☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos

Formskifterens klagesang

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.09.2020 13:25
Tiden gjorde ingen forskel for Fabian. Det var op til Aldamar at finde ud af hvornår de skulle ankomme, for han selv havde kun fået at vide hvornår han skulle møde op til at blive proppet i en kjole. Heldigvis var korrekte mål ikke så vigtigt, når man alligevel skulle formskifte i mindre størrelse.

Fabian rakte glasset ud så Aldamar kunne fylde det lidt op. Han virkede generelt til at være blevet lidt mere lemfældig omkring hvor meget alkohol han egentlig drak omkring Aldamar, hvilket var væsentlig anderledes fra deres andet møde i Dianthos, hvor han ikke ville drikke med Aldamar.
Han fulgte ellers med Aldamar over for at sidde ned, noget der ikke føles specielt behageligt med korsettet om hans krop. På den lille tur kunne han dog overveje hvad Aldamar havde spurgt ham om, et underligt spørgsmål, hvis han selv skulle sige det.
”Jeg ved ikke om jeg ville have lyst til at møde dem, men der er da visse træk, som jeg finder lidt morsomme,” indrømmede han og svirlede lidt at vinen rundt i glasset, dog holdt han nøje øje. Han skulle ikke til at ødelægge kjolen inden at de overhoved var mødt op. Hans blik gled op og landede på Aldamar igen. ”Vil pigerne føle sig jaloux over at du tager en køn kvinde med til bal? Jeg har hørt at de kan være meget smålige.” Han tog vinen op for at tage en tår, men også for at skjule et smil på læberne. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.09.2020 13:41
Ordet 'morsomme' var ikke et ord han havde forventet at høre om de mennesker der ville befinde sig til ballet, men da han fulgte op med et mere direkte spørgsmål om noget så lavpraktisk som jalousi, måtte han med en leende brummen nikke for sig selv. Hvorvidt pigerne ville føle sig jaloux eller ej, det var noget han kun kunne gisne om. Men de fleste adelige han kendte, havde en kernedel af jalousi i sig, hvilket smittede af på de blikke de sendte, eller ord der slap deres læber - også selvom man ofte prøvede at skjule det. 
Det var da også sket at han havde mødt det til større bal, når han høfligt havde afslået forhåbningsfulde øjne der havde fulgt ham omkring - alle som en ledte de efter et giftemål. Og med trolovelsen til Adena, jah så var det noget der nu havde taget to drejninger; en for den bedre, og en for den værre. 

Neglene klikkede tænkende på vinglasset under hans hånd. Nogle ville nok stadigvæk i deres små hjerter håbe at trolovelsen blev aflyst, så de selv ville få en chance. Så at Aldamar havde taget en fremmed kvinde med, på trods af trolovelsen, ville uden tvivl sætte gang i indicier til hvorvidt den ville blive gennemført. Så det simple svar... 
"Jah, nogle af dem vil sikkert sende dig deres 'du er zalans træls', øjne" grinte han, og rystede en anelse på hovedet over det. Hans egne øjne forlod dog ikke Fabian's dovne bevægelser imens. "Og med den skønhed du har fremmanet, så vil det ikke undre mig at de også vil misunde den - men det er nu engang ganske normalt. Langt størstedelen af de kvinder har ikke - uanset deres stand.." den ene albue faldt på bordet idet at han lænede sig en anelse ind over det. "... mulighed for at udtrykke sig som de vil". 
En sørgelig kommentar, men noget der blev sagt med en skuldertrækning - det var jo bare sådan det var. 

Øjnene glimtede en anelse. Hvorfor fandt han jalousi morsomt? Det var almindeligvis... ret giftigt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.09.2020 14:00
Der var måske et element af at Fabian ikke forstod jalousi, men også afskyede det når det var rettet mod ham og dem han omgik sig med. Hvis der var en ting han ikke kunne udstå, så var det at folk følte sig berettiget til hans selskab, mere end andre, men det kom nok også med den frihed han altid ønskede at have. Det kunne være fuldkommen kvælende. Dog var følelsen også så fremmed for ham, så han ikke kunne lade vær med at kigge interesseret på det, når den var rettet mod andre.
Og han ville nok også have sagt noget morsomt, måske spydigt eller drillende, hvis det ikk var fordi Aldamar kommenterede på hvordan kvinderne ofte ikke havde mulighed for at udtrykke sig som de ville, og hans tanker faldt lige med det samme på Aldamars udkårne, og hans ansigt faldt bare en smule. Hun havde været så ødelagt over det.

