Da hendes ansigt blev tvunget hen imod ham, så hun igen kiggede på ham. Hendes gule øjne der halvt var åbne kiggede tomt på ham. Hvad havde han tænkt sig at gøre, hun følte sig ikke interesseret i at kigge på ham, men det blev pludselig vendt da hun kunne mærke hans læber imod hendes i et kys, og imens det skete kiggede hun overrasket på ham. Før hun havde givet sig tid til at nyde det lidt havde han lænet sig ind imod hendes øre, og hun smillede lusket. Hvad var han ude på, normalt var det hende der var den luskede, og styrede showet. Men efter at være fanget, var der ikke så meget hun kunne gøre end at lade ham have kontrollen - for nu. For hun var helt sikker på, at hun nok skulle tage kontrollen igen, men det var rimelig svært lige nu og desuden var hun da en lille smule nysgerrig på, hvad han havde tænkt sig og kunne finde på. Med hendes blik på ham lod hun hendes tunge glide hen over hendes læber, det var ikke fordi han faktisk smagte dårligt. Hans læber var ikke det værste hun havde oplevet, og med hans hvisken ind i hendes øre lagde hun hovedet bagover så det rørte den våde mur.

"Er du sikker på det"hviskede hun imens hun blinkede til ham. Da hans hånd gled op ad hendes lår, og han dermed havde løftet lidt op i hendes kjole. Ikke nok med at han var fuld igang med at kærtegne hendes krop uden hun havde givet ham lov til det, så løftede han hendes arm op over hendes hoved, og hun bed sig lidt i underlæben. Lod bare hendes øjne hvile sig på ham, for hun havde bestemt ikke tænkt sig at kigge væk fra ham denne her gang, der var noget mere og mere mystisk over ham. Men i det mindste virkede det da ikke til, at han var så sød og venlig mere. Så det var vel kun en god ting? Lydene fra den lille gruppe der var kommet og bare stod og nærmest nød showet fik Lilith til at lade hendes ben glide op ad hans imens hun sendte ham et bredt smil. Hun havde bestemt ikke noget imod, hvis den lille gruppe ville kigge på, hvad de havde gang i. Det ville bestemt ikke gøre hende noget, tværtimod ville gruppen måske nyde det. Men tankerne om at de de begge to havde gang i skulle udvikle sig havde hun slet ikke regnet med, men overraskelser havde ingen vel noget imod. Hun skulle nok få ham til at huske hende, på den ene eller anden måde. Hendes lille mission var at han skulle ødelægges, han skulle have hans onde side frem igen. Om det skulle betyde, at hun ville bruge alle de midler hun kendte til, så var det ligemeget. Hun ville gøre det, og lod den frie hånd finde vej hen til hans hals. Hvor hun greb rundt om den i et hurtigt greb, ikke for hårdt men heller ikke for blidt"Jeg er normalt ikke typen der elsker at blive holdt fanget... Så hvad med at du slipper mig fri"sagde hun i samme takt med at hun strammede grebet rundt om halsen på ham.

Han kunne stadigvæk få vejret, og hun kunne efterhånden mærke hvordan den våde kjolen kærtegnede hendes krop. Hendes hår klistrede sig fast til både ryggen, og hendes krop. Det regnede utrolig meget, og det var ikke til at vide, hvornår det ville stoppe. Lilith holdte øjenkontakten med ham, og hun lod neglene bore sig lidt ind i hans hals, men hun var faktisk ikke sikker på at han ville slippe hende bare ved at gøre netop dét. Men måske det faktisk ikke var slemt at være fanget her, og på den anden side var hun så ikke nød til at vende situationen så det var hende der styrede igen, og ikke ham. Hun blinkede til ham, og lænede sig lidt ind imod med hendes ansigt, lod hendes læber røre hans kind, hvorefter hun lod hendes tunge glide langsomt ned mod hans hals"Eftersom du holder mig fanget, hvad vil du så"lød det nysgerrigt og en smule lokkende fra hendes læber. Hun lod fortsat hendes tunge glide ned over hans kind, imens hun kunne mærke hvordan hendes krop nød at han rørte ved hende, og det var da godt nok irriterende. Hendes krop ville sikkert mærke mere, men hun ville ikke give efter det. Desuden skulle hun nok vise ham og få ham til at mærke hvordan smerte og nydelse kunne gå hånd i hånd. Imens hun ventede på hans svar stoppede hun pludselig med at slikke hans kind, og trak sig lidt tilbage. Hun skulede hen til gruppen der gik lidt tættere på dem. Et djævelsk smil plantede sig på hendes ansigt, og hun havde fortsat hendes blik på ham. 

Han var i tvivl om hvad der skulle ske, men han havde allerede en ide om hvad der skulle ske, han havde jo selv lagt op til det ved at lade hans hænder befamle hendes lår, og trække op i hendes kjole. Som hun snakkede til ham kiggede han på hende, men inden han overhovedet nåede at svare hende tilbage blev en hånd lagt rundt om hans hals, præcis som hun havde gjort før. Selvom blødningen fra før var stoppet kunne han mærke hvor irriteret hans hud var efter at blive revet, og nu at hun holdte stramt rundt om hans hals. Ja han kunne da få luft, men hvorfor skulle hun være sådan? Og fanden tog ved ham, han fjernede sin højre hånd fra hendes lår og lod kjolen falde ned på plads. Han svang sin hånd og lod håndryggen lande på hendes venstre kind med en sådan fart at hun næppe ville se den komme. Hun havde ødelagt nok på ham, hvis ikke hun havde revet ham så havde hun ødelagt hans tøj. For slet ikke at nævne den fod der havde låst ham fast på stedet, og som kørte op og ned af hans ben. Hans højre hånd fandt frem til hendes hals og han klemte til nok til at hun ville have svært ved at trække vejret. Hun var færdig med at ligge en hånd på ham. Hun skulle på ingen måder lave flere mærker på ham.

Han ville hellere end gerne have at hendes ben skulle blive ved, men først og fremmest skulle hendes hånd give slip på hans hals, hvilket hun forhåbentligt snart ville gøre. Alligevel demonstrerede han ved at slippe hendes kjole med venstre for at give hende et klask med håndryggen på hendes højre side denne her gang. Det var ham der havde kontrollen og ikke hende. Hvis hun nogen sinde troede at hun skulle have kontrol over noget som helst så tog hun fejl. Det var også selvom hun helt sikkert var ældre end ham. Men han var lige glad, han havde mere styrke ind hende, og det kunne både ses og mærkes på ham. Han havde klemt rundt om hendes hals i et stykke tid og han ville ikke have at hun skulle besvime eller noget så han løsnede grebet en smule omkring hendes hals, dog uden at fjerne hånden.

Han svarede ikke på hendes spørgsmål. For hvad han havde tænkt sig kom til hende når han ønskede det skulle ske, og ikke et sekund før. Han svarede stadig ikke på hendes spørgsmål, for hvorfor skulle han svare på noget hun slet ikke var herre over. Han havde magten, og han bestemte om hun skulle slippes fri, eller om han skulle lade hende gå. For et kort øjeblik havde han glemt om den gruppe der var ved siden af dem, og han drejede hovedet for at kigge på dem. Hans blik var iskoldt men han var lige glad. Hvis de kom tættere på blev det værst for dem selv. Han ville sætte en stopper for dem hvis de lavede ballade, og han så da også at de for en kort stund stoppede op men fortsatte deres gang hen imod dem. Han drejede hovedet tilbage imod Lilith som hun slikkede ham på kinden, og på ny strammede han grebet om hendes hals han fortsat havde fat i. "Der er to muligheder lige nu. Vi kan ordne dem der kommer nærmere, eller du kan forblive tavs og se hvad der sker." kom det fra ham og var ikke i tvivl om hvilken del hun ville vælge først. Men det var ikke hende der skulle tage beslutningen det var ham. Han skulle nok tage den endelige beslutning om hvad der skulle ske. Hun kunne da give sin mening, men om han ville acceptere den var han ikke helt så sikker på når det først kom til stykket.

