Hun var sgu skarp måtte han sige. Han havde jo ikke rigtigt svaret på hendes spørgsmål. Hun gjorde endda det samme som han havde gjort og undveg hans spørgsmål. Det var dog noget han altid kunne tage op når han nu svarede på hendes spørgmsål. "Jeg havde jo blot antaget at ejeren af et sådan sted havde samme principper som stedet?" Det var jo ret simpelt hvorfor han havde troet det. "Du svarede dog heller ikke på mit spørgsmål." Han sendte hende et flabet smil igen. Det skulle sgu ikke være for nemt for hende at slippe af sted uden om hans spørgsmål.

Han var ikke helt sikker på hvad det var der gjorde det, men hun lod til at være lidt påvirket af hans udfodring. Der kom dog ikke noget svar på det. Han kunne derfor ikke lade være med at prikke til hende lidt hurtigt. "Sååå... Skal jeg tage din stilhed som at du giver mig ret? At du ikke kan vinde udfordringen?" Han tænkte ikke over hendes sygdom måske gjorde at hun havde brug for at vente. Han antog derfor bare at det var fordi hun ikke vidste hvad hun skulle svare, og derfor udfordrede han hende måske en smule mere. Han var ikke helt sikker længere på at han kunne vinde udfordringen dog, fordi det var nok lidt lysten til at se en smuk kvinde nøgen der fik ham til at køre udfordringen videre.

Han rystede bare på hovedet af hende da hun beklagede. "Nej nej, mine ar er bare meget følsomme, så dine blide berøringer er næsten som når nogen kilder en... Du ved sådan grænsende på ubehageligt." Han håbede hun forstod hvad det var han mente. Han blev en smule overrasket af hendes spørgsmål. Et arbejde? Jo det gjorde han. Men her? Hun kunne da umuligt ønske at ansætte ham til scenen? Nå hvad pokker det var ham lige meget hvad jobbet var, så længe han ikke skulle tvinges til at gøre noget der var direkte ubehageligt for ham så kunne han sagtens tage jobbet. "Ja jeg står faktisk og mangler et arbejde..." Han var ærlig men alligevel kunne han ikke lide at skulle fortælle andre at han var uden arbejde. 

Hun nikkede bekræftende, stille og roligt. Hvordan kunne han være sikker på hun var ejeren? Det gjorde hende ikke så meget at han antog det, for det var jo rigtigt nok. Da han så fulgte efter med at hun manglede at svare hans, valgte hun at svare det bedst muligt, ”Jeg går under samme principper… Medmindre jeg vil noget andet,” forklarede hun, og lod sit blik glide væk fra ham og over på kommoden ved siden af dem. Hun havde ikke ligefrem lyst til at indrømme at den rette kunde kunne få hvad de ville have. Desuden ville det på ingen måde være godt for Hygiea hvis der var adelige der fandt ud af hun viste sin krop i tide og utide til andre – og til med havde sex med dem hvis hun lystede det. Hendes familie kendte hende blot som den lille uskyldige pige, med mange mål i livet.

”Jeg kan sagtens vinde!” svarede hun næsten lige så promte som da han havde svaret ja til om det var en udfordring. Hendes stemme var en anelse hæst eftersom hun forlangte en mere af sine lunger, da hun skulle svare ham. Hun rømmede sig derfor efterfølgende. Hun pegede på sine lunger i en cirklende bevægelse, ”De er bare ikke klar,” forklarede hun så. Det var ikke fordi det krævede meget af hendes lunger, men det ville helt klart være en ulempe for udfordringen hvis hun pludselig endte i et hosteanfald. Det ville i hvert fald være synd at kalde et hosteanfald for pirrende.

”Spøjst,” kommenterede hun på at de næsten kildede. Hun var nok også meget blid, i forhold til hvad han var vant til. Sådan et muskelbundt som ham havde nok modtaget sin del af grove hænder. Hygiea havde i sig selv ikke kræfter til at være for hård ved nogen. Der skulle i hvert fald kræves meget af hende, for at manuelt kunne lave skade på en, uden hjælpemidler.
Han manglede arbejde – kunne hun være mere heldig? Hendes øjne så op og ned mellem dem kortvarigt, ”Hvis du vil, og er interesseret kan jeg se om du egner dig til et job her?” spurgte hun og lod sine blå øjne fastlåses på ham igen. Hvis ikke han havde bevægelserne kunne han sikkert arbejde på en anden måde. Der var i hvert fald massere muligheder for arbejde hos Hygiea.

Hendes svar fik ham til at nikke, men der var dog en tænkende mine som sneg sig frem på hans ansigt også. Hvorfor havde hun spurgt hvad der fik ham til at tro hun havde samme principper? Var der måske mere bag hvad hun havde svaret? Var det måske fordi hun trængte til at nogen rørte ved hende? Han rystede på hovedet af sig selv, over den sidste tanke. "Men... Er det alt? Hvorfor spurgte du så hvorfor jeg troede du var under samme princip? Jeg havde jo næsten ret?" Det sidste blev sagt ret så sigende, som om han fortalte hende at han vidste der var mere ved det end bare det hun havde sagt.

Han smilede bare skævt og flabet mens han nikkede til hende som hun sagde at hun kunne vinde. Han vidste selv at hun havde en chance, men han ville ikke sige det. Han havde derimod tænkt sig at virke super selvsikker omkring det, hvis hun jo selv havde tænkt sig at danse, ville han da se hende gøre det bedste hun kunne. "Det er helt i orden, du skal jo være i bedste form hvis du skal have en chance." Han smilede flabet og blinkede til hende. Han var dog en smule overrasket over at hun tog udfordringen personligt, at hun ikke bare fik en af hendes dansere til at gøre det. "Men vil du sige du er den bedste danser her?" Han lød en smule undrende, ikke fordi han ikke kunne se hende være god, men fordi det bare overraskede ham en smule.

Han trak blot på skuldrende da hun kommenterede på at det var spøjst. Det var vel en smule sjovt at hans ar var så følsomme som de var. Han fandt da også hendes blide berøringer meget behagelige, især når de ikke lige var på hans ar, selvom han tydeligt kunne mærke at hun altså havde taget en hvis interesse i hans ar.
Da hun så spurgte om han var interesseret i arbejde kiggede han på hende lidt undrende. "Det er jeg skam..." Han virkede ret så tænkende før han fortsatte. "Men jeg har ingen anelse om, om jeg er egnet, du kan jo se jeg er en krøbling." Det var tydeligt på måden han udtalte 'krøbling' at han ikke var glad for det ord. Han troede stadig lidt hun ville have ham på scenen, siden hun havde studeret ham på den måde hun havde, men han troede simpelthen ikke på at nogen ville betale for at se hans arrede krop.

