Reaktionstråd

Købmand til købmand

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.10.2018 00:41
Det føltes som papir, men komponenterne i det... Intet træ eller bindemiddel. Hvad det var lavet af, var ikke noget Asith før havde haft i hånden eller givet et navn, men han genkendte det. Han havde mærket det på andre fremmanede ting... På andre magiske objekter. Noget flydende, men fast. Noget let, og dog så forfærdeligt tungt. Hans spekulationer var bragt til en brat ende da hun hev kontrakten til sig igen! Han gav hende et flat udtryk, men lyttede da hun lovede at holde hans lager fyldt, hvis han gjorde ligeså for hende. 

"Hnm... Man skulle tro du havde kumpaner nok til at fylde de her sko..." Mumlede han tøvende og lænede sig ind for at forsøge at trække kontrakten tæt på endnu engang. Hans blik lå på det tungt inden han nikkede med en ligegyldig tilfredshed. "Det ser ud til at vi har nået et kompromis." Nævnte han endelig og gav udtryk for at han var færdig med at påpege fejl ved aftalen, som lå foran ham. 

Havde hun ikke flere indvendinger, bragte Asith sin lurvede fjerpen imod papirets overflade og med en sær, krøllet skrift, nedskrev han sit navn. Asith. Intet efternavn. Ingen titler. Blot Asith.  

Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 06.10.2018 00:58

Da han lod til at være enig med betingelsen, fløj kontrakten lige så let tilbage til Asith og blev igen solid imellem hans fingre. Idet han indviligede i det hele og førte fjerpennen over pargamentets overraskende ru overflade, lyste hans underskrift op i en giftlig lilla der til sidst blev mere og mere rødt, indtil det virkede som om det brændte sig ind i kontrakten. Den var nu fuldendt og forsvandt idet Laele lavede et let kast med hånden som for at vifte en tjener væk. 
"Velkommen til familien, Asith. Jeg ser frem til vores samarbejde.", sagde hun drilsk. 

"Nå!", hun klappede da hænderne sammen. 
"Hvad med at give din nye chef en rundvisning?". 
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.10.2018 01:33
Hans hånd trak sig hurtigt tilbage da kontrakten reagerede på hans underskrift på den mest sinistre måde og dernæst forsvandt ud i den tynde luft. "...." Han skar en mistroisk grimasse og kiggede på den alt for tilfredse Laele. Skummelt! Rynken i hans pande forsvandt dog da hun bedte om en rundvisning. Det ville i det mindste være let nok. Han trådte tilbage og rykkede i gardinet, som udgjorde døren til hans baglokaler. "Denne vej... Og tag ikke fejl. Der er også bogstavelige rotter her, så træd varsomt." Advarede han og lod hende passere. 
Hvis hun gjorde det, kom hun ud i en smal gang, som havde 2 'døre'. Det vil sige, de havde begge stof opsat for at skildne rummene fra den lille, dårligt belyste gang. Den første dør ignorerede Asith indtil videre og ved første øjekast, lignede det også bare opbevaring med tønder, sække, bøger, flasker og kasser i et massivt rod. Rummet, som var aller-bagerst lignede mest af alt en forlængelse af butikken. Også det var et rod af ting og sager - mest alkymi relateret rod dog. I enden af værelset stod der en enkeltmands seng hengemt mellem hylder og et arbejdsbord, som havde syntese sæt i glas og metal opsat. Der var et eksperiment igang og en grøn væske bevægede sig igennem glasrørrene og dryppede ned i et reagensglas. Sådanne opsætninge var der 2 af, samt et lille ildsted, hvor både mad og andre substanser var igang med at simre. Rummet lugtede som en mærkelig blanding af bullion og eksotiske salte. Ligesom butikken var der ikke et stykke vægplads, som ikke var taget i brug. Bøger, noter, flasker, kedler, redskaber og ingredienser og sokker, som hang til tørre på liner, der var hængt tværs op over værelset. Det var et forbandet rod, men mængden af ting og sager var imponerende. Ved hans enkelte vindue, som ledte ud i baggården, stod en improviseret lille urtehave og åd den lille mængde dagslys den kunne. Der var ikke nogle badefaciliteter, men der var en dør, som også vendte mod baggården, hvor der sikkert stod et udhus og en brønd.
"En kop te?" Asith stod i dørkarmen og kiggede afventende på hende. 
 
