Så er den dværg barberet.

Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 06.12.2020 16:22
Et lille sus af begejstring rislede igennem menneskets krop, det var godt nok glat sagt. Hun var den sidste til at negletere hvordan det i dén grad virkede, fordi hun kunne mærke nysgerrigheden og interessen næsten stige et par centimeter inden i hende, ved det bestemte lille svar tilbage. En kæmper for hende? Det kunne hun godt vænne sig til. Løvgrønne øjne fik endnu engang en snert af de lyserøde, næsten koralpinke toner som - der for dem der kendte hende vel og mærke - angav den snert af anden interesse der lurede bagved facaden, den anden som ikke var af den kun venlige slags.

Radha sank lige noget spyt, inden at hun smilede en anelse bredere, som en kopi af Eri's eget. "Hvor er jeg dog heldig her til aften.." klukkede hun småleende, og kortvarigt blev blikket fanget af halskæden hun bar - den stoppede 'heldigvis' blikket i at glide længere ned - og hun virrede en anelse på hvoedet over sig selv. Hvad var der med hende, og selvsikre skikkelser af den her kaliber? Hun vidste godt hun havde sine typer, men det her - det var noget hun vidste at hendes nærmeste venner ville grine ret så fantastisk over. Ikke ondt, men nok nærmere en.. 'ah, typisk Radha'. 
Hurtigt gled øjnene op igen, og Radha lænede sig forholdsvis inviteret, eller måske nærmere lokket af stemningen, en anelse længere frem og ind i den andens personlige sfære. "Så glæder jeg mig til at se det. Sig mig, Eri... hvilken kamp er den bedste form for kamp?" nysgerrigheden havde en halvt om halvt flirtende undertone, og det ene øjenbryn gled op i panden. 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 09.12.2020 18:47
Der var nogen Eri's personlighed virkelig bare pralede af på, eller som bare fandt hende for meget, men når det virkede, så virkede det. Og hun var ret sikker på at selvsikkerheden i den grad virkede på Radha. Det skulle nok blive en god aften, også til trods for at brevet fra hendes forældre stadig lå og næsten brændte hul i hendes lomme. Uanset hvor meget hun kunne sige at det ikke var vigtigt at læse, så var hun stadig en udpræget familiedværg.

Smilet blev også blot en anelse bredere da hun så blikket fra Radha glide ned på halskæden, hvor den godt nok stoppede, selvom det ligeså meget kunne være fordi hun havde været interesseret i hvorfor hun bare halskæde, og om der var noget bag den. Kunne også være at hun bare fysisk var blevet nødt til at stoppe sig selv.
Hun lænede sig bare en anelse mere frem, også selvom hun kunne mærke følelsen af åh nej, som Radha virkede til gerne at ville se hende kæmpe. Man kunne dog ikke se det på udstrålingen af hende, men hun ville virkelig skrue charmen på når de skulle over til det. Lad det ikke være en af hendes eks'er der bestyrede den i aften. Ikke alle havde taget lige pænt på Eri's mere afslappet tilgang til forhold. ”Den bedste kamp?” spurgte hun, hendes øjne funklede let, for den flirtende undertone gik ikke hendes øre forbi. ”Den slags der involverer intet tøj og en blød seng?” Hun trak lidt på skuldrene, med et skyldigt smil på læberne. Hun var mere af en elsker end en kæmper. 
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 18.12.2020 18:43
Tab og vind med samme sind, det ordsprog ville sagtens kunne bruges her til aften, hvor at det selvfølgelig var fortrukket af hendes egen lille dværgekæmperinde ikke blev haglet igennem en lidt for stor mundfuld af en udfordring, hun ville selvfølgelig krydse både fingre og tæer for Chance's gunst, om det oftere var et spørgsmål om held en forstand, at hun vandt. Men hvis hun nu blev kørt rundt i manegen, var det ikke værre end at hun fortjente et opmuntrende klap eller tre, og en god pleje lige bagefter, så hun ikke tog længerevarende skade. Radha ville da absolut hade at se pusten gå ud af ballonen på kvinden foran hende, men lige nu, forekom det dog også så godt som umuligt. 

