Endnu et år, endnu et gråt hår

Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 01.01.2019 22:17
Perla så en smule forvirret ud, da gulvet gav sig en smule forsinket af, hvornår Rofus havde stillet den fra sig. Men det måtte bare være lyden der havde spillet hende et pus. Det kunne ikke være andet vel?
Rofus kompliment fik et sødt lille smil fra Perla "Mange tak. Det er mit yndlings smykke! En gave fra min trolovede" forklarede hun glad, og rørte kort ved guldskiven på hendes pande.
"Perla" blev der kaldt fra en tilsvarede guld-beklædt kvinde, og Perla kiggede straks derover "Jeg skal være der straks moder!" kaldte hun tilbage og undskyldte sig høfligt til Rofus. "Gør endelig det! Der er rigeligt hvor det kommer fra, så hold dig ikke tilbage. Det var en fornøjelse at gøre dit bekendtskab" sagde hun mere formelt end før, inden hun hastede over til kvinden, der måtte være hendes moder.

Dhalia trådte ind i hovedrummet igen, med blomsterne fra Lance i en vase af ler, der var farverigt dekoreret med diverse mønstre, der så ud til at være malet af et barn. "Rofus? Jeg have ikke forventet at se dig her" sagde hun en kende overrasket, men ikke uvenlig, mens hun satte vasen med blomsterne fra sig på bordet "Er der behov for mig i helbrederhuset?" spurgte hun mere alvorligt.
Rofus

Rofus

Væbner af Lyset

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Erforias 03.01.2019 10:45
Rofus stirrede lidt undrende på Perla, hun kunne måtte ihvertfald på cirka samme alder som ham selv, så det var noget overraskende at hun skulle være trolovet med nogen! Det slog ham at det måske var lidt dobbelt moralsk da han jo egentlig havde prøvet at fri til hans egen kæreste, men han havde også været ude på dybt vand der så at sige. Så det kunne klart ikke sammenlignes! ...eller noget. Men før han kunne nå at spørge ind til det var hans nye veninde på vej tilbage til sin mor "I lige måde! Jeg håber at vi kan snakke sammen igen en anden dag" smilede han varmt som hun skyndte sig videre. Hendes mor lød streng, men det var nok noget der lå til mødre, hans egen kunne ihvertfald godt finde ud af at være det.

Rofus nikkede, det havde været en oplevelse han ikke havde lyst til at opleve igen. "Er der mange banditter der slår på jer byvagter?" lød det nysgerrigt fra den unge sorthårede knægt mens han fyldte et krus med en sødt duftende saft. For ham havde byvagterne altid være dem der passede på folket, jo de havde ikke drager som lysets riddere, men de var faktisk ude og gjorde byen til et sikrere sted. Så snart Dhalia kom til syne vinkede Rofus ivrigt "Jeg plejer heller ikke at komme" svarede han med et smil. "Hvem har lavet den?" kom de hurtigt som hans blik faldt på vasen. "Åh! nej nej! jeg er har bare for at give dig en gave! Kit og de andre gav også lidt til den. Åh jeg skulle også hilse mange gange fra dem" hvorefter han pegede ivrigt hen mod den store krukke han havde haft med, den trænede helbreder ville kunne se at det var måskeskinsliljer der var blevet plantet i krukken samt en enkelt Lauranas lilje der forvildet sig med.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 04.01.2019 18:24
Der var noget helt i bunden afslappende og hyggeligt ved at betragte unge mennesker gøre hinanden bekendtskaber. De så også ud til at snakke ganske fint, da pigens mor kaldte. Perla.. Det måtte være Cyren, nej Linea’s datter. Oh så mange der var at holde styr på. Gad vide om han overhovedet lærte det, selvom han havde sat sig for at det skulle han.

Rofus’ spørgsmål fik Bigwig til at grine muntert. Ungdommen nu til dags! Bigwig havde aldrig været god til at holde alvoren i omgivelser som disse. Det var kun når det var forventet af ham at han malede alvorens maske op forbi det ellers glade og muntre udtryk. ”Lidt for mange hvis du spørger mig” svarede han muntert og så med falsk strenghed på Rofus ”Nu ikke få gode ideer” Rofus var en god knægt, og han havde endnu ikke oplevet at drengen havde været fjendtlig stemt. Det var selvfølgelig også begrænset hvor meget Bigwig havde set ham. Noget Bigwig faktisk antog var en god og sund ting.