Han kiggede ned på vinen igen, ikke helt i stand til at møde Aldamars øjne. Han rømmede sig lidt, i håb om at finde noget af sin begejstring tilbage. Det var ikke hans sag at blande sig i deres ægteskab og deres seksualitet, som ingen af dem virkede helt tilpas i.
”Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor man skulle være jaloux på andre, det virker så trivielt,” sagde han, selvom smilet ikke helt var tilbage, og kommentaren virkede underlig sober og seriøs. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.09.2020 19:52
Hvad hans ord havde skabt af røre, kunne han ikke helt begribe. Fabian plejede om nogen at være bare relativ ligeglad med alle udenfor hans egen lille personlige sfære af mennesker, så hvad der fik ham til at slå blikket væk nu, var et mysterium. Hvorfor så undvigende? En stemme der forekom bizar i forhold til den stemning de lige havde haft før, og de mørkeblå øjne hos Aldamar fik et næsten spørgende glimt i sig, øjne der ikke forlod hans skikkelse trods han ikke selv kiggede op. 
Glasset løftedes til hans læber imens han tænkte. På begge dele vel og mærke ;et svar til ham, og et svar til ham selv. 
"... jeg tror flere folk end du aner, har prøvet at finde svaret på det spørgsmål. Hvorfor jalousi?" han havde læst sine bøger, og en god del af dem havde været ligeså meget på reflektion over hvad der definerede dem som mennesker, hvad der adskilte dem fra de andre racer. 

Trods det nok ikke var den... akademiske vinkel Fabian ledte efter, havde han ikke en meget anden at byde ind med. Desværre. "Nogle gange ønsker vi det vi ikke kan få, og misunder dem der har muligheden, - eller tør tage muligheden. Dyr vin, pænt tøj, brugbar magi, godt udseende... god sex. Der er mange til at misunde. Specielt når vi ikke kan kontrollere hvorfor"
Det lyse ansigt gled på sned, da han ville vove at påstå at det var en følelse der hang over alle mennesker - nogle greb bare mere fat i den, nogle nærede den bare mere end andre. Men modsat i mange andre samtaler med Aldamar, var der ikke en konkluderende tone i noget af det her, nok nærmere en strøm af indput imens han selv reflekterede over det. 
Hans vinkel var trods alt anderledes end mange andres, og her... kunne han ikke fastlægge noget. Kunne han? 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.09.2020 20:07
Selvom Fabian kunne ane de spørgende øjne, så nægtede han at kigge op og måde dem, for ikke at nævne at svare på spørgsmålet der kom i det. Han havde ikke tænkt sig at give informationen af Deena til Aldamar, for ikke at nævne, at så kom spørsmålet yderligere: Hvorfor bekymrede Fabian sig for en tøs han dårlig nok kendte. Svaret på det var desværre kun ting der kunne pege i Aldamars retning.

Misundelse kendte Fabian til. Hvem var ikke misundelig på dem der havde pengene, men jalousi var... noget andet. Noget mindre håndgribeligt for Fabian, for selvom han kunne se på en person og ønske at tage dem med op i sengen, om de var ledige eller ej, så var han aldrig jaloux over en anden var tættere på personen. Ligesom han ikke følte sig jaloux, selv ved tanken om at miste Aldamar til en fyr der nok bedre passede standsmæssigt. Det var mere trist fordi han holdt af de snakke og den intimitet de havde sammen.
”Hvem misunder ikke at være rig og have alle mulighederne i verden, men at være jaloux fordi en andne person har den du har udset? Forfærdeligt.” sagde han og tog en større tår af vinen. Det havde heller ikke været det det egentlig handlede om, men hvis Aldamar troede det, så ville han føle sig mere sikker i holde de få kort han gerne ville have tæt ind på kroppen.

