Hun lagde hoved på sned, da hun så hvordan han reagerede. 
"Du skal være sammen med ham.." mumlede hun tilbage til ham, som sorg gled over de grønne øjne. Kunne han ikke høre sig selv? Måske ikke, og måske var det også godt for nu. En dag, ville han nok ligge mærke til, at sådan kunne kærlighed ikke fungere. 
"Tak for krystallerne" sagde og puttede det sidste brød i munden og rejste sig. "Tusind tak for mad, eller, jeg siger tak til Edward når jeg går ud" hun rejste sig for at gå mod døren, og vente sig mod ham i stedet. "Pax" sagde hun så, og gik hen til ham. Sætte sig foran ham og lagde sine arme omkring ham. "Hvis du vil, så skal du bare sige til - du er mere min bror, end mange andre af mine søskende nogen sinde har været" Hun lagde hånden mod hans nakke, velvidende han nok ikke brød sig om den.

"Hvis du har brug for mig, ved du hvor jeg er - jeg har altid tid pax altid" hun smilede, og gik ud af rummet, hilste på Edward og takkede. Derefter gik hun tilbage til kroen.