Bigwig kiggede tilbage på Dhalia og måtte skjule det lidt større smil som hun med det samme spurgte til Helbrederhuset. Noget han skjulte ved at kigge ned i sit glas som var det det mest underholdende indhold han i sit liv havde set i et glas.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 15.01.2019 21:11
Dhalias blik hvilede tålmodigt på Rofus, til han havde besvaret hendes spørgsmål, og flyttede sig så, lettere overrasket, i den retning han pegede. Synet af den store krukke og dens indhold mildnede hendes blik, og fik et par ekstra rynker til at dukke op omkring hendes øjne.
Hun sukkede opgivende og rystede på hoved "Jeg sagde til dem de ikke skulle give mig noget. Men lytter de nogensinde? Næh nej" brokkede hun sig, men der var ingen harme i hendes ord, og hun gav Rofus et taknemmeligt blik, og et lille nik "Jeg er sikker på jeg nok skal få god brug af den" takkede hun for gaven, inden hun vendte sig mod bordet, og satte vasen med blomsterne midt på det, omgivet af maden.
"Og vasen er lavet af min søn, Rubin" hun nikkede mod en spinkel mand, der stod stille nær et hjørne af rummet. Han ville have set alene ud, hvis ikke for den noget ældre herre der sad nærved og smilende betragtede børnene rende rundt.

Hun rakte ind og drejede vasen en halv omgang, så blomsterne tog sig en smule bedre ud, inden hun med et lille, tilfreds nik, vendte sig mod Lance og Rofus igen. Hendes blik faldt på løjtnanten, og hendes ene øjenbryn kravlede en anelse op. "Det glæder mig du more dig, men vandet er bare fra brønden" kommenterede hun med flad humor, og den lille trækning ved hendes mundvig der signalerede et smil for den gamle dame, viste sig da også igen. 
Rofus

Rofus

Væbner af Lyset

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Erforias 15.01.2019 22:20
"Så er det godt at i er bedre end dem!" lød det opmuntrende fra Rofus, han kunne ikke huske at han havde set en byvagt tabe til en bandit før, men hans mor havde nu også holdt ham mest indendøre så det var ikke fordi der havde været mange muligheder for at se dem være helte. Han savnede tiden hvor han lå på et hustag og så dem træne, for så selv at øve sig. "Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at lave ballade" ihvertfald ikke for dem, men det var noget svære love det om en hvis orden...

"Jeg tror de har det fra dig" lo den sorthårede knægt, det havde ikke taget ham lang tid at få dem overtalt til at være en del af gaven, for de mente alle at Dhalia fortjente en fridag, og måneskindsliljerne kunne være med til at gøre hendes hverdag mindre travl. 
Han nikkede som han fik svaret på sit spørgsmål "Hvor gammel er den egentlig?" lød det undrende mens han kløede sig i håret. For sønnen så ret gammel ud, eller ihvertfald meget voksen ud.

Rofus kunne ikke andet end fnise over Dhalias kommentar til løjtnanten. Han havde egentlig aldrig set hende prøve at have det sjovt før, det klædte hende egentlig. "Jeg viste ikke at i var kærester?" for det ud af munden på ham uden tanke, det var den forklaring der gav mest mening i hans hoved, alle sagde jo at Dhalia var gift med sit arbejde.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 15.01.2019 22:32
Bigwig blinkede muntert til Rofus. "Godt min dreng" brummede han venligt som svar med det nærmest evige muntre glimt i de efterhånden gamle øjne. Han var ikke ung mere, og selv i selskabet der havde stor variation af alder, vidste han at han måtte være ældst. Man skulle tro at han snart havde vendet sig til det.