Var denne person nu også sikker på at han var stærkere end hende, for hun troede og var ikke sikker på det. Han var jo blot et menneske, hvad skulle han kunne gøre. En dæmon som hende, havde masser af styrke og kræfter. Hun kunne sagtens bukke under, og spille fanget men det ville sikkert kun være skuespil. Skulle hun lade ham have magten, måske lige nu men det havde hun ikke tænkt sig at lade fortsætte ligemeget hvor meget han ville kræve at have magten. Uanset hvor meget han nød at have kontrollen og magten over hende fordi hun halvt var fanget stadigvæk, så betød det ikke at hun ikke havde nogle tricks i ærmet. Hun lod hendes øjne hvile sig på ham, og havde bestemt heller ikke noget imod han havde givet hende et hårdt klask hen over hendes kind med hans hånd. Smerte var rart, og fantastisk og hun havde bestemt også tænkt sig at udnytte det på ham. Han skulle da ikke tro at han kunne slippe for det, næh nej Lilith havde masser af glædelige overraskelser til ham. Hun lod hendes hånd glide ned over hans bryst, og da han fik løstnet hans greb rundt om hendes hals, så hun igen kunne få vejret blinkede hun til ham. Der var efterhånden ved at blive trættende at være skubbet op imod muren, heldigvis havde hun en hånd fri. Men den hånd var lige nu igang med at glide ned over hans bryst imens hun lænede sig lidt ind imod ham. Skulede kort hen til gruppen der pludselig stod tættere på dem"Publikum er vel altid en god ekstra tilføjelse"blinkede hun til ham med et lusket smil.

Så lod hun den frie hånd finde vej op til hans ansigt, og hun greb hårdt fat rundt om hans kæbe. Lod hendes læber nærme sig hans, og hun holdte øjenkontakten. Lige nu havde hun intet imod at give den lille gruppe et show, for hvorfor skulle hun bekymrer sig om, hvad de overhovedet ville og tænkte. Hun lod hendes øjne hvile sig på hendes hånd som grebet om hans kæbe blev strammet en lille smule, og hun gav så slip da hun kunne mærke se noget blev kastet hen imod dem. Uden at kigge mod det greb hun ud efter det de kastede. Det luskede smil voksede, og hun holdte blikket hvilende på gruppen der mere og mere stod og lignede en flok nysgerrige børn. Hun kiggede ned i hendes hånd, og en kniv mødte hendes øjne, men før hun faktisk nåede at svare dem havde en af de andre kastet en kniv afsted. Den snittede hendes kind, og hun grinede hånligt. Kastede kort med det våde røde hår, hvorefter hun lænede sig ind imod Ompries øre"Tid til at lege"hviskede hun lokkende og hun fik så vredet sig fri fra hans greb.

Hun kunne mærke hvordan blodet gled ned ad hendes kind, men ignorede det. Det bekymrede hende langt fra, og hun var hurtig henne foran den lille gruppe, rakte kniven frem imod dem. De var nok bare nogle teenager der mente det var sjovt at lave ballade her på pladsen. Lilith betragtede dem, og løftede så kniven op til hendes mund, spredte hendes læber og lod hendes tunge glide hårdt hen over knivens blad så hun med vilje skar sig i tungen. Det blødte og dryppede ned på jorden, men det fik hende kun til at grine lidt mere og hun sendte dem et lusket blodigt smil"Fik jeg nævnt jeg elsker smerte"lød det fra hende som hun greb fat rundt om en af drengenes krave og trak ham tæt ind til sig. Lod kniven glide hen over brystet på drengen. Resten af gruppen stod og kiggede på hende, men hun holdte kun fokus på denne dreng lige nu, og kiggede ham så dybt ind i øjnene. Hun lod blodet dryppe, og havde bestemt ikke tænkt sig at slikke det væk. Det var bare blod, intet alvorligt, og desuden havde hun smagt på hendes eget blod før"Hiv lige ud i min kjole gider du"bestemt og sagt som en ordre til drengen. Han virkede ikke til at han gad gøre det, men efter Lilith pressede kniven ind i brystet på ham viftede han ivrigt med hænderne og straks begyndte han at hive ud i hendes kjole. Nu sad den da ikke så meget klistret fast til hende krop mere. Så drejede hun blikket hen på Ompries, og hun sukkede lidt men kunne ikke helt lade være med at sende ham et bredt smil"Lader du mig have dem for mig selv"drillede hun på en lokkende og inviterende måde.  

Dæmoner kunne være stærke og sære, men han var ikke i tvivl om at han havde overhånden på dette tidspunkt. Han var ikke i tvivl om at hun rent faktisk var der hvor han gerne ville have hende. Han vidste ikke længere hvad han skulle gøre for at sikre sig at hun stadig var hvor hun skulle være. For umiddelbart havde hun intet at sige til de slag han netop havde givet hende på hver kind. Ikke engang en mine til så meget som at trække på smilebåndet, eller i det hele taget give udtryk for at det gjorde ondt, men det kunne vel også være lige meget. Han vidste at så længe hun stod fast klemt op af muren så havde han hende hvor hun skulle være. Han var lidt usikker på om han havde slået hårdt nok, men på den anden side så havde han ikke nogen hensigt til at ville slå hende lidt hårdere end han allerede havde gjort. Slagene han havde givet var hurtige og ikke uden besvær. De var tæt nok på hinanden til at hun ikke kunne have rykket sig.

Alligevel så virkede hun ikke til at tage sig af det og det gjorde ham faktisk ikke noget som helst. Han vidste så længe han stod her foran hende så ville hun ikke kunne rykke sig. Alligevel var det ikke sådan det skulle være. Hendes hånd på hans kæbe rørte ham ikke, og da hun lynhurtig greb noget ude i luften var han ikke overrasket over hendes måde at reagere på. Hun var jo dæmon og nogle dæmoner havde levet længe til at bibeholde deres styrke og deres formåen i omkring verden. Så da hun holdte kniven i hånden kiggede han ned på den uden så meget som at smile. Den anden kniv der blev kastet og ramte hendes kind fik ham til at dreje hovedet og kigge på personerne og derefter på kniven der solidt var landet på jorden. Det var en sølle kniv og han kunne gøre så meget med den, men hvorfor skulle han? Det var jo ikke fordi han ikke ville. Men det var ikke et rigtigt våben, det var et dumt våben som små mider brugte der ikke kendte noget til at bruge et rigtigt våben. De vidste tydeligtvis ikke hvad de stod over for, og det skulle komme til at koste dem dyrt på et senere tidspunkt. Hendes hviskende ord ind i hans øre fik ham til at trække lidt på smilebåndet. Det kunne blive yderst morsomt, men hvorfor skulle han lade et sølle våben tage alt æren når det var meget sjovere at få dem til at slås mod hinanden.

Som hun fjernede sig fra ham og kiggede han efter hende og kunne ikke helt se hvad det var hun gjorde med kniven men det var også lige meget. Han vendte sig om og stod et par skridt bag hende som hun tog fat i kraven på den ene knægt. Han smilte lidt for sig selv og stod blot og betragtede hele scenen der udspillede sig foran ham. Hvorfor skulle han få blodige hænder når det hele var meget bedre at lade andre tage alt æren. Men kunne han lade hende tage alt æren? Nej vel? Så han stirrede intenst på den ene dreng, og plantede billeder i hovedet på ham. Han dannede billeder og en illusion om hvordan den tredje knægt overfaldt knægten med kniv, og stå og slå på ham. Det fik knægten Ompries havde fokus på til at skrige og trække en kniv for at sætte den i brystet på den anden knægt. Ompries stod blot med et blik stift på drengen og fik et smørret smil på læberne. Han var dybt koncentreret om knægten, men han hørte alt hvad Lilith havde sagt. Knægten han havde fokus på gik til angreb og tog kniven ud af brystet på den anden for at hamre den i brystet på ham på ny. Dette var måske lidt sjovt når alt kom til alt. Og alligevel gjorde det ham en anelse træt. Det var længe siden han havde brugt sine evner, og det var en egenskab han så sjældent brugte. Måske han skulle tage og bruge den lidt mere når det nu kunne være sjovt.

Som drengene begyndte at slås imod hinanden lagde Lilith tilfreds armene over kors og nærmest beundrede dette scenarie der spillede sig foran hende og Ompries øjne. Det var ikke hendes evner der havde fået dem til at slås imod hinanden nej det var Ompries værk, og hun havde bestemt intet imod det. Alt blodet der kom frem havde taget Lilith's opmærksomhed og fokus, og det duftede fantastisk. Måske hun skulle få en lille smagsprøve på det, og heldigvis var der landet blodpletter i nærheden af, hvor hun stod med Ompries bagved sig. Hun kunne mærke ham selvom de måske ikke stod helt vildt tæt, og hun lod et lusket smil brede sig over hendes ansigt. Så bøjede hun sig ned imod blodpletten, og lod hendes fingre stryge igennem det. Derefter rettede hun sig op, og lod hendes tunge slikke fingrene rene for blod. Det smagte ikke helt dårligt, det var næsten udsøgt. De ville snart være døde hele gruppen, så måske hun skulle vende tilbage til Ompries. Hun lagde hovedet på skrå som hun betragtede slåskampen og lagde en hånd i siden. Der var virkelig noget interessant og spændende ved at lade drengene kæmpe imod hinanden, for så slap hun og Ompries for at gøre noget som helst, jovist de kunne sikkert sagtens have gjort et eller andet men det gjorde de ikke, i stedenfor var det her meget mere morsomt. 

