i den anden karet, som Aldamar snakkede om. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.12.2020 14:24
Han havde halvt om halvt lyst til at stoppe Fabian idet han lænede sig frem - minde ham om at passe på sin krop, og ikke anstrenge den på sådan noget - men fik ikke gjort det. Det lillel klem på knæene var dog ret så behageligt, og med de opfølgende spørgsmål, hørte han sig selv grine en anelse, førhen at han vagt himlede med øjnene. Om han burde være jaloux? Eller om alle hans underliggender agendaer, altid ville være at komme tættere på ham? Aldamar smilede især indvendigt af begge dele, fordi han kendte udemærket svaret selv. 

Det stoppede dog ikke fyrstesønnen i at lade en tre sekunders lang tænkepause strikke sig, inden at han kort og simpelt kom med et "Jah. Til begge dele. 
Aldamar satte sig ud på kanten af sit eget sæde, så han med lethed kunne række frem, og lade sin egen hånd glide over den anden mands knæ. måske en anelse for at sikre sig at han ikke lænede sig frem igen. "Når jeg ikke kan imponere Adena med min mandlige charme, må jeg jo overkompensere. Store kareter, store smykker, store kjoler.." Aldamar's øjne fandt tænksomt vej til loftet. "Oh, store gestusser!" 
Fristelsen til at sætte sig ved siden af ham var stor, og alligevel, jah så formåede Aldamar at lade værd og faktisk blive siddende i sin egen side af kareten. I hvert fald ikke endnu. Med raslende lyde af hjul imod brosten kørte den langsomt videre, og fyrstesønnen nikkede en sidste gang for sig selv, en påtaget overvejelse at spore i mandens hvidlige ansigt. "Du er - overraskende nok - mindre dyr i drift" afsluttede han, dog med et venligt og halvt om halvt drillende glimt i øjet. 
Førstepriorteten var at få Fabian fixet, og derefter kunne han finde ud af hvad der var sket. Så bare lige for nu, havde Aldamar ikke svært ved at tune sig selv ind på den energi der så ofte syntes at følge med hans selskab. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.12.2020 20:35
Det fik alligevel Fabian til at løfte et øjenbryn, der stadig havde størknet blod i sig og en rift der var stoppet med at bløde men dog ikke var blevet lukket fordi det ikke var seriøst. Ville Aldamar gerne have ham til at være jaloux? Ikke noget der ligefrem lå naturligt til Fabian, selvom han forstod det lidt bedre som Aldamar snakkede om penge. Der ville nok altid være en del af Fabian der længtedes efter det luksuriøse liv som Adena tydeligvis fik mere af.
Hans øjne blev også drillende lidt mere smalle. Han var ikke rigtig sur over det fordi han fik allerede langt mere end han måske burde. "Så jeg må hellere begynde at bede om lidt mere," lød det alligevel fra ham og han lænede sig tilbage og kiggede lidt overvejende på Aldamar. "Det kan vel ikke være rigtigt at din elsker er billigere i drift end din hustru." Nu var Fabian selvfølgelig også af en anden stand og ingen skulle se gestusserne han fik modsat Adena. Det var jo mere for publikummet.

Han lænede sig mere tilbage i sædet, men lod alligevel en hånd lægge sig over Aldamars hånd, som han forsigtigt nussede. Hans egne var stadig en anelse ømme, men hans øjne var tilbage til at funkle i mørket. Det her humør kunne han godt lide. Hvor de kunne skubbe og trække og den anden var altid villig til at lege med. Det gjorde tingene lette, og det var nok også en af grundene til at Fabian var faldet for den mørkhåret mand uden han havde opdaget det... i hvert fald ikke før det var for sent.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.12.2020 21:15
Der skulle ikke gå lang tid førhen at Aldamar vendte sin hånd om, for med et stille smil at flette sine fingre ind imellem den andens ru hænder. Et smil der blev til et større grin ved de utroligt overbevisende ord, og han så et kort øjeblik en anelse målløs ud, over at et ikke virkede til at være en mulighed. Kunne det virkelig ikke være rigtigt? Endnu engang måtte han tage sig selv i ikke drillende at hive Fabian en anelse frem så han kunne udtrykke sin utilfredshed ved at få det at vide, fordi det var svært at huske at manden var skadet, når han delvist... delvist, så rask ud igen. 