Han lyttede roligt til deres samtale, med blikket ned i glasset for at skjule sin egen morskab, der blev ganske let set og ikke mindst påpeget. Bigwig løftede blikket og smilede bredt. "Vand fra brønden, siger du? Men dog!" Han var ikke sikker på om det var hendes kommentar med trækningen af smil i mundvigen eller om det var hans eget respons der havde fået knægten til at åbne munden. Men lige som Bigwig var i gang med at drikke af sit vidunderlige vand fra brønden, kom kommentaren han mindst havde ventet.

En kommentar der fik ham til at suge lidt for meget vand ind, og trække glasset væk med en lille let hosten. Han løftede fingeren for at sige noget, men måtte i stedet knytte den og banke lidt på sin egen postkasse og hoste lidt. "Det vand er godt nok genstridigt" havde han lige.. sagt.. at de var. Han havde i hvert fald ikke set det komme, men det var ikke fordi tanken generede ham. Den var ganske hyggelig at tænke på. Noget han lige monterede en mental note omkring men helst ikke lige ville tænke på i et større selskab. Han kiggede over på Dhalia med et let forvirret blik, trak lidt på skulderne og smilede. Havde han ikke haft vand i munden var han spillet med på spørgsmålet, men lige nu forsøgte han at lade være med at drukne.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 25.01.2019 21:03
Dhalias blik mod Lance, som han kommenterede på vandet var så fladt man kunne have balanceret et søm på det. Ikke desto mindre hang skyggen af et smil stadig på kanten af hendes læber, og der var et sjældent glimt i de ellers seriøse øjne. 

"Den er vel godt og vel 20 år gammel? Rubin var ganske frem med sine hænder dengang, og elskede at skabe nye ting. Han har altid været mere kreativ end sine søstre" fortalte hun Rofus med moderlig stolthed, men hendes stemme var også ganske dæmpet mens hun gjorde, så hendes ord ikke nåde andre end hendes to gæster.

Den ældre kvindes udtryk skiftede øjeblikkeligt ved Rofus næste spørgsmål, og blev strengt "Rofus!" lød det bestemt, og det var som om der gik et sus igennem samtlige folk til stede, som alle blev død stille, indtil de opdagede Dhalias ord ikke havde været rettet mod dem. Samtaler blev genoptaget, men mere tyst, og flere skævede mod de tre ved madbordet med nysgerrige blikke.

Dhalia havde ikke tid til at tage sig af det, for som Lance begyndte at blive kvalt i hendes ganske-fremragende-hjemmebragte-brøndvand, gav hun ham al sin opmærksomhed. Med fast hånd gav hun ham et par klask på ryggen, for at få det vildfarende vand ud den rigtige vej igen.
Da hendes gæst ikke længere var ved at dø, sendte hun igen Rofus et strengt blik, men det mistede en del af sin kant, da hendes ansigt samtidigt var blevet umådelig rødt. "Rofus-" begyndte hun igen, men ordrene fejlede hende, splittet mellem at skælde ham ud, belærer ham, og den skræmmende realitet at hendes første tanke ikke havde været at modsige ham.
Rofus

Rofus

Væbner af Lyset

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Erforias 29.01.2019 20:36
Rofus nikkede "Har han lavet flere ting?" lød det nysgerrigt som han studerede vasen der tilsyneladende var noget ældre end han selv var, han var ret vant til at ting var ældre end ham, pladsset, huse, folk. Men vaser var dog en ny opførsel. Det søg ham at det lød som Rubin var den eneste dreng, noget han godt kunne nikke genkendende til for han havde fleste søstre.