Hygiea fnøs og bed sig blidt i underlæben, som han spurgte ind til hendes eget spørgsmål. ”Jeg spurgte fordi du antog jeg var danser,” klukkede hun, ”Jeg er ikke fast danser, som nogle af de ansatte,” uddybede hun. Det var nok ikke sikkert han forstod det, men han havde da en ide om at hun var ejer af teateret, så han havde forhåbentlig en ide om at hun havde andet at se til, end bare at danse. Hun prøvede at undgå at svare på om der lå mere bag hendes ’vil noget andet’. Hygiea optrådte sjældent på scenen, men kunne i den grad godt give private shows og her var det hende der satte grænserne for hvad der var tilladt og hvad der ikke var tilladt – men det skulle på ingen måde sladres om. Hun kunne lige forstille sig at Raco ville fortælle alle om den blege petit pige som gav private shows og sex. Hun havde ikke lyst til at reklamere med teateret som et bordel.

De blå øjne rullede en gang rundt, himlende, som han fortalte hende hun havde brug for at være i bedste form. Hygiea ville nok aldrig være i bedste form, ”Tak,” lød det sarkastisk fra hende. Hun følte ikke han skulle udpege hvornår hun havde de bedste chancer for at gøre ham ophidset, det ville hun udmærket selv være herre over. Hun smågrinede lidt som han spurgte om hun var den bedste, ”Hvis vi snakker om bevægelser, så ja. Jeg har oplært alle som er ansatte,” Hun trak lidt på skuldrene med et kækt smil om læberne.

Et bredt skævt smil trak sig på hendes farvede læber som hun hørte han kaldte sig selv for krøbling, uden selv at bryde sig om det. ”Krøbling eller ej, det gør ikke mig noget,” fortalte hun med en smigrende stemme. Hun var overbevist om at hendes kunder var lige glade, så længe de fik et show, og hvis han ikke egnede sig til show, kunne han sikkert hjælpe på anden vis.

Han kiggede en anelse undrende på hende, fordi han havde da ikke antaget hun var danser, bare at hun levede under samme principper på det punkt som hendes dansere. "Nej, der tror jeg vi har misforstået hinanden." Han grinede dog bare lidt med hende, fordi det var ikke vigtigt, og hans stemme havde også virket morende og glad som han havde sagt det. Han løftede dog op i det ene øjenbryn til hendes svar med at hun ikke var fast danser. "Så du er måske kun danser på forgodtbefindende? Skaber det ikke problemer som ejer?" Han vidste ikke om det var velset at ejeren selv dansede. Han stillede bare de spørgsmål som faldte ham ind. Han havde dog ikke haft nogen forventninger om at hun ville danse for ham, så at det bevægede sig i den retning gjorde ham ikke noget.

Han smilede bare flabet til hende som hun takkede ham. Han skulle sgu ikke vinde fordi hun ikke var helt klart på at danse. Han havde dog heller ikke ment det negativt, men udelukkende ment flabet. "Du behøver ikke takke mig..." Han svarede tilbage med samme sarkastiske stemme hun havde brugt fordi han godt forstod hun jo ikke oprigtigt mente hendes tak.
Han smilede dog bredt som gengæld til hendes kommentar om at hun var bedst. Det lød godt, han følte sig faktisk ret heldig nu, han var glad for at være kommet til at udfordre hende. "Jamen så kan jeg jo ikke finde nogen bedre end dig til at forsøge at modbevise mig." Han blinkede til hende igen. 

Hendes ord gjorde ham en hvis form for glæde. Hun modsage ham ikke, men mere bare accepterede at det var hvad han var, og at der ikke var noget galt i det. Han kunne derfor godt lide hendes måde at svare ham på. "Så håber jeg da at jeg ikke skuffer dig." Han kunne dog stadig ikke forestille sig hendes kunder ville kunne lide hans ar. Men måske hun havde kunder der kunne lide den slags. "Er det noget der kræver man er meget smidig og fleksibel?" Han var faktisk blevet en smule nysgerrig omkring hvordan det var at danse for andre. Måske fordi han ville se om nogen kunne se nogen som helst form for skønhed i hans arrede krop.

Hygiea løftede et undrende øjenbryn, som han grinende fortalte at de havde misforstået hinanden. Hun lod det dog ligge, eftersom han sagde det på så glad en måde. Han kunne tydeligvis ikke beslutte sig på om hun dansede eller ej – det kunne hun som sådan heller ikke.
Hygieas øjne så kortvarigt på det hævede bryn, før det strøg tilbage til de isblå øjne. ”Det skaber lige præcis ikke problemer som ejer,” fortalte hun og blinkede til ham, ”Det er kun ved særlige lejligheder jeg danser for kunder,” fortalte hun og trak på skuldrene. Hygiea skulle jo helst være så meget bag scenerne som muligt, for at undgå at blive genkendt. Hun var trodsalt ret ’kendt’ i Dianthos for sin fuldskab og ikke mindst for at være ’den syge komtesse til Pompadour’.

Et glad fnys forlod Hygiea som hun rystede lidt på hovedet, som han fortalte hun ikke skulle takke ham. ”Jeg gør som det passer mig, Raco,” lød det flabet og drillende fra hende – selvom hun villigt havde ladet værre med at tage sin medicin sprøjte, for hans skyld. Hun var udmærket bevidst om at det blot var sarkastisk, men hun kunne vel lige så godt forsætte på det?
Et lille suk undslap Hygiea som han mente der ikke var nogen bedre end hende til at modbevise ham. ”Der kan sagtens være en der er bedre end mig til at overbevise dig,” fortalte hun med et flirtende blik. ”Hvis ikke min krop og mit ansigt er tilfredstillende, kan det jo være en af de andre dansere ville være bedre,” forklarede hun. Hygiea vidste i hvert fald selv, at hvis man valgte den forkerte danser, til det forkerte publikum, ville publikum forsvinde. Danseren skulle passe til hvad end pirrede adelsmændene mest.

Hun gav ham et blidt smil, da han delte sin bekymring om at skuffe hende. ”Tvivler på du kan skuffe mig,” lød det lavt fra hende. Hun trak en lille grimmase og trak på skuldrene, for at understøtte sit svar: ”Det går an på hvilken stilling du ender med at have,” lød det fra hende.

Han var glad for at hun blot løftede et øjenbryn og så ellers lod det ligge. Det var jo også det han havde haft i tankerne, fordi ellers kunne de jo snakke om den del hele dagen, og det virkede ret så unødvendigt.
Han nikkede meget langsomt og tænkende da hun fortalte at det lige netop ikke skabte problemer. Det var ikke helt noget han kunne forstå, så han forsøgte så godt han kunne at tænke det igennem og derefter skabe en forståelse for det. Hans langsomme nik blev lidt hurtigere og mere forstående som hun fortalte det var noget særligt når hun dansede for kunderne.  Skulle han så være glad for ikke at være kunde? Det tænkte han at han skulle være.