Han tog en ordentlig tår af vinen. ”Men så lang tid du har mig ved hånden, så er der i hvert fald ingen grund til at være misundelig over at andre får god sex,” sagde han, lidt mere useriøs denne her gang, i håb om at emnet bare skiftede. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.09.2020 20:30
Når ting blev holdt hemmelige, så blev de bare lige det mere spændende at grave i, og her var fyrstesønnen så absolut ingen undtagelse. Det burde han velsagtens vide efterhånden... det betød dog ikke at han følte sig berettiget til et svar, og selvom kriblede i Aldamar's fingerspidser efter at spørge direkte hvad der kunne få ham til at kigge væk i en snak som den her, når de havde haft andre meget mere... invasive snakke, jah så lod han værd. 
I stedet stille han sig tilfreds med at betragte ham, da han på den måde kunne bestemme selv om den var lukket. Hans nysgerrighed var i hvertfald ikke lukket af, bare fordi at han ikke gravede. 

Dog kunne han ikke stoppe det lille smil der krøb nærmere ved hans sidste ord. Så sandt, så sandt. 
Men han var ikke klar på at lade den slippe her - det var jo først nu det blev spændende. Så Aldamar lod eftertænksomt hagen hvile på den ene håndryg, øjne der så henover let sammenknebne øjne på ham; han fandt det uden tvivl interessant det der foregik. "Mmmh... det er så der spørgsmålet om hvorfor bliver relevant. Jeg ville mene..." en lille kunstpause, hvor at hans anden hånd svirvlede den resterende vin der var tilbage i glasset en anelse dovent, en bevægelse der fik rubinrøde dråber til at glimte i lyset. "... at misundelse bliver til jalousi, når du føler dig berettiget til dig. Du føler ikke ejerskab over en anden - " noget der var tydeligt med den måde han flirtede og forventede at andre kunne flirte omkring, på. " - så derfor er det ikke relevant i den kontekst, men ejerskab er noget mange kan føle. Men lad os sige at du har en bror..." 
Aldamar betragtede dråberne fremfor Fabian i den her analogi. "Hver eneste dag arbejder dig og din bror hårdt for jeres fars anerkendelse - lige hårdt, vel og mærke. Og det gør i, i 20 år. 20 lange år. Men på hans dødsleje arver din bror hele summen af penge, og bliver stinkende rig. Du står tilbage, ludfattig... og i har gjort samme indsats, du er ligeså berettiget som ham - i har haft samme mulighed helt fra starten af, men han vælger alligevel ikke at anerkende dig i den her sammenhæng..." Aldamar's blik vendte endelig tilbage til ham, og han smilede en anelse skævt. 

"Ville du så mene at det var helt forfærdeligt stadigvæk?" 
Han ville nok ikke selv være et stort nok menneske, til at kunne fralægge sig hvilken vrede og afmagt det ville vække i ham. 20 år var lang tid... ikke at det gjorde det okay at handle på den jalousi, men at føle den? Det ville han bestemt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.09.2020 20:44
Endelig kiggede Fabian mod Aldamar, som han ikke virkede til at ville lade emnet droppe. Det var nemmere at skubbe de andre tanker væk, når han skulle koncentrere sig om fyrstesønnens stemme og ord. Især fordi Fabian sjældent gjorde sig i refleksive samtaler, hvis de ikke handlede om et mere fortrukken emne på hans part. Hvilket der var ikke var mange af.

Et lille suk undslap de fine læber da Aldamar var færdig med hans lange smøre om hvorfor jalousi var en følelse alle havde. Havde han været jaloux med sin bror? Han havde aldrig overvejet det, for han havde blot følt sig vred og frustreret, og det var nok det sidste til at han tog beslutningen om, så snart han kunne det, så ville han flytte til Dianthos for at finde lykken deroppe.
”Men jalousi? Ville man ikke bare være vred, frustreret? Eller påstår du måske at det er den samme følelse som jalousi?” spurgte han og kiggede med alligevel en anelse undrende øjne på Aldamar. Han så dog på ingen måde ligeså opildnet som Aldamar var omkring emnet. Han underholdte Aldamar, men han var ikke så investeret i emnet. For i sidste ende var der en ting der var rigtig, som han vidste og som Aldamar nok også gjorde. Jalousi rettet mod en anden fordi de følte sig berettiget til personen, det var ikke noget han gjorde sig i. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.09.2020 20:55
Opildnet var han ikke, men interesseret? Så bestemt. Det var på mange måder sådanne samtaler han var meget mere komfortable i, og hvor at Fabian måske kunne tale sig vej igennem en aften med sin krop, sine øjne og sit smil, kunne Aldamar fordybe sig i de mange finurlige vinkler der lagde baggrund for hvordan mennesker talte, hvordan de handlede og hvorfor. 
I sine små aftener havde han måske endda også ubevidst forsøgt at analysere Fabian selv, hvilket nok var noget han aldrig ville stoppe helt med. Og hver gang samtalerne blev bare en smule... seriøse, prøvede han at vride sig ud af det med  humor. Ligesom han havde gjort før. Men nu hvor at han ikke fik lov, var det faktisk spændende at se hvordan han tog nogle af ordende til sig, og tyggede sig igennem dem. 