Et enkelt blik på det størknede blod og nok også den halten der havde tvunget dem til at tage en karet, var nok til at minde ham om, at det ikke var en mulighed lige nu. I stedet måtte han nøjes med et rettende lille klem imod mandens hånd, og Aldamar sukkede. "Jeg bliver jo ruineret..." grinte han. "I kan ikke begge sidde med hænderne i de dybe lommer, der må i lære at deles" tilføjede han, og overvejede kort om det overhovedet - rent praktisk - var en mulighed. Adena og Fabian var utroligt fjernt fra hinandens interesser og valg af beklædning, var i hvert fald hvad han umiddelbart tænkte. 
Et noget nysgerrigt blik fik derefter kort plads, og hovedet gled en anelse undersøgende på skrå. "...men du ved godt, at du skal sige til hvis der er noget, ikke?" kom det en anelse mere ærligt fra ham, og han nikkede en anelse for sig selv. 
Han kunne altid sige til, og så ville han gerne se hvad han kunne gøre. Som for eksempel, hvis han ikke havde fundet ham på hovedvejen, eller hvis der var problemer med at få enderne til at mødes. Hvis det var fordi at han 'ærligt og redeligt' gerne ville arbejde for føden, skulle fyrstesønnen nok finde en måde at få ham i arbejde på. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.12.2020 21:59
Fabian lod frivilligt fingre flettes, og han klemte lidt, inden han måte løsne grebet igen, som presset på sårene alligevel ikke var behageligt. Men blot at holde hånden, det var noget han godt kunne overskue, og varmen var behagelig. Det var også hvad han måtte stille sig tilfreds med, nu når Aldamar ikke havde sat sig ved hans side.

”Dele? Nu må du lige.....” udbrød Fabian med et glimt i øjet. ”Er det ikke godt nok at vi deles om én mand?” De var ikke rigtig begyndt at deles om Aldamar. Desuden var det vidt forskellige ting de brugte selskabet af Aldamar på. Ikke at Fabian havde hørt meget om Adena siden. Hvis det var noget han skulle vide, så ville Aldamar sikkert fortælle ham, og hvis han hellere ville have at de to af dem ikke skulle mødes mere... så måtte det vel også bare være det.
Den lidt mere seriøse og sobre kommentar fik dog også Fabian kort varigt til at gå lidt i stå, som han kiggede på Aldamar, inden et smil brød ud på hans læber. ”Selvfølgelig.” Den eneste grund til at den ikke ville blive kategoriseret som en løgn, var at han vidste godt at han nok skulle sige noget til, eller at Aldamar ønskede det i hvert fald. Det betød dog ikke at Fabian rent faktisk ville gøre det. En mand måtte have noget af sin stolthed tilbage, især når deres stand satte sådan en markant kløft mellem dem. Et andet job, som Fabian ikke ønskede, ville aldrig kunne gøre noget ved det, og der ville nok altid være rester af at Aldamar havde magt i denne her verden, og Fabian havde primært sig selv. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.12.2020 10:41
Øjnene gled en anelse til siden ved den drillende kommentar, og han kunne mærke hvordan at han instinktivt blev en anelse forlegen ved den måde at sætte det op på, selvom det essentielt set ikke var helt forkert. Det betød dog ikke at fyrstesønnens smil forsvandt, nej, det blev hængende, da der ikke var så meget som han kunne gøre ved det.  
Og selvom det da ærgrede ham at han nok ikke kunne gå offentligt med Fabian, i hvert fald ikke før om mange år... så var det altid noget, at han ikke blev vred over det. Hellere hans evige drilleri, end potentiel frustration.  