Hun havde nemlig så meget selvsikkerhed. De lyse øjne glimtede da hun uden tøven kom med sit svar, og Radha der burde have forventet noget i den dur, havde lige et par sekunder hvor at hendes hjerne hektisk tænkte på en kvik bemærkning tilbage, men måtte med et grin opgive og lade svaret drukne i den slurk hun tog af sin øl. 
Det gav dog en god tænkepause, og hun smækkede det med et lille grin tilbage på bordet, "... den slags der involvere en dværgekvinde man lige har mødt?" kom det undersøgende fra den lavstammede menneskekvinde, og hun løftede det ene øjenbryn. Det ville ikke være første gang, men det var altid lidt specielt, sådan at finde en anden person at bruge sin aften med, sså hurtigt.  "Ohh, den slags kamp, hvor at begge parter vinder?" fulgte hun op med, som var det muligt aat uddybe hvad den bedste kamp helt præcis var. 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 26.12.2020 21:09
Eri var mere end begejstret for at vide at hun kunne få selv den mest kvikke til at tabe mælet, for Radha virkede kvik, lige til, og absolut i Eris smag. En kærlighedshistorie der strakte sig et par dage hvad kunne man ønske sig mere? Derfor var hun absolut heller ikke skuffet over det svar der til sidst alligevel kom fra den smukke kvinde. ”Ja, det ville jeg da mene. Jeg har i hvert fald aldrig deltaget i det uden mindst en dværgekvinde involveret,” mest af alt fordi hun i den grad var den dværgekvinde der blev talt om i det her tilfælde. Noget de vidste begge to godt vidste, og hvis Radha ikke havde brudt sig om det? Så havde Eri en god idé om at hun havde været lidt mere protesterende omkring det. ”Desuden, der er ingen dårlige tabere, hvis alle parter vinder,” hviskede hun tilføjende inden hun lænede sig lidt mere ind over bordet igen.

Eri havde endnu ikke haft en skuffet sjæl med sig i sengen, men dem der ville have været skuffet, de var nok hurtigere til at ryste den stædige dværgekvinde af sig. Hvis hun blev for meget, så forsvandt folk bare ligeså stille, og det kunne hun ikke stille meget op. Et par enkelte havde dog også fået travlt, når de havde fået skæld ud over at gå ind i Tronsalen under et måde, men det skete jo bare. Eri var lidt svær at slå helt ud af den. 
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 04.01.2021 20:08
Endnu en slurk blev taget, og selvsamme slurk blev om noget taget med en lidt større begejstring end før, og måske også en snigende utålmodighed efter at opleve alt det der blev snakket om, da det da kun virkede til at blive bedre, sjovere eller mere interessant som flere ting kom over læberne og ud på bordet. En anelse synkront var det at Radha selv lænede sig en smule ind over bordet da Eri gjorde, og med en lille latter fik hun taget endnu en slurk af kruset, og nåede satme bunden på hendes glas. Det havde ellers virket så godt som endeløst, og selvfølgelig var det når hun lige var blevet færdig med sit krus....
... at hun fiskede efter et nyt et; de tvefarvede øjne af grøn og pink gled over imod krodisken bagved Eri, trods hovedet ikke rykkede sig. 

Og da hun talte, betød manglen af øjenkontakt ikke, at ordene ikke var henvendt til dværgen. "Det virker også som det mest retfærdige spil" kom det med et smil spillende om læberne, og hun fik vinket et nyt krus ned til sig - det kunne vel altid tages med i hånden, under jakken hvis man var lidt hurtig. 
Blikket gled tilbage på Eri, og sammen med dét kom en søgende, lys hånd, som greb fat i hendes lår med et lille såvel som drillende klem, skarpt efterfulgt af næsten afprøvende ord. "Så, nu hvor at du har talt den kamp så godt op, så må jeg jo spørge; hvornår. Jeg har ikke noget jeg skal, men de sene nattetimer bliver zatme ikke brugt på at se nogle rode omkring i jorden..." Radha's hånd gled en anelse op, inden at hun slap og i stedet støttede sin hage med håndfladen. "... vel?" 
Igennem de mørke øjenvipper betragtede Radha hende med en gavtyvs kvikke tankegang, der nok bestemt appellerede til at de ikke kom til at bruge hele aftenen på sådan en ringkamp. Det måtte blive en anden god gang, skulle hun have den helt store introduktion til kampene i Dragorn. 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 16.01.2021 14:01
Det var svært ikke at blive lidt fascineret af hvordan Radha og hendes personlighed, som virkede ligeså tilpas i sin krop som Eris egen krop gjorde i hendes egen. Hun sendte også et nik over mod kromutter, som Radha ville have endnu en øl. Eri skulle nok tage det på hendes egen regning, intet problem der. Øllen var billig og god, men det var også fordi dværgene virkede til at drikke uanede mængder af det, og ikke gik ned på kvaliteten.