Hendes glade fnys fik ham til at smile, og hendes sarkastiske ord om at hun selv bestemte fik ham kun til at smilde bredere. Det var også derfor at han svarede tilbage igen. "Jamen så endeligt bare tak mig noget mere, det lyder så godt med din stemme!" Han var en andelse flabet som han sagde det, og han havde ikke selv noget problem med at være flabet, overhovedet.
Da hun så sendte ham et lidt flirtende blik, og talte om at der godt kunne være nogen der var bedre til at overbevise ham gled et skævt smil frem på hans læber. Han svarede tilbage med en kæk stemme og et let flirtende smil. "Du har da ihvertfald et attraktivt ansigt, faktisk meget endda. Kroppen... Ja den må jeg jo bedømme efter din dans. " Det sidste blev sagt med et lille nik og smilet blev blot skævere som han sagde det. "Men det vigtigeste, det er vel dansen, det er jo egentlgt kun den jeg tvivler på." Han lod det skæve og kække smil sidde, som han næsten indirekte sagde at han var sikker på at hendes ansigt og krop var noget han kunne finde pirrende.

Han smilede bredere, og mere ligeligt da hun sagde at hun tvivlede på at han skuffede hende. Han kiggede på hende og tænkte at han vel lige så godt kunne sælge sig selv lidt så hun kunne få en ide om hvad han kunne. "Jamen så ser jeg frem til ikke at skuffe dig, med min styrke, smidighed og især min udholdenhed." Han grinede som han sagde det sidste fordi det måske kunne misforstås. Især da han så fulgte det op med at kommentere på hendes snak om hvilken stilling han ville få, fordi det kunne jo misforstås. "Nååå, du må jo næsten vise mig en stilling der kræver at være fleksibel." Om hun fangede den lidt sjofle joke vidste han selvfølgelig ikke.

Det så ud til at der blev tænkt meget grundigt over, hvordan det ikke skabte problemer for hende, men hun havde virkelig ikke lyst til at forklare en fremmed mand om hendes hemmelige identitet og hvordan hele hendes virksomhed kun kunne komme i gang ved hendes bekendtskaber rundt omkring i byen. Det hele var generelt ret forvirrende, så at han selv kunne finde bare lidt logik i det, var rart.

Hygiea betragtede hans smil, som kun bredte sig, ”Tak… Tak… Tak… Tak!”  lød det fra hende, med en variation af hendes stemme for hver gang hun takkede. Hun fik nemlig sagt det normalt, afslappet, sensuelt afslappet og til sidst lidt højere end hendes almindelige toneleje. Hun kunne ikke lade være med at smile, og da slet ikke da han havde komplimenteret på hendes stemme. Den var hun ikke vant til. Man kunne endda se lidt yderligere farve, i de i forvejen lidt røde kinder.
Mens han komplimenterede hendes udseende, blinkede hun langsomt med sine øjne til ham og samlede hænderne bag ryggen, mens hun blot tog imod hans søde ord. ”Så langt så godt,” lød det roligt, en tand flirtende, fra hende. Hun turde ikke love han ville kunne lide hendes lille muskel og fedtfattige blege krop, men det var da muligt han kunne lide det, ”Skal nok gøre mit bedste for dig,” valgte hun at drille, og lod en pegefinger trykke ham blidt mod brystkassens midte, for at skubbe lidt til ham. Hendes ene pegefinger ville sikker ikke kunne få en eneste reaktion ud af ham ved at prikke til ham.

Hygiea løftede sine bryn interesseret, som han fortalte om sig selv. ”Smidighed og udholdenhed, siger du?” lød det fra hende. Hun havde allerede en ide om at han var rigeligt stærk. Hans smidighed og udholdenhed havde hun dog ikke set endnu hvilket kun skabte spænding.

Hygiea skulle lige at svare seriøst til Racos på hans spørgsmål om en fleksibel stilling, før hun indså at han måske legede en anden leg. ”Det kan jeg sikkert godt hjælpe dig med,” smågrinte hun.

Hans tanker rindede langsomt ud som han var ved at være færdig med at spekulere over hvordan det hele mon fungerede for hende med denne forretning hun havde kørende.

Som hun begyndte at takke ham, smilede han blot almindeligt ved hendes første tak, som så stilnede lidt hen ved det andet tak, før det trak op til et mere skævt og flabet smil ved det tredje. Det blev blot større men beholdte det flabede og skæve da hun kom med det sidste tak.
Da han lagde mærke til at hendes kinder tog en anelse mere farve, kunne han ikke lade være med at smile lidt mere til hende, og han blinkede også en enkelt gang til hende, fordi han havde lagt mærke til det og derved regnede ud at hun havde kunnet lide at få hendes stemme komplimenteret.
Han var overrasket over hendes ord om at det var så langt så godt, var det ment som at han var kommet så langt så godt eller at hun var? Var han faktisk ved at komme på hendes gode side måske? "Er smiger og komplimenter ikke noget du er vant til?" Han smilede flabet men der var dog noget tydeligt undren i hans stemme og blik, der viste han ikke troede på det. Hun var måske en lidt alternativt udseende kvinde, men det kunne der også findes skønhed i. "Det er jeg glad for, håbede du ville gøre dit aller bedste for at pirre mig!" Han kunne ikke lade være med at sige det sådan og smile flabet igen.

Han nikkede blot for at understrege at han var smidig og udholdende, og fordi det var muligt for ham kunne han ikke lade være med lige så still, ja næsten som en hvisken at udfordre hende igen. Hun lod til at være glad for udfordringen jo. "Ja... Er meget smidig, men udholdenhed er min forte. For at være ærlig så tror jeg ikke på du kan gøre, eller køre, mig træt!" Han smilede bare skævt og flabet til hende. Det blev siddende som hun sagde at hun kunne hjælpe ham med at finde en stilling der krævede at være fleksibel. "Du viser mig endeligt bare så mange du kan, så skal jeg med glæde forsøge at gøre dig kunsten efter." Han gad godt se hvordan hun kunne vride sig selv... Måske det også ville være godt som opvarmning før hun begyndte at danse.

Hygiea kunne ikke lade være med at smile, som hun kunne se hendes tak påvirkede ham på forskellige måder. Da han blinkede til hende, skævede hun kort væk fra ham, stadig med et smil og rødmen. Da han spurgte om smiger ikke var noget hun var vant til, gled hendes blik tilbage på ham. ”Ok jo. Jeg får smigr hele tiden,” hun viftede afvigende med hånden. Hun vidste ikke helt om hun skulle forklare at hun mente ’så langt, så godt’ med at hendes ansigt i hvert fald var attraktivt for ham. Det var jo ikke til at vide om han ville syntes om hendes tynde krop – men hver havde sin type. Hun kunne ikke lade være med at himle med øjnene, som han fortalte han håbede hun ville gøre sit bedste for at pirre ham.