Men det var også fordi at han forventede så lidt.  
Selvfølgelig vidste han, at han bare kunne spørge - svaret overraskede ikke Aldamar, og han nikkede derfor næsten halvt om halvt opfordrende, imens de trillede videre.  
Det var de færreste der var hævet over at spørge om bare er eller andet fra eller af ham, og måske var det en anelse bizart - givet hvad man burde forvente - at Fabian lige var dén, der skulle bryde det system. Ikke at bizart var forkert. 
Der var det til gengæld også at fyrstesønnen ikke helt kunne lade værd mere, og rejste sig kortvarigt, kun for at sætte sig ned ved siden af ham i stedet,  stadigvæk med hånden flettet ind i hans, hvilende imellem deres lår i stedet. ""... medmindre det kræver mere arbejde end bare at købe det. Dét høre under 'arbejde i lokalsamfundet', og det..." Aldamar lod med et glimt i øjet sit hoved falde imod hans skulder, et glimt der hintede om at det var ord sagt for reaktionen, fremfor oprigtigheden. ".... Det skal planlægges nøje" 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.12.2020 13:04
På rigtig mange punkter var Fabian en svær mand at håndtere. Han var flabet, rodløs og ingen kunne fortælle ham hvad han skulle gøre. Dog var der rigtig mange punkter, hvor han var ligeså nem at håndtere. Han var ikke nem til jalousi, og han bad sjældent om mere end han kunne tillade, når det ikke var for sjov, og i sidste ende var han ikke bekymret for hvad andre tænkte om ham om nogen anden. Han havde ikke behov for at dele glæden med Aldamar til andre. Det var til tider frustrerende at de ikke kunne gøre hvad de ville på gaden, men han var vant til det, og det gjorde op for det, når de kunne være dem selv når de var alene. Måske en dag han ville ønske mere, men det var ikke en dag der behøvede at komme snart, for i øjeblikket, var han blot overrasket over hvor meget han holdt af den anden mand.

Fabians øjne blev lidt mere bløde, som Aldamar endelig rykkede sig over på hans side, selvom han lige trak skuldrene lidt op i smerte, da Aldamars hoved først ramte dem, før de faldt ned igen. Det var ikke så slemt når det bare et konstant roligt tryk, til trods for at vognen stadig rumlede lidt.
”Så det er nemmere bare at smide krystaller i min retning?” spurgte han lidt morende. Det var lidt hvad Aldamar allerede gjorde hvis han skulle være helt ærlig. Måske der ville være mere vægt bag det hvis det var reelle gaver, såsom tøjet havde været. Ikke fordi Fabian var kræsen, især fordi de ekstra krystaller gjorde tilværelsen bare en anelse bedre når han ikke sad på kroen og ledte efter kunder. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.12.2020 14:02
Åhh det var frustrerende. Da Aldamar følte den korte trækning der fik hans skuldre til at glide en anelse længere op, meldte et stik af dårlig samvittighed sig igen, skarpt efterfulgt af et jag af den vrede der stadigvæk lurede under det hele, i forhold til hvem der havde gjort det her, og hvorfor. Han kunne aldrig håbe på at beskytte den blonde mand, det var over hvad han kunne tillade sig... men den beskyttende side af Aldamar havde svært ved at føle sig så magtesløs i alt det her, og en lidt mere besværlig indånding blev taget, for at minde ham om ikke at reagere alt for udfarende. Helst ikke her, og allerhelst heller ikke senere.  

Det gjorde bare ondt. Og han havde i den lille lykkelige bobbel han delte med Fabian, glemt for en kort stund, at det ikke var en bobbel der strakte sig længere end den tid de delte med hinanden. 
Aldamar løftede forsigtigt hovedet igen, så det ikke skulle gøre ondt.  