Hans svar fik et lidt bredere smil til at trække den anden mundvig op, og Aldamar rystede på hovedet i en afværgende manøvre. "Jeg påstår at det bliver udledt af vrede og frustration. Så de ting føler man først... og derefter kommer forharmelsen. Og i sidste ende reaktionen..." brummede han, hvilket nok var den eneste konklusion han havde draget indtil videre. 
Med en lille skuldertrækning lænede han sig dog tilbage, og tog et sip mere af glasset. "Hævn i form af mord, tyveri, bedrag, manipulation... alt sammen for at få det bedre med sig selv? Måske." det var dog alle voldsomme eksempler, og bagved glassets kant, grinte fyrstesønnens øjne en anelse morbidt af tanken. Eller bare fordi det fik en til at føle sig bedre tilpas, en forskruet retfærdighed. Det var trods alt hvad der drev hans egen torn i siden, længere og dybere ind, hver gang hans tanker faldt på kongeslægten i landet. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.09.2020 21:21
Det kunne ligeså meget være for at Fabian kunne skjule hans egen uvidenhed om emnerne, at han var hurtig til at lægge det på hylden. På en måde var det intimiderende, for han var ikke vant til en sådan snak, og på mange punkter, så ville han nok ikke passe ind i adelen, hvis det var den slags samtaler det ville tage, men måske... hvis han virkelig tog sig sammen, så kunne han lære at holde af dem.
Det kom dog ikke over en aften, og Fabian fandt sig selv tage endnu en slurk af vinen, mens han kiggede lidt overvejende på Aldamar. Hvad var der med de her samtaler som interesserede ham?

Han vidste dog ikke rigtig hvordan han skulle svare på det, for det lød på ham som om at Aldamar havde fundet ud af hvad han mente med det. ”Så du mener alt jalousi bliver udledt af vrede og frustration?” spurgte Fabian endelig. Måske frustration kunne han gå med til, men ikke nødvendigvis vrede. ”Og skal der være en reaktion for at det er jalousi?” Det var i hvert fald umiddelbart de eneste ting han kunne tænke på omkring emnet og måden Aldamar havde formuleret sig på. Det stoppede også ham selv fra selv at tage stilling til tingene, og blot lade Aldamar snakke videre. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.09.2020 21:51
Som en papegøje, eller et trofast ekko gentog Fabian's hans ord ret så præcist, hvilket fik Aldamar's øjne til at vendes en anelse opgivende imod loftet. At håbe på indput var måske også for meget at forlange, og selvom han hverken kunne konstatere om det kom af uvidenhed, manglende interesse eller slet og ret dumhed, jah så kunne han vel ikke kræve en samtale igang. Selvom den kunne være spændende. Og selvom han lidt... nej, det var også lige meget. 
Nej, han måtte nøjes med det han fik, og med et lille suk nikkede han derfor, dog tøvende i selve svaret. 
"Der skal ikke, vil jeg mene... måske? Det kommer vel an på hvor altomfattende jalousien er, nogle gange er det alt hvad mennesker kan se" nogle gange, jah so lod man sig fortabe i de følelser, og det kunne pludselig være den eneste løsning man så. 
Nogle gange ikke. 