Selvom Radha ikke kiggede på Eri, så holdt Eri dog ikke sine egne mørke øjne fra at sluge indtrykket af Radha. ”Det vil jeg også mene at det er,” indrømmede hun. Hendes favorit spil uden tvivl, også selvom hun godt vidste at det ikke var holdbart at lave i længden. Hun var alligevel også en smule kræsen om hvem hun tog med i seng, i hvert fald fra et udseende mæssigt perspektiv.

Hendes øjne gled ned på hånden som rørte hendes lår, inden hun mødte Radhas blik. Den brændende lyst og interesse blussede kun yderligere op. ”Bare rolig, jeg havde ingen intention om at holde dig hen med kampene... så lang tid.” Hendes øjne glimtede i den lave belysning. ”Hvis du er her et par dage, så kan vi jo altid tjekke tilbage i morgen... der er i hvert fald nok at se, men jeg kan også godt forstå hvis du er lidt træt efter den lange tur.” Det ville nok i virkeligheden være mere trættende at finde tilbage hjem til Eri og underholde hinanden der, men hvis den gik så gik den, og Eri ville gerne have at den gik. 
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 22.01.2021 21:58
Overrasket, men dog i den grad også fornøjet var det at Radha noterede sig hvorledes at øllen blev købt og betalt af dværgen foran hende, som gentagende gange i løbet af aftenen... ikke havde holdt igen med sin betagelse af mennesket. Hun kunne mærke det på det fantastiske nærvær - sfæren der omgav den lavstammede dværg og de spilopper der syntes at følge med - hun kunne se det i hendes smukke øjne, og vidste at hendes egne reflekterede det selvsamme. 
Betagelsen, fascinationen og lysten; Radha svævede omkring sig selv i lige præcis dét, og ønskede ikke meget andet end at give den samme fornemmelse tilbage. Der var noget ganske specielt over at være eftertragtet. 

Kruset blev sat på bordet, Radha's hånd skiftede hageparti ud med ølkrus, og da hun satte det tilbage, var det med et legende glimt i de lyse øjne. Et par dage? Se det blev mere og mere tillokkende. 
Mennesket rykkede sig med den kommentar nærmere, trukket ind af den anden kvindes glimtende øjne og venlige smil - "Jeg er her et par dage" kom det prompte fra hende, og hånden slap kruset hun havde haft før. "Og jeg er måske en smule træt. Ikke meget, men... en smule" hviskede hun i intimsfærens zone, øjne flakkende imod de bløde læber førhen at blikket vendte tilbage til Eri selv. Hun gjorde intet for at stoppe det unge menneske i at ville mere... så hvorfor skulle hun? 
Det var som puste til gløderne på et bål, og i sidste ende... betød det også at Radha's øjne gled en anelse i idet at hun skubbede sig selv frem, søgende efter et kys hun følte havde ligget i stemningen længe, men aldrig var blevet givet - eller for den sags skyld taget. Ikke før nu, håbede hun. 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 26.01.2021 13:03
Eri kunne allerede mærke begejstringen stige, og en lille boblende fornemmelse i maven, som Radha bekræftede at hun ville være her et par. Et par dage var alt hvad Eri ønskede. Hun ville tage hende ud og opleve hvordan det var at bo i Dragorn, et så storslået sted, og i slutningen af dagen, stadig tage hende med hjem til hendes hus, og vise hende sand kærlighed. I hvert fald i den forstand som Eri kunne.