Så drejede hun kroppen så hun stod med fronten imod ham, og lod en finger glide rundt i cirkler på hans bryst. Det luskede smil bredte sig, og hun lod hendes øjne hvile sig på ham. Hun kunne så småt mærke at hans indre ondskab var begyndt at komme frem igen, medmindre det blot var onde gerninger og handlinger han havde gjort indtil videre. Men det betød ikke at hun ville give op, langt fra. Jo mere ondskab hun kunne lokke frem jo bedre, og hun var heller ikke færdig med ham endnu. Som regnen fortsat styrtede ned, vaskede den næsten blodet på jorden væk, men  duften hang stadigvæk i luften"Imens de slår hinanden ihjel, kan vi jo fortsætte"sagde hun bestemt og blinkede til ham. Så tog hun nogle skridt tættere på ham som hun hårdt pressede ham ind imod muren, og skulede hen til drengene der fortsat var igang. Hvis det var en evne Ompries havde, kunne han vel stadigvæk holde den hvis det var en evne der krævede det. Ellers ville Lilith fortsætte med at lege lidt med ham, og nyde hans selskab. For det var da ikke et helt slemt selskab hun var endt i, overhovedet ikke det kunne have været meget værre. Dog glemte hun ikke slaven fra før der stadigvæk var på pladsen et eller andet sted. Hun spredte begge hans ben med det ene ben, og løftede hans hænder op over hans hoved. Holdte dem med begge hendes hænder imens hun holdte øjenkontakten med ham. Drengene kunne hun høre snart lød til at være færdige, de ville snart ligge døde på jorden oveni blodpletterne. Det var smukt, hvilket smukt scenarie det var. Hende, Ompries, og nogle døde drenge i regn hun smillede endnu mere lusket ved tanken. Kort tog hun den ene hånd væk fra hans og hev lidt ud i hendes kjole. Men den klistrede sig hurtigt fast til hendes krop igen. Et opgivende suk kom fra hendes mund, og hun måtte nok bare opgive at rette på den kjole, for så længe det regnede var det nok umuligt. 

Lilith holdte øjenkontakten med ham, før hun så lænede sig ind imod ham. Hvis han ville kunne han faktisk godt slippe fri fra grebet for hun holdte ikke hårdt fast om hans hænder. Så lænede hun sig ind imod hans ansigt, og lod hendes læber røre hans kind kort, før hun lod dem røre hans øreflip. Grebet om hans hænder strammede hun en smule. Hun placerede et ben imellem hans ben, og lod hendes krop hvile sig imod hans. Hvordan hendes våde kjole der mødte hans våde tøj afgav nogle klaskede lyde og det var klart når begge deres tøj var våde"Du har vel ikke glemt vores lille leg vi havde gang i"hviskede hun ind i hans øre, som hun lod hendes tunge glide ned over hans ørelfip. Den frie hånd havde fundet vej til hans blottede bryst igennem hans overtøj, og hun lod nogle fingre glide rundt i cirkler.  

Det var måske ikke den helt optimale at gøre dette her på. Men han var lige glad, hvis han kunne undgå at gøre sine hænder beskidte så gjorde han det med glæde. Ikke at det rørte ham det mindste at gøre sine hænder beskidte, men så skulle han helst bruge et våben, det var det han var trænet i, også selvom han ikke havde brugt et våben i evigheder. Men hvad gjorde et våben egentlig også godt for? Han havde brugt våben så sjældent i hele sit liv, og til hvad formål? RT-banden var nedlagt, og ingen vidste noget om hvor nogen som helt var. Så kunne alt ting jo også bare være lige meget. Desuden så kunne han heller ikke huske hvem der havde lært ham at bruge våben, det var sikkert også en eller anden taber der var forsvundet fra jordens overflade.

Han havde ingen øje for hvad det var dæmonen gjorde og hvad der var sket med drengen hun netop havde haft i hænderne. For hun havde sikkert slået ham ihjel, hvilket faktisk ikke ville have gjort ham noget i længden. Det ændrede heller ikke på at han var fast besluttet på at lade disse sidste to drenge tage kampen op imod hinanden. De var også hæftigt igang med at bekæmpe hinanden som han havde plantet den samme illustion i den anden dreng. Han var netop lige glad med hvem der ville vinde, hvis der overhovedet ville være en vinder. For hans skyld kunne de bare slå hinanden ihejel og få det hele overstået på ingen tid, men på den anden side ville det tage tid når de kun havde en kniv at arbejde med. Som hun kom tættere på ham brød han kontakten med de to drenge og kiggede lidt på dæmonen som hun lod fingrene glide hen over hans blottet bryst. "Så vidt jeg ved var vi ikke i gang med noget som helst." kom det køligt fra ham. Som hun skubbede ham op af muren på ny gjorde han intet for at gøre modstand, ej heller ved at hun skildte hans ben ad og satte et ben ind imellem hans. Han var lige glad for hvad hun kunne finde på, og hun ville sikkert finde på noget langt mere sjovt end dette her. Faktisk var han lige glad med drengene der stadig hæftigt kæmpede videre, og ingen længe ville en af dem være død, og den sidste ville sikkert flygte i håb om ikke at blive opdaget, eller værre blive dræbt på stedet hvis nogen fik nys om hvem det var der havde slået den anden dreng ihjel. Hendes blik mødte hans og hans arme var over hans hoved, men for nu lod han hende bare gøre som det passede hende. Hvis hun ønskede noget bestemt så skulle han nok finde ud af det før eller senere.

Som hun på ny søgte efter hans øreflip og hendes nærmest hviskende stemme og slik ved hans øre fik ham til at gispe et kort øjeblik. Det var ikke fordi at han var bekymret for hvad det var hun kunne finde på. Han vidste bare ikke helt hvad hun havde i tankerne. Ja han havde befamlet hende for noget tid siden, men det var for længst overstået, og de var blevet afbrudt som det hele var begyndt at blive lidt mere spændende. Han var overbevist om at dette her kunne blive en sjov dag, men det hele kom vel også an på hende. Han stirrede på hende og lyttede til hendes ord som blev formidlet i hans øre. "At du finder det som en leg er kun noget du gør. Så vidt jeg ved var der ingen leg at spore hverken nu eller senere." kom det fra ham og rev sig løs af hendes hænder for at tage armene ned. Dog lagde han en arm rundt om hende og skubbede hende helt tæt ind til ham. "På den anden side kunne der måske godt blive en leg ud af det." kom det fra ham og søgte efter hendes øjne.

Det var heller ikke til at vide, hvad hun havde i tankerne det var noget af det der var farligt ved hende, man vidste aldrig hvad hun kunne finde på. Eller hvad hendes tanker var, hvis man endelig skulle være heldig at gætte det ville man tit ikke ane om det nu passede eller om det var skuespil og løgne. Hun var et smukt rod, et man ikke kunne finde rundt i. Mange havde prøvet men måtte hurtig give op for de kunne slet ikke finde rundt i hende. Enlig kunne de altid vende tilbage til deres spændende leg, men det var ikke fordi hun havde tænkt sig at kaste sig over ham, for hvad sjov var der i det?. Hun lod det luskede smil brede sig på ansigtet og lagde hovedet på skrå som hun holdte øjenkontakten med ham. Det overraskede hende ikke at han havde revet sig løs fra hendes greb, dog havde hun faktisk ikke noget imod det. Hun kunne slet ikke se, hvorfor hu skulle have noget imod det for hun havde jo ikke strammet sit greb om hans hænder. Netop af den grund så han kunne bryde fri, hvis han ville. Det havde han gjort, og han havde lagt en arm rundt om hende for at skubbe hende tæt ind til ham. Da han søgte hendes øjne lod hun ham finde dem, og hun sendte ham et bredt smil som hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber. Hun lagde en arm rundt om hans nakke, og pressede hendes krop tættere på hans. 

