Hun nikkede, som han nævnte hun ville få det bedre. og satte sine læber mod kanten af kruset, som indeholde den grønlige væske. Hun skar også med det samme et ansigtstræk, da den bitre smag ramte hendes tunge. 
Men lige som hun skulle til at nævne, han ikke behøvede at betale for alt. Så hun hvordan hans fingre rakte ned og tog hendes læderpose der hang omkring hendes liv. Et lille smil trådte frem på hendes læber, uheldigt for ham, var det ikke den der indeholde hendes krystaller. Dog indeholde det noget meget vigtigere, noget hun lod ham tage med sig.
Et lille smil spredte dig på hendes læber, som hun lagde hoved på skrå.
"Til vi ses igen, rottekongen." mumlede hun, og den ældre mand stillede sig ved siden af hende, som hun lænede sig tilbage i stolen efter at have drukket det sidste af den afskyelige væske.
"Havde du ikke tænkt dig at fortælle ham, at du faktisk kender os?" hun rystede på hoved "Han er for ung til at forstå spillereglerne endnu, han burde slet ikke være her nede sammen med os." mumlede hun stille, og rejste sig fra stolen. Med de ord, havde hun ikke ment, at han ikke havde lov til at høre til blandt dem. Men, hun havde set det i hans blik da han havde snakket om magt. Det var ikke samme magt, som folks om hende og Pax ønskede. 
Og hun var sikker på, at hun ville kunne være den, som hjalp ham med et finde præcis det han ønskede.