Dhalias reaktion på hans kommentar fik ham til at krympe sig så meget sammen som hans skuldre nu end lod tillade, han var ikke sikker på hvad han havde gjort forkert, men det lød til at Dhalia mente at han havde gjort noget forkert, samt han havde næsten fået en byvagtsløjtnant til at drukne i et glas vand.
"Klare i jer..?" lød det stille for den rødmende knægt, selvom det lød til at han ved et uheld havde kommet til at lave ballede var hans første tanke stadig at sikre sig at de to andre klarede sig. 
"Øhm hvis det er i orden med jeg må jeg nok hellere gå, jeg skal på arbejde så jeg kan skaffe krystaller til aftensmad, men det var hyggeligt!" skyndte han sig at sige, lige nu ville han gerne undgå at få røven på komedie.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 17.02.2019 17:15
Bigwig hostede en smule mere og fik fremstammet at han havde det fint. At han ikke var blevet kvalt, trods forsøget var blevet gjort. Hvordan Rofus havde nået konklusionen at de skulle være et par, var ham en smule forvirrende. Jo, de snakkede selvfølgelig sammen på healerhuset! Hun var en smuk dame, det havde han da bestemt set, men han vidste også hvor hans plads var. Det havde de etableret tidligere, og han havde overholdt det, af ren respekt for hende.

"Jeg tror lige det går" han skævede over til Dhalia der aldrig fik færdiggjort sin sætning til den stærkt rødmende knægt, for at erfare at hun ligeledes var blusset op i kinderne. Bigwigs blik forblev der et splitsekund længere end forventet før det var rettet tilbage til Rofus med en overbærende grimasse. "Hils din mor mange gange" lod ham gå, med skrækken for at få en opsang. Alt imens vidste Bigwig faktisk ikke helt hvad ben han skulle stå på, som han egentlig gerne ville kigge over på Dhalia, og samtidigmed egentlig kigge rundt på alt andet for ikke selv at adressere det. "..Børn" kom der mumlende, som han forsøgte sig med glasset igen, denne gang meget forsigtig med ikke at kløjse i vandet igen.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 27.02.2019 19:25
"Det er fint Rofus" insisterede Dhalia hurtigt, og lagde en tone for dagen der definitivt lukkede det emne, for evigt, og smed nøglen væk.
Dog kunne hun ikke helt møde Lances blik efterfølgende, en ting der var hende noget atypisk. Lige så vel var det noget atypisk som hun skubbede en tot hår der egentligt ikke havde generet hende, tilbage over øret. 

Som den sorthårede dreng så sit snit til at smutte før han gjorde tingene mere akavede, sendte Dhalia ham et nik. "Det er nok bedst. Tak fordi du kom, Rofus, og tak for gaven. Den skal nok komme til at bringe meget gavn" takkede hun og lagde en hånd på drengens skulder "Og gå ud igennem køkkenet, så du kan se mere af Rubins håndværk. Bed Idana vise dig kurven" sagde hun og det var tydeligvis ikke et spørgsmål om han ville.

Dhalia ventede til Rofus var videre og ude af syne, før hun sukkede "Han har hoved fuld af kærlighed og hende Sofie-pigen" hun rystede en smule på hoved "Men du bør nok ikke nævne hans familie. Hans mor ejede Det halve Svin" kommenterede hun lavmælt, som forklarede det alt.

---

Ude i køkkenet stod Idana, med et enorme sorte, krøllede hår og lænede sig henslængt op af endevæggen mens hun spiste et æble. Hun så op som Rofus trådte ind "Oy, er du Rofus?"
Rofus

Rofus

Væbner af Lyset

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Erforias 06.03.2019 10:18
Rofus sank en klump, ting var aldrig fine når folk sagde fint på den måde, især mødre. Heldigvis vidste han bedre end at lukke op for emnet igen det noget så gevaldigt var blevet lagt låg på. Måske en anden dag. 
Selvom der var noget ved den måde Dhalia flyttede på sit hår der mindede ham nogen der var forelsket, meeeen lige nu var ikke tid til den slags!

"Det var så lidt! Det var rart at gøre noget for dig, nu hvor du gør så meget for andre"
Lød det med et kort nik og en hånd gennem det let krøllede sorte hår. "Det skal jeg nok" nikkede Rofus, nu hvor det lød som at han ikke kom i problemer alligevel, hvis han gjorde som der blev sagt der.
Dog stivnede han et kort øjeblik som Bigwig nævnte hans mor "Deet skal jeg nok når jeg ser hende" kom det lidt tamt som han tøffede ud mod køkkenet. Selvom han ikke viste det ofte, så savnede han sin mor og alle hans søskende, forhåbentlig havde de det stadig godt.