Øjnene gled dig tilbage imod ham, og en anelse forsinket kom en kort latter fra Aldamar, og han nikkede morende. "Det er i hvert fald nemmere, end at skulle gennemskue hvad du lige står og mangler - så kan du selv skaffe det" et halvkritisk blik gled over det slidte og beskidte tøj som følge, men det var også en anelse uretfærdigt. Aldamar have trods alt en klar holdning til hvilket tøj der var flot,  og der var bedre ting at købe til sig selv, end pæne skjorter og forgængelige kniplinger oveni. 
Og med det, følte han kareten gjorde holdt, og Aldamar fornemmede at der var ankommet, og rejste sig en kende modvilligt. 
Kortvarigt og før døren ville blive åbnet, bukkede han sig dog ned til et hurtigt kys, en anelse længselsfuldt men også forsigtigt for ikke at skade han yderligere.  De zalans skader... Det var frustrerende.  


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.12.2020 15:14
Man kunne næsten mærke skuffelsen emme ud af Fabian, som hovedet alligevel blev løftet, og Fabian fangede Aldamars blik. Den lille gestus havde varmet i maven, til trods for at hans skulder havde været øm. Han havde ikke lyst til at give afkast på at røre den anden mand pga. en forfærdelig mand der havde banket ham synder og sammen. Det kunne selvfølgelig godt være sværere at få Aldamar til at acceptere inden han havde fundet en bedre helbreder til at tage skrammerne på hans krop. Hvilket også var unødvendigt.
Han kommenterede dog ikke på det, men prøvede at fokusere på Aldamar, og det faktum at han følte kareten stoppe. ”Jeg stopper dig endelig ikke i at smide krystaller min vej,” kom det drillende, selvom han ikke forventede at der ville komme flere. Det virkede absurd at smide krystaller efter ens partner, eller elsker på den måde, også selvom de havde startet ud på lidt andre præmisser.

Det korte kys blev gengældt, inden at Fabian rejste sig op, med et lidt fornyet smil på læberne. Mere ville vel komme, og forhåbentlig ikke ligeså meget hvor Aldamar var bange for at skade ham.
Dog var det stadig med lidt besvær at Fabian fik rejst sig op i den lille karet, og med Aldamars hjælp kom ud af den. Om Aldamar ville hive ham ind gennem hoveddøren, så ville han følge ham, dog ikke uden et sidste blik mod kareten. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.12.2020 20:26
At smide lidt penge efter den blonde mand, det var velsagtens noget Aldamar ikke så sig selv stoppe med lige foreløbig. Det var efterhånden en mere symbolsk betaling, og det var også oftere ham selv end Fabian der huskede på at gøre det... men det var trods alt en betaling, når han sådan uden videre kunne finde på at beslaglægge skøgens aften til egne fornøjelser og underholdning. Så fik han i det mindste noget med hjem, og på sin egen bizarre måde, følte Aldamar at han var med til at sikre ham bare en anelse bedre. 
Så krystaller ville han ikke slippe for at få, selvom det optimalt set, en dag ikke var nødvendigt mere. 

Da døren gled op var det Aldamar der trådte ud af den først, og rakte en hånd op for at få den blonde mand med ned, en anelse mere besværet at beskue. Et lille klem blev givet hånden idet at han endelig ramte jorden med sine støvler, og Aldamar vendte sig om for at betale kusken, et kort og lidt længere blik på hvem det var der havde kørt dem, så han kunne memorere det til en anden gang. Han ønskede ikke at benytte den samme kusk, flere gange. Han kendte ikke kusken godt nok til at ville eller kunne det. 
Armen gled ned om skøgens liv for at kunne hjælpe ham afsted, og sammen gik de imod palæet. Og de gik for en gangs skyld, i fuldt dagslys... ind af hoved-døren. Aldamar's blik flakkede imod de store vinduer, imens at han mentalt huskede sig selv på; ingen burde kende Fabian. Ingen i deres husholdning, burde vide hvem han var. En undtagelse kunne være Arya, om de stødte på hende... men det måtte tages til den tid. 

