Myrilla så lidt undrede på hans svar, han virkede nærmest ivrig over hans svar. Myr sagde dog intet, uanset ville hun ikke skabe en større scene for igen at møde ind på arbejde. Der var heldigvis ikke langt til hendes lille lejlighed. 

De kom til blå trædør hvor hun kort vendte sig om og smilede i hans retning ”Så er vi her” hvorefter hun gik ind ad døren. Dette var opgangen, Myrilla boede i stueetagen så de skulle ikke så langt op. Faktisk kun et få trin op også til højre. Hun fandt sin nøgle frem og låste op. Rummet var lyst fra de to vinduer hvor solens strålede svagt ind pga. de hvide blonde gardiner. I rummet befandt der sig en pejs, tæt ved den en træbalje til at gå i bad i. En slags drømmeseng. En dobbeltseng med stolper næsten op til loftet som førte til hver stolpe hvor der hang chiffon i nogle varme farver fra toppen og ned til gulvet, hvilket gjorde at rummet blev lidt mere opdelt. Dertil var der to stole og en lille reol. Udover det var der to yderligere døre, en til et lille køkken og det andet et das.

Myrilla vendte sig imod ”Tag venligst plads og vis mig knæet” sagde hun med blid stemme og så afventede på ham.

Der var vel ikke noget galt i at tage i mod lidt kvindelig charme. Denne aften havde Darko ingen planer, han havde ikke noget familie eller nære venner han stod til ansvar for, og han kunne gøre præcist hvad der passede ham. Det var nu også sådan at Darko havde det bedst, når der bare var nogen han kunne have det sjovt med og gøre som det passede ham.
Darko bed sig let I læben og vippede hovedet på skrå som han betragtede hende, der var intet bedre end at kigge på smukke kvinder, de var så yndefulde og fantastiske, og Darko prøvede altid at holde sig lidt diskret, selvom det var svært.

"Her er da ganske hyggeligt" sagde han og kiggede sig let omkring, Darko boede i en lille hytte hvor der ikke rigtigt var andet end en seng, så selv for ham var det her jo ganske fint.
Han gik hen til sengen og satte sig ned imens han løftede op i sine bukser så hun kunne se knæet, der var intet andet at se end et lille blåt mærke, men altså Darko brugte jo alt som en undskyldning for tiden.
han havde også bare brug for et outbreak fra den skygge han følte der hele tiden fulgte ham.

”Tak” svarede hun med et lille smil. Der var jo ikke meget, men det var også kun hende, resten af hendes familie boede væk herfra. Langt væk, nogle gange for langt. Myr savnede dem, men nød at være healer og udleve sin drømme og det var også det de ønskede for hende. 

Myrilla så ham sætte sig i hendes seng, det skar lidt i hende ikke fordi det var ham, men fordi det var der hun sov. Myr fik kort følelser fra dengang hun blev overfaldet, bundet i en seng ude af stand til at kunne røre sig, derfor foretrak hun at hendes seng var hendes. Hun kunne dog ikke få sig selv til at sige noget til ham Myr satte sig ned på knæ og kiggede på det, det så ikke så slemt ud. Måske det havde healet imellem tiden og det gjorde ondt indeni.

Myrilla lage sine hænder på knæet og roligt ville en varm fornemmelse komme i knæet som ville heale de skader han havde, imens lukkede hun sine øjne for at finde fokus og bevare sin indre ro samt at spare på kræfterne. Det ville være tydeligt for ham, at se hendes manglede energi, især at hun havde arbejdet så meget og ikke spist derefter. Efter nogle minutter ville varmen forsvinden hvorefter Myr fjernede sine hænder ”Nu skulle du ikke kunne mærke noget” svarede hun med tilfreds smil. Hun blev dog endnu siddende, hvorfor vidste hun ikke helt.

Darko ville gerne bilde sig selv ind at det ikke var hver dag han gik med en kvinde hjem - og altså ja, det var da heller ikke HVER dag - men han måtte indrømme at det skete var tid til anden. Han havde bare svært ved at stå for et sødt smil, flotte øjne og en pæn krop.
Darko mente da heller ikke selv at han var værst, ikke at han var højrøvet eller arrogant, faktisk var der en ret følsom fyr under det sorte hår, det var bare ikke en side af sig selv han var specielt glad for at vise frem til andre. I denne verden var man jo nødt til at beskytte sig selv så godt som overhovedet muligt.

"Er... Det dårligt at jeg sidder her?" spurgte han, som noget sagde at stemningen ikke var så god, og han lagde hovedet på skrå imens han betragtede hende, han ville virkeligt ønske han var bedre til det her engle halløj.
Darko afventede hende, det var ikke fordi et blåt mærke var det værste, men altså lidt pyller kunne man da altid være: "Ja, det mærkes fint" sagde han i et smil og lagde en hånd ovenpå hendes der endnu var på hans knæ. 

Myrilla følte sig i kort øjeblik som en åbenbog, da han spurgte om det var et dårligt sted at sidde for ham. Ubevidst bed hun kort i sin underlæbe og svarede ærligt ”Det er okay, det er øhm blot ja, jeg ser sengen som et intimt sted” hun så lidt ned i hendes trægulv, da den sidste del af sætningen var sagt. Igen dukkede hendes overfald frem. Hun havde haft så svært ved at finde ro i en seng, at nogle nætter så var det nemmere at sove i stolen eller på gulvet. Myrilla vidste godt at hun burde snakke med nogen om det, med hvem? Hendes familie nej – de ville lede efter ham. Venner havde hun ikke mange af, ikke nogen hun ville dele dette med.

Som Darko atter snakkede stoppede tanke strømmen hvorefter en venligt smil kom frem ”Det er jeg glad for at høre” Myrs øjne blev en anelse større, da han rørte ved hendes hånd, det gav nærmest et lille sæt i hende. Hun sagde intet, men forsætte med at snakke ”Er der andet jeg kan tilbyde? The, vand?” spurgte hun høfligt.