”Jeg er sikker på at der er jeg kan byde på mere end blot mine kys” fastslog hun med et smil. Hun havde bestemt meget at byde på, hun anså sig selv som en begavet pige og han allerede set flere positive sider af hende, men håbede at hun kunne overraske ham med endnu mere. ”Lad os sidde” fik hun sagt og pegede hen på et af de få borde som var i salen. At stå op og spise, var ikke noget hun ville.
 
”Det glæder mig at hører at din rejse var det hele værd” det så også ud til at han nød at være tilstede ved ballet. ”Åh, De smigre mig, kære Valkan. Jeg er også glad for at have mødt Dem” hun smilede charmerende til ham, som hun fik sat sig overfor ham, og lod roligt sin interesse for maden stige. ”Af de få malerier jeg har set fra stedet, så er både bjerge og floderne smukke på hver sin års tid. Det må bestemt være noget specielt at komme tæt på” han næste ord fik selvfølgelig vakt en interesse i hende, for det var klart at hun gerne ville se så meget af landet som overhovedet muligt, selvom det måske ikke var muligt lige nu også selvom hun nok ikke hørte under sine forældres bestemmen mere, ”Det ville jeg meget gerne, det kunne være meget interessant at se en ny side af landet. Man kan da sige at din grund til at møde op er blevet fuldført” sagde hun med et blink, han var jo til ballet og han havde mødt hende, selvom han nok gerne ville møde flere, men lige nu holdt hun ham beskæftiget. ”Selvfølgelig har hovedstaden meget at byde på, men jeg ønsker bare at rejse og opleve det land jeg bor i, der sker helt sikkert så meget udenfor disse murer”

"Ja lad os" Det passede ham ganske godt, da at spise stående, er en yderst upraktisk løsning.

Han satte sig og begyndte så småt at spise. "Smiger de fortjener kære Agnes" han smilede atter en gang charmerende til hende. 
Hendes interesse var tydelig at spore, da han nævnte at hun kunne se det med hendes egne øjne. "Det ville være mig en glæde at vise dem dele af Azurien, hvis de skulle komme dertil" Hans smil blev en tand bredere. "Jeg er ganske tilfreds med jeg drog hertil, og især for det nuværende selskab" Han blinkede sigende til hende. Hans interesse i maden var næsten ikke at spore. Langt størstedelen af hans engagerment lå i hans samtale med hende. Hvem kan i sandhed sammenligne mad med godt selskab? 
Valkar talte atter med rolig stemme "Hvilke dele af hovedstaden syntes de om kære frøken?" Han var sikker på at der måtte være noget af hovedstaden hun fandt spændende, eller var hendes sind blot fyldt med tanker om eventyr?
"Jeg tænkte, hvis de ønsker det, at jeg kunne eskortere dem til Azurien på et tidspunkt?" Han smilte venligt, dette ville nok fange den kære frøkens interesse, ihvertfald hvis han havde læst hende rigtigt. 

”Jeg tror bare at smigren ligger dem nemt, kære. Ikke at det er en skidt ting, jeg sluger det råt” sagde hun med en blinken til ham, og lod lidt mad glide ind mellem de røde og bløde læber og lod sit blik hvile på hans attraktive udseende. ”Hvis mine veje fører mig til Azurien en dag, vil jeg uden tvivl spørge efter Dem, som det første, Valkan. Jeg ville hvert fald få brug for en god guide i de bjerge” svarede hun ham med et nydeligt smil. Alt hans smigeren smittede selvfølgelig af på hende, og hvis hun ikke havde taget rødt på kinderne ville de uden tvivl blive røde af en anden ting, men denne rødmen blev småt gemt væk. ”Deres nuværende selskab er uovertruffen” sagde hun med et grin, ”Det hele er gengældt, jeg nyder mit nye bekendskab” hun smilede over hans blik, og kunne godt fornemme at hun fik mere af hans opmærksomhed en maden gjorde, hvilket bestemt ikke gjorde noget for hendes skyld. 