Da døren gled op, gik der ikke lang tid inden at en overrasket tjener kom dem i møde, et tydeligt undersøgende blik på den mand Arysprinsen havde hevet med hjem. "Kan du gøre et bad klar, Backer?" kom det fra Aldamar, og tjenerens blik gled med et nik hen på Aldamar, og han bukkede kort for at vise at han havde hørt det. "Det ved gæsteværelserne? Og noget rent tøj, Prins Aldamar?" fyrstesønnen nikkede, et taknemmeligt smil om læberne. Og noget rent tøj. Og det ved gæsteværelserne. 
De ville langsomt gå imod selvsamme, omend de nok ville komme et stykke tid efter Backer, så han kunne nå at gøre det klart. Nu skulle de bare undgå Arya. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.12.2020 20:41
En eller anden dag kunne det være Fabian sagde stop, eller i det mindste nævnte at det ikke var nødvendigt, men det var også mest fordi han gjorde det her ligeså meget for sin egen nydelse. At tage penge for det, når han ikke engang overvejede nydelsen for Aldamar i samme grad føltes lidt... mærkeligt. Ikke at det ville sætte pletter på de oprigtige følelser der var imellem dem, og at Fabian også bare gerne ville have Aldamar til at have det godt, men det var mere en instiktiv følelse der kom af det.

Hans fødder ramte endelig stenene på gaden, og han sendte kun et enkelt blik i retningen af kusken inden han begyndte at bruge Aldamar som støtte og gå ind af hoveddøren, ikke ligefrem et sted han var kommet så tit. Her ville det være rart hvis det var tilladt lidt oftere. Han sagde dog ikke noget, som varmen endelig ramte dem, som de kom ind i palæet.
Tjeneren fik alligevel sendt noget af et blik efter sig, grundet hvordan hans øjne havde glædet over Fabians krop, men ligeså snart han var ude for synsvidde, blev blikket mere mildt og han kiggede på Aldamar igen. ”Der er alligevel noget over at have tjenere, det kan jeg ikke benægte,” sagde han grinende, også selvom han ikke havde stiftet meget bekendtskab med dem heller her i huset. Deres forhold havde været hovedsageligt privat, og dermed betød det at Fabian faktisk ikke rigtig kendte nogen i huset, ikke rigtig.

Derfor var det også lidt endnu en tjener Fabian forventede, som han begyndte at kunne høre skridt der kom nærmere dem.
Arya af Arys

Arya af Arys

Adelig

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Helli 07.12.2020 20:49
Arya havde siddet oppe på sit værelse og skrevet en af sine noveller. Vinduet var lidt åbent for at få lidt af den friske luft ind, selvom brandovnen brændte lystigt i hjørnet af værelset, for at holde værelset varmt. Det var da også kun fordi vinduet havde været en smule åbent, at hun hørte en karet, noget hun ikke tænkte meget over, indtil den stoppede ude foran palæet. Aldamar ville da være ude det meste af dagen, og de ventede ingen besøgende? Den naturlige nysgerrighed hun bar fik hevet hende op af sit sæde, og gik de få skridt over for at kigge ud.
Hendes øjne genkendte straks de mørke lokker kun hendes bror kunne bruge, og så... var der en blond mand? Hendes øjne kiggede fascinerede ned på dem. Den blonde mand var både beskidt og forslået... og oh! Det var måneder siden, men der havde været en blond mand i deres hjem for et stykke tid siden, som hun havde set vandre rundt halvnøgen. Var det den samme?