Aldamar rystede en anelse på hovedet, tømte glasset for de sidste dyre dråber inden at han stillede det på bordet da han lænede sig frem. Måske en anelse slukøret over at... han ikke virkede interesseret i hans egne interesser. 
Hvilket var dumt, da det ikke var noget man kunne kræve. Det var også hvad der fik fyrstesønnen til at banke en anelse 'afsluttende' i bordet da han rejste sig, et halvt smil om læberne. De skulle videre. 
"M'lady?" smilede han, og strakte en arm frem imod ham. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.09.2020 22:12
Et eller andet sted betød Aldamars holdning alligevel noget for Fabian. Ikke at han var villig til at give den magt til særlig mange, men på et eller andet tidspunkt, så havde han givet den til Aldamar, modvilligt, og det sidste han ville have, var at Aldamar mente han var dum. Der havde været hentydningen om at han havde forventet at han havde været højere uddannet tilbage i Lillekilde, og selvom Fabian ikke mente han havde behov for at lære mere, så var han blevet næsten pinligt opmærksomhed på forskellen i deres uddannelse. Han kunne jo ikke engang læse. Det var lidt som om at jo mere opmærksom Fabian blev omkring sine følelser og et eller andet behov for at behage Aldamar på anden vis end seksuel, jo mere usikker følte han sig også i sine egne evner når det kom til at håndtere mennesker. Hvilket virkede fjollet.

Det passede dog fint Fabian at samtalen endte, og han svarede heller ikke på den sidste kommentar på samtalen.
Et mere passende smil gled over læberne på Fabian, som han også selv drak resten af sin vin og stillede det på bordet. ”Min herre,” sagde han tilbage med et grin, og tog hans arm, da han rejste sig op. Han havde nær glemt at de var på samme højde i øjeblikket.
”Jeg har ladet mig fortælle at De har en fabelagtig aften planlagt for mig,” sagde han, og smørrede måske lidt mere tykt på end det var nødvendigt. Måske også lidt for at bevise at han også kunne huske den rigtige tiltale fom.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.09.2020 09:59
En fin hånd lagde sig om hans arm, og Fabian rejste sig med et lille grin omkring sine kvindelige læber. Hvordan aftenen kom til at gå, se det ville blive spændende - der var så absolut ingen garantier for at den ville gå gnidningsfrit. Men, han ville hellere tage eventuelle gnidninger her til aften, end at udsætte Fabian for de glubske, snagende og til trælse mennesker han kunne havne sammen med til brylluppet - lige meget hvor selvsikker han følte sig i sin person. 
Han kunne dog ikke lade værd med at le en anelse idet at hånden greb om dørens knob, og han kort stoppede dem igen, inden at de nåede helt ud. 

Det var ikke gået forbi ham, hvordan at han prøvede at huske tiltaleformerne. Og den var der da også næsten! Men kun næsten. 
"Deres højhed, om jeg må be. Eller min prins, skulle det ligge bedre i munden" kom det med et lille smil fra ham, og hans hånd gled kortvarigt op for at fjerne en platinblond lok på afveje fra hans smalle ansigt og bagved øret. "Kalder du mig herre, ved jeg ikke hvilke blikke vi vil få. Om ikke andet, når du er i tvivl, skal jeg nok få sagt deres titel - den går vi meget op i" fulgte han en anelse mere drilskt op med, men ord der kun kom, fordi at han selv vidste hvilket helvede tiltaleformer kunne være, om man ikke var forberedt på det. 
Deres højhed, deres excellence, deres nåde... og så alle dem uden titel. Gah. 
Hånden hvilede overvejende omkring kæben, da han vidste at det ikke ligefrem fra privatliv der hvilede på den anden side af døren. Så skulle man lige...? 
Prøvende trak han ansigtet en anelse hen til sig. Var det et jah, ville han også selv læne sig frem imod det. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.09.2020 14:14
I sidste ende ville det her nok være en god indgangsvinkel for Fabian, når nu Aldamar havde bestemte sig for at han ikke helt kunne undgå adelige selskaber, selvom han ikke havde forventet at det var der deres forhold havde bevæget sig hen. For ikke at nævne at han bare håbede at Deena ikke ville være, for det ville blot blive en anelse for akavet. Mere til brylluppet, hvis han skulle være helt ærlig.

Tiltaleformer. Forfærdeligt, når man ikke var opdraget i det tydeligvis, men det var nok meget godt at huske på hvad han egentlig skal omtale Aldamar som. Deres højhed eller min prins. Han måtte ærligt indrømme at han foretrak det sidste. Det lød bare lidt mere upersonligt, hvis han skulle være ærlig.
”I er også så fjollede med jeres titler,” sagde han grinende, hans øjne fulgte så godt han kunne hånden der havde taget en tot hår væk fra hans ansigt.