Det var egentligt et ret godt spørgsmål, det havde hun ikke rigtig tænkt overfør, men en gang skulle være den første. ”Det er egentligt et godt spørgsmål, Valkan” hun kom med et lille grin, ”Efter krigen for få år siden, er de store opbygninger måske ikke helt færdige. Men de gamle kirker, de gamle bydele. Hele byens gamle historie” svarede hun til sidst, ”Teateret er heller ikke skidt. Jeg kender en af skuespillerne, og hendes far købte stedet efter krigen og har bygget det op. De kan komme med en dag?” så kunne han se hvilke dele af byen som hun nød at bruge tid på.
”Eskortere, det lyder så farligt” sagde hun med et lille grin, ”Som om at De var ridderen og deres job var at passe på skønjomfruen” hun grinede kort, ”Men det vil selvfølgelig være en glæde fra min side, hvis tiden og stedet kunne komme dertil”

"Smiger kommer naturligt når den rette inspiration er tilstede" han smillede med et halv smøret smil, lige i dette tilfælde var det ganske sandt. Han lod sig kort betage af hende henrivende læber, et kys mere ville han ikke have noget imod. "Det ville være mig en glæde" han havde svært ved ikke at blive en smule betaget af hendes smil, han var dog sikker på at hendes kindrødt skjulte en rødmen, men ak kun guderne kunne sige det i sandhed. "Det lader til at smiger også kommer let til dem Angnes" han lo let. Smiger var trods alt en af de ting han nød mest. 
Valkar hævede sit glas. "En skål for nye bekendtskaber" han drak kort af sit glas og smilede til hende.

Han nikkede mens hun fortalte "Det lyder vældig interessant, de har en interesse for historie?" Valkar drak atter af sit glas, hans øjne lyste op da den kære frøken nævnte teateret "Det ville være mig en glæde at ledsage dem til et stykke" sagde han med kun let skjult iver i stemmen, teater var en af de ting han følte størst afsavn efter, især det kunst og samspil der lå deri.  
"Vejene kan være farlige, banditter og lignende de ved" Han blinkede til hende "Jeg er sikker på at de ville gøre det fortrinligt i rollen som skønjomfru i nød" skønheds elementet var i hvert korrekt.
"Måske det var noget vi skulle forsøge at arrangere i fremtiden?" Han smilede og lænede sig en smule frem.

”Det kan du selvfølgelig have ret i, inspirationen er stærk lige nu” han havde helt ret i sine ord, når inspirationen var der, så var det bestemt lettere at smide rundt med de flirtende og søde ord, men det var kun glædeligt. Hun lod sin hånd glide igennem det mørke og korte år, og spillede lidt med sit udseende, ”Bestemt. Jeg har det lidt lige so dig, og lige nu ser jeg ingen grund til ikke at charmere og smigre en mand som Dem, Valkar” hun kiggede roligt over på ham og lod et smil brede sig på de røde læber. Lige nu havde de en stærk connection mellem hinanden, og hun regnede med at han nød smigen lige så meget som hun gjorde, det lød og så hvert fald sådan ud. Agnes løftede sit glas sammen med ham og skålede sammen med ham, ”Skål for dejligt selskab” hun smilede roligt og lod glasset ramme hendes læber og drak roligt af glasset.
 
”Tja, det kan man godt sige. Jeg synes det er interessant at vide og læse om historie, og hvad der har udspillet sig igennem landets leve tid. Men det er kommet meget let til mig, mine forældre ønskede at jeg fik en god opdragelse og en god skole gang, hvilket resulterede i hjemme undervisning, og her var historie nok det der optog min tid mest” svarede hun ham roligt, og fortalte måske lidt mere end nødvendigt, men på et eller andet tidspunkt skulle de jo lære hinanden at kende. ”Det jeg glad for, det kunne bestemt være hyggeligt. De er dygtige derinde, og vil helt sikkert kunne overraske Dem positivt, Valkar” de var dygtige, og Agnes havde set utrolig mange gode stykker derinde, ”Jeg synes bestemt vi skulle gøre dette en dag” sagde hun roligt, og smagte lidt mere af vinen, som hun nærmede sig enden på sin mad.
”Nu må De heller ikke undervudere mig, kære” sagde hun med et lille grin og et kækt smil, hun vidste godt at han ikke mente det på den måde, men hun var også klar over at hun sagtens kunne drille ham, ”Er De min prins, så?” sagde hun med et roligt blink, det havde hun måske ikke noget imod, ”Hvis det passer ind i vore planer tidsmæssigt, så kunne jeg godt overtales. ” hun tømte sit glas, som hun tømte sin tallerken, ”Nu hvor De kommer så langvejs fra, hvor overnatter De? På kroen eller her på slottet?”