"Du glemmer måske vores lille leg vi var igang med før vi blev afbrudt"hviskede hun lokkende og lavt som hun løftede det ene ben langsomt op ad hans. Regnen gjorde enlig det hele mere mere interessant, og det var nok et spørgsmål om tid, hvor de faktisk ville ende henne. Om det ville blive et sted her på pladsen, eller et andet sted. Lilith lod hendes ben glide lidt mere op ad hans ben, og hun fjernede ikke blikket fra ham. Dog lagde hun mærke til blodet fra hendes kind der dryppede som det havde gjort lige siden den dumme knægt havde kastet kniven imod hende. Det luskede smil voksede og hun lagde hendes pande imod hans. Det blev pludselig til en dybere øjenkontakt, og hun lod hendes ansigt nærme sig hans. Hun bed så ud efter hans underlæbe ikke hårdt den her gang, nej det blev et lokkede og blidt bid"Mhmm"lød det tilfreds fra hende, hvorefter hun få sekunder gav slip på hans underlæbe. Så fjernede hun blikket fra ham, og betragtede drengene, de fleste var døde, og de to sidste faldt død om efter få minutter. Det så jo ganske flot ud, en bunke af døde drenge i regn, med blodpletter her og der. Det var jo næsten kunst. Lilith kunne godt lide synet, det var bestemt ikke tosset, og hun vendte så blikket tilbage på Ompries igen. Hun kunne mærke hvordan han havde fat rundt om hende, og hun gjorde ikke noget for at slippe fri, lod ham bare have fat om hende. Armen der var rundt om hans nakke fjernede hun ikke den lå bare og hvilede rundt om hans nakke. Hendes ben var stoppet med at glide op ad hans da det nåede hans lår. 

Følelsen af hans våde overkrop imod hendes fik hende til at bide sig lidt i underlæben, og hun lagde den frie hånd glide ned over hans overkrop. Det var tydeligt at deres leg sagtens kunne fortsætte, og hun havde skam heller ikke noget imod hvis det var de tanker han havde lige nu. Faktisk gjorde det hende nysgerrig hvad han ville med hende. Men han var sikkert også nysgerrig efter hvad hun ville med ham, men det gjorde det hele mere mere interessant. De var begge to ikke sikker på hvad den ene ville med den anden, bedre selskab fik man nok ikke. Hun holdte øjenkontakten med ham, og lod hånden ved hans nakke glide ned over hans ryg"Hvad vil du"lød det fra hende som hun sendte ham et bredt smil. Imens hun ventede kunne hun dufte den dejlige duft af blod fra drengene. Der var sikkert nogen der havde set det her, og snart skulle det ikke undre hende at der ville komme vagter eller andet efter dem. Måske de var nød til at flygte så, eller gøre et eller andet. Der var sikkert mange muligheder, og som de stod foran hinanden tæt, lagde hun mærke til hvordan det dryppede med vand fra hans hårtotter, og det samme gjorde det ved hendes hår. Men ikke nok med det blodet fra kinden dryppede stadigvæk, og vandet fra regnen fik det blot til at smøre sig en smule ud på kinden. Lilith var ligeglad, hun holdte et bredt smil på ansigtet og ventede på hans reaktion og svar.

Det var lidt udfordrende det hele som de stod her i regnen og nærmest pirrede hinanden. Det var som at danse imellem den varme grød. De begge to vidste hvad der skulle ske, men ingen af dem tog skridtet, og ingen sagde hvad der skulle ske. Der var flirt i luften og det kunne lige frem duftes for dem der havde en skarp lugtesans. Men han var lige glad, han havde netop været med til at dræbe tre uskyldige drenge som sikkert havde fortjent hvad der var kommet til dem. Det var noget han ikke havde gjort længe, og alligevel skræmte det ham ikke det mindste. Han var faktisk en smule lettet over hvad der var sket. For hvad var egentlig bedre end at slå nogle ihjel? Han kunne da bare have voldtaget dem, men på den anden side ville der bare være skrig og råb, hvilket han bestemt ikke ønskede. Desuden så havde det kun været kvinder han have voldtaget i hans yngre dage. Han havde aldrig i sit liv drømt om overhovedet at være sammen med en fyr, selvom tanken da heller ikke skræmte ham på nogen måde.

Som hun pressede sin krop tættere på hans stod de nu helt tæt, og hun kunne ikke komme tættere på end hvad hun allerede var. Han fjernede ikke blikket fra hende en eneste gang, men lod hans hånd finde om til  hendes bagdel som han klemte en smule. Dette kunne blive udsøgt. lige så vel det kunne være hans første gang med en dæmon. Ikke engang det skræmte ham det mindste, men tanken var fristende på en eller anden måde. Hendes stemme fik ham lidt til nutiden og han sendte hende et svagt smil. Han svarede hende ikke, men han mærkede hvordan hendes ben blev mere og mere intenst som det kørte op og ned ad hans eget ben. Det havde ingen virkning på ham i hvert fald ikke endnu. Men som hun lænede sig endnu tættere på ham med hovedet og deres øjenkontakt blev dybere stoppede han med at blinke med øjnene. Han havde hende lige der hvor han ville have hende, eller i hvert fald så godt som. Som hun bed sig i hans underlæbe og hun kom med et 'mmmh' måtte han vel hellere svare hende. "At du ser det om en leg, beviser bare hvem du er." kom det fra ham og lod sin hånd tage fat rundt om hendes kjole for at hive den op så hendes bagdel kom til frit syn. Langsomt lod han sin hånd finde ind under hendes trusser. Han havde hele sin hånd på hende bare bagdel, og langsomt lod han sin hånd finde frem til kanten af hendes trusser for at trække dem lidt ned på hende. Men da hun var våd kom de ikke ret langt. Men det gjorde ham intet, så var der bare mere arbejde til ham hvilket han ville elske at gøre.

Han fjernede ikke hans hånd fra hendes bagdel, han lod heller ikke sig bemærke af at hun rent faktisk var stoppet med at bevæge sit ben op af hans. Han var lige glad, men han fastholdte blikket på hende. Han vidste at dette var et udsat sted, men han var lige glad. Hvad der skete lige her og nu i regnen kunne være helt lige meget. Desuden så var op til flere af folkemængden der havde været ved at søge ly for regnen. Han skænkede ikke engang drengene fra før en tanke, det hele omhandlede det der var lige foran ham, og hvad der skulle til at ske. Han lod sin hånd bevæge sig fra hendes bagdel frem til hendes underliv der var mere eller mindre presset imod hans. Hans hånd fandt vej bag hendes trussekant, og fandt hurtigt det han søgte. Hendes underliv! Langsomt lod han hånden køre i cirkler hen over hendes klit og afsøgte hendes blik. Han vidste at det de havde gang i nu var svaret på hendes spørgsmål, så han behøvede ikke engang at svare hende. På ny spredte luften sig med en seksuel stemning, og han var helt lige glad. Han havde før gjort det blandt mange mennesker, at det havde været i en gyde og uden samtykke fra kvinden gjorde ham ikke til en dårlig mand. Han vidste bare hvad han ville have, og dette her var jo ikke lige frem en voldtægt, dæmonen havde jo selv lagt op til hvad det var de skulle ske, så hvorfor skulle han ikke bare lege med og lade tingene ske som de skete nu? Han fjernede hånden fra hendes underliv, blot for at tage fat i hendes trussekant og trak lidt ned i dem så de kom længere ned end det han allerede havde fået dem ned bag på.

Som han havde trukket hendes trusser ned, og de nærmest næsten var ved at glide helt af smillede hun lusket. Hun havde skam intet imod at tage dem helt af, hvilket også var planen. Det var ikke fordi hun var desperat efter at have ham lige nu men simpelthen fordi hun ikke havde noget imod at smide trusserne. Hun havde før været trusseløs under kjolen, så hvorfor ikke blive det igen? Lilith løftede det ene ben og trådte ud ad trussen, som hun bare kastede hen ovenpå de døde drenge. Så kiggede hun på Ompries, og fik hurtigt vendt dem rundt så hun stod med ryggen vendt mod muren og ham foran sig. Følelsen af hans hånd der bevægede sig fra hendes bagdel frem til hendes underliv fik et tilfreds smil frem på hendes ansigt. Hun havde tydeligvis ikke noget imod det, og nød bare hans berøring. Det kunne hun vel også ligeså godt? Hun lagde hovedet bagover så hendes baghoved rørte muren, og hun bed sig hårdt i underlæben over hans hånd der kørte rundt i cirkler hen over hendes klit. Hans blik fangede hendes som hun havde hovedet på skrå. Hun lagde en hånd rundt om hans nakke og trak ham endnu tættere på sig, så hendes overkrop pressede sig ind imod hans.