Hygiea var splittet på så mange måder, da han udfordrede hende noget mere. For det var da klart at en aktiv mand ville have bedre udholdenhed end hendes syge selv. Men samtidig følte hun også at hun sagtens kunne gøre ham træt – på den ene eller den anden måde. Hun var også splittet mellem at være fornærmet og være erotisk. Så mange veje hun kunne vælge at gå. Men en ting trak i hende. Udfordringen.
Hu lagde derfor en kærlig hånd på hans kind, som alligevel var et stykke oppe, ”Du ender med at skylde en masse, hvis jeg kan,” lokkede hun, som hun godtog udfordringen. Hun kunne derefter mærke en kort summen i fingrene som lå på hans kind. Hun kunne mærke at en overvældende energi strømmede ind i hende. Det var nærmest som om hendes lunger fik en større kapacitet og bivirkningerne fra hendes medicin forsvandt. Hun følte næsten hun kunne løbe hele Dianthos rundt uden problemer. Hvad i al Krystallandet var det for en evne han besad? Hun lod dog som ingenting og trak sin hånd langsomt til sig med et kækt smil. Hun var ikke sikker på hvad det var for en evne han besad, men den energi hun fik af den, skulle nok give hende en fordel. Hun havde kun valgt at kopiere hans evne af ren nysgerrighed for at det kunne være årsagen til hans praleri – hvilket det virkede til at være.
Hun smågrinede lidt som han fortalte han gerne ville lave de samme fleksible stillinger som hende, ”Det glæder jeg mig til at se,” fik hun sagt, lidt mere vågen end tidligere. Hun rømmede sig kortvarigt, før hun trak et skridt væk fra ham og så sig over skulderen for at sikre sig hun havde plads. ”Så prøv det her,” grinede hun, før hun gik om i en meget tæt bro, hvor hun efterfølgende sendte benene efter og kom op at stå, lidt længere væk. Hun løftede et udfordrende øjenbryn til ham som hun var spændt på at se om han overhovedet kunne komme ned i en tæt bro.

Han sendte hende bare et skævt og varmt smil da hun sagde at hun var vant til at få massere af smiger. Han kunne simpelthen ikke holde sig fra at kommentere på det. Hun bad ham jo nærmest om at sige at alt andet jo ikke kunne være passende ellers. "Jamen det var godt, eller måtte du jo også kun have mødt uforskammede personer." Han smilede bare charmerende og flabet til hende igen.

Da hun virkede til at blive interesseret af hans udfordring smilede han bare. Han havde ingen tvivl om at hun ikke kunne køre ham træt. Han troede simpelthen ikke på at hun kunne være mere krævende end at løbe uafbrudt i en hel uge. Han lod hende dog også bare række op og røre hans kind og han nikkede også bare til at han ville skylde en masse. "Du kan få lige hvad du vil have hvis du lykkes med det! Du kan sågar få mit liv, jeg kan være din slave hvis du lykkes med det" Han ville normalt have meget imod at snakke om slaveri, og det viste nok også at han kom fra Rubinien, men han kunne gøre det her fordi han var sikker på hun ikke kunne vinde denne udfordring. Inden hun trak sin hånd til sig drejede han hovedet om mod hendes hånd og kyssede hendes håndflade blidt og kort.

Han nikkede blot til at hun så frem til at han skulle efterligne hendes stilling, og da hun stillede sig i bro gled hans blik fra hendes ansigt og ned over hele hendes krop. Langs hendes krop for at se dens kontur i denne nye stilling. Hans blik hvilede ved hendes talje som virkede ualmindeligt smal, han troede næsten hans kunne have lukket hans hænder om hendes talje havde han haft begge stadig. "Jeg vil da gøre mit bedste, trods min manglende hånd!" Det virkede ikke til at han ville lade den begrænse ham i hvad han forsøgte.
Han gik hen mod hende så han havde lidt mere plads at arbejde på. Han lænede sig bagover, og måtte anstrenge sig lidt som hans ryg bukkede på en måde den ikke var vant til. Han kom dog ned i bro, om den var lige så tæt som hendes var svært at sige. Han virkede allerede lidt ude af balance da han kun havde kontakt med jorden tre steder istedet for to. Han havde dog hånden placeret pænt under hans hoved så centralt som muligt. Da han så kom til at løfte benet gik det dog også meget fint til at starte med, men ret hurtigt fik han overbalance da han nu kun hvilede på to punkter og han begyndte at vælte. Han smækkede derfor hurtigt benet ned igen så han stod i bro igen. Han sank lidt ned i armen for at bruge den som fjedder til at komme op med. Han endte derfor en anelse tættere på hende. Hun ville måske nu bemærke at hans vejrtrækning og puls ikke var steget, overhovedet. "Den må jeg nok sige du vandt tydeligt." Han smilede bare, og havde intet problem fordi de jo ikke havde væddet om noget, og egentligt havde det ikke været en udfordring jo.

Hygiea smilede, stadig smigret over hans ord, ”Jeg kunne ikke være mere enig,” smågrinte hun. Inden for adlen havde hun endnu ikke mødt en der havde haft nosser nok til at sige hun ikke var køn – særligt hvis hun dansede… Altså almindelig dans… På kroer var der altid fyldt med fulde væsner, og her havde hun heller aldrig mødt negative ord – med mindre det var fordi hun havde været oppe og skændes med en. I det erotiske teater var der ikke mange der havde set eller hørt hende, eftersom hun prøvede at holde sig så skjult som muligt. Men de enkelte hun havde danset for, havde da komplimenteret hende – hvis ikke med ord, var det med en tydelig ophidselse.

Hun rynkede for første gang lidt på panden af ham. Slave? Han måtte tydeligvis være fra Rubinien – det forklarede også den flotte kulør i huden. ”Du ved godt slaveri er ulovligt uden for Rubinien, ikke?” spurgte hun, stadig med sin drillende tone, men også lidt nysgerrig på om han faktisk vidste det, ”Men fint, så må vi flytte til Rubinien,” hun blinkede til ham. Hun havde endnu ikke været i Rubinien selv. Hun var usikker på om hun turde, for tænk hvis nu hendes sygdom kun fik det værrer i varmen? Hendes forældre ville nok også være tilbageholdende om at lade hende flytte væk fra dem igen. Hun trak let på smilebåndet, som han kyssede hendes håndflade. Det kildede næsten.