  
Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 06.10.2018 01:45

Hun bevægede sig bag ved disken og videre ind i den lille gang som Asith åbnede for hende. Idet hun trådte ind det overfyldte rum med diverse krims-krams og nipsting, så hun sig omkring med en mærkbar ligegyldighed for hans roderi: han havde ikke Dianthos's bedste faciliteter, men med lidt held de bedste potentiale for at komme Laele's behov i møde, og derfor betyd de klaustrofobiske rum ikke noget. Hun navigerede sig ind imellem de forskellige egendele og var heldigvis for lille til at forstyrre det der hang på snorrene ovenover hende. I et øjeblik stoppede hun nysgerrigt op ved den grønne væske, der boblede i maven på en glas installation og dryppede ned i et reagensglas. Hun satte ansigtet foran dem imens hun betragtede den grønne væske, hvilket forstørrede hendes ansigt markant hvis man så hende fra den modsatte side af hvor hun stod. Hendes tænder blev dobbelt så store idet hun smilte, hvis man så hende igennem glasset, før hun fortsatte igennem rummet for til sidst at plante sig selv i hans enkelmands seng, da der ikke rigtig var anvist nogle andre sidde pladser. Hun placerede hænderne på madrassen og lavede en hoppene bevægelse for at teste sengen's blødhed, for blot at konkludere at den passede til resten af huset. 
Da Asith tilbød te, så hun hen imod ham med et legesygt glimt i hendes øjne: 
"Noget der kradser lidt mere end te, ville være bedre."
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.10.2018 02:17
Asith betragtede hende tage et godt gik på hans igangværende eliksir inden hun satte sig i hans seng, som også var fyldt med bøger og diverse. Da hun nævnte at hun ville have noget stærkere end te, vippede hans spidse ører eftertænksomt en smule nedad. Han var trods alt ikke typen, som havde en masse alkohol på lager. I hvert fald ikke den slags man drak. Han bragte sig selv hen til ildstedet, tog en ovnhandske på og tog en sort kedel af ilden. En kop blev taget fra hylden over ham og fyldt med det kogte vand. Dernæst bragte han det med sig til arbejdsbordet, som endnu ikke havde et forsøg i gang på sig. På vejen nippede han urter og en rod fra snorene over sig. Koppen blev sat ned og Asith gik igang med at tilberede hende en bryg. Først blev roden skåret på tværs og sunket ned i koppen og dernæst begyndte han at klappe urterne til smulder imellem sine håndflader. Da de var flade, itu-revne og saftige, blev de også tilføjet. "Hmm.." Han drog hen til en hylde og overværede de små flasker. Denne gang var de ikke så farverige og der var mærkater på dem såsom 'Anis' og 'Kardemomme'. Han tog en mørkebrun en af slagsen og en grøn og vendte tilbage for at lade et par dråber fra hver ned i 'teen'. "Så..." Startede han imens han kort tørrede en ske af for at blande miksturen. "Hvilket slags stof er det rent faktisk du er ude efter?" Spurgte han endelig, bankede skeen på koppen og bragte den til det næste bord, hvor en klar væske blev blandet i. Først da gav han hende den i hånden. Det lignede en ufiltreret te med en stod rod i sig. Selve vandet havde en grumset, rav-agtig farve. 

Tog hun en slurk, ville hun helt sikkert på det 'rads' hun søgte. Det var som en schnapps, men duftede af skovbund og smagte af vinter, som både brændte hendes tunge, men også føltes kold og frisk. 

Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 06.10.2018 19:27
Hun rakte en hånd op til halsen for at binde snoren op der holdt den mørke kappe om hendes skuldre på plads. Den faldt ned over hendes skuldre og lagde sig tungt i en krans af stof omkring hende. Tøjet inden under blev da afsløret: en meget middel-klasse værdig kjole i en brun farve, med et hvidt underskørt hvis flæser stak ud over kanterne. Hæmsen på kjolen var ikke beskidt, heller ikke den rå-hvide underkjole, men de brune støvler hun bar på fødderne havde en mudret kant og så brugte ud. Indenunder kjolen havde hun en hvid skjorte med lange, puffede, ærmer der ligeledes havde lange flæser for enderne der næsten dækkede hendes hænder når hun holdt dem udstrakte. Men skjorten virkede for stor og gled ned af hendes spinkle underarm, når hun pegede sine hænder opad, hvilket forklarede hvorfor Asith ikke havde set dem da hun havde gestikuleret rundt tidligere. Over både kjole og skjorte, havde hun en simpel brun bomulds vest, der var bundet sammen foran ved hjælp af et sort bånd. Om livet var der et bælte med en lille taske syet fast, der sikkert indeholdt hvad end hun havde på sig af kontanter. Hun bar ikke umiddelbart nogle tydelige våbne, og betragtede sine omgivelser med en tillidsfuld magelighed. Frygten for at sidde i en fremmeds hjem virkede ikke til at røre hende og den konstante selvsikkerhed forsvandt ikke, selvom hun var en meget yndig, lille, menneske kvinde, i hvad der bedst kunne beskrives som en hekse-hytte. 

Hendes blå øjne fulgte delvist med i hvad Asith havde gang i med hensyn til hendes drik og delvist ransagede de det overfyldte rum. Koridneret rod? Måske. Der var vel også en form for orden i kaos, antog hun. Hun tog imod miksturen som hun snusede til kort, før hendes læber strakte sig i et veltilfreds smil: hun genkendte duften af snaps. Et sip senere og hendes velværd kunne ses i bliketk idet hun så hen på ham: 

"En blanding imellem måneblad og Thatos' Urt. Jeg mødte en mand engang der kombinerede de to, det skabte en yderst interessant effekt. Folk var glade, energiske og lykkelige.", hun smilte til ham imens hun omfavnede sin drink med sine hænder.

"Se det er et produkt folk gerne vil købe: Lykke.", man kunne se ambitionen lyse i hendes øjne i et øjeblik, før en smule mørke lagde sig i dem igen.
"Problemet er dog...", hun så væk og lavede en håndfagte. "- .. jeg er ikke alkymist. Jeg aner ikke hvordan man blander hvad eller hvordan det bliver balanceret ordentligt."
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.10.2018 20:15
Asith vendte tilbage til sit arbejdsbord og satte sig ned ved den lille skammel foran det. Hans røde, brændende øjne forblev på Laele imens hun smagte på myntedrikken og så ud til at være tilfreds med substansen. Da kom hendes tunge endelig på gled omkring hendes ambitioner og ideer fik Asith til at læne sig tilbage imod sit bord og løfte en eftertænksom, skarp finger til sine læber. 

"Måneblad og Thatos' Urt..." Gentog han med øjnene peget nedad og hans finger trummende på hans mund. Det gav mening, men der var helt sikkert mere til det end bare det for at få sådan en effekt. "Du ønsker at sælge lykke? Hvad der bringer dem tilbage til dig blir afhængighed... Ikke glæde." Mumlede han og vendte sig på stolen for at undersøge hans glas med knust måneblad og hvor meget han havde tilbage. Selvfølgelig var det nederdrægtigt og forkert, men det var sult også og løse tagsten. Havde han overskuddet, kapitalen og et ansigt der matchede, havde han helt sikkert arbejdet som en lidt mere lovlydig apoteker. Kriminelle... De var ligeså skrækkelige som de var indtagende og deres ubeskattede betalinger var noget Asith havde et ufatteligt behov efter. 

Asith lukkede den lille keramik krukke og rejste sig for at se om han kunne finde den anden ingrediens imellem hans blandede urter. "Ved du mere om dette rusmiddel?" Spurgte han imens han gennemgik sine forskellige skuffer og hylder. "Er det et pulver? Væske? Tabletter?" Det ville give ham en ide om hvordan han skulle behandle ingredienserne hvis han vidste om det var et tørt eller vådt medie.. Løst eller samlet.  

Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 04.01.2019 19:59

Laele lyttede en smule fraværende imens at Asith gjorde sig nogle verbale tanker omkring den mikstur Laele havde i tankerne, og idet hans ord strejfede konceptet 'afhængighed' kom der et lille smil over menneskets rosenrøde læber. Hendes blå øjne spejdede kildent imod Asith kortvarigt, uden at blive afskrækket af hans røde blik. Hvilket i sig selv var lidt tankevækkende, givet at Asith's art normalt indgød en smule frygt i mennesker - for ikke at nævne Dianthos's befolkning - generalt. 
Hun tog endnu et sip fra hendes drik og så op imod ingredisenserne på Asith's hylder, idet hun forsøgte at følge Asith's blik imens hun lyttede. Da han rejste sig, forblev hendes øjne på de overfyldte hylder: af en alkymist at være havde han lidt af en rodemani, havde han ikke? Enten det eller også var huset blot for lille til Asith's behov. 

"Det var en pulver, der blev opløst i te.", forklarede Laele. 
"Jeg mistænker at den opløses i hvad som helst, hvilket gør det utroligt brugbart.", svarede hun med et nik. 
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.01.2019 23:37
Opløst i veske? Så et tørt medium var bedst. Asith kunne producere det i pulver, hvis det lykkedes ha, og så kunne Laele selv stå for at dosere det som hun lystede. Om det var tabletter, løst eller på en anden måde. Han fandt endelig krukken hvor den anden hovedingrediens burde være, men hans inventar var lidt i den lave ende. Han måtte have kløerne i noget mere hvis han skulle lave hende en prøve snarest. 

"Du kan vel forstå- Ups!" Han greb med nød og næppe en af krukkerne, som var blevet vippet af hylden imens han havde ledt den igennem. Han satte den på plads igen og fortsatte hvor han slap. "Du kan vel forstå at jeg ikke kan teste et så vanedannende stof på mig selv og test er desværre nødvendigt." Han lagde låg på thatos urtens krukke igen og vendte sig imod hende. "Rotter vil fungere i de tidlige stadier af produktionen, men jeg får eventuelt behov for at teste det på noget mere..." Han viftede lidt på sit håndled i et roterende mønster imens han søgte efter et passende ord. "...avanceret." Han nikkede da han endelig fandt ordet han ledte efter. Kort sagt, havde han brug for en frivillig til at teste stoffet i sit næstens-færdige stadie når han kom dertil. "Jeg antager du har adgang til et par misbrugere, som ikke ville afvise en gratis eufori?" Han stod trods alt aldrig selv for de private køb af hvad han producerede. Han ville ikke have noget som helst at gøre med håndsovetrækningen på sit forfærdelige skaberværk - Man måtte jo trods alt prøve at holde sin morale fra at synke ned i dybet på en eller anden måde... Og Asiths var at han ikke ville se hvad hans varer blev brugt til. Han var ikke stolt af denne slags forretninger, men han var afhængig af dem.

Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 05.01.2019 00:38
Imens Asith plaprede om sikkerhed, syntes Laele's interesse at dale en smule og hendes øjne undersøgte yderligere det klaustrofobiske rum hun sad i, og alle dets mange genstande. Nogle af dem kendte hun, andre var hun knap så bekendt med da hun ikke ligefrem havde en forkærlighed for den mere... domestikerede side af alkymi. Hendes pegefinger trommede kort på kanten af glasset i et øjebliks utålmodighed før at hun svarede Asith med et hovedkast, så hendes blonde hår lavede en midlertidig bue i luften: 

"Asith, du skal ikke bekymre dig om andet end formularen til lykke. Jeg tager mig af resten.", forsikrede hun ham med et tandsmil inden hun satte sine læber imod sin drik igen. 
"Jeg skal bare vide hvor mange du har brug for, når tiden kommer dertil."
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.01.2019 20:07
Hun var meget afslappet taget i betragtning at hun kørte et højrisiko undergrunds stof-kartel i den del af Dianthos hvor faklerne brændte lysest. Asith fattede det ikke. Hans egne nerver var blevet kørt godt i sænk af bare at have hans eget diskrete lille hjørne af byens absolut værste kvarter og her var hun, uden den mindste antydning af stres-sved i panden. Han krysede sine arme og drog et suk imens han kiggede på hende, som om hun var en krukke konserves som var umulig at få låget af. Hun ville virkelig bare tage alting som det kom? Køre hele denne forretning på instinkt? Asith mente ikke han selv var særligt velorganiseret som en forretningsejer, men hans, ifølge han selv, sunde paranoia havde han formået at holde sig på tæerne. 