 

"Det glæder mig at hører" han smilede varmt til hende, det var ganske godt at hun følte sig inspireret af hans selskab, det var lige som det skulle være.
Han grinede "Forsæt endelig, det er en fryd at se dem arbejde med ord" hun var skam dygtig så meget var sikker, og han så sandelig frem til at se hvad hun ellers ville komme på.

Valkar lyttede og nikkede undervejs "Ah jeg ser, jeg har selv altid fundet det interessant, at det er de sejrende der skriver historien" det var en sadhed der er svær at komme udenom, da de besejrede og døde sjældent havde mange indsigelser.
"Jeg vil se frem til det i så fald, vil de så vælge et stykke vi skulle se?" han drak selv det sidste af sit glas, vinen var kommet indenbords hurtigere end han først havde forventet. Det lod til at hende smigren havde distraheret ham mere end han først havde opdaget.
"Det ville være en synd at undervurdere dem min kære" han smilede ligeledes kækt til hende. "Kun hvis de ønsker det, men så igen jeg nyder at opfylde den slags ønsker" sagde han med et glimt i øjet.
"Jeg overnatter dog kun på kroen, jeg er dog ikke blevet tilbudt indlogering på slottet" han så eftertænksom ud et øjeblik "Har de måske et sted de vil foreslå at jeg skulle tilbringe natten?" Spurgte han med et kækt smil.

"Det er bestemt også interessant når de sejrende skrivee historie, men nu er det ej kun krigshistorier som interessere mig, men al salgs. Byens bygningee, familier, ja nærmest alt" sagde hun med et roligt smil, selvfølgelig vae det næsten krigene som havde opbygget denne by, men der var så meget mere end bare dem, alle havde noget at i byens opbygning og forming.
"Jeg ville have nemt ved at finde et stykke, nu opfører de måske kun et enkelt på grund af manglende skuespillere, men det sjove er måske at opleve er som man endnu ikke har set eller kender til" hun tog endnu et glas vin da en tjener kom forbi, og skulle nu i gang med det 3, hvilket nok ville sætte små spor.

"Det lød blot som en undervurdering af min handlingskraft, ikke at jeg ikke vil sætte pris på Deres selskab under en sådan rejse, selvfølgelig vil jeg det" hun kom med et drillende blik, samt grin inden hun fattede glasset drak endnu en gang fra og smilede rolig, "Det kommer selvfølgelig an på hvordan du vil befinde Dem i denne rolle," sagde hun med et kort grin, og drillede ham endnu en gang.
"Nu ved jeg slet ikke om det er muligt, at blive indlogeret på slottet. Det har jeg dog altid haft en kærkommen lyst til. Prøv og forstil Dem de værelser de måtte havde, værelser i guld og med eget kar og en fantastisk seng" måske var noget af det noget hun havde hjemme, men selvfølgelig var dette her en drøm.
Agnes kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis, godt nok var hun åben og lige til, men hun var stadig en adelspige, og hun forstod udemærket hans åbne spørgsmål. "Hvis De ikke har fået tilbudt at blive indlogeret på slotte , er kroen selvfølgelig et fortrukkent valg, selvom jeg endnu aldrig har sat mine ben for stedet" hun skulle bestemt lærer ham bedre at kende, og bruge mere tid på ham, før hans ønsker ville gå i opfyldelse, selvom de var interessante. Måske ville kroen heller ikke være passende, for den slags, for en kvinde som hende, men måske hellere et af slottets værelser.

"Det ganske sandt, men de sejrende kan ligeledes være almene borgere. Jeg tænker dog at de er en snak til en anden gang?" Han smilede venligt til hende, at diskutere denne slags emner var noget Valkar nød, men et bal virkede ikke just som det mest passende, og han ville nødigt miste den unge frøkens opmærksomhed.
"Har de nogle typer af stykker de fortrækker frem for andre?, men de har ganske ret, det er mere spændende at opleve nye oplevelser"  Han smilede, forhåbentligt havde hun det på samme måde.

"Alt forladt"  Han smilede atter en gang og fik roligt tømt det sidste af sit glas.
"Det tænker jeg kunne være ganske morsomt" at spille prins var blot en rolle som så mange andre.
"En skøn tanke, måske med vævede væg tæpper, der fortæller dele af borgens historie?" Det ville være spændende at se, dog ville der nok gå længe før ville få set et af de værelser. 
"De har så evigt ret, har de nogen idé om hvordan stedet er?" fniset var på sin vis et godt tegn, hun havde aflæst det underliggende spørgsmål. Dog havde han håbet på et gæsteværelse hos en adels familie, frem for et værelse på en kro.