Da han nævnte hans manglende hånd, lagde hun en hånd foran sin mund. Det havde måske været lidt for stor en mundfuld at give ham. Hun havde ikke rigtig tænkt over hvad det var for en udfordring hun gav ham, eftersom hun bare tog en af de mange ting som danserne skulle kunne. Hun betragtede så hvordan han fandt ned i bro. Det var faktisk ret godt klaret af ham. Det var lige før Hygiea faktisk var overbevist om at det var musklernes fylde der begrænsede ham for at komme ind i en lige så tæt bro som hende selv. Hendes øjne kørte rundt over det hele på hans stilling, for han havde valgt at prøve at problemløse sin opgave, ved at placere hans hånd under sit hoved. Det ville ende galt, og hun kunne ikke gøre noget ved det, ud over at sige stop – men så igen?
Han virkede til selv at have styr på at hans ben simpelthen ikke kunne komme højt nok op ti at kunne sparke sig op, nu hvor han kun havde en hånd at balancere på. Der gik kun et øjeblik, før han var oppe fra udgangsstilling, og nu stod ret så tæt på hende. Hun lagde tydeligt mærke til han ikke var påvirket af den lille øvelse. ”Det var også uretfærdigt,” smågrinte hun, ”Men godt forsøgt,” roste hun ham. Hun havde set han havde en smidig ryg og det gjorde egentlig størstedelen for om han kunne bruges. Nu handlede det bare om hans hofter og skuldre var smidige – men måske skulle de bare tage det en anden dag? Hun klappede ham blidt på brystet før hun gik over mod sin dør. ”Kommer du med?” spurgte hun, inden hun tog i håndtaget. Hun ville gerne over i et andet nærliggende lokale, for at være sikker på hun havde plads til at danse, og at den stol han skulle sidde på, var i orden. Hun åbnede døren og tjekkede lige udenfor, om der var nogen ansatte i nærheden. Da hun mente ’kysten’ var klar viftede hun lidt med hånden, som tegn på han skulle følge med. Det andet lokale var mørkt, og i ren vane, fandt Hygiea nogle tændstikker frem og begyndte at tænde lys tæt på væggene. Hun vidste hvor hvert et lys var i lokalet. I det efterhånden oplyste lokale, var der en stol, en sofa og en metalstang. Derudover var der nogle skabe tæt på døren - her i kunne danseren finde lidt af hvert, til forstillingen. Hun var ikke sikker på om hun havde brug for begge dele, men de var til rådighed. Igennem nogle åbne sluser, kunne man høre musikken der blev spillet af en skjald, i et andet og stører lokale.

Han smilede blot som svar på hendes enighed. "Selvfølgelig forventer jeg også at folk er ærlige når de komplimentere dig." Han havde kun været ærlig med det han havde sagt. Han havde personligt ingen anelse om hvordan det var hos adelen eller de andre højere lag, hvem vidste om de måske bare gik og smigrede hinanden med falske komplimenter? Han var vant til ærlighed på både godt og ondt.

Han tog sig til munden da hun nævnte at slaveri ikke var lovligt udenfor rubinien. Han grinede lavt over det da han selvfølgelig lige havde glemt det. Hans stille grin blev højere som hun nævnte at det jo så måtte betyde at de måtte flytte til Rubinien. "Nåååå, så du tror helt ærligt du har en chance?" Han vidste det måske var en ret uretfærdig udfordring han kom med til hende, men det var jo sådan det var og han krævede jo heller ikke noget af hende hvis han vandt. Det var jo det samme med dansen, der krævede han heller ikke noget hvis han vandt. "Jeg ser dog meget frem til hvordan du vil forsøge at udmatte mig." Der var jo mange måder, nogle var selvfølgelig mere at foretrække end andre. Han håbede måske lidt i hans baghoved at det var mere sensuelt eller ligefrem seksuelt end at få ham til at løbe fra sted til sted. "Og skulle du gå hen og vinde, hvor usandsynligt det er, så vil jeg gerne frabede at du brændemærker mig!" Han grinede som han sagde det, hun måtte jo bare finde en anden måde at markere ham på hvis hun fandt det nødvendigt.

Han sendte hende blot et roligt og skævt, men dog stadig charmerende smil da hun tog sig til munden. Det gjorde ikke ham noget at hun ikke lige havde tænkt over hans hånd. Der var jo heller ikke nogen af dem der kom til skade ved det, eller nogen af hendes ejendele så det var helt fint.
Han grinede derfor også bare af at hun kaldte det uretfærdigt. "Ja måske lidt, men sådan er livet jo mod os med skavanker!" Han grinede af det, og var ment til at inkludere hende også. Han var jo selv en smule uretfærdig overfor hende. "Tak, vi skal jo ikke lade vores skavanker stoppe os i at forsøge ting?" Han gættede på hun havde det på samme måde. At hun altså ikke ville lade hendes sygdom stoppe hende i at give livet et skud.
Han kiggede på hende med store øjne da hun bad ham følge med, han var hurtigt henne ved hende, og fulgte hende ned af gangen og ind i det mørke lokale. Musikken blev tydeligere som han trådte ind i rummet og han kiggede på jernstangen og på stolen, hans blik vandrede så videre til sofaen og de forskellige skabe. Han spekulerede lidt over hvad der var i dem. Han kunne heller ikke undgå at dufte den ret så svage duft af vanilje der hang i lokalet, hvorfra det kom fra var han ikke helt sikker. "Okay... Så hvad skal jeg gøre?" Han var tydeligvis interesseret og spændt men havde ingen anelse om hvor han skulle stå for at nyde showet. "Vil jo gerne nyde dit show bedst muligt." Han smilede charmerende, og en anelse flirtende til hende da han måske var ved at være mere end almindeligt interesseret i hvad den lille petit kvinde kunne byde på.

Hun trak på et smil, som han nævnte ærlighed. ”Det forventer jeg også,” lød det roligt fra hende, som hun blev gjort opmærksom på han havde været ret så ærlig med hende da han komplimenterede både hendes stemme og hendes ansigt. Selvfølgelig var begge dele noget der kunne ændres ret meget, men det betød stadig noget.

Det var tydeligt at han havde glemt at slaveri kun var tilladt i Rubinien, men hvordan kunne man glemme det? Hun grinte dog sammen med ham, ”Måske,” sagde som hun gav ham et kort elevatorblik og et flirtende smil. Hun rullede dog med øjnene, da han nævnte han så frem til hvordan hun ville udmatte ham. Hun vidste ærlig talt ikke hvordan hun skulle udmatte ham, for hendes dans var nok kun ophidsende. Hun måtte vel bare trække de bedste kort ud af hatten.
Da han nævnte brændemærkning, hævede hun nogle bekymrede øjenbryn. Var det så voldsomt at være slave? Hun valgte ikke at spørge ind til om han nogensinde havde været slave – det virkede måske lidt krænkende at spørge om? ”Jeg skal nok mærke dig på en anden måde,” lød det drillende og en anelse frækt fra hende.

Hun smilede skævt til ham, som han nævnte os med skavanker. Smilet bredte sig dog til et ligeligt smil over hele ansigtet, fra det ene øre til det andet, som han nævnte skavankerne ikke skulle stoppe dem fra at gøre hvad de ville. ”Netop. Tænk hvor kedeligt et liv jeg ville kunne have,” smågrinte hun og strakte armene ud til siden for at vise hun nu stod med et erotisk teater, som hun nok ikke ville have kunne opnå, hvis ikke hun skubbede sin skavank til side.