Han havde lidt forventet at de ville forlade værelset, uden den intimitet, som Fabian normalvis opsøgte, men inden døren blev åbnet, kiggede Fabian hen på ham, og kunne mærke hvordan smilet strakte sig lidt mere, som han selv lænede sig ind. ”Min prins,” kunne han ikke lade med at mumle, inden han lod de bløde læber mødes med Aldamars. Allerede som deres læber mødtes, kunne han dog ikke lade vær med at ærgre sig over at det ikke var hans egne læber der blev brugt, men han tog hvad han kunne. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.09.2020 17:54
'Min prins'. 
Ordende i sig selv burde ikke have den effekt som de havde, men intet kunne stoppe den sitren der gled igennem hans indre, og spredte en behagelig varme overalt i kroppen, med den kærlige bølger. Det var ikke et ord han hørte decideret ofte, som regel foretrak folk omkring ham at benytte sig af den mere distanceskabende titel. Men det føltes fantastisk rigtigt at Fabian tog det andet ord til sig, og den tilfredse fornemmelse fik Aldamar til at lade hånden glide over det slanke liv. 
Så snart deres læber mødtes, var det dog forkert. Og selvom det ikke var u-kysseligt, selvom at det ikke vækkede noget så voldsomt som afsky.... så var det forkert, og Aldamar trak sig en anelse, øjne svagt irriterede. Ikke på ham, men på... situationen. Åhh han ville ønske Fabian kunne komme med som sig selv. 
Det var også hvad der fik ham til at mumle at han skulle skifte sit ansigt bare - hvis muligt - så han med en større tilfredshed kunne tilluske sig atter et kys, inden at døren ville åbne og afholdenhed ville være en prøvelse de skulle gennemgå. 

Så da han skiftede, var det en anden intensitet der sprang imellem dem - hænder der længselsfuldt greb om ham, holdt ham tæt, inden at det måtte være forbi og han stakåndet trak sig. Det nyttede ikke noget at træde ud af døren med rødlige kinder og uglet hår, mindede han sig selv om. Så hellere... vente. Altid vente. 
"Okay... nu må vi også hellere gå" mumlede han som en hørbar kommando til ham selv, imens at han ventede på at Fabian fik ændret sig tilbage. 
Og greb så fat i dørhåndtaget, for at føre dem begge til... sammenkomst. Adelig lille sammenkomst, med et lidt andet selskab end han plejede at være omkring. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.09.2020 19:58
Alt hvad det krævede fra Aldamar, var et spørgsmålet, eller ordren om at skifte tilbage, og så ville Fabian også gøre det. Det føltes unødvendigt for hans egen skyld, for han var vant til skulle vænne sig til at gøre det i andre forme, men for Aldamars skyld? Der var han mere end villig.
Hovedet ændrede sig til det korrekte Fabian hoved, hvilket måtte se absurd ud, hvis nogen skulle gå ind til dem, men med lukket øjne, eller i hvert fald at holde øjnene væk fra den kvindelige krop, så var det næsten så godt som det rigtige.
Fabian følte sig i hvert fald bedre tilpas, og kysset føltes langt mere intenst sådan her. Hans egne hænder fandt også Aldamars ansigt, som han trak ham bare lidt nærmere, selvom kroppen nu var den der var forkert. Det kunne han dog ikke gøre meget ved.

Selvom Aldamar trak sig væk, var Fabian lidt langsommere om det, og det var først da Aldamar prøvede at sige at de hellere måtte gå at han faktisk trak sig helt væk, og det kendte Fabian ansigt forsvandt, og blev til det kvindelige elveransigt igen. Hans vejrtrækning var dog stadig lidt tung.
”Det må vi nok hellere,” mumlede han tilbage, og gav rigtig slip på Aldamar, så han kunne tage hans arm igen, og de kunne komme afsted. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.09.2020 21:51
Det varmede altid når uvilligeheden til at trække sig kom til syne. Den var charmerende, den fik ham til at føle sig ønsket og den gjorde det helvedes svært faktisk at gøre det, når det så endelig kom til stykket. Hans egen lille ansvarsfølelse havde det dog med at trække insisterende i ham, og selv når den ikke gjorde, vidste han som regel at den burde være der. Det skete selvfølgelig at den druknede helt i den rus han nogle gange kunne opnå omkring den blonde man... men heldigvis ikke lige nu. 
Nej nu formåede han faktisk at trække sig, for med brummen ligeså ærgerlig som den Fabian præsenterede i sin mumlende stemme, at åbne døren op og træde ud af den. 
Og så var de jo egentlig på vej. 