”Måske, det så er bedre at hvile lidt ud, og så kan jeg begynde at vise dig rundt i morgen,” forslog Eri, drillende og i den grad opfodrende, som hun selv følte sig selv rykke bare lidt nærmere Radha. ”Jeg har en... meget behagelig seng,” hviskede hun et kort øjeblik inden hun selv lod sig skubbe helt hen, så deres læber kunne mødes.
Radha smagte og lugtede ingenting som dværgene, til trods for hendes i øjeblikket lavstammede natur. Der var ingen smag eller lugt af metal, som Eri var vant til når hun gik rundt og kyssede de kvindelige dværge. Det her var så meget bedre.
Hun lagde en hånd i Radhas nakke, for bedre at kunne udforske munden hun kyssede, og da hun endelig brød det, var det med et kæmpe smil på læberne, og en lille smule omtumlet, men ganske veltilfreds. ”Hvis du har lyst til at sige den,” sagde hun efter få øjeblikke, hvor hun bare havde stirret på Radha, og havde forsøgt at komme i tanke om hvad det nu engang var de havde snakket om inden Radha havde taget springet. Et spring Eri var meget glad over
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 30.01.2021 14:14
Menneskets efterfølgende fnis - det der kom efter at have sluppet de bløde læber, det var både omtumlet.... men også i den grad fyldt med en boblende glæde, som kun kunne komme af den rose teint man fandt over hendes kindben, såvel som den pinke farve der gnistrede i hendes regnbuehinde. Den milde betagelse af den anden, hvis åbentlyse interesse ikke faldt for hverken døve ører eller tomme hensigter; Radha følte sig selv gribe om kruset hun næsten lige havde fået, noget resolut omkring sig. 
"Nu bliver jeg jo helt nysgerrig - selvfølgelig må jeg da se den" smilede hun, og gav et lille blink af øjet. 

Og så... blikket gled imod kruset, og næsten som skulle hun lige psyke sig op, var det at nogle dybere vejtrækninger blev taget - mennesket skævede dramatisk til siden, og løftede det med et snuptag til læberne. Det ville jo være en skam at efterlade noget der lige just var nykøbt! Desværre så ville det ikke være første gang at Radha overvurderede sine egne evner indenfor... lige præcis den magiske praksis det var at drikke øl, og drikke det hurtigt. 
Mange slurke blev taget, hun kunne næsten mærke boblerne summe rundt i maven, og med et gisp var det at hun blev nødt til at sætte det fra sig igen... det var stadigvæk halvtomt!
Det var dog det mindste af hendes 'problemer' da hun, ganske vidst før hun kunne stoppe det, mærkede en voldsom bøvs trænge sig på, og presse sig ud i rummet omkring dem. Så højlydt at nogle fra et andet bord kortvarigt vendte sig omkring, og Radha's hænder forskrækket sprang op foran munden, førhen at en begyndende, lille latter, fik krænget læberne en smule opad, inde bagved. Åh... 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 06.02.2021 12:18
Eri ville have takket guderne i sit stille sind, hvis det ikke var fordi hun var ret sikker på at det var af egen charme, at hun allerede havde fået lokket Radha til at være interesseret. Måske Chance havde været lidt god, for at smide formskifteren hendes vej, men det var så meget hun kunne tilbyde til guderne.
”Jamen, så lad os ikke vente for længe med at... komme afsted,” sagde hun, og tog selv den sidste tår af sin egen øl. Der havde Radha været lidt hurtigere, men hun havde selvfølgelig ikke allerede drukket den halve eftermiddag væk. I det mindste havde Eri ikke fået drukket sig helt i hegnet, for så havde det nok været lidt mindre charmerende.