Da de begge var inde i lokalet, sørgede hun for at lukke døren, og med et lille vift med hånden, det skab der var i lokalet sig hen og spærrede for døren. Hun havde ikke lige lyst til at skulle afbrydes af sine ansatte. Hun havde ikke noget i mod at de kunne se hende danse, men måske de kunne regne ud at han ikke betalte… Blot ved at se på hans påklædning.
Da hun var i gang med at tænde de sidste lys, lyttede hun til hans spørgsmål om hvad han skulle gøre. Hun smilede bare for sig selv, hvor hun tænkte et øjeblik og satte ild i de sidste lys. Hun slukkede tændstikken og endnu engang med et lille vift med hånden, anrettede hun stolen overfor sofaen. ”Tag bare plads,” lød det fra hende. Hun gik over mod skabet tæt på døren for at åbne det. Hendes skjorte var ikke ligefrem det bedste at have på, der var for mange knapper. Hun stod og kiggede på nogle tøjbunker i skabet, før hun besluttede sig for at det ville være for besværligt at skifte tøj for at smide det igen om lidt. Knapperne måtte bare falde af, hvis det var nødvendigt – hvis hun kunne…
Hun tog nogle flasker ud af skabet og stillede det på gulvet, tæt på stolen og sofaen, således det var inden for rækkevidde. ”Har du noget på der ikke må blive beskidt?” spurgte hun så, med hænderne foldet under sit bryst og med håret hængene flot på hver side af hovedet, som hun så over mod ham. Så snart hun havde fået et svar fra ham, var hun så småt klar til at vise sine smidige bevægelser for ham.

Han smilede blot med hende som hun sagde at hun havde samme forventninger omkring at være ærlige. Det var jo ikke nødvendigvis alle der var det, men hvem gad at blive komplimenteret hvis ikke det var ment helt ærligt? Han sagde dog ikke noget fordi de tydeligtvis var enige i de ting.

Han kunne ikke holde et skævt og flabet smil tilbage som hun sagde at hun måske troede det. Hun vidste selvfølgelig ikke det han gjorde. Det var også derfor han bare lidt rystede på hovedet af hende, forsøgte mere og mere at udfordre hende. Han forsøgte at udfordre hende ved at sætte sig selv lidt op på en pedestal.
Han blev overrasket af hendes kommentar om at mærke ham. Hendes måde at sige det på, fik dog hans puls til at stige en smule, han kunne godt mærke hans tanker vandre. Hvordan ville hun gøre det? Ville han kunne lide det? Hendes stemme fik ham til at tænke at han nok godt kunne lide det. "Du er dog utroligt lokkende... Ærgeligt du ikke kommer til at udmatte mig." han blinkede bare til hende. Han syntes han gjorde sin interesse tydeligt, og det fortalte hende måske at hun virkede attraktiv for ham, men han udfordrede hende dog stadig.

Han lyste op omkring det med at de ikke skulle lade deres skavanker styre dem. Det var ikke det der bestemte hvem de var. De var ikke kun deres skavanker. Han fulgte hendes hænder og kiggede sig omkring i lokalet, dog vandrede hans blik hurtigt tilbage til hende, og fulgte hendes silhuet med blikket.

Da hun flyttede rundt på møblerne kiggede han lidt forundret på det, det var alligevel en del bare at flytte sådan uden at gøre noget særligt. Da hun bød ham at tage plads på stolen smilede han bare bredt til hende. "Med glæde!" Han var tydeligt engageret og så frem til hvad der skulle ske. Han lænede sine albuer på hans knæ og hvilede hans hoved i den ene hånd. Han fulgte hende med blikket, han virkede næsten sulten som han så på hende kigge i skabet. Han gad godt vide præcis hvad hun kiggede på, men lod dog istedet hans blik hvile på hendes bagdel og betragte den del af hende også. Jo mere tid der gik, jo mere tid havde hans fantasi og jo mere blev det tydeligt for ham at han helt sikkert ville tabe denne udfordring. Flaskerne fangede hans blik kort og han undrede sig over hvad der var i dem.
Han rystede på hovedet da hun spurgte om hans tøj ikke måtte blive beskidt. "Nej bare rolig du kan være lige så beskidt og uartig som du har lyst til." Han gengældte hendes lidt frække kommentar fra tidligere, med hans nu selv flirtende og frække kommentar. Han håbede også at hun ærligt havde ment hun ikke altid var se men ikke røre, fordi lige nu havde han lyst til at være uartig og røre hende igen. Han blev dog siddende med lys i øjnene som han gjorde sig klar til at følge hendes bevægelser.

Måde han rystede på hovedet ad hende, af at hun sagde ’måske’, fik blot flammerne i hende til at blusse op. Hun ville måske strække sine grænser lidt, hvis det i sidste ende kunne udmatte ham. Da han så fortalte hende, at hun var lokkende voksede det skæve smil på hendes læber som den drilske stemning voksede. ”Så kan det være du bare skal underkaste dig alligevel?” lød det lokkende fra hende. Eftersom det meste var om en snak om at rejse til Rubinien, og have ham som slave, regnede hun ikke med noget af det ville blive en realitet. Det var måske også derfor hun tillod sig at bruge de ord som hun brugte.

Hygiea ærgede sig lidt over hun ikke fik en eller anden form for kommentar på hendes success. Hun lod derfor bare sine arme falde ind til siden ret hurtigt og så lidt væk fra ham. Han syntes tydeligvis ikke det var noget ’stort’ at have udrettet med hendes skavanker.

Hygiea smilede på den måde som han nærmest hoppede ned i stolen. Da han svarede på om hans tøj måtte blive beskidt, rystede hun bare lidt på hovedet. Han fik det til at lyde som om han havde fået lov til at pille ved hende. Det havde han i hvert fald ikke! ”Det husket,” svarede hun dog kækt og begyndte at lytte til musikken, således hun kunne starte på et tidspunkt der ville passe.

Da hun fangede rytmen vente hun ham ryggen og begyndte langsomt at svinge sine hofter fra side til side. Mens hun åbnede det lille korset der var om maven i nogle bløde sensuelle bevægelser. Da den var åben så hun sig over skulderen, mens hun langsomt bevægede korsettet for at signalere den var åben. Hurtigt fik hun vendt fronten mod ham, for at kaste det lille korset ud til siden. Hendes ben stod nu let spredt fra hinanden og i takt med musikken, lod hun sin ene hånd glide i blide bevægelser over sin lille brystkasse og den anden hånd fra hendes hofte og ned mellem hendes ben. Her kørte hun lokkende sine hænder et par gange uden på det ellers ret så skjulende tøj. Med en flydende bevægelse samlede hun benene og lod den øverste hånd glide rundt om sit hoved før hun nærmede sig ham. Hun bevægede sig nu rytmisk hen ved siden af ham og ret så domminerende satte hun sin fod mellem hans ben. Hendes ene hånd var på hendes hofte, og den anden kørte lokkende fra mellem hendes ben og op langs hendes overkrop, henover sit hoved og ud til håret, før hånden blev ført tilbage ned, ned langs hele benet, som var solidt plantet på stolen. Hun lænede sig hurtigt fremover, for at slå med håret, før hun rettede sig op og lod hånden glide op til hendes lår igen.
Så petit som hun var, kunne hun vende rundt, stadig med foden på stolen, uden at ramme hans brystkasse. Hun lavede en enkelt gyngende bevægelse med hoften før hun trådte af stolen, for at stå lidt foran men til siden for ham, for at gentage de gyngende hofter. Hurtigt fik hun svunget sit yderste ben elegant ud til siden, for at give sig selv et momentum til at vende rundt og lande på hans skød med ret så spredte ben. For at have noget at støtte sig til, greb hun om hans skuldre, før hun lod overkroppen gå fra den ene side, lænet tilbage og op til den anden side. For derefter at gøre det igen, men med større bevægelser, så hendes krøllede hår fløj rundt. Mens hun sad på hans skød, brugte hun sin evne til at knappe nogle af de øverste knapper op, således man kunne se hendes brystben.


