Spencer nikkede forstående, som det lod til at han havde gættet rigtigt. Malika havde vigtigere gøremål for dagen og nu hvor han havde fået låst en aftale fast med den unge adelsfrøken, kunne han med en god sjat nervøsitet i kroppen lade hende gå for nu. Han betragtede hende med et lidt overrasket udtryk i øjnene, som hun valgte at tage sit glas og tærte med, for at aflevere det et passende sted, i stedet for at lade det stå på bordet. Han ville have gjort det samme, men han var da også klar over, at ikke alle var lige så venligtsindede.

Det var et noget bøvet smil han fik sendt mod Malika, som han fulgte hende med blikket, da hun gik mod krostuens udgang. Ubevidst holdt han vejret, som en nervøs klump havde samlet sig i maven og først løsnede sig en smule, efter Malika var gået. Han ville gerne have sagt noget som afslutning, men så skulle han bruge mere tid end han fik, på at tænke sig frem til nogle passende ord.
Han pustede ud og lænede sig frem, indtil panden ramte bordpladen og så sukkede han tungt, næsten helt lettet. Han så frem til deres næste møde og forhåbentligt ville han kunne forberede sig lidt bedre, end han var denne gang.
Der gik et øjeblik, før Spencer fik rettet sig op og rystede kort på hovedet, for at få gang i lidt produktive tanker igen. Bøgerne. Det var dem, han skulle fokusere på nu.