"De har bestemt ret i, at den almene borger kan være en helt, som alle andre. Men jo, samtalen er nok bedst at gemme til en anden gang. Så har vi en samtale at tage hul på " sagde hun med et lille grin, og tog en tår af den røde vin. Han havde ret i at samtalen nok passede bedre til et andet tidspunkt, til et bal var det måske ikke passende, som så meget andet. Men det var skam et interessant emne at tage op, og mon ikke de ville finde tid til dette.
"Ikke som sådan. Romantik, krig, sorg. Det har ingen betydning, alt ville kunne skabe en interesse hos mig, det er kunsten og arbejdet som bærer historien og jeg ved at de er dygtige" kommenterede hun roligt, historien og genren var ubetydelig, eller selvfølgelig ikke helt, noget var jo mere spændende end andet, men hun vår ganske åben.

"Ingen skade sket" sagde hun drillende og blinkede til ham, det havde jo været ment som sjov.
"Det ville være fantastisk, intet mindre. Jeg kan forstille mig det hele for mig. Jeg ville elske det" sagde hun med en glæde og et håb i både øjne og stemme. "Jeg ved hvor stedet er. Men er det ikke for tidligt at trække sig tilbage, kære Valkan?" sagde hun med endnu et grin og et smil. Hun ville gerne vise ham det, men det var for tidligt.
"Er De eventyrlysten?" hun kiggede nysgerrigt på ham, "Måske behøver vi ikke gå så langt for et værelse " tanken om at overnatte i et slots værelse var stærk, og hvis nogen var eventyrlysten, så var det Agens. Hun ville ligge i karret med de gyldne løvefødder og ligge i det dyre sengetøj, nærmest silke.

"Glimrende, jeg vil se frem til den samtale" sagde han venligt, historier havde altid fascineret ham, men det begyndte for alvor efter at han prøvede finde ud af hvad hans egen historie var. "Ah, så de følelser stykkerne vækker er det der drager deres sjæl, og knap så meget selve indholdet?" Sagde han afslappet og sendte hende et kort kort blink. Personligt mente han at udførelsen ofte var vigtigere end selve handlingen, men hvem holder ikke af historier om helte?

"Det er jeg sikker på at de ville min kære"  At vise hende sådan et sted, var syn han ville nyde at se.
"Jo ganske vist, jeg var blot nysgerrig om de viste noget om stedet" han samlede et glas vin op fra en af tjener og drak en tår af det. Det ville i sandhed være for tidligt at trække sig tilbage, der var stadig mere morskab at få ud af den unge frøkens selskab, samt der var flere han håbede at falde i snak med inden natten var omme.

"Med dem? Altid, det kunne være at vi skulle gå os en kort tur?" Sagde han muntert. At undersøge slottet med hende ville være yderst underholdende, og at kunne tale med hende alene ville ligeledes interessant, samt hvem ved hvad der ellers kunne ske?

”Det er en helhed af skuespillet, historien og stykket selvfølgelig. Men har måske altid en favorit genre af stykker og historier, men jeg er altid åben overfor de stykker som kommer og af og til så kan man aldrig vide hvilket stykke man går ind til. Det er altid spændende” sagde hun roligt med sit velkendte smil, ”Så hvis du en dag har tid til, sådan et stykke, så tag med mig og oplev noget nyt” hun vidste han var klar på dette, det stod klart for hende. Lige nu, var hun sikker på at hun kunne få Valkar til at følge hende, næsten overalt. ”Det ville hvert fald være en stor glæde, kære” udtrykte hun bestemt.
 
”Hvad var Deres beskæftigelse, tilbage i Azurien?” spurgte hun roligt, han var fin i tøjet og hans skønhed var ligeså, så hun kunne ikke afgøre hvad hans job var, eller om han var adelig eller andet, ligesom hende. ”Deres nysgerrighed er helt okay. Jeg ved skam hvor stedet er, og jeg vil glædeligt vise Dem stedet kære” sagde hun med et smil. Ikke at hun havde været på stedet før, så vidste hun hvor det lå og kunne nemt vise ham stedet og skaffe ham et værelse, hvis han endnu ikke havde fået et. Hans selskab ville hun bestemt også gerne blive ved med at nyde, også selvom hun måske vidste hvor det ville føre hen. Men var det en dårlig ting?
”Med mig ja” sagde hun roligt med et lille grin, ”De foretrækker måske et andet selskab?” hun blinkede til ham og kendte svaret på hendes spørgsmål, men det skulle også ses som et lille dril. ”Måske skulle vi? Jeg føler at det ville være passende, hvis slottet her tilbød os et gæsteværelse i de private gemakker” hendes tanker om sådan et værelse, var ikke til at slå ud. ”Kan De dirke låse op?” sagde hun med et kækt smil, hun var ikke altid så fin inden i, som hendes ydre var.
 