Lilith havde ikke noget imod at der måtte være folk der kunne se alt de lavede, og for hende gjorde det heller ikke noget at have lidt publikum på. Selvom de fleste folk havde søgt læ for regnen, så stod hun og Ompries stadigvæk ude i regnen dybt betaget af hinanden. Nærmest som om de slugte hinanden med hinandens øjne"Du er vel klar på at lege med en dæmon ikk"lød det lokkende fra hendes mund, som hun lod hendes hånd glide hen over hans nakke. Den frie hånd greb fat rundt om kraven på hans tøj, og hun løftede det lidt op over hans hoved for at få det af ham. Medmindre han selv valgte at tage det af, men hu gav ham ikke chancen for i stedenfor trak hun overtøjet af ham. Hun viftede det foran hans øjne med et lusket smil. Hendes gule øjne gled så ned over hans nøgne overkrop, og måtte bide sig lidt i underlæben over synet. Så løftede hun blikket op på hans ansigt igen, og lod hendes tunge glide hen over hendes læber imens hun holdte øjenkontakten. Nu var det enlig kun hende der havde tøj på, for hun havde strippet Ompries for overtøjet. Uden hendes trusser løftede hun det ene ben igen, og lod hendes underliv presse lidt ind imod ham. 

Hun kunne godt lide denne leg her, og desuden ville det da være et perfekt sted at udforske hinanden lidt mere og dybere når der var døde drenge, blod, og regn. Hvilken bedre kombination fandtes der? Hendes hånd der kærtegnede hans nakke fortsatte lidt ned over hans ryg. Den frie hånd havde fundet vej ned mod hans buksekant, og hun lod nogle finger stryge hen over kanten"Mhmm"lød det lokkende og lusket fra hendes læber, som hun sendte ham et bredt smil. 

Han tog sig ikke af at hun smed trusserne, faktisk gjorde det det hele langt nemmere for ham at komme til det han gerne ville. Han prøvede ikke engang at forhindre hende i at tage dem helt af. Det gjorde det kun mere behageligt for ham at der ikke var et eller andet stof der sad i vejen for det hele. Nej det var bare langt nemmere at den blev smidt, og hvor den blev smidt hen var han faktisk helt lige glad med. Det kom ikke bag på ham at hun vendte dem om så hun på ny stod op af muren og ham foran hende. Hun ville virkelig gerne have en kontrol han ikke var sikker på om han ville give hende. For hvorfor skulle han give hende en kontrol hun ikke ville kunne klare alligevel. Det var jo ikke fordi at han sagde noget når der blev udført smerte på ham. Men på den anden side så handlede dette ikke længere om smerte. Det omhandlede en passion som de begge udviste over for hinanden. Hendes vildskab efter ham gjorde ham heller ikke det mindste. Hun var tydeligvis en dæmon der vidste hvad hun ville have. Hvilket egentlig ikke kom bag på ham af det hun havde lagt for dagen. Hun ville have ham og det kunne mærkes som han stod lænet op af hendes overkrop med hans egen. Han fjernede hånden fra hendes klit, og lod den langsomt bevæge op langs hendes side og videre op til hendes bryst under kjolen. Han ville ikke have at hun skulle have kjolen af endnu. Han rørte lidt ved hendes brystvorter og klemte dem lidt.

Selvom regnen tog mere og mere til rørte det ham ikke. Han havde været våd længe, og det dryppede fra hans lange hår. Men han var lige glad. Ikke engang hendes ord rørte ham det mindste. Han ville ikke engang sige noget til hende. For hende var det hele bare en leg, men det var det ikke for ham. Dette var fyldt med passion og han vidste hvad han gjorde. Han havde gjort det mange gange før, at de fleste af gangene så havde været voldtægter var noget helt andet. Dette her var en passion der fyldte hans indre og vidste hvad der var godt på kvinder. At hun prøvede at få hans trøje af fik ham til at fjerne sin hånd fra hendes kjole så den kunne falde ned igen. Han smed den lange frakke så det gav en våd lyd som den landte på jorden. Hans overkrop blev hurtigt blottet som hun trak hele hans trøje af sig og han kiggede blot intenst på hende. Hans blik fandt da også hendes gule øjne. Han ville ikke kigge væk fra dem, for hvorfor skulle han. I stedet lod han på ny sin hånd bevæge sig ned imod kanten af hendes kjole for at lade hånden finde frem til hendes underliv. Uden så meget som at tænke over det pressede han tre fingre op i hende. Han var lige glad med om det gjorde ondt, for hun kunne jo åbenbart godt lide smerte, eller i hvert fald at påføre andre en smerte. Han fjernede dog sine fingre fra hendes indre som hun pressede underlivet imod hans. Der var stadig ingen bevægelse i hans underliv. Ikke at han var impotent, men hvorfor skulle han hidse sig op over noget der sagtens kunne vente? Desuden så var det ikke hårdt nok når det først kom til stykket.

Hendes fortsatte hånd rundt om hans nakke der mere eller mindre kærtegnede ham havde heller ikke nogen effekt på hans underliv. Men at hun valgte at tage hånden ned til kanten af hans bukser og nærmest prøvende at få hånden ind under kanten lod han sine hænder komme frem til hendes hånd. "Har jeg bedt dig om at røre?" kom det hårdt fra ham og slog hende over hånden. Han havde på ingen måder sagt at hun måtte røre ved hans underliv. Han havde godt nok ikke noget at skamme sig over når det kom til hans underliv. Men at hun virkede så ivrig efter at røre ham var ikke nok. Der skulle arbejde til, et arbejde hun skulle gøre sig fortjent til. Han lænede sig tættere på hende, og lod hans underliv røre hans og hans læber der fandt hendes øre for at nappe hende i det. Langsomt lod han sin tunge bevæge sig under hendes øre og ned imod hendes hals. Det var en pirrende fornemmelse hos nogen og det vidste han. Men samtidig var den også sensuel og han nød at pirre andre frem for ham selv.

At få hendes kjole af ville ikke være noget problem, den kunne hurtigt ryge af. Hvorfor skulle hun også tænke på ham, få ham til at bestemme hvornår den skulle af. Nej ikke tale om at hun havde tænkt sig at lade ham bestemme. Men lige nu beholdte hun kjolen på, for på den måde kunne hun trække det lidt mere ud. Selvom han fandt det her fyldt med passion så virkede han så kold og ligeglad. Det gjorde kun at hun var mere interesseret i at nå lidt længere ind til ham. Måske bare grave lidt mere ondskab frem i ham, og hvis hun kunne få ham til at udføre lidt vold imod hende var det vel kun godt. På den anden side var det ikke fordi hun hadede at stå her i regnen med ham så tæt på sig. Det var da hyggeligt, selvom det ord nok ikke ville forlade hendes læber. Som han fik smidt hans frakke sendte hun ham et blik der nærmest sagde 'det var på tide' og hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber.

Hendes øjne var rettet på hans, og hun holdte øjenkontakten som hun lod hendes hånd glide ned over hans ryg. Der gik ikke lang tid før hendes negle gjorde kunsten efter, og bare rev ham langsomt ned over hans ryg. Følelsen af hans fingre der blev presset op i hende fik hende til at læne hovedet bagover så det ramte muren lidt hårdt, men det gjorde intet for hende. Den frie hånd blev skubbet væk, og hun kunne ikke undgå at blinke til ham"Mhmm"lød det nydende fra ham, og hun var ligeglad med at smerten fra hans fingre begyndte at komme. Hun kunne godt lide det, smerten føltes rart, og var fantastisk. Hun sendte ham et lusket smil da hans ord om at han havde bedt hende lov til at røre. Det var hun bestemt ligeglad med, så hun lagde hendes pande imod hans, imens hun blinkede til ham.

Så lod hun hånden finde vej ned til hans buksekant igen, og hun bed ud efter hans underlæbe, først fik hun ikke fat i den fordi hun med vilje lod hendes tunge glide hen over hans læber. Men anden gang fik hun fat i hans underlæbe med tænderne, og hun havde et lokkende blik. Efter få minutter gav hun slip på hans læbe, og lænede sig en lille smule tilbage"Nu ikke så afvisende"hviskede hun imod hans ansigt, før hånden gled rundt på hans buksekant, uden at lade den glide ned over hans lem udenpå hans bukser. Det var som om hun godt kunne mærke at han faktisk kunne lide det, men bare ville trække det hele ud. Det gjorde ikke hende noget, hun behøvede ikke hoppe på ham lige nu, hun kunne sagtens drille og pirre ham lidt. Hvem der ville bukke under først kunne de godt lege, det var intet problem for hende. At hun så det hele som en leg, og han så det som en fantastisk passion var blot interessant. Gad vide, hvad der skulle til før at hun ville opfange det her som værende passioneret. Det var nok ikke til at vide, og hun lod hendes blik glide ned over ham før det faldt på hans ansigt igen. 