-----

Selve sammenkomsten var ikke videre 'vigtig' som sådan, men der kom alligevel en del fra lav såvel som højadlen, mest af alt for at vise ansigt. Mere prominente handelsmænd var også at finde imellem de fint klædte mennesker, og diplomater viste også deres bånd her og der. Alt i alt, så var det hvad det var blevet præsenteret som; en fest hvor man minglede. 
Aldamar lagde kort hånden over Fabian's kvindehånd på hans arm, idet at de trådte ind af døren, stemmen lavmælt i den summende larm omkring dem. "Ah, så er vi her... kan jeg byde på noget vin til at starte med, eller vil du have en introduktion af dem som jeg umiddelbart kender, først?" Aldamar's høfligheds smil var klistret på, selvom det havde en oprigtig kant omkring sig, og han vidste godt selv hvorfor. 
På vejen, havde han dog også understreget at det var vigtigt at Fabian her.. faktisk påpegede bare lidt hvem og hvilke han ville snakke med fremfor andre. Ellers blev det jo bare Aldamar der hev ham afsted fra høj til lav; og det vidste han ikke om kun kunne holde sig til i længdem. Så var det alt for nemt bare at... hive ham til et helt tredje sted; som var væk fra festen.  


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.09.2020 22:20
Hvis Fabian havde tænkt mere over det, så havde han nok også gjort det oftere, så Aldamar virkelig kunne føle det, men desværre kunne han ikke kalde sig sådan et geni. Nej, han havde bare aldrig rigtig lyst til at forlade Aldamar når de først gik i gang, og for det meste ville han have det fint med at de blot rodede rundt i sengen resten af dagen. For Fabians skyld behøvede de ikke indblande andre i hvad de havde, selvom bl.a. deres tur til Lillekilde havde været ret så fantastisk, men det var næppe pga. alle menneskerne de havde snakket med.
Derfor var det også med et svagt suk, da de to af dem endelig forlod værelset til fordel for at komme ud i verdenen og til den fest som Aldamar havde fået overtalt Fabian til at tage med til.

---

Festen var ikke lig dem Fabian normalvis gik til. Så meget var allerede klart ligeså snart de kom ind. Det mindede i hans øjne meget om Arys ballet, bortset fra at menneskemængden var en smule lavere, men folk var klædt på ligeså pænt, dog uden masker.
Han lænede sig lidt ind for at høre hvad Aldamar sagde. ”Et glas vin at have med rundt ville være rart,” pointerede Fabian lavmælt, mens hans øjne lidt kiggede rundt på hvem der var her. Ikke umiddelbart nogen han kunne genkende, selvom det nok ikke ville være en skandale hvis der var. De ville jo næppe kunne genkende ham heller. ”Og derefter en introduktion til nogle af dem du kender.” Tiltaleformerne var tydeligvis droppet nu når Fabian håbede på at ingen kunne høre dem hviske til hinanden. Mest af alt så det også ud af de blot hviskede lidt til hinanden, siden de var hinandens partnere for aftenen. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.09.2020 08:43
Baggrundslarmen var som en lettere permanent summen af stemmer der talte, folk der lo, mennesker der hviskede og så videre. Der var dukket en fin mængde mennesker op, og når Aldamar lod sit blik studere dem lidt bedre, kunne han i hvert fald selv genkende enkelte ansigter i vrimlen. Hvilket kun gjorde det bare en anelse mere motiverende at følge Fabian's ønske, og blidt trække dem begge imod et af de borde der stod opstillet, hvor man kunne skaffe sig en drink eller to. Eller ti, var man sådan en type. 
Han nikkede en anelse, et smil om læberne i det høflige udtryk. 
"Jeg vil prøve at se om jeg kan finde nogle med lidt mere... smag omkring sig" mumlede han lavmælt, og overvejede kort hvem det nu var Fabian havde mødt en gang før. Fordi var der ikke noget med det? 