Hun rejste sig derefter fra stolen og drak ud af sin vin. De mange glas, havde måske givet hende en lille påvirkning, men ikke mere en at det kildrede lidt. ”Kom, min kære” sagde hun og tog hans hånd og fik ham op ad stolen og gik derefter ned igennem menneske mængden, ud mod den store hall.

 

Han sad og nikkede imens hun forklarede "Det tænker jeg at vi godt kan aftale" sagde han med et smil."Det ville synd at fratage dem glæden af mit selskab" svarede han hende kækt.

"Ikke noget synderlidt spændende, for tiden er jeg omrejsende handelsmand. Det kommer sig af et væddemål jeg har indgået" sagde han lidt fraværende, imens han viftede lidt henkastet med den ene hånd. "Jeg tænker dog at det er en historie til en anden gang" det var ikke lige det han tænkte at bruge sin aften på at forklare, den kunne bruges på langt mere spændende ting.

"Ah glimrende! det ville være en skam hvis jeg for vild undervejs" Svarede han muntert, den del af hovedstaden havde han ikke behov for at bruge mere tid i end højst nødvendigt.

Han lo ganske kort "Jeg er ganske tilfreds i det nuværende selskab" han smilte og blinkede til hende.
"Jamen lad os se om vi kan finde os sådan et!" han rejste sig fra sin stol, og tog imod hendes hånd "Jeg kan mangt og meget, men det kan jeg dog ikke" Hvis den slags var nødvendigt havde han folk til det, det var dog ikke ofte at det var tilfældet.

"Jamen lad os" Sammen gik de på jagt efter et af de føromtalte værelser.

”Ikke noget synderligt spændende? Det lyder ellers sådan” sagde hun roligt og kiggede over på ham, som hun kørte vinen rundt i det fine vinglas. Der var ingen tvivl om, at hun gerne ville gerne ville vide mere om ham og om dette væddemål, men dette var åbenbart ikke noget som han havde den største interesse i at fortælle, ”Det er så i orden, bare jeg får den en dag” sagde hun smilende og kom med et lille grin. Han var jo en spændende person, ingen tvivl.
 
”Hvis min plan ikke slår fejl, så var planen at vi ikke skulle sove på kroen eller nede i byen” sagde hun drillende, og mon ikke han var parat til at lade kroen slippe for et værelse på slottet? Selvom han nok også havde haft tanken om et værelse i det ædle hjem, som hun var en del af. ”Jeg nyder skam også selskabet, det bliver kun bedre!” sagde hun bestemt og smilende. Hun skulle ikke bruge længe for at få ham væk fra bordet, og tog imod hendes hånd og lod sig føre afsted. ”Det tænker jeg nok vi skal finde ud af, hvis døren altså er låst” hun håbede ikke de ville komme dertil, hun havde engang dirker en lås op, men det var hendes egen en gang hun havde fået stuearrest, pga. hendes eventyrlyst og vilde personlighed, om af og til kiggede frem.

Hall’en var enorm og tom. Folk var jo i balsalen og derfor kunne de jo egentligt snige sig rundt som de havde lyst til. Hurtigt strøg hun op ad trapperne. Hun havde ingen idé om hvor de skulle hen, men mon ikke de ville finde ud af det, så snart de var på toppen, dog kun på første sal. Trapperne førte længere op, men de stoppede op her. ”Så er det jo bare at finde den rigtige vej” sagde hun grinende og åbnede en dør, som førte ind til en lang gang og der var et par døre på hver side af gangen. ”Var de så nemme at finde?” spurgte hun nysgerrigt og gik hen mod en af dørerne. Ikke den første. 

"Bare rolig min kære, den historie skal du nok få en dag" sagde han med et smil, et løfte er et løfte, så hun skal nok få det af vide. Stedet og tiden, var dog ikke gunstige for den slags i dette øjeblik.

"Ganske sandt, lad os se hvordan det går med planen" sagde med et smil. Det tydede på