Ude i køkkenet så Rofus noget forvirret ud over at hun vidste hvem han var, men så igen Dhalia havde ligt sagt hans navn meget bestemt så alle kunne hører det "Øh ja, du må være Idana? Jeg skulle se en kurv?" 
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 10.03.2019 22:43
Nogen ting blev sagt i ren vane. Og det var lige netop for sent at nå at trække sin udtalelse tilbage, som han så hvordan knægtens krop stivnede en smule og hverdags klarhed meldte sig i Bigwigs hoved. Livet var ikke som festen omkring dem lige nu, og han havde ikke tænkt sig om, men addresserede det alligevel ikke, trods han følte at han skulle undskylde.

Et undskyldende og fortrydende udtryk der let kunne ses i de klare øjne som Dhalia kommenterede på det. "En gammel vane, må jeg nok erkende" svarede han lige så lavmældt tilbage og kløede sig i nakken med et lidt strammer udtryk for et kort øjeblik. Alt den påstyr, al den had der var rettet mod enkelte væsner uden at tænke på hvem skylden egentlig tilhørte. Hvis man kunne kaste en skyld til nogen parter.
Men dette var festlige lejligheder, så Bigwig valgte som Bigwig altid gør, at ryste det af sig og opsætte et smil, der skjulte over tungere tanker og miner. "Oh ja, helt oppe i skyerne. Det er nu dejligt at se" at livet gik videre, og selvom verden var lidt mere dunkel nu, var der stadig plads til disse ting. En rar følelse. Bigwig drejede til igen at kigge på Dhalia, vælgende ikke at tage i mente at hun undgik at møde hans blik for meget.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 11.03.2019 11:05
Idana smilede kækt "Jup, Bebe nævnte du skulle have den med inden du gik" sagde hun, som hun casually stak en arm igennem en skabslåge, og trak en kurv ud fyldt til randen med mad. Der var et lilla skær omkring hendes arm ord kurven hvor den gik igennem, og maden i kurven var pakket nøjsomt, og så ud til primært at være rester af den mad der også var ude på buffen, samt hvad der havde været til overs af ingredienser. 

Hun holdt den frem mod Rofus et øjeblik, men trak den så pludseligt tilbage "Men kan du ikke lige sige mig noget først.. Hvad sagde du til hende for at få den tone?" spurgte hun, mere en hvisken end tale, som var hun bange for Dhalia ville høre hende helt inde i det andet rum.

Dhalia hørte dog intet af hvad der foregik i køkkenet, men nikkede sin enighed i Lances ord. "Bestemt. Det får næsten en til at føle sig 10 år yngre" medgav hun, og samlede en kunstfærdigt udskåret frugt op, som hun prompte bed ned i, uden at tage synderlig hensyn til dens udformning. "Og når de har hinanden at passe på, laver de forhåbenligt også mindre ballade for os begge" tilføjede hun med et glimt i øjet.
Rofus

Rofus

Væbner af Lyset

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Erforias 19.03.2019 10:38
Rofus måbede som kurven dukkede op gennem skabets låge han havde aldrig set nogen gøre noget lignede! "Orv hvor sejt!" udbrød han uden tanke for hvor barnlig det måske fik ham til at lyde. Men som hans øjne faldt på kurven kunne han ikke andet en blive varm om hjertet, der var så meget! Og selvom han syntes det var alt formeget kunne han ikke få sig selv til at takke nej, det faldt virkelig på et tørt sted. 

Forvirret blinkede Rofus et par gange, som kurven blev taget tilbage som han rakte ud efter den. "Åh.." kom det forlegent fra knægten. "Jeg kom lidt til at spørge om hvornår de var blevet kærester..." hviskede han tilbage, at de ikke havde benægtet det sagde han dog ikke noget om. Idana virkede sej nok til at finde ud af den del selv. 
Rofus rakte ud og tog imod kurven før han fortsatte, "Du må hilse Perla fra mig! Oh og rart at møde dig også, men jeg må hellere komme videre, i har sikkert massere af fest endnu!" Smilede han som han gik ud af bagdøren, glad på vej hjem til hans Sofie med et mindre fest måltid!