//Inspiration til dans

Hendes drillende og ret lokkende ord fik ham til at overveje det kort. Han kunne måske godt gå med til at lade hende mærke ham, men at underkaste sig hende, nej der skulle nok mere til. Selvfølgelig drev hans tanker straks mod sex nu hvor der var tale om underkastelse, det var nok også fordi de var en mand og kvinde alene i et rum og stemningen var blevet mere drilsk.
"Jeg vil måske kunne lade dig mærke mig... Men jeg underkaster mig ikke, bare sådan!" Han smilede flabet til hende, med et drilsk smil på læberne.

Det var ikke fordi han troede at han måtte pille ved hende, men han havde da et vist håb om at hendes 'nok se ikke røre' politik ikke var gældende mellem dem lige nu. Han havde i hvert fald flere dele af hendes krop han godt kunne tænke sig at røre. "Så håber jeg du tillader lidt uartigheder fra den anden side også?" Han bragte det så selv op, ville se hvordan hun svarede ham, om hun nærmest slog det ned med det samme eller han havde en chance.

Da hun begyndte at danse fulgte hans øjne hendes vuggende hofter, og blev blot større som hun åbnede hendes korset. Det var fascinerende, så meget kunne han sige. Tanken om at det kunne var længe nok til hun stod nøgen var meget tiltrækkende. Hans øjne fulgte hendes korset, men faldt hurtigt tilbage til hende. Ned af hendes krop til de nu let spredte ben hans blik gled op af hende igen. Hans blik fulgte så hendes hænders rejse, som de begyndte at glide over hendes lille bryst, men dog tænkte han stadig at han gerne ville kærtegne det lille bryst blidt.
Han kiggede op på hende da hun plantede foden i stolen, fascineret af hendes dominante attitude. Igen var hans blik straks med hendes hånd som den vandrede fra hendes ben og opad, så lokkende! Hun ledte jo hans blik til alle de steder han gerne ville røre eller se.
Da hun drejer sig rundt løftede han kort hånden som han lige skulle til at klappe hendes bagdel, men han lod den hurtigt finde plads ved siden af stolen igen.
Hans puls steg så snart hun satte sig, og hans blik fulgte hendes knapper som begyndte at åbne sig. Han nød varmen der var mellem deres lår. Duften fra hende kildede hans næse, og han lænede sig en anelse frem mod hende, bare nogle få centimeter. Han ville dog ønske at de begge sad nøgne nu hvor de var i den stilling de var i.

Hendes smil bredte sig, som han fortalte han ikke ville underkaste sig hende uden lige. ”Så må jeg jo bevise du skal det,” lød det kækt fra hende. Det at forstille sig Raco underkaste sig, var svært, men selvfølgelig havde hun heller ikke kendt ham længe. De havde trodsalt kun lige mødtes. Hun følte ikke selv hun var god til at være dominerende – med mindre hun dansede. Hun vidste selvfølgelig godt hvordan man satte foden ned, og hvordan man kunne have ben i næsen, men der var bare tidspunkter hvor hun var dårlig til at dominere og hellere ville underkaste sig. Men det behøvede han jo på ingen måde at vide.

”Du er ikke i tvivl hvis du gør for meget,” fortalte hun med en anelse seriøsitet i stemmen. Hun havde trodsalt danset for et par kunder, og hvis de gik for langt, var det rigeligt blot at flytte deres hænder væk. De plejede i at være forstående nok. En sur danser, gav altid et dårligere show, der var ikke nogen vej udenom.

Hans øjne var typiske og fulgte det første stykke tøj der røg af. Da hans øjne så røg tilbage på hende, var de altsigende. Han var allerede som hypnotiseret af hendes bevægelser.
Da han lænede sig frem mod hende, skubbede hun ham blidt tilbage mod ryglænet, før hun lod det ene ben, helt strakt, køre op mellem dem, så hun kunne sætte sig med siden til. Med det ene ben mere strakt end det andet, lod hun sin hånd glide ned langs det stadig beklædte ben. Det store hår, røg med ned og på vejen tilbage, slog hun håret tilbage og placerede en hånd på hans knæ, og en underarm om hans skuldre, før hun lænede sig lidt tilbage, for at sprake lidt sensuelt med benene. Da benene røg til gulvet igen, slog hun kort med håret, før hun spredte sine ben bredt, nu med ryggen til ham. Hun var stadig på hans skød, således hans ben ikke blev spredt fra hinanden.
Hun lod så sine hænder, en efter en, ryge om i sin nakke, for efterfølgende at kaste håret op i luften, og lade sine hænder lande på sine knæ, hvor hun samlede sine ben, for hurtigt at sprede dem igen og samle benene på den ene side af ham. Hun kastede med håret et par gange, stadig i takt med musikken fra det andet lokale. For hver gang hun kastede håret tilbage skød hun brystet frem.
Hun rejste sig så stående med sin front mod ham, ved siden af ham. Her lod hun endnu engang sine hofter vugge lidt fra side til side, mens hun lod sine hænder glide op langs hendes lille figur. Da hænderne var nået hele vejen op vendte hun sig, og trådte et skridt bag ham. I takt med musikken røg samme hofte, som arm, op. Her brugte hun sin evne til at knappe det sidste af skjorten op, således at den nu var helt åben og til tider kunne give et lille smugkig til hendes bryster. Hun lod sine hænder glide ned langs sit hår, sin brystkasse, talje og hofte. Hun tog et enkelt skridt frem, før hun bestemt satte sin fod mellem hans ben igen, denne gang blot for at komme over på den anden side af ham for efterfølgende at stille sig foran ham med ryggen til, med samme gyngende bevægelser i hofterne. I takt med hofterne trak hun langsomt sin skjorte af før hun kastede den i samme retning som korsettet og langsomt satte sig ned på hans skød igen, mens hendes stadig beklædte bagdel kørte lidt fra side til side, på vej ned.
Da hun endelig sad ned, kastede hun et par gange med håret, hvilket fremviste hendes helt bare ryg et par gange. Hun spredte så sine ben, med en hånd på hvert knæ før hun langsomt lod sig bevæge ned mod gulvet, så hun sad med siden til, skråt foran ham. Man kunne tydeligt se hver en lille detalje på den utrolig bare hud, og det blev kun endnu tydeligere, som hun skød brystet frem, så snart hendes bagdel ramte hendes hæle. Samtidig med hun svag en gang med håret, fik hun placeret sig foran ham, med et frækt blik. Hun sad dog ikke foran længe, for hun lagde sig ned mod gulvet, og lod benene finde vej om på den ene side af stolen. Hun spredte så sine arme ud til siderne, før hun svang det ene ben efter det andet over på den modsatte side af stolen han sad på og trillede om på maven. Langsomt gled hun så op og sidde, med røven i vejret. Her havde han rigt med mulighed for at kunne studere hendes ryg og arme.
Da hun endelig fik rettet sig op, vendte hun sig mod ham, for at rejse sig. Dette blev selvfølgelig også gjort sensuelt, med en hånd der gled langs hendes lår. Samme hånd lagde sig så frem til ham, som et tegn på han kunne tage hendes hånd, for at komme op og stå. Uden Racos evne ville hun nok ikke have kunne forsætte meget længere, uden sprøjten som stadig lå fyldt på kommoden.

