Den røde farve der pludselig kom frem på Lucius's ansigt lagde hun hurtigt mærke til, som hun lod nogle fingre stryge hen over halskæden rundt om hendes hals. Det var helt klart en flot halskæde, og hun kunne så ikke lade være med at kigge hen på englen. Den forfriskende luft der kom ind fra vinduet nød hun som hun var tæt på at hoppe ud ad det. Hans ord om at hun bare skulle gå først fik hende til at nikke til ham, før hun satte et ben op på vindueskarmen. Hun havde et lusket smil på ansigtet, og kiggede hen over skulderen på ham.

"Lyder fint med mig"sagde hun som hun skænkede englen et blik, før hun hoppede ud ad vinduet. Hun landte på benene og kastede kort med det røde hår, hvorefter hun satte poserne hun havde i hænderne ned på jorden. Hendes blik gled op imod vinduet, før hun tillod sig at kigge lidt væk bare for at sikre sig at der ikke var nogen i nærheden. Men det så ud til at der ingen vagter var heldigvis, og efter få sekunder kiggede hun op imod vinduet igen. Hun ventede på Lucius med et lusket smil som hun lagde en hånd i siden, hun var klar til at de skulle smutte væk fra palæet. 

Lucius kiggede en sidste gang tilbage mod englen han lå fortsat stille, han smilede lidt for sig selv og så ud over haven uden for, de havde rent faktisk sluppet afsted med at røve et så velbevogtet hus, han følte sig ret stolt over deres vågemod. Lucius lod sine store sorte vinger folde sig ud før han hoppede ud og svævede elegant ned til jorden, han kiggede hen mod Lillith og hviskede " vi må hellere komme væk, tak for samarbejdet jeg kunne ikke have gjort det uden dig" han bukkede for hende og satte af op mod den mod den mørke himmel, medens han langsomt lage palæet bag sig tænkte han på hvor nervøs han havde været før de gik i gang, han grinede lidt for sig selv og rystede på hovedet det synes helt fjollet nu.


(jeg tænker det er et godt sted at slutte, tak for et godt eventyr ^^)

Hun smillede og kunne ikke undgå at sende ham et blik som han fløj op imod himlen, og pludselig var væk. Det var på tide hun selv kom væk, så hun kiggede rundt bare for endnu engang at sikre sig at der ikke var nogle vagter. Det så ikke sådan ud, så hun var hurtig til at smutte ind i den store skov i nærheden. Det var nok den bedste mulighed, som hun lige kunne komme i tanke om. 

Hun kunne nok heller ikke have klaret det uden hans hjælp, hun nåede ikke at sige det til ham. Men hun var også hurtig væk, som hun fik et lusket smil på ansigtet. Det havde været en god mission helt bestemt, hun havde nydt det utrolig meget. Englen skænkede hun ikke en tanke, hvorfor skulle hun også det. For hende betød englen skam ingenting, hun var hurtig væk fra stedet som hun grinede lidt. 


(Jeg er helt enig, det er helt fint at slutte den ^^, selvtak for et godt eventyr)