Arya var ikke altid kendt for sin pli. Hun var højtråbende og nysgerrig, og derfor lukkede hun og vinduet, inden hun åbnede døren, og begyndte at gå med hastige skridt, så hastige hun kunne, ned mod hvor hun hørte Backer og Aldamars stemme.
De sidste par trappetrin blev lagt bag hende, og så lidt hen af en gang, inden hun afskar deres tur ned mod formodentlig et bad. Nøj han var beskidt.
”Jeg troede du var ude for dagen,” sagde Arya overrasket, men også lidt nysgerrig mod manden ved Aldamars side. ”Hvem er din ven?” Der var nok plads til at Aldamar godt kunne bane sig vej forbi Arya med Fabian i torv, men han ville nok vide bedre end blot at forsøge af affeje sin søster. Hun var loyal som nogen kunne være, men hendes nysgerrighed kom ofte over hende. 
When worry's never helping, tell me why worry at all?
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.12.2020 21:12
Blikket fulgte den velklædte og høflige Backer der forsvandt ned af gangen, inden at de med et kort, himmelvendt øjenrul skævede til Fabian, idet at de begyndte at gå fremad. Tjenere var bestemt ikke helt forfærdeligt, og skulle Aldamar være ærlig, var det en livsstil han ville have svært ved at lægge bagved sig. Han kunne godt visse huslige pligter, og havde selvfølgelig en idé om hvordan mange af de praktiske ting i huset blev ordnet. Men det var sjældent han ordnede meget mere, end sit eget værelse... og udover det, var det fantastisk at blive serviceret på den måde, som de uddannede tjener kunne finde ud af - de tog jo en hvis form for stolthed i det, mange af dem. 
Og Backer var en af de bedre. En ung mand, ganske nydelig og ufattelig høflig af sig. Hans far havde - af hvad Aldamar havde forstået - tjent familien i mange år førhen at sønnen overtog. "Backer er god..." sagde han derfor, og grinte lidt for sig selv. I en anden tid, kunne han godt være en af dem Aldamar havde kigget en anelse efter i det skjulte. 

Det var dog ikke sådan at han skulle få lov til at fortælle forfærdelig meget mere om Backer, førhen at en blond, smilende og livsglad skikkelse afskar dem vejen; fandens også. 
Aldamar's blå øjne spærredes overrasket op - udenfor hans kontrol flakkede de imod Fabian der hang over skulderen på ham - førhen at han fik mere styr på det, og de i stedet fik en smallere kant til sig. Hvor kom hun fra? Satans, de var allerede stoppet op... det ville være svært at mase sig forbi, så i stedet vinkede han en anelse sigende frem for sig, som for at indikere at de ikke helt havde tid til småsnak. "Jeg udsatte det møde jeg havde -" hvilket ikke var normalt, en så punktlig mand som Aldamar udsatte ikke bare uden videre. " - så det er imorgen i stedet. Maroslin og hans familie kan vente..." Aldamar bed sig indvendigt i kinden, inden at han mentalt sukkede, og kort nikkede imod den blonde kvinde. "Fabian, det her er Prinsesse Arya af Arys, min... lillesøster. Arya, det her er Fabian. Som virkelig trænger til lidt hvile, han har haft en hård dag" trykket var tydeligt for dem der lyttede; Aldamar bad ham henkastet om at være en anelse varsom.


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.12.2020 21:25
”God?” kom det fra Fabian drillende og han forsøgte at puffe Aldamar lidt med sin hofte, selvom det ikke gik helt så godt, når han gik så ustabilt. Den anden arm ville dog ikke have været bedre at puffe med, som den stadig gjorde ondt. Forbandet være den mand. ”Eller måske lidt mere?” Han var udmærket godt klar over at Aldamar kunne lide velplejet og ordentlige mænd, hvordan han var endt med Fabian kunne man undre sig over, men det var ofte sjovere at drille ham lidt med det.
Ærligtalt så kunne Aldamar have haft et godt øje til Backer i længere tid, men det var ikke lige den følelse han havde fået fra deres korte møde.

Dog fik han ikke mulighed for at lægge mere i det, som der pludselig stod en blond tøs foran dem, på højde med Aldamar, og med meget genkendelige blå øjne. Var det Aldamars søster? Fabian var hurtig til at kigge på Aldamar, som hun begyndte at snakke.
Han rettede dog blikket mod Arya som blev præsenteret for ham. ”En fornøjelse at møde Dem, Prinsesse Arya,” sagde han, med et stort smil, selvom han lidt prøvede at tyde på hvor varsom han måtte være. ”Det var virkelig heller ikke for at forstyrre Dem, men... jeg er næppe i tøjet til at holde en prinsesse ved selskab.” Lidt havde han lært af Aldamar med pæne fraser. Han var dog ikke sikker på at det ville hjælpe meget, for hun virkede meget som en frembrusende personlighed. Hun var i hvert fald ikke genert af sig. 
Arya af Arys