"Du må endeligt prøve, men så forventer jeg også du er okay med at jeg forsøger at dominere dig?" Han smilede noget mere frækt og kækt til hende denne gang. Det var slet ikke hvad han havde forventet at høre fra den lille petite kvinde. Han havde en forestilling om at hun egnede sig bedre til at være den underdanige end den dominerende. Selvfølgelig fandtes der nok mænd, eller kvinder, som gerne ville domineres af nogen der var mindre end dem selv.
"Så må jeg jo bare prøve mig frem." Han smilede igen kækt til hende, han havde sådan en lyst til at røre ved hende efterhånden, så han skulle nok forsøge sig frem.

Han lod hende skubbe ham tilbage, sørgede for at stritte lidt imod, men han lod hende dog bestemme. Han strittede kun imod for lige netop at vise at han havde lyst til at være nær hende, at han nok egentligt allerede var ved at være lidt ophidset af hende.
Tydeligvis var hun dygtig til at friste og lokke folk, det måtte han godt nok indrømme. Jo måske han stadig gerne ville tage tøjet af hende, selvom det nok ikke ville være særligt blidt.
Da hun stadig sad på hans skød, og lænede sig fremover kiggede han ned af hendes ryg, studerede rigtigt hendes bagdel, og overvejede igen at give den et klap. Han lod endnu engang være.
Da hun rejste sig igen åndede han lettet ud, og gjorde sit bedste for diskret at rette bukserne. De vuggende hofter var hypnotiserende og han fulgte hende med blikket som hun gik om bag ham. Det lille smugkig han fik af hendes bryster fik nu hans bukser til blot at sidde mere stramt. Forhåbentligt satte hun sig ikke på hans skød igen fordi så blev det nok meget tydeligt. Det gippede i ham da hun plantede foden mellem hans ben, og han var næsten sikker på at den voksende bule ikke var til at skjule for hende.
Hun gjorde det fandme... Han fulgte trøjen der fandt plads ved hendes korset og så satte hun sig på hans skød. Han gjorde sit bedste for at hun ikke mærkede bulen mod hendes bagdel som hun satte sig.
Hendes bevægelser og det frække blik fik hans puls til at stige. Okay, han var slået. Der var ingen diskussion, han var ikke bare pirret men direkte tændt af hende. Han ville dog sige mere så han sagde intet om det. Hans blik lagde i hendes, og han sendte hende et skævt og flabet smil. Han forsøgte at flirte med hende med øjnene og smilet.
Da hun pludseligt strittede med røven lidt kunne han ikke lade være, han var hurtig til at læne sig til siden og give hende et blidt men bestemt klap i røven. Han fulgte så hendes hånd som den gled op, og da hun rejste sig helt op og rakte ham hånden tog han imod den. Han rejste sig dog ikke med det samme og hev hende istedet ned til sig selv at sidde på hans ene lår, eller nærmere knæ.

Hun løftede et øjenbryn af ham, som han nævnte han ville forsøge at dominere hende. Så sandelig at hun allerede havde lyst til at sætte sig på knæ, bare det han sagde det. Hun skjulte det dog ved at give ham et blik, der gled ned langs hans krop og op igen, ”Du må da forsøge,” lød det kækt fra hende, selvom hun allerede var sikke på han ikke skulle forsøge meget, for at dominere hende. Men måske hun kunne finde benene i næsen frem til at sætte ham på plads? Det var ikke til at vide…
Hun smilede bare til ham, som han fortalte han ville prøve sig frem, for det skulle han have lov til.

Et krøllet smil plantede sig på hendes læber, som han prøvede at insistere på at blive tæt på hende inden hun svang benet mellem dem.
Hygiea bemærkede det meste, og lagde derfor mærke til at der blev rettet på bukserne. Det var allerede en success for hende, og hun havde allerede vundet – men det var vel ikke grund nok til at stoppe, var det? Da hun senere satte foden mellem benene på ham, var det da også tydeligt for hende, at han var ophidset – men det var ikke nok.
Nogen ting var nemmere at skjule end andre, og bulen i hans bukser var desværre ikke let at skjule for hendes bagdel.
Hygiea bed sig kortvarigt i læben, da deres blikke fangede hinanden, som hun sad foran ham, kort før hun lagde sig ned.
Hun sagde ikke noget, som han gav hende et klap i røven, hun sende ham bare et drillende blik. Ikke fordi han bare skulle slå sig løs, men fordi det havde været helt i orden. Da hun endelig kom op og så, og ville have ham væk fra stolen, blev hun tvært i mod hevet ned og side, med et ben på hver side af hans. Den pludselige bevægelse kom da også til udtryk ved at hendes bryster hoppede en anelse. Det var på ingen måde hendes plan at sidde på ham længere, men hun måtte jo bare forsætte hvor hun kunne. Hun spredte derfor sine ben yderligere, ligesom tidligere, før hun lod sine hænder glæde op langs hendes nøgne overkrop, lidt langsommere henover hendes bryster, for til sidst at finde vej om i sin nakke og op i håret. Dette resulterede i at hendes bryster minimalt, men synligt, blev løftet højere op. Hun kastede så med håret før hun lod sine ben samle sig igen, for efterfølgende at lade det ene ben trække sig langs gulvet og hun lod hen hånd glide langs benet helevejen ned til hendes fod, før hun kørte den op for til sidst at sætte begge hendes hænder på hans skuldre, for at rejse sig. Hun vuggede et par gange med hofterne, mens hendes evne åbnede op for hendes løse bukser. Hendes brede benstand var det eneste der holdt dem oppe. Hun trådte så oprigtig op foran ham, og lod sine ben samles. Som et teatergardin, faldt bukserne ned om hendes ankler. I forhold til hvad man normalt så kvinder have på af undertøj, var dette meget mindre og tætsiddende. Eftersom han tydeligvis ikke ville rejse sig, lod hun et ben ende på hver side af hans ben. Hun placerede så nogle støttende hænder på hans skuldre, før hun lænede sig til siden, bagud og til den anden side, hvilket kun pressede hendes private egendele tættere på hans. Hun gjorde det endnu engang, men lidt voldsommere. Nu var hendes dans færdig. ”Jeg vandt,” drillede hun. Det var tydeligt at se på hende at hendes dans var færdig eftersom hun begyndte at rejse sig op, som var alt normalt. Hendes bevægelser var ikke længere dansende.