Da hun trak maven ind, gjorde hun sig egentlig bare mere indbydende i hans øjne.
Jo mere sårbar den del af hende så ud, jo mere fyrede det op under ham og hans sadistiske besættelse.
Hvilken udsøgt reaktion!

Zane smilede koldt da hun nikkede som svar på hans spørgsmål.

Det rørte ham ikke at hun begyndte at bore neglene ind i hans håndled; det var intet i forhold til den rus, denne situation gav ham!

"Ah ja, det ville måske nok være en skam når du lige har vasket dækket..." sagde han og opfangede nemmest at hun rakte ud efter det knuste glas.
Hans første tanke var at jage kniven i hende som straf... men det ville bare gøre legen kortere, end han havde til hensigt.

Så i stedet fjernede han det skarpe knivsblad fra hendes hud, lukkede næven hårdt om kniven, og gav hende et hårdt slag midt i maven.
I virkelighede havde han næsten ikke kunnet vente med det før... og nu gav hun ham jo den perfekte grund!

"Gør det igen... og jeg skærer dig op fra bryst til skridt..." advarede han med isnende stemme. 

Charlie var vel godt klar over, at hun umuligt ville slippe ud af det her lige foreløbigt, men det var ikke helt så let at acceptere. Endnu mindre fordi hun tog hans ord en anelse beroligende. Han hentydede jo næsten til, at han ville undlade at bruge kniven mod hende. Så ville hun måske slippe for at dø i nat?
Hun fumlede rundt med hånden, som hun desperat forsøgte at få fat i noget af det knuste glas, men så langt kom hun ikke. Hun nåede lige at tage en enkelt ordentlig indånding, inden den knyttede næve kolliderede med hendes blottede mave og så mistede hun pusten. Hun trak hånden til sig og lagde den straks omkring sig, mens hun hev efter vejret. Så kunne hun heller ikke holde tårerne tilbage længere.

Hun åbnede munden for at komme med endnu en kommentar. Men hans trussel var noget så distraherende og i stedet gav hun sig til at vride sig igen. Hun satte hælene i gulvet og forsøgte at skubbe sig lidt på afstand, selv med hans hånd stadig liggende om hendes hals. Han havde jo kun advaret hende om, at hun ikke måtte gå efter glassset.
"Har du aldrig lært..." Hun måtte afbryde sig selv for at udbryde en lidt tør hoste, som hun stadig forsøgte at få vejret ordentligt efter det hårde slag. Det ville helt sikkert efterlade et blåt mærke.
".. at man ikke må slå på piger?!" Fik hun hæst slynget ud, idet hun selv knyttede den frie hånd og rettede den mod hans kind. Hun kunne umuligt slå lige så hårdt, men hvis han måtte, så måtte hun vel også. Hun slap stadig ikke hans hånd mod hendes hals. Neglene var fortsat hendes desperate forsøg på at få ham til at slippe. Hun rev løs, i håb om at det på et eller andet tidspunkt ville genere ham lidt for meget.

Som altid når han tillod sig at følge sin meget specifikke, sadistiske lyst (okay, besættelse) til at gå efter maven på en køn pige, gav det ham et sus af adrenalin. Følelsen var, som med alle de andre gange, fantastisk for hans lettere mørke sind.

Det gav ham lyst til at gøre det igen. Og igen. Og igen.

Normalt startede han dog ikke helt så hårdt ud som denne gang, men Charlie havde nærmest bedt om det ved at række ud efter et våben.

Hendes reaktion var også som forventet - altså lige indtil at hun viste sig fra sin fantastiske, modige 'fuck dig!'-side, og stak ham en på skrinet.
Det kom så meget bag på ham, at han faktisk slap hende i et øjeblik - nok til at hun ville kunne komme fri fra den sårbare position, han havde hende i.

Et smild bredte sig på hans læber, og han vendte blikket imod hende igen, efter at slaget havde fået hans hoved til at dreje.
"...fantastisk." sagde han,
"Det her bliver sjovt...!"

Til Charlies store overraskelse virkede det at lade den lille, knyttede næve kollidere med den fremmedes kind. Nu hvor han endelig slap det greb, som hun i forvejen havde kæmpet noget så forfærdeligt med at få ham til slippe, var det om at gribe chancen for at flytte sig. Det var jo lige blevet bevist, at hun ikke havde kræfterne til at slippe væk, når han først fik fat. Måske hvis hun formåede at overrumple ham igen, med sine lidt slatne slag.

