Krystal 06.07.2020 21:22
Hun havde slået blikket ned, mens hun drak af vinen. Der var noget i hans øjne, der gjorde hende usikker - for hun kunne ikke læse, hvad det var. Normalt fandt hun mænd nemme at håndtere: de ville stort set alle have det samme af hende, men denne .. adelsmand.. hun havde ikke set så meget som den mindste gnist af lyst i de blege øjne, der betragtede hende. Hans næste ord fik hende dog igen til at stivne, glasset var halvvejs på vej op mod hendes læber igen, for vinen smagte hende godt, og hun drak ikke som en forfinet dame, men som den skøge, hun var.
skarpe .. tænder? Under de tætte øjenvipper forsøgte hendes blik at undersøge hans ansigt for den påståede uhyrlighed, men han lignede mest af alt en ung dreng. En bleg, ung dreng. Det begyndte langsomt at dæmre for hende, for opvokset i Tusmørkedalen, som hun var, havde hun hørt adskillige fortællinger om nattens væsner.
Hun havde aldrig stået over for et af dem før. Hendes forventing havde været noget, der så en smule farligere ud.. men så igen, hun vidste bedre end nogen anden, at skindet kunne bedrage. Igen gled blikket hen mod døren. Hvis det var en fælde, ville det ikke nytte hende noget at løbe..
"De .. er vampyr?" Fik hun endelig fremstammet. Var det derfor han boede her næsten alene? Hans pludselige toneskift forvirrede hende, og hun svarede ikke på spørgsmålene om mad og drikke. Hånden med vinglasset var stadig stivnet i luften.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~

Krystallandet