Stemningen blev dog bare en anelse brudt, som Radha forsøgte at tømme kruset og i stedet for kom med en stor bøvs. Eri så kort overrasket ud, inden hendes egen latter også fyldte rummet mellem dem. Det gik vidst ikke som planlagt. ”Det lyder til at du skal have hjælp med øllen,” sagde hun grinende og rystede på hovedet. Det var lidt sødt hvordan Radha ikke havde kunne kæmpe sig igennem den, selvom de nu ikke havde mere travlt end at hun godt kunne få lov til at få færdiggjort den først. Skulle Radha dog være villig til at dele sine rester, så ville de nok komme ud af døren relativt hurtigt. Eri havde nu været med i sin del af drikkekonkurrencer. At alle de andre dværge altid virkede til at være bedre, betød jo ikke at hun var dårlig, blot af dværge måske... drak for meget.
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 10.02.2021 21:37
Hun ville til hver en tid beskylde den mindre krop for den voldsommere reaktion, som hun ikke selv (følte) at hun var herrer over, da den så voldsomt pressede sig på. Men ud skulle den. 
Den latter der kom... var derfor af en lidt flov karakter i sin tøvende start, men gled heldigvis hurtigt over i noget mere oprigtigt, noget mere ægte, da Eri stemte i med sin egen latter. Det betød ikke den flove farve forsvandt fra hendes kinder, men det gjorde det om ikke andet blot en lille smule lettere, at møde dværgens funklende øjne bagefter. 
Kruset blev 'modvilligt skubbet imod hende, så hun kunne tage sin del af de tårer der gemte sig derinde. "Så kun fordi at du spørger så pænt" kunne hun ikke lade være med at påpege, og strakte sig med det en kende diskret på sin siddeplads, for at den liidt mere udspilede mave fik sin plads at være krævende på. Det var nok bare lige indtil alle boblerne dernede, de poppede færdigt. 

Overrasket blev hun dog, da Eri færdiggjorde det langt hurtigere, og en kende mere elegant end hun nogensinde ville kunne - de pink-ish øjne spærredes overrasket op, på sådan en måde, at de bløde læber også overrasket skiltes i den tavse måben der kom. "... hjælp sagde du?" kunne hun ikke undgå at sige, og lænede sig en anelse drilskt frem da kruset ramte bordet, og hun med et fornøjet grin kunne se bunden. "Nok nærmere førstehjælp" sagt med et drillende lille toneleje, og hånden der havde danset over egetræbordets rillede kanter, fandt tilbage til dværgens frie hånd, for at flette fingrene ind imellem sine egne. Blikket kunne ikke misforstås; kom. 
Kom væk herfra, og kom ud med mig. Selvom hun ikke vidste hvor de skulle hen, havde hun en snigende, let brusende følelse omkring hvor de skulle ende.

"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 18.02.2021 20:40
Eris tykke fingre fik hurtig fat om kruset, og hvor Radha havde haft svært ved at tømme det, så var Eris gab noget mere rutineret i det, og øllet forsvandt hurtig ned i hende, inden kruset blev sat ned og hun lige klappede to gange mod brystet, og en lille bøvs undslap hende. Ikke i nærheden af hvad der var sket for Radha, men lidt luft kom der i maven, efter at have drukket så meget på så kort tid.

Hendes fingre blev taget af Radha og flettet, og hun kunne praktisk talt mærke begejstringen summe i kroppen på hende, som det var så tydeligt at der ikke var mere for dem at gøre herinde. ”Førstehjælp siger du?” sagde hun kækt, ordene der allerede var ved at komme over hendes læber, inden hun i det hele taget tænkte over det. ”Jeg er ret god til mund til mund.” Det var næsten for nemt, men også lidt for sødt og kliché.

Hun rejste sig dog selv op, og lod Radha begynde at hive hende ud med en sidste: ”Jeg betaler næste gang jeg kommer forbi,” kaldt over skulderen mod kromutter. En ting hun kun kunne tillade sig fordi de kendte hende, og vidste hvor de kunne finde hende, hvis hun ikke selv kom forbi og betalte.
Der var en smule køligere udenfor kroen, men ikke markant, og liv var der stadig nok af i gaden stadigvæk. Eri var dog hurtig til at sætte retningen, den lidt mere sceniske rute mod det hun kaldte sit hus. Det ville i hvert fald føre dem forbi paladset. 
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 26.02.2021 22:04
De lyse øjne skævede over skulderen ved den kække bemærkning, og en hjertelig lille latter boblede frem, som svar tilbage. Se det var hun ikke så meget i tvivl om at hun var, længere. Der var noget utroligt flirtende omkring Eri - noget der havde været der hele aftenen - og i sådan en grad, at det næsten burde være en selvfølge, at lige dén type fyrstehjælp lå hende nært. 
Hun skulle nok få oplevet det. Radha's smil blev en anelse bredere, da hun heller ikke var i tvivl om lige den ting, længere. 

