Der var en eller anden skjult forståelse mellem dem. Noah kunne endnu ikke sætte fingeren på hvad det præcist var, men det var en behagelig fornemmelse. En spænding i maven over at en anden person syntes at forstå hans væsen og ikke mindst tage godt imod det hun så. Oh ja, han forventede at se meget mere til Frøken Dag! Ingen tvivl om det.

”Bestemt! Jeg har hørt at de forskellige landsdele har forskellige strategi. Jeg ser frem til at se hvilken De har lært!” Noah vidste det ikke selv endnu, men havde han ville han havde troet hun havde brugt en form for magi til at sende de perfekte signaler. Det virkede som sød honning og han anede ingen uråd. Stod det til ham, ville denne samtale fortsætte resten af aftenen.

”Læser De også?” som en ung teenager der ønskede at fastholde samtalen, og faktisk var nysgerrig omkring hendes person. Han opretholdte en vis stand og naturligvis rang, men det krævede ikke en ekspert at skue at den unge teenager mærkede en snert nervøsitet, trods hans selvsikkerhed om at han var den bedste samtalepartner for hende, til hele dette bal.

Dag løftede et øjenbryn let "Det havde jeg ikke hørt før, men det lyder vældig interessant" medgav hun og lagde hoved en anelse på skrå på nysgerrig facon. Det var ikke noget hun havde skænket en tanke før, men nu han nævnte det gav det egentligt rigtig god mening. Ligesom fyrstedømmernes strategier var forskellige i krig, måtte de naturligt også differere i et så strategisk spil som skak.

Noahs næste spørgsmål var næsten for godt til at være sandt. Dag kunne mærke hun måtte holde sig tilbage for ikke at springe på emnet med en upassende iver. "Undskyld mig et øjeblik" bød hun, men gjorde ingen mine til at rejse sig. I stedet for tog hun fat i kanten af sløret, løftede det op og trak det tilbage og væk fra sit ansigtet. Det meste af hendes ansigt var stadig dækket af masken, men det tillod dem at se hinanden markant bedre end før. Prinsen Erneyll var en anelse yngre end hun havde troet, men ikke noget der gjorde hende noget. Hans ord og gerning talte for dem selv.

"Sådan" hun smilede let "Jeg nyder at læse, ja. Jeg bruger en del tid på både skøn- og fag litteratur. Hvad med dem selv?" spurgte hun interesseret, men det lykkedes hende at gøre det mere afmålt end hendes oprindelige reaktion havde budt.

En kriblende fornemmelse gik op af hans rygsøjle. Frygten for at hun ville forlade hans selskab kom som et skud fra den klare himmel. Han nåede næsten at gå i panik, og videre til mange andre følelser, men de blev hurtigt skudt ned. Hans skuldre der havde krøbet sig et par milimeter op, faldte tilbage ned på rette plads og det unge hoved lagde sig let på skrå.

Det var ikke meget mere han kunne se, siden masken stadig dækkede det meste af hendes ansigtstræk. Men for Noah, var det som at få et lidt tættere indblik i hende, og mere en gæstus om at hun havde lyst til at give ham mere om hvem hun var. Han var betaget.

For Noah begyndte det at blive sværere at holde den rette stand og ikke lade ivren tage over. "Bestemt. Jeg bruger mest tid på det fag litterære, især om de andre fyrstedømmer og landets historie." startede han og kæmpede for ikke at starte en ensidig samtale op, hvor han blot ville fortælle i vildskab om hvad han havde læst bare her på Dianthos Bibliotek. Det var ikke høfligt! "Men der sniger sig også en god skønlitterær bog ind engang imellem. Det er trods alt også en fornøjelse" medgav han med et smil der nåede hans begejstrede øjne. Måske hun kendte nogle som han burde læse næst, når han ikke følte for at ligge sig til at sove.

Dag fugtede sine læber let under masken "Jeg finder det giver et interessant indsigt. Især at læse og sammenligne lignende værker af forfattere fra forskellige regioner" uddybede hun en anelse tøvende. Det fik det til at lyde mere akademisk. Ikke på vilkår at hun ville indrømme overfor den kommende fyrste at hun nød at læse eventyr. Den slags var for børn, og for pøblen. Ikke for rationelle adelige som dem!

Med en rolig bevægelse løftede hun hånden, og lod den hvile under sin hage i en lyttende gestus. "Men sig mig, har De læst noget af særlig interesse for nyligt? Noget det ville være en skam ikke at få læst?" spurgte hun, og trods masken skjulte iveren i hendes øjne, kunne den ikke gemmen den fra hendes stemme.

Dags mor kunne ikke være mere ligeglad med litteratur, og det eneste Nat nød ved bøger, var at ødelægge dem. Hendes fars bibliotek var noget bedre rustet, men turen til Opalien var hård, og ikke en Dag kunne tage ofte, så hendes udvalg var pinefuldt begrænset af hvad hun kunne skjule fra sin broder, og kapitler læst i hast når hun kunne sige sig ud til Dianthos bibliotek.

Ah sammenligning af værker! Hvor fornuftigt gjort! Især fordi ikke alle parter var lige enige om hvordan især historien var fundet sted. Det var en skarp hjerne som forsøgte at finde alle oplysningerne og sammenligne dem mod hinanden, således man fik den rigtige fortælling ud. Ikke at folk ikke kunne finde på at lyve for egen agenda, men det var godt at sammenligne.

”Jeg fandt en for nyligt på biblioteket. Albionas Hemmligheder, hedder den. Man følger en yngre lærling hos en alkymist, som erfarer at der gemmer sig flere hemmeligheder i sin lærermesters bøger og skjulte rum end først antaget. Det er selvfølgelig ikke en sandfærdig fortælling, men den er spændende” og et øjeblik kunne Noah drømme sig ind i en verden hvor folk faktisk lyttede til hans fornuftige ord. Nej, han ville ikke kalde det et eventyr. Det var jo ganske simpelt for barnligt at læse hvor prinsen på den hvide hest kom og reddede prinsessen. Nej, det var mere en fortolkning af ægte historier, dramatiseret en smule for at fange læseren. Det var straks noget andet!