Passionen der fyldte hele pladsen tog han ikke så tungt, men at hun var ivrig irriterede ham en smule. Faktisk nød han ikke at nogen var ivrig, og det var lige netop det hun var, om end at han faktisk havde presset op til flere fingre op i hende uden så meget som at gøre hende klar til det. Dog kom hun bare med en nydelse der fik ham til at løfte det ene øjenbryn. Man var vel dæmon når alt kom til alt, og han var ikke sikker på det var noget han ville blive ved med. Hun var dæmon, og hun nød smerten, hvilket blot fik ham til at kigge på de døde drenge der lå midt på pladsen badet i blod og regn. Dette her kunne blive langt værre. Men alligevel så ønskede han det ikke, på den ene side kunne han bare tage hende hårdt og brutalt. Men hvad sjovt ville der være i det? Det var jo ikke fordi han ikke kunne gøre det, men hun ønskede det. Det var noget af det der irriterede ham.

Selv hendes læber på hans læber der bed i ham irritede ham en anelse. Hvorfor skulle hun være så ivrig i alt hvad hun gjorde. Havde hun ikke forstået det endnu, det var ham der havde styrringen ikke hende. Det var ham der styrede dette her show og det var ham der styrede slagets gang. Det var hende der havde vækkede noget i ham der ikke havde været der længe, og alligevel ville hun have lidt mere af det hele.
På ny fandt hendes hænder ned til hans buksekant og han løftede på ny et øjenbyrn, havde han ikke lige sagt til hende at hun ikke skulle gøre det der? Han havde jo ikke lige frem snakket elvsk til at hun ikke kunne forstå hvad han havde sagt. Så hvad var det egnetlig lige at hun ønskede? Ville hun have at han skulle blive vred eller noget helt andet? For det kunne sagtens ske, dog fnøs han og fjernede hendes hånd på ny. Han bukkede sig ned og samlede sin trøje op derfter sin jakke. "det er spild af tid." kom det fra ham og vendte sig væk fra hende for at gå væk. Hvis hun mente at dette blot var en leg så tog hun fejl. Det var en passion der skulle nydes men det var ham der skulle yde og ikke nydes. Når han skulle nydes så skulle han nok sige til, og dette her var bestemt ikke tidspunktet at gøre det på. Nej han kunne sagtens vente, det var jo ikke lige frem en voldtægt dette her som bare skulle overstås hurtigt for ikke at blive opdaget. Nej det var noget andet, dette var mellem to væsner en ting der skulle nydes og huskses. Men det havde hun allerede nu ødelagt for sig selv.

Han trådte væk fra hende og hen imod de døde drenge for at træde over dem. Han have ikke engang taget trøjen på igen, og han lod bare regndråberne rammer ham for at glide ned ad kroppen på ham. Hans muskuløse lidt brune hud glinsede under regnen som lyset ramte ham. Men han var lige glad. Han kunne blive tør senere, og når den tid kom var han langt væk fra hende. Men til gengæld så havde han chancen for at gøre noget andet ved en tøs der rent faktisk forstod ham og det han var i gang med.

Som han havde bukket sig ned og taget fat i hans jakke lagde hun hovedet på skrå og blot stod op ad muren med armene over kors. Hun lod hendes øjne følge ham lidt, var han allerede ved at give op? Det havde hun ikke troet, var det ikke ham der var vild efter at gøre det med en dæmon. Måske han bare havde skiftet mening, det måtte være hans tab. Hun kiggede kort ned på de døde drenge på jorden, deres blod var blandet med vandpytterne og det var ganske interessant at se. Hun nød det ganske meget, og endte så med at kigge hen på Ompries igen. Hun var ikke engang sikker på at hun kendte hans navn. Men det var nu heller ikke fordi det var så vigtigt lige nu, for det betød vel ikke så meget hvis han alligevel havde tænkt sig at smutte. Hvordan kunne hun være passioneret når hun sjældent havde det sådan? det var bare ikke noget hun havde oplevet før. Jo en gang før men gad vide hvad denne person ville sige og reagere hvis hun fortalte ham, hvad personen hed. Lilith var fristet til at gøre det, men hvor meget dette menneske ville huske fra Deavás vidste hun ikke. Måske hun bare skulle lade være.

Desuden var der stadigvæk slaven som hun kunne få fat i endnu engang, for hvis han allerede havde tænkt sig at smutte kunne hun vel bare hygge sig med kvinden. Han ville ikke være der til at stoppe hende, og den tanke kunne hun godt lide. Et lusket smil bredte sig over hendes ansigt og hun gik væk fra muren, og hen imod ham. Han følte pludselig nogle andre ting end hun gjorde, måske han bare var blevet så vild efter hende, og måske få hende til at huske ham. Men hvorfor ville han det? Hun var ikke den type andre blev glade og vilde med, der var nok kun Deavás som måske havde det sådan imod hende, men andre kunne hun slet ikke komme i tanke om. Hun lod det luskede smil brede sig og trådte tættere på ham. Han mente at hun ikke vidste hvad han havde gang i, han ville bare have styringen og det ville hun. Det var ganske sjældent hun gav efter, og det kunne denne person nok ikke lide. Lilith sukkede irriteret og stod pludselig foran ham"Hvor kedeligt at du beslutter dig for at gå"lød det fra hende som hun lod hendes blik hvile sig på ham imens hun rettede en smule på kjolen.

Så greb hun fat rundt om hans hals i et blidt greb, og lænede sig ind imod ham. Blinkede til ham før hun pressede hendes læber imod hans i et kys. Hun lukkede ikke øjnene mest for at se hans reaktion på kysset. Efter ganske få minutter lod hun deres læber skilles og hun drejede rundt for at lede efter slaven. Det var tid til at lege og hygge sig med hende eftersom denne person her ikke turde lege med hende, og bare gav hurtigt op. Hun valgte ikke at sige noget og tog blot flere skridt fremad, hun var ikke sikker på om han ville lade hende gå eller hvad han faktisk havde tænkt sig. Men hun stoppede så op og drejede hovedet hen imod ham. Kiggede sig over skulderen hen på ham"Jeg troede ikke du ville give op så hurtigt"lød det i en lav og undrende tone imens hun sendte ham et bredt smil, før hun vendte hovedet væk fra ham igen. Hun kunne så høre noget men vidste ikke hvad eller hvor det kom fra, var der fjender herude lige pludselig? nogen der ville skade hende, hun var ligeglad hun tænkte ikke på det. Lige nu var hun på vej væk fra denne person her, medmindre han stoppede hende eller sagde noget der ville få hende til at overveje at blive. Det var ham selv der havde givet op ikke hende. Hvorfor skulle hun være som alle andre kvinder der gav efter mandens ønsker og lyster, hun kunne godt lide at give modstand, og tage styring, men hvad denne person ikke vidste var at hun sagtens kunne miste den styring, der var bare ganske få der kunne få hende til det. 

Måske var han gået for hurtigt, måske havde han opgivet for let, men egentlig var han bedøvende lige glad. Dette her handlede om styring, noget hun tydligtvis ikke ville opgive, men hvad havde han regnet med når det kom til en dæmon? Det var jo ikke lige frem fordi de havde det med at opgive noget som helst. De gjorde hvad der passede dem og det samme gjorde han. Det var vel egentlig bare et spørgsmål om hvor meget han havde løst til at opgive lige nu. Skulle han opgive sig selv og bare tage det som det kom? Skulle han opgive sig selv og for en gangs skyld lade andre tage den styring han selv hungrede så meget efter? Nej han kunne ikke opgive det han rent faktisk troede på. Men på den anden side kunne han vel overbevise hende om at det var ham der skulle overtage styringen. Det handlede vel egentlig om hvordan han gjorde det bedst muligt. Lige nu vidste han det ikke lige frem og han kunne måske heller ikke være mere lige glad med det. Han stoppede op ved lyden af hendes stemme men sagde ingen ting. Måske han var kedelig, eller måske der var en mening med at han var gået. Det kunne ingen vide og alligevel ville han ikke gøre noget for at ændre på hendes tankegang om at han var kedelig. For han kunne egentlig ikke være mere lige glad.