I kulden udenfor, var det at hun med sin frie hånd lige fik trukket kraven på frakken op, og viklede det farverige tørklæde endnu engang omkring den lyse hals. Utroligt at der kunne være køligt inde i et bjerg. Men helt ærligt hvad skulle hun forvente - og ikke mindst - hvem var hun til at stille spørgsmålstegn ved det? Hun kendte intet til området, og derfor var det ganske naturligt at Eri var den der ledte dem afsted. Ned igennem gaden, og videre. 
De store øjne tog den ikke videre oplyste gade godt ind, førhen at hun med et lille klem af hånden, gled helt tæt på Eri, og prøvede at få hendes arm over skulderen på hende. Nu var de alligevel samme højde. "... hvor god?" kunne hun ikke lade være med at smile, som en ganske forsinket og lavmælt respons på førstehjælps påstanden, og hun drejede fornøjet ansigtet imod hende. "Fra en skala fra..." overvejende kneb hun øjnene sammen inden at hun trak op skuldrene. "... hvad end dværge måler toppen og bunden i" grinte hun derpå, og sneg en lille hånd om livet på den kraftige kvinde. 
For at mærke hende, hendes varme  og hende humør. Utroligt hvilke drejninger uplanlagte aftener kunne tage. 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 02.03.2021 15:10
Eri var hurtig til at lade armen glide over Radhas skulder, som Radha tydeligvis ønskede det, og mærkede hvordan hånden fra den anden kvinde gled omkring hendes liv, og hun trak hende bare lige det nærmere. Eris egen krop var varm, til trods for at hun ikke var klædt meget på. Som de kom længere ind i bjerget ændrede temperaturen sig også. For dem der vidste det, så var det en naturlig del af at komme nærmere smedjerne. For selvom ingen arbejdede dem her om natten, eller i hvert fald få, så var det en umådelig varme der altid kom derfra.

”Du får os til at lyde som et fremmede folk,” lød det drillende, men den unge dværg tog det tydeligvis ikke til hjertet. Hun havde hørt mere racistiske bemærkninger fra kvinder hun alligevel var gået med hjem til. ”Lad os bare sige… meget god, men måske det er bedst hvis du selv bedømmer det?” Hun lænede sit hoved lidt ind mod Radha, som hun kiggede hende i øjnene som de gik. Dog ikke så meget at det faktisk kunne lede til noget, især som Eri blev nødt til at rette øjnene fremad, da de lige blev nødt til at dreje af sidegaden, så de ikke gik for langt, eller ind i folk. 
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 10.03.2021 23:41
En lidt mere forlegen lattertrille gled over menneskets læber, da der blev påpeget at hun næsten fik dværgene til at lyde som et fremmed folk. Eller ikke bare næsten, at hun faktisk fik dem til at lyde fremmede. Men...
... det var de også, om man spurgte den (lige nu) lave kvinde, der sjældent dannede dybe nok relationer med bjergets folk, til at hun kunne bedømme hvad der var skikke, og hvad der var rygter. Hvad der var almindeligt, og hvad der afveg. Det betød dog ikke at hun tog det som noget der mindede om en irettesættelse, da hun lod sig fange af de lyse øjne, og med en varme i de runde kinder følte mere farve tage over. "Jeg elsker at bedømme ting" kom det med endnu et lille grin fra hende, og Radha flyttede blikket frem foran sig, da Eri også gjorde. 

Varmen sneg sig ind på dem, men den var velkommen, og passede godt til den robuste dværgs egen varme. Så meget varme, så mange steder. 
De pinke øjne glimtede en anelse i den belysning der tegnede sig over gaderne, og Radha brummede en anelse fornøjet. "Jeg... jeg har faktisk sjældent taget mig tiden til at se Dragorn ordentligt.." hvorfra den her kommentar kom, det vidste hun ikke. Måske affødt af Eri's ord fra før. 
"Så tak for at du vil vise mig det. Det er så sjældent at jeg tager mig tiden til sådan noget" hvilket måske var en kende spøjst, givet at hun som oftest havde tid til meget, givet hvor hurtigt hun bevægede sig frem i Krystallandet. Hun var bare lidt af et vanedyr, og fandt hurtigt tilbage til Dianthos' genkendelige omgivelser.