Bordet med drikkevarer var godt opdækket og havde heldigvis en konstant tilføjelse af mere, som måtte det bare ikke ske, at folk ikke havde mulighed for at fylde op når de ville. Hvilket egentlig ikke var overraskende. 
Det kunne godt være at man så ned på slummen for at hælde i ansigtet ved de lokale kroer. Men folk var ikke meget anderledes her, udover at de havde de i et glas fremfor et krus, og man kun ofte nå at drikke mere, sådan som tingene havde det med at være gratis. En tanke der ikke stoppede ham i et række ud efter først et glas til ham, men så derefter Fabian. 
Og vendte sig så om, øjnene over menneskemængden, selvom enkelte da også var begyndt at bemærke dem, kunne han konstatere. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.09.2020 09:08
Det var nemt blot at lade Aldamar trække ham med rundt, mest fordi han trods alt var sat på lidt af en prøve. Prøv at opføre sig pænt. Han havde lidt på fornemmelsen af at skulle det her blive lidt af en katastrofe, så kom han nok ikke med til brylluppet. En ting han stadig ikke var helt sikker på om han faktisk så frem til eller ej, selvom i sidste ende virkede det blot som en fin fest. Mere lå han trods alt ikke i Aldamars bryllup.

”Mere smag?” spurgte han drillende, som han tog imod glasset med vin. Han tog en lille tår af det. God vin som forventet, og så vendte han blikket ud mod menneskemængden og kiggede mellem dem. Det var også først nu han kom i tanke om at han faktisk havde mødt nogle af Aldamars venner før, godt nok i en anden skikkelse, og under andre præmisser. ”Rolf er her?” hørte han sig selv sige. Rolf havde virkelig ikke kunne holde fingrene fra hans kvindelige skikkelse, og mon ikke også han ville være interesseret i denne her skikkelse, til trods for at han nok godt ville vide at han ikke kunne røre.
Heldigvis var der ingen chance for at Aldamar ville overlade ham til en af de andre mænd herinde, for de var kommet sammen, selvom det skulle fremstå platonisk. Desuden var Fabian ikke en skøge i aften, han var en... diplomatisk elver? I hvert fald noget der var uopnåeligt. Så skulle han bare lade vær med at begynde at flirte med gud og hvermand herinde.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.09.2020 10:02
Skulle det ske at flirts begyndte at finde deres vej til Fabian, jah så var det at den rigtige prøve begyndte. At stå som pynt på armen var ikke svært for nogle, og ofte en position man gav yngre adelige så de i sikkerhed kunne observere alle deres med-adeliges vaner og uvaner. Men at afvise og sætte en grænse hver gang en ung, ugift mand fandt sin vej hen ved siden af en smuk kvinde? Se det var noget andet.  Det var trods alt begrænset hvor meget Aldamar kunne blande sig i en elvisk udsendings festlige interesser, uden at det ville virke direkte uhøfligt.  Noget Fabian måske ville finde ud af selv.  
Blikket gled imod ham da han nævnte Rolf, og med latter i mundvigen,  nikkede han. "Rolf burde være her" smilede han, og lod de mørkeblå øjne glide over menneskemængden, vinglasset ført op til læberne imens. 

Imellem hvirvlende skikkelser burde han ikke være den sværeste at finde, oig trods deres uenigheder, var han noget der mindede om en ven for Aldamar. Altså, en oplagt skikkelse at starte ud med.  
Desuden, ville øjnene sikkert trille lidt ekstra ud af kraniet ved det kønne selskab,  og selvom Aldamar ikke nødvendigvis ønskede at gøre livet træls for ham,  var han ikke hævet over en smule lækkert misundelig imod ham selv. "En mand man husker?" Fulgte han drillende op med. 
Det var så sjældent, og med folk han kendte... var det sjovt at prikke lidt til dem. 


-
1 1 0 0 2


Trådnomineringer:


Nomineret af: Lux
Nomineringsårsag:
“Blev virkelig overrasket over hvordan den her tråd endte, og det er nogle gange det fedeste ved RP. Selvom de efterhånden har haft mange tråde sammen, er det (åbenbart) ikke det samme hele tiden - og det er vildt fedt! ”

Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Denne her tråd tog 180 graders vending op til flere gange, og det var på ingen måde hvad vi havde skrevet os op til. Der var så meget karakterudvikling og indsigt i de to karakterer, og så meget misforståelse. Jeg nød hvert et sekund, og var ved at græde mere end en gang <3”

Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Lux , Echo, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12