Da hun lige frem kom over til ham og pressede sine læber imod hans gjorde han intet ud over besvare det kys der blev givet ham. Han lukkede ikke engang øjnene men stirrede blot ind i hendes. Det var først da hun brød kysset og bevægede sig væk fra ham at han kiggede efter hende. Skulle han bevæge sig efter hende, eller skulle han blive hvor han var. For egentlig kunne han vel bare være lige glad, hun ville jo sikkert have fat i den slave fra tidligere. Han fnøs kort over hendes ord. Han havde på ingen måder givet op, og det havde han aldrig nogen sinde gjort! Han smed sin jakke og trøje ned på jorden i en blodpøl der var blandet op i en vandpyt. Han bevægede sig efter hende og tog fat i hendes arm som hun havde ryggen til ham. På ny lod han sin hånd bevæge sig ned til hendes kjole foran for at hive den op. Da den endelig var oppe hvor han ville have den pressede han to nye fingre op i hende uden så meget som at tænke over at det ville gøre ondt på hende. Men han var lige glad. Hun kunne åbenbart lide smerten, det havde hun sagt tidligere. Så hvorfor skulle han passe på med at ville gøre noget som helst ved hende? Hvis hun ikke kunne lide det var han lige glad. Han lod fingrene bevæge sig ud af hende for at presse dem hårdt op i hende igen og han trådte et skridt tættere på hende så hans underliv var presset op imod hendes bagdel. Han slap hendes arm og lod den bevæge sig ned til hendes hofte for at presse hende ind imod hans underliv. Han var ikke blid, men han var bestemt i det han gjorde. "Hvem har sagt at jeg ville give op? Måske jeg bare vil have dig til at arbejde for sagen?" kom det far ham hviskende ind i hendes øre. Han ville langt fra overveje at give sig ud i at tilfredsstille hende. Men det vidste han alligevel at han ville komme til med den smerte han gav hende. Det var der ingen tvivl om. Så uanset hvad ville hun nyde hvad end han gjorde ved hende.

Et overrasket udtryk dukkede frem på hendes ansigt som hun kunne høre hans stemme, dog drejede hun ikke hovedet men som hun kunne mærke at han havde taget i hendes arm, og pressede to fingre op i hende. Hun kunne ikke undgå at smile lusket som hun lagde hovedet bagover så det rørte hans brystkasse. Så lagde hun en arm rundt om hans nakke, og hun kunne godt lide at mærke hans bagdel imod hendes underliv. Hendes negle lod hun glide hen over hans nakke, og lænede hovedet lidt mere bagover så hendes blik mødte hans. Den frie hånd lod hun glide op ad ad hendes krop, også selvom det var udenpå den sorte kjole, kjolen der var meget gennemblødt fra regnen. Det gav også hende endnu mere nydelse af at det regnede, for hans fingre blandet med regnen. Det var lækkert og hun bed sig nydende i underlæben, imens hun lod hendes blik glide lidt ned over hans ansigt.

"Mhmm"hviskede hun lavt imod hans ansigt, som hendes blik blev til et halvt åbent blik. Hun kunne faktisk godt lide det han gjorde, også selvom det ikke var hårdt, eller det kunne hun selvfølgelig også godt lide. Men hans blive berøringer fik hendes hår til at rejse sig, på en god måde. Lilith kunne mærke regnen imod hendes ansigt, og hun holdte hendes hoved imod hans brystkasse for at kigge på ham. Men efter få sekunder sendte hun ham et bredt smil og lod hendes hoved vende fremad igen. Uden at vide hans navn var det de havde gang i pirrende, og intens det var som om det blev endnu mere lækkert som de begge stod ude i regnen. Begge to gennembløde, og selvom mange af de folk der havde været her omkring var taget hjem så var der stadigvæk nogle folk tilbage. Dog tænkte hun ikke på dem, for lige nu handlede det om hende om denne person her.

Hun fjernede hånden fra hans nakke og lod den finde vej hen til hendes overkrop. Den anden hånd hvilede sig på hendes inderlår, og hun lagde hovedet på skrå. Så lod hun tungen glide hen over hendes læber, og hun følte sig pludselig mere tændt end før. Han havde bestemt ikke givet op, og hun kunne lide det. Det ville nok ikke skade at gøre det han havde sagt, når han jo var gået efter hende og taget fat i hende for derefter at hive hende til sig kunne hun vel også godt give ham det han ville have. Hendes hoved hvilede sig imod hans brystkasse, og hun bed sig nydende i underlæben"Før jeg kan gøre det, er jeg nød til at vide dit navn"sagde hun med en halvt hviskende stemme, og hun nød hans fingre der var presset op i hende. Den langsomme smerte begyndte at komme frem, og hun kunne lide det. Dog var det ikke hendes første gang, den havde Deavás snuppet, men måden hans fingre bevægede sig på gjorde en smule ondt, og hun havde intet imod det.

Hvorfor skulle han egentlig overhovede adlyde en dæmon som hende? For det var noget han ikke ville. Dette her var et spil og en kamp om hvem der ville vinde. Og som det så ud lige nu var det ham der havde fingrene op i hende og ikke omvendt. For hvorfor skulle han også have noget der om bagved. Nej han skulle nok kunne få det sjovt med denne her dæmon, hvis hun da ønskede at det gik så vidt. Dog lod hendes nydelse til at han ville have han skulle fortsætte. Hvilket han da også gerne gjorde. Hvorfor skulle han stoppe noget der var dejligt. Ikke at han havde erigeret underliv. Men det kunne han da få. Hvis det var noget hun arbejde lidt for. Men så igen, hvilken dæmon ville arbejde for noget som helst.

Han var lige glad med hvad der var omkring ham, det var ikke vigtigt længere. Han havde gjort dette her så mange gange, på mange kvinder der end ikke ønskede at få et stykke med ham. Det var bare sådan noget man gjorde den gang i RT-banden. Det var sådan det hele skulle være. Og han var sikker på at det ikke havde ændret sig med tiden. Enten ville man eller også ville man ikke, og hvad han kunne mærke ville hun da gerne. Han pressede sine fingre lidt længere op i hende og lidt hårdere denne her gang. Hans anden hånd fandt vej op til hendes bryst som han tog fat i hendes brystvorte og klemte den en smule. Han have ikke sinde at skulle forhøre hende om noget som helst og endnu mere var han lige glad med et navn.

Han lænede sig ned til hende og placerede et kys i nakken på hende som hendes stemme afbrød ham. Et kort fnys kom over hans læber. "Hvad skal du bruge et navn til. Et navn er kun en forpligtigelse til at skulle opsøges igen, og jeg ønsker ikke at blive fundet af nogle forkerte mennesker." kom det fra ham lidt køligt og hviskende ind i hendes øre. Et navn... Hvad skulle hun overhovedet bruge hans navn til. Det var ubetydeligt for en som hende. For han ville ikke engang kunne bruge hendes navn til noget. Desuden var der ikke mange der fik hans navn. For det kunne sætte en stopper for hele hans liv. Hans far var jagtet (ikke at han kunne huske ham) men så kunne han sådan set også blive jagtet når det kom til stykket.

Regnen havde efterhånden gjort dem begge to mere og mere våde, og hun kunne godt lide det. Det stoppede hende ikke fra at lade hendes hånd glide langsomt op ad hendes krop, også selvom det var udenpå kjolen. Hun bed sig en smule i underlæben, men bidet blev hårdere som hun kunne mærke han pressede hans fingre længere op i hende. Endnu hårdere bed hun i læben som hun kunne mærke at han klemte hendes brystvorte en smule. Lilith lagde hovedet bagover så det hvilede sig imod hans brystkasse, og hun løftede hendes blik, så hun kiggede på ham. Blodet kunne hun mærke begyndte at komme frem fra hulet i læben, og hun havde intet imod det.

Regnen ville skylle det væk alligevel, og hun lod hånden glide lidt mere op ad hendes overkrop, til hun nåede hendes bryster. Hun fjernede hånden og lagde den rundt om denne mands nakke. Hun blinkede til ham, imens hun kunne mærke blodet gled ned over hendes hage og videre ned imod hendes kraveben. Hun nød regnen imod hendes ansigt, som hun havde hovedet bagover. Hun fjernede ikke blikket fra ham, for lige nu kunne hun godt lide at kigge på ham. Som hun kunne mærke hans kys i hendes nakke bredte der sig et lusket smil på hendes ansigt og hun blinkede til ham. Hans spørgsmål fik hende til at lade det luskede smil bred sig en smule mere"Til at stønne og skrige dit navn..."hviskede hun imod hans ansigt som hun lod hendes tunge glide hen over hans læber, før hun vendte hovedet væk fra ham. 