"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 07.04.2021 13:11
Det her var så nemt, og selvom energien boblede under overfladen på Eri, så følte hun sig så uendelig tilpas i situationen hun havde sat for sig selv, og hvor det ville bære hen. Nogle gange kunne det være sjovt med dem der var mere en udfordring, men når det bare var så tydeligt at de begge ønskede det? Så var det  bare nemt, og næsten som noget hjemmeligt, hvis man overhoved kunne kalde det det.

”Det kan også være overvældende, når man ikke kender det,” sagde Eri, især når man tænkte på at tingene ikke rigtig var tiltænkt andre end dværge. Nu havde Radha selvfølgelig fordelen at hun kunne ændre i hvert fald dele af sit udseende, og formodentlig også højden, skulle hun bedømme ud fra proportionerne. ”Og vi har jo heldigvis masser af tid i morgen til at kunne tjekke det hele ud,” et glimt i øjet. Om det var en lille hvid løgn eller om Radha mente det, det var Eri egentlig lidt ligeglad med. Hun havde intet imod at være naiv, hvis det betød at hun fik lidt længere tid med den varme krop, men også kun tilpas længe. Hun kendte sig selv godt nok til at vide at hun ikke ønskede Radha skulle sværme omkring hende i evigheder, og det lød næsten som om at Radha var med på det.
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 13.04.2021 16:12
Så sandt, så sandt - Radha's øjne glimtede i sin tavse enighed, da de bevægede sig længere ind i hjertet af Dragorn. Eller hvor Eri nu hev dem afsted til, stedsansen var blevet efterladt på kroen, og ville ikke blive samlet op før hun skulle videre en af de nærmeste dage. Jah lige på dét punkt, havde det (lige nu) lave menneske en nok så god grad af tiltro til dværgekvindens stedsans. 

Og stedsansen ledte dem i sidste ende hen til noget der mindede om en bygning af flere etager, men under jorden. Radha's lyse øjne gled undersøgende over det kompakte håndværk af sten og tværbjælker, hvor at runer var snittet ind enkelte steder, bemalet med sort maling af sod. Det var overraskende hjemligt, men ligesom så meget andet, kunne man ikke se bort fra at det i hvert fald føltes fremmed... og måske også en smule eksklusivt, når hun næppe kunne sætte en finger på den almindelige standard for huse, her. 
Dværgekvinden var hurtig til at fiske en nøgle op, og Radha fulgte med en fornøjet nynnen med hende op af de stejle trapper, og ind til en fin lille lejlighed; hun kunne ikke helt skjule sin nysgerrighed da der endelig blev åbnet, og præsenterende slået ud med hånden. 
"Nå, så det er hulen" den lyse stemme gled ud i det tavse rum, og hun betragtede hver en lille deltaje der kom til syne, sådan som Eri fik tændt noget af lyset. 

Simpelt men hyggeligt - hun var hurtigt ude af marchstøvlerne og inde i selve stuen, en finger langs nogle af træpanelerne der også virkede til at være udskårede. Dværgene var virkelig nogle dytige håndværkere. "Hvor er her fint..." mumlede hun med en snert af betagelse. Meget finere end hendes, det var så helt sikkert. 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 22.04.2021 11:44
Eri førte dem af gaderne ned til hvor hendes bopæl til sidst var. Et større hus, hvor hun havde fået tillusket sig en af de mange ’lejligheder’, eller sågar bare et par værelser der havde udgang ud til trappen. Det var ikke nødvendigvis dyrt at bo i denne del af Dragorn, men det krævede at have sine kontakter i orden, noget som Eri aldrig havde manglet, som hun trods alt var gamle venner med den nuværende Than.
Det virkede dog efterhånden ret meget af det samme, når man havde boet der så lang tid som Eri havde. Menneskernes bopæle virkede så meget mere interessante nu om dage.

”Ja, jeg håber du kan lide det,” svarede Eri og kiggede selv rundt i det lavloftede hjem. Et menneske kunne godt stå herinde, men der var ikke meget plads til det. Der var et lille køkken, men det så ikke ud til at blive brugt meget, modsat stuen der stå hjemmelig ud, og værelset der så ryddeligt ud. ”Bare vent til du ser paladset. Det er noget for sig,” sagde hun grinende, og hev sine sko af og placerede dem ved entréen, som hun gik længere ind. ”Lyst til noget, ikke at jeg har forfærdelig meget.” Lidt forskellig drikkelse og snacks, men hun havde vidst stadig ikke fået taget sig sammen til at sørge for at der var morgenmad. Nå det måtte de finde nede på en kro hvis det var. 
Radha

Radha

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Lux 02.01.2022 17:50
Man kunne blot drømme om hvilket håndværk udgjorde dværgepaladsets indre, og hvilke evner der med tiden havde hakket, skåret, mejslet eller på anden hvis manipuleret den hårde granit, til et reelt hjem for et helt folkefærd. Dværgebyen var noget alle burde se, en dag. Spørgsmålet var bare om dværgene var enige i den påstand. 
Ikke at hun skulle undersøge det mere, lige nu. Eri's stemme vækkede mennesket fra sit studie af træhåndværk, og drejede hende omkring for atter at betragte sit selskab. 

Noget næsten drillesygt lurede i de pink øjne, da det ene øjenbryn sigende gled op. "Lyst til noget?" gentog hun, ordene eftertænksomme i trykfordelingen og et skridt, to skridt... tre skridt tættere på den mindre dværg. "Det kommer bestemt an på hvad du tilbyder". Menneskets hånd gled undersøgende over den andens kind idet at hun lænede sig tættere ind... en pause, imens ansigtet frøs ud foran hendes - men kun for at plante et sigende, leende prik på den mindre næse med den frie hånd. Hun havde ikke ligeså meget lyst til noget, som hun havde lyst til nogen. Glimtet i de lyse øjne talte for deres egen sag, når hun betragtede Eri's kompakte skikkelse og samtidigt følte varmen skyde op i kinderne. Hun havde altid haft nemt ved disse situationer. 

Måske var det den unge alder. Måske var det manglende blufærdighed. Måske var det blot en naturlig tilslutning til den uskyldige flirten som hun elskede og levede for! Men hvad end det var, gjorde det det nemt for Radha at sætte ord på hvad hun egentlig havde lyst til, hvis hun blev bedt om det. 
Medmindre der var mere spændende ting at se, drikke eller opleve herinde? 
"She was - everything I'm not, my whole universe

And I was a footnote, a slim second verse"

-
Eri Torunn

Eri Torunn

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dværg

Lokation / Dragorn: Dværgenes rige

Alder / 46 år

Højde / 125 cm

Helli 29.01.2022 15:21
Der blev ikke sagt mange ord ved hvad der skulle til at ske, men Eri havde aldrig været dårlig til at opfatte de små antydninger til hvor tingene kunne gå hen, og hun var også ganske klar med sig selv over at der primært var en ting hun havde lyst til. En ting hun egentlig havde haft lyst til siden hun havde lagt øjnene på Radha. Den eneste kærlighed og lyst for hende i dette øjeblik, og selvom det om ganske få dage ville forsvinde i dag, så var hun betaget af følelsen i nuet, og hvordan hun ville opleve den andne kvinde.

“Altså, jeg tror jeg har et ganske godt tilbud,” indrømmede hun med funklende øjne, og hendes hånd greb Radha’s hånd, for at hive hende mod soveværelset, hvor en seng ikke ligefrem i dværgestørrelse stod. Det var næsten som om at Eri vidste at hun ville hive folk hjem af andre størrelser end hendes eget også selvom de to af dem sagtens kunne se hinanden i øjnene. “Hvis du har lyst?” Ikke at der var nogen usikkerhed at spore i den lille kompakte dværgeskikkelse, men der var alligevel en følelse af at Eri ikke havde lyst til at hive nogen med i seng, hvis de ikke ønskede det, og skulle Radha havde givet forkerte antydninger hele aftenen, så måtte Eri tage den på sig. Men den mindste antydning på at det var det at Radha ønskede, ville gøre at Eri hev hende ind til sig, i et ordentlig kys.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 7