Arya af Arys

Adelig

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Helli 07.12.2020 21:34
Man kunne ikke være en lillesøster uden også at irritere et par storebrødre i forsøget også. Alle havde nok haft bedre af at hun ikke kunne bevæge sig så hurtig rundt, som hun kunne i disse dage, og dermed blande sig i langt flere ting, end hvad godt var. Hun var jo bare bekymret for Aldamar.
Blikket der blev sendt mellem Aldamar og Fabian gik dog ikke den lyshårede pige forbi, og hendes smil blev bare lidt bredere. Selvom hendes øjne dog fik et mere eftertænksomt udtryk da han nævnte at han havde udsat et møde. Hendes bror Aldamar?

”Fabian! Fornøjelsen er helt på min side,” sagde hun og nejede for manden, selvom nu når hun var kommet tættere på, så kunne hun også godt se at det nok stod lidt værre til end hun egentlig forventede, og han var så høflig.. ”Sludder, men jeg vil da heller ikke være i vejen for dig,” sagde hun, langt mere uformelt end Fabian havde gjort, inden hun kiggede tilbage på Aldamar. ”Bør han ikke blive tilset af en helbreder i stedet for at blive taget herhjem,” spurgte hun, men trådte alligevel lidt til siden, så Aldamar kunne begynde at lede Fabian mod hvor de skulle hen. Hun havde ikke hørt destinationen, og der var mere end et gæsteværelse og baderum i huset, så at gætte sig frem virkede ikke særlig praktisk. Hun havde heller ikke sinde om bare at lade dem gå uden at hun lige ville følge med i lidt tid og snakke med dem, og høre om Fabian. Han lignede ikke en hun kendte ellers, og var det manden der havde gjort hendes bror så glad? 
When worry's never helping, tell me why worry at all?
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.12.2020 22:26
Aldamar fik aldrig mulighed for at gå mere i dybden med Backer, selvom det næsten havde været at foretrække fremfor det her show der begyndte nu. 
Han vidste udemærket godt, at objektivt var det ikke slemt at Arya var her, og heller ikke slemt at de talte sammen - slet ikke. Men instinktivt fandt Aldamar det ubehageligt når to så vigtige dele af hans liv, pludselig stødte sammen, jah sågar blev blandet sammen. Det havde altid været meget adskilt, og han brød sig om sit privatliv. Og det gik egentlig begge vegne, når man tænkte på henholdsvis Fabian og Arya.

Fabian var en anden del af hans liv, og Arya var den almindelige del af hans liv. Det var unægteligt at de ville mødes igen, givet hvordan at de to sider flød mere og mere sammen. Men det betød ikke, at Aldamar kunne tvinge det instinktive ubehag over det, væk. 
Ubehag blev genkendt som overliggende irritation, i bedste 'hvorfor skal du altid blande dig Arya', og med et trylleslag var det som om at Aldamar blev et par år yngre, med en mere familiær holdning, der tydeligt viste at jobbet som storebror var et han ligedele elskede, og hadede. Og et job der kun var en del af ham, på tidspunkter som dette. De var dog ens på nogle punkter, ham og hans søster, og selv Arya kunne se at han burde komme forbi endnu en helbreder. Så med en klagende underkant, nikkede Aldamar en kende frusteret. "Vi har været ved helbrederhuset, men de var horrible, Arya! De nægtede at gøre mere ford-" Aldamar afbrød dog sig selv her, men kun momentært, inden at han sukkede. "De havde ikke mange ressourcer til rådighed... men joh, jeg tænkte at sende bud efter en imens du er i bad" Aldamar kiggede på ham imens at han talte, og lyste kortvarigt op, et spørgende smil om læberne. "Men måske du kan sende bud, Arya?" det ville i hvert fald få hende væk, og Aldamar drejede dem ind imod gæstefløjens gang. 


-
1 1 0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Echo
Lige nu: 1 | I dag: 12