Det var ikke fordi hun følte at det var vigtigt at kende hans navn, for det behøvede hun da ikke? Men hvis han ville høre hende stønne og skrige hans navn, så var hun jo nød til at kende hans navn. Hendes blik gled hen på nogle af de få mennesker der gik rundt, og mange af dem kiggede undrende på dem. Men Lilith blinkede til dem, og lod hendes tunge slikke lidt af blodet væk fra hendes læber. Hun nød virkelig hans fingre oppe i sig, og kunne mærke hvordan hun blev mere og mere tændt"Mhmm"lød det nydende fra hendes læber, som hun hånden der lå rundt om hans nakke kærtegne hans nakke. Den frie hånd havde fundet vej ned ad hendes krop.

Hvorfor skulle han fortælle noget af det dyrebareste han ejede, nemlig hans navn? Ja hun kunne stønne det ja, men det ville bare sætte en stopper for ikke at blive opdaget. Alle havde øre for dem der virkelig hørte efter. Hvis han først blev opdaget i hvem han var ville det skabe problemer. Men det var ikke problemer der ikke kunne løses i sidste ende. Han var måske en velkendt skikkelse hos nogle folk, på grund af hans udseende. Men han ville ikke  lade dette stoppe ham på nogen måde. Han havde aldrig været sammen med en dæmon før, og dette kunne måske blive den første gang. Han var ikke engang sikker på om det var noget hun ønskede. Men alt efter at dømme på hendes underliv regnede han med at det var noget hun ville. Han trak fingrene ud af hende og lod hans læber ramme hendes øre. "Mit navn er Ompries" han sagde det langsomt men følsomt. Han ville ikke have at nogle af de nysgerrige blikke hørte hans navn. For hvem sagde ikke at det ville bide ham i røven i sidste ende. Han ville hellere end gerne have at hun hørte det. For at dømme ud fra hende ville hun ikke løbe til nærmeste vagt og sige hvem han var. Hun var for voldsomt og for ond til at det ville ske.

Han lod hans hånd der havde været begravet i hendes underliv glide op af hendes kjole og op til hendes bryst. Hans hånd fandt hurtigt hendes barm og han lod to fingre finde hendes brystvorte som han klemte lidt i. Han nød berøringen af hendes hånd omkring hans nakke og hendes hovede der lænede tilbage imod ham, for at hendes støn kom imod ham. Det havde sin virkning på hans halvt erigeret lem, som var presset op imod hende. Hans anden hånd fandt vej ned imod hendes underliv hvor han lod den bevæge sig i cirkler hen over hendes klit. Han var ferm med sine hænder som han klemte lidt om hendes brystvorte og hans finger der kørte i cirkler omkring hendes klit. Han havde gjort dette mange gange, og selvom fler tallet af gangene havde været voldtægter, så var dette helt anderledes. Dette var frivilligt og hun kunne tydeligtvis lide det han gjorde. Han kunne mærke og høre det på hende. Selvom de stod på åbent gade så var han lige glad. Men det havde måske været bedre hvis de var gået ind i en gyde hvor de ikke kunne ses hvad de lavede. Ikke at det gjorde ham noget de stod her. Men der var intet han kunne tage hende på. Og der var intet der var i nærheden han kunne ligge hende ned på. Ja der var da boderne men de var et stykke fra dem, og det ville bare betyde at de skulle bevæge sig væk fra hvor de var nu. Men samtidig ville han også bare gerne være i fred, væk fra alle de dømmende øjne der blev sendt imod dem, hvis ikke nysgerrige øjne fra gamle lystige mænd.

Som hans læber havde ramte hendes øre, og lyden af hans navn kom fra ham bredte der sig et bredt smil på hendes ansigt. Med hovedet bagover, så hun fortsat kiggede på ham med et lavt blik, lod hun hendes tunge glide tilfreds og udfordrende hen over hendes læber. Hun kunne godt lide måden han rørte hende på, måden hans fingre fandt hendes brystvorte som han klemte, og måden hans hånd havde fundet vej imod hendes underliv, hvor han havde ladet nogle fingre køre i cirkler omkring hendes klit. Hun åbnede øjnene lidt mere, og holdte øjenkontakten lidt imens hun lod tungen fortsat glide hen over hendes læber. Hun lod fortsat armen være rundt om hans nakke, som hun havde hendes hoved bagover imod hans bryst stadigvæk"Ompries..."lød det hviskende og lokkende fra hendes læber, og hun lod det brede smil brede sig en smule.

Det var nok også tid til at hun ville fortælle ham hendes navn, dog var det ikke noget problem. Var heller ikke et problem for hende at fortælle hendes navn til ham, og om det ville blive sagt lavt var hun ikke sikker på. Det var dog heller ikke fordi hun tænkte på alle de folk der var på pladsen, og at de stod på åbent gade. Hun var ligeglad, hun ville bestemt ikke have noget imod at de kunne gøre det som de var igang med der hvor de var. Men måske det ville være bedre at være i en gyde, så der ikke pludselig ville komme vagter eller andet som kunne forstyrre dem, for at blive forstyrret var da noget af det værste"Lilith"lød det så pludselig fra hendes mund, som hun blinkede til ham og lod hendes hånd glide ned over hans ryg, imens den frie hånd kærtegnede hendes kraveben.

Hun trak ham så tættere ned imod hende, og lod hendes læber strejfe hans, hvorefter hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt. Det var måske en god idé at gå hen i gyden, bare så de begge to kunne sætte kløerne i hinanden, for der var hvist ingen mulighed for at ligge ned, eller andet. Det havde heller ikke set ud til, at der var nogle tomme boder. Hun bed sig en smule i underlæben, og kunne mærke hvordan hendes krop længtes efter mere. Hun vendte hovedet frem, og vendte sig pludselig rundt, så hun stod med fronten til ham. Hun rakte ud efter hans hånd, og slæbte ham med hen til gyden i nærheden. Hun sagde ikke noget, kastede kort med det røde hår som de hurtigt nærmede sig gyden. Da de så endelig stod der, lagde hun hovedet på skrå og lod en hånd nærme sig hans ansigt, hvor hun strøg en finger hen over hans underlæbe"Meget bedre"lød det forførende og blidt fra hendes mund.

Som hun sagde hans navn sagde han ingen ting. Han kunne have spurgt om hendes navn, men hvorfor skulle han? Der var ingen grund til det endnu, og alligevel havde hun ikke sagt det. Han kunne da tvinge det ud af hende, men så igen hun var dæmon og hun kunne tydeligtvis godt lide den smerte der var i det hele. Han kunne både se og mærke det på hende, så hvorfor skulle han presse det ud af hende? Der var selvfølgelig muligheden for at det hele også forblev en smule mystisk. Hendes hænder omkring hans hals virkede måske en anelse malplaceret, men det var jo klart når de stod som de gjorde. Det havde været langt nemmere hvis de blot stod ansigt til ansigt, det gjorde ham dog intet at de stod sådan her. Det gjorde det hele lidt mere pirrerende, og det fik ham da også til at gemme lidt på sit halvt erigeret lem. Ikke at han havde noget at skamme sig over når det kom til hans underliv. Men det skulle hun jo nok finde ud af på et tidspunkt.

Det var først da hun kom til at sige hendes navn at han havde overvejet noget. Han havde hørt rygterne om at dæmoner havde andre navne. Om det var sandt eller det ikke var sandt var jo et interessant spørgsmål. Måske han skulle finde ud af om det var sandt. Det var et spørgsmål der kørte i hovedet på ham, og han kunne da tage chancen, eller han kunne stoppe det her og så bare sige de ikke kom videre hvis han ikke fik af vide hvad hendes sande navn var. For hvorfor skulle han ikke kende det, når hun kendte til hans? Det var jo ikke fordi han havde noget at gemme på, men en dæmon der imod. De havde en masse at tænke på og havde oplevet langt mere end ham selv.

Inden han overhovedt nåede at stille spørgsmålet trak hun ham med ind i en gyde. Ikke at han ikke var tilfreds over det, for det var han da. Det var lidt mere privat og ingen ville kunne forstyrre her, med mindre de virkelig ønskede at lave ballade. For den kunne han da også godt være med på. Han mærkede hendes fingre hen over hans underlæbe og han trak kort på smilebåndet. "Så Lilith... Det siges at dæmoner har sande navne, så hvad er dit?" kom det fra ham og trak sig lidt væk fra hende. "For vi kan da godt stoppe her, skal du vide mit burde jeg jo også vide dit." kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Hvilken magt der lå i et dæmon navn vidste han ikke, men det var ikke magt han var ude efter. Han ville vide en sandhed. En sandhed som ingen havde fortalt ham før af hvad han kunne huske. Han ville vide netop den del af livet som egentlig kunne være underlig men rar. Han ville ikke længere være en del af man ikke så ham som en mand. Eller at han blot var en forkælet snothvalp, for det var han langt fra.