Med hælene mod træet under sig, skubbede Charlie sig straks tilbage. På vejen tyrede hun lige en fod mod hans kind også, kun for at give sig selv bare lidt mere tid til at rejse sig og træde hostende længere væk. Hun fik ikke rettet ryggen helt, som hun lige lagde en hånd mod maven hvor han havde ramt kort tid før. Hun lød forpustet af smerten, der ikke gjorde det helt let at trække vejret så dybt, som hun gerne ville.

Den lille pirat var jo generelt en munter type, men i nat fik den fremmede lov til at se hende være direkte bange. Det betød dog ikke at hun var bange for at slå fra sig. Det blik hun sendte ham, da hun endelig rettede ryggen, var da også lidt trodsigt. Lidt. Aldrig var hun blevet slået på den måde før, og alligevel kunne hun ikke helt finde ud af at være alt for sur.
”Jeg tror du har misforstået hvordan man har det sjovt…” Mumlede hun lidt undrende. Hun kunne tydeligvis ikke helt sætte sig ind i hvordan man kunne more sig over at være så ond mod andre, heller ikke selvom hun boede sammen med pirater, der også havde gjort utænkelige ting.
”Jeg har en bedre idé; Du stopper med at være led mod mig, jeg henter en flaske rom og så skal jeg vise dig hvordan man har det sjovt. Synes du ikke det lyder meget bedre?” Hun lød en smule usikker i sine ord, for hun regnede egentlig ikke med at han ville være enig. Men det var da forsøget værd. Derudover var det vel gået udmærket med at holde ham lidt hen med snak. Det var kun gået galt, da hun selv fejlede og skvattede.

Han undveg med nød og næppe sparket, der ellers kunne have gjort betydelig skade - og måske endda reddet pirattøsen fra ham.
Nok var han en kriger, men han havde stadig en krop der kunne gå i stykker.

Da de begge to var på benene igen, sendte han hende et smil.
"Ondt i maven...?" spurgte han med en snert af humor i stemmen,
"Ah nej, jeg tror ikke vi skal drikke rom lige nu. Er du overhovedet gammel nok til den slags?"

Han bevægede sig forsigtigt hen imod hende, mens han lod blikket glide hastigt hen over dækket.
Hvis han kunne finde en måde at binde hende til masten, ville det hele blive langt næmmere...
"Jeg sætter dog pris på tanken." tilføjede han med et kækt smil.

Hånden blev fast hvilende mod maven, som hun lige så langsomt trådte et par skridt længere bagud. Det føltes en smule mere trygt at dække for maven på den måde, selvom det nok ikke gjorde den store forskel, hvis han kom tæt nok på igen. Hun skubbede underlæben lidt fornærmet ud over hans humoristiske ord, eller hvad han uden tvivl fandt ganske morsomt. Ja, hun havde ondt i maven, som om et blåt og lilla mærke allerede var dukket op, men kun den røde farve ville kunne ses, hvis blusen blev trukket op igen.
”Gammel nok? Jeg var ikke klar over, at man kunne være for ung til den slags.” Hvis det ikke havde været lidt af en udfordring at trække vejret helt normalt, ville hun have formået at lyde præcis lige så flabet, som hun forsøgte. Det var mest af alt ment som en lidt munter vittighed, selvom der alligevel lå et tyndt lag af sandhed over ordene. Hun ville ikke have haft noget problem med at starte tidligere. Så ville hun måske kunne følge med piraterne nu.

Det føltes som om hvert eneste lille skridt gjorde hende mere og mere forpustet, som hun næsten slentrede bagud på dækket. Hun ville have mere afstand mellem dem, men han fulgte lige så forsigtigt med. Hun havde bare så ondt. Hun var så træt. Hun havde brug for at sidde ned. Det ville være lettere at give op, og lade den fremmede ordne hvad han var kommet for, men hun var begyndt at blive stædig, og kun fordi han var så irriterende at tro, at han kunne få sin vilje med magt. Hun ville ikke give op.
”Okay, ikke rom. Hvad med et spil kort? Terningspil? Eller vi kan lege ’Gå planken ud’. Du starter.” Man kunne bestemt ikke sige, at hun ikke prøvede. Ved næste skridt bagud stødte hælen mod det første trappetrin, der førte op til roret og hun var lige ved at skvatte igen. Denne gang fik hun dog fat i gelænderet, inden uheldet skete, men helt galant så det ikke ud og en lige så ucharmerende lyd fulgte med. Hun skulle ikke risikere at han fik lov til at havne hen over hende igen, så hun fik hurtigt flyttet sig hele vejen op ad trappen, hvor hun kunne rykke sig over på den anden side af roret, som brugte hun det som et skjold, der godt nok ikke kunne flytte med hende.