//Out
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 30.03.2019 16:46
Bigwig smilede. At blive ti år yngre, kunne gøre nogle ting en del nemmere! Bigwig havde aldrig mange pludselige helbredsproblemer, med mindre man talte hans arbejde med, men ikke destro mindre. At være ung igen. Ah det var tider.

Den ældre byvagt begyndte at grine lavmældt og kløede sig i skægget. "Tror du virkelig? Jeg forudser langt mere ballade" munterheden i Bigwigs stemme var ikke til at være i tvivl om. Unge mennesker og deres evne til at havne i problemer bare ved at være til stede. Ah... at være ung. Med det i tankerne kunne han næsten ignorere at han havde været ved at kvæle sig selv i det friske vand for kort tid siden, og få fyldt glasset på ny. Forhåbentlig kunne han lade være med at forsøge  at aflive sig selv med det denne gang!
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 05.04.2019 22:30
Med en imponeret, fløjtende lyd overrakte Idana kurven. "Modigt gjort knægt! Eller meget dumt... Men hey, det lod til du slap levende fra det! Godt for dig" grinede hun. Med to strakte fingre lagt mod sin tinding i en kort salut anderkendte hun beskeden der skulle gives videre, og lod Rofus stikke afsted.

---

Dhalia sukkede, og rystede en anelse på hoved, så de kunstfærdigt fæstnede guldsmykker klirrede blidt mod hinanden. "Du desværre har nok ret" sagde hun opgivende, men munterheden i hendes blik, og det lille træk i kanten af hendes mundvig var ikke til at tage fejl af.. hvis man da kendte den gamle helbreders luner.

Dhalia så til mens Lance skænkede sig et nyt glas vand. "Jeg ville have foreslået et glas af noget lidt stærkere.. Hvis du da tænker du kan holde til det?" drillede hun, og løftede let det ene øjenbryn. Det var bestemt ikke tit Dhalia drak alkohol, og endnu sjældnere at hun drak mere end et enkelt glas. Hun var ganske klar over at Lance heller ikke burde drikke, hvis han skulle på vagt senere, men et enkelt glas ville ikke skade nogen af dem. Og hun havde bestemt ingen intentioner om, at det skulle blive til mere. Hendes familie var trods alt til stede!

"Jeg har en god flaske stående, fra Rubinien, af en årgang der kan få os begge til at føle os unge" tilføjede hun, med et lille anderkendende nik.
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 07.05.2019 16:20
Den drillende tone fik Bigwig til let at klukke, og løfte blikket fra koppen med vand til hende. Et varmt glimt i øjet, der undermineret alderen i hans ældede træk og grå sting i hår og skæg. ”Mig? Jeg tror lige jeg kan håndtere det” Han morede sig og det kunne ses på hans smil. Han drak ikke nær så meget alkohol nu som han engang havde gjort. I sine unge dage som kun en grønskolling blandt byvagterne havde turene på kro efter fyraften været starten på at blive marineret indefra. Men med tiden, falder der mere ro på.

Men en enkelt eller to kom ikke til at forstyrre hans vagter eller evne til at passe sit arbejde. Det ville i stedet bringe en hyggelig stund i dejligt selskab. Det ville han absolut ikke sige nej til. ”Oh? Jamen det takker jeg skam ikke nej til!” Rubinien skabte imponerende ting. Han regnede med at vinen ville afspejle nøjagtig det samme. Vinen og selskabet, begge med oprindelse i det varme syd.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 11.05.2019 20:07
Dhalia nikkede fast. "Fremragende". Så var det bestemt! Hun gjorde en kort gestus til Lance, om at han blot kunne vente, mens hun selv trak ovenpå, af en smal trappe langs væggen. Der gik dog ikke mange minutter før hun kom ned igen med en flaske i den ene hånd, og glas i den anden. Det var dog ikke en vinflaske hun holdt, men en langt mere buttet flaske, med kort hals og en etikette så gulnet det var nært umuligt at læse, hvad der engang havde været skrevet på den. Glassene i hendes anden hånd var ligeledes ikke vinglas, men små lerkopper med rund bund.

