Gabe opfattede ansigtet, men det var som om at han ikke registrerede det. Hans hoved var for forvirret og han vidste ikke hvor han skulle gå fra her. Der var så mange ting han ikke vidste om sig selv åbenbart. Eller det vidste han jo godt, men at han var udødelig. Eller levede så lang tid. Det havde han ikke set komme. Han kunne dårligt få sig selv til at se på Cayden i øjeblikket. Nej. Han måtte bare væk.

Gabe var ikke stolt af det, som han drejede om, og så bare løb for døren. Han stoppede kun et øjeblik op for faktisk at åbne døren, før at han begyndte at løbe igen. Han tog bare en vilkårlig retning og han løb så hurtigt og så meget han kunne. Han skulle bare væk. Ud i mørket. Ud og finde ud af hvem han egentlig var.

//Out

Cayden så efter Gabe, da fyren besluttede sig for at stikke af. På trods af sit tilbud om at være her, hvis fyren skulle få behov for at stille ham flere spørgsmål, havde han ikke tænkt dig nogensinde at vende tilbage til stedet. Han regnede heller ikke med at Gabe nogensinde ville komme tilbage.

Han bestilte et glas vin til og forsøgte at glemme hvad der lige var sket, på trods af at han vidste, at lige så snart hans business her var slut, ville han tage hjem for at læse op på sin viden om engle.