"Hnm.." Gryntede han kort som signal for at han ikke ville hænge sig mere i den detalje. Trods alt, så foretrak han at have så lidt at gøre med stoffets brug som overhovedet muligt. "Fint. Det er en aftale." Konkluderede han, trak på skuldrene og slap hans sammenklemte holdning for at tage tilbage til sit overhæng over ildstedet. Selvom hun havde takket nej til hans te, skænkede han sig selv en kop. Den lugtede af skovbund of havde en mudret grøn farve. Han tog den til sine læber inden han tog endnu et kig på hende. Hun var virkelig alt for afslappet omkring ham og i denne bydel generelt. Enten var hun absurd naiv eller også var der mere til hende. "Så...? Hvorfor er en anstændig madame som Dem selv endt i et erhverv hvor hun fraternisere med byens afskum?" Han hævede et enkelt tatoveret øjenbryn. "De grunde man oftest hører er at Deres dødbider af en ægtefælle har samlet sig en bestandig gæld eller du leder efter et liv i spænding og langt væk fra deres broderier og te selskaber."  

Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 05.01.2019 20:17

Da han forstod at hun ikke havde i sinde at trække ham mere end i forretningen end at være dens leverandør, begyndte emnet at vende sig imod hende selv. Hvilket fik hendes blå øjne til at søge tilbage til ham og ligge sig imod hans røde blik med den samme veltilpasse ligegyldighed som før. Imellemtiden fik hans overfladiske gætterier hende til at smile og endda le ganske kort, da de ikke var langt fra den virkelighed mange kvinder i Dianthos's øvre middelklasse måtte føle. For ikke at nævne adlen i deres korsetter og bånd. Det fik hende til at værdsætte hendes egen frihed. Der var ingen mand der kastede en skygge over hende og fortalte hende hvad hun skulle gøre, tænke og sige. Hun tog et sip af hendes drik and rettede sig op: 

"Jeg er bange for at mit liv er ganske kedeligt. Jeg er en handelskvinde først og fremmest, intet drama eller en mand i unåde er jeg bange for.", svarede hun med et venligt smil. 
"Og du selv, Asith? Du må være på flugt fra din klan? Eftersøgt?", hun hævede begrejstret øjenbrynende. "En præst der har vanæret guderne?"
Det var tydeligt at hun forventede en form for dramatisk historie. 
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.01.2019 00:46
Hun var hverken til at rive eller flå i, huh? Asith fik ikke sin nysgerrighed stillet, men han var stadig forholdsvist sikker på at hun enten var i en af de kategorier han lige havde opsummeret, eller der var mere til hende end bare 'forretnings-kvinde'. Hvorfor dog komme så langt ud rent lovmæssigt hvis man ikke havde nogen god grund til det? Så igen.. Der var folk, som levede på kanten fordi de syntes det var udfordrende og gav dem en adrenalin rus, men dem forstod Asith sig ikke på. Det virkede... Masochistisk. 

Da blev spørgsmålet vendt rundt og der blev draget opmærksomhed på Asiths egen baggrund, hvilket han egentligt var mindst ligeså interesseret i at dele som Laele var - hvilket var overhovedet ikke. Hvad angik hans eftermæle, så vidste han ikke om hans forrædderi havde resulteret i forfølgelse eller ligegyldighed. Han så helst at hans eksistens bare forsvandt som fodspor efter tidevandet. 

"Der er ikke meget til det." Svarede han, selvom det var halvt en løgn... Og han vidste ikke om der var en pris på hans hoved eller ej. "Som din egen er min historie ret uinteressant. Jeg var utilfreds med hvor jeg var, så jeg flyttede. Simpelt." Hvis man kunne kalde en flugt fra Kzar Mora simpel. Heldigvis var han sluppet afsted med det med kun en lille souvenir: Det grumme indhak i hans venstre øre.  

Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 06.01.2019 01:11
Hun lyttede idet Asith fejede hans egen baggrunds historie ned under det allerede overfyldte gulvtæppe, og hævdede at han bare var en ganske ligegydig. Ordinær og kedelig. Mange mennesker var kedelige. Og endnu flere var bund ordinære, men sort elvere.. sortelvere kom ikke bare til Dianthos og åbnede forretninger. Små skridt var alt det ville tage; hun skulle nok finde ud af hvor han egentlig kom fra når tid var. 
Da det var tydeligt at ingen af dem havde nogen interesse i at dele særlig meget personligt, blev der en lille pause idet Laele tog det sidste af hendes drink i stiv arm, før hun så op imod Asith med endnu et selvsikkert - dog lukket - smil: 
"Ser man det.. to kedelige, ordinære, folk der starter forretning. Det er jo næsten romantisk.", hun rejste sig op fra hans overfyldte seng og satte sin tomme kop et eller andet sted hvor der var plads til det. 
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.01.2019 21:56
Romantisk huh? Han håbede det ikke. Det eneste, som forpurrede arbejde værre end en dårlig medarbejder, var en forelsket en af slagsen. Heldigvis var han ret sikker på, at Laele ikke mente noget med det. Tanken om at der var nogen der fandt ham tiltrækkende var trods alt ufattelig abstrakt og urealistisk. Han tog endnu en slurk af sin varme te inden han stile den fra sig igen og overværede menneske-kvinden i hans rodede bolig. 

"Romantisk? Det kræver måske ikke så meget at finde en sjælepartner heromkring?" Han hægtede sig fri fra hans position og gik hen for at tage hendes tomme kop. Selvom der var rodet, var der trods alt en plads til hver en ting. "Endnu en kop?" Spurgte han, men mest retorisk. Hvis hun ikke stoppede ham, så ville han skille sig af med opvasken. Han tog den med hen til sin primitive vask for at stille den deri og ude af syne. Taget lyden af mere glas og porcelæn derfra kunne man kun antage, at det ikke var det eneste uvaskede stykke opvask deri. Det var et under at der lugtede så hjemligt hos ham og ikke af skidt, men snarere skovbund, krydderier og pebbermynte.  

Laele Vales

Laele Vales

Krystalisianer

Forvirret Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 280 år

Højde / 165 cm

Annehn 16.01.2019 15:14

Hun hævede hånden for at gestikulerere et afslag da han spurgte om hun ville have endnu en kop og rystede let på hovedet, så det lyse hår let svajede fra side til side. "Ikke denne omgang.", sagde hun da og rejste sig fra hans seng. Hun satte en hånd på bordet for at støtte sig idet hun banede vej imellem bøger, papir og tingel-tangel. "Der er ting der skal ordnes er jeg bange for, så min visit bliver kort desværre.", sagde hun og hen imod udgangen der ledte op til Asith's rod af en forretning. Hun standsede i døråbning og vendte sig imod ham med et smil på læberne, og et mageligt blik. 

"Jeg for fat i flere detaljer om vores foretagende og så sender jeg bud efter dig Asith.", inviede hun ham. "Indtil da.. tak for drinken ~ ", hun hævede hånden og lavede et vink før hun søgte ud igennem døren med henblik på at forlade hans butik og overlade Asith til sine egne tanker og gøremål. 
Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 16.01.2019 15:37

Det så ud til at Laele havde fået hvad hun ville fra hendes visit og ville videre. Asith havde ikke noget imod det. Han var ikke vild med at dele sit baglokale med gæster. Det var mærkeligt... intimt, så at sige. Han foretrak i den grad at holde sin forretning ude i selve butikken som, til trods for noget rod, var et langt pænere og overskueligt stykke plads. Han fulgte efter hende et par skridt så han eventuelt stod i døren til baglokalet for at se hende halvvejs ud af forretningen. Alt imens hans røde øjne lå stille på hende med et udtryk, som bedst kunne beskrives som en kronisk skepticisme.

"Ingen årsag madame." Besvarede han kort og lagde sig blik over hendes fulde person. Hun havde ikke rent mel i posen og han vidste at han måtte træde varsomt med hende. Magiske kontrakter og obskure opskrifter? Hvad man dog ikke gjorde for en smule profit.

"Lad ikke døren ramme Dem på vej ud." tilføjede han og vendte ryggen til hende for at vende tilbage til sin skyggefulde afkrog imens hun selv trådte tilbage ud under den åbne himmel. Damasque's lille dørklokke ringede og var vidne til besøgets afslutning. 

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13