"Skal vi trække udenfor lidt? Jeg kunne bruge en mundfuld frisk luft" spurgte hun og gestikulerede mod køkkenet, hvor der var en bagdør. Hvis Lance ikke protesterede, førte hun an derud, og ledte ham igennem bagdøren. Bag huset mødte det samme syn der var at finde hundredvis af steder i byen. En lille fælles baggård, for en tætstående klynge af huse. Beboerne havde dog gjort den mindre kedsommelig, ved at stille krukker med blomster hvor solen nåde ned over tagryggen. Simple, men pæne bænke var blevet lavet, og sat rundt langs husmurene.
Det var en af disse bænke, hvor solen stod ind, der var Dhalias destination. Hun satte sig og nik Lance, indikerende at han kunne sætte sig ved hendes side. "Det er en gammel flaske, fra byen hvor vores familie stammer fra, bare en hundrede år tidligere"
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 12.05.2019 22:56
Mens Dhalia var væk lod Bigwig sit blik glide tilbage over de andre gæster. Hendes familie, venner og bekendte som talte og grinte sammen. Det bragte en varm stemning der fik Bigwig til at smile afslappet. Han havde ikke selv så stor en familie, selvom hans søster da havde startet familie. Dette var langt anderledes. Så mange forskellige mennesker og sind, der alligevel var forbundet. Hans blik vendte tilbage til Dhalias velkendte skikkelse og hans blik fulgte nysgerrigt den særformede flaske med en så gammel etikette at han ikke engang forsøgte at anstrenge øjnende for at læse det.

Han nikkede til hende og fulgte med ud igennem køkkenet, smilede bredt og hilste på Idana med et glimt og sigende blik i øjet, uden at dvæle for længe før han var gået med ud af bagdøren ud til den lille baggård der emmede mere af hygge end hvad Bigwig var vant til at se i det tættere beboelse i byen. Han tog sig et øjeblik til at indramme atmosfæren i dens simpelhed, før han satte sig på bænken ved siden af Dhalia. ”Og helt unik formoder jeg. Jeg har aldrig set en lignende” Han havde en let nysgerrighed efter at vide hvad der havde fået hende til at gemme den så længe, andet end det selvfølgelig var en drik der skulle åbnes ved special lejlighed. Som hendes fødselsdag helt selvfølgeligt var.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 23.05.2019 08:56
Dhalia nikkede langsomt, og en glimt skinnede i hendes øjne. "Jeg vil formode det er den sidste af sin slags. Jeg støver den af ved særlige lejligheder" fortalte hun, som hun trak proppen af. Lyden af væsken der bevægede sig afslørede at den ganske vist havde været åbnet før, og var mindre end halvt fuld.
Med rolig hånd hældte hun op i de to små tumle krus, og rakte det ene til Lance, før hun satte proppen tilbage på den gamle flaske, og stillede den fra sig under bænken.
"Maliks familie var aktive samlere, men resten blev solgt eller efterladt da vi rejste fra Rubinien" fortsatte hun, mens hun roligt kastede væsken rundt i det lilleglas. Det var sjældent Dhalia talte om sin afdøde mand, Malik, eller om sin fortid overhoved. Men det var svært ikke at tænke tilbage, når hun sad med hans minde i hånden, og en solstråle varmede hendes kind. Hun var heller ikke sikker på hvorfor hun åbnede op overfor Lance. Men der var noget ved hans vilde udseende og høje humør der altid havde gjort hende godt tilpas i hans selskab.

Væsken var en mørk gylden og havde en rig krydret duft. Smagen overraskede dog, for som den først rørte tungen var den mild og blød som honning. Denne sensation forsvandt dog hurtigt, som en stærkt krydret smag tog over og sparkede smagløgene igang. Eftersmagen var dog en af balance, varm men blød.
0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Hobbit
Nomineringsårsag:
“De to gamle hoveder er bare så søde og det var rart at have en venskabstråd mellem dem som let afsløre hvor dybt de faktisk holder af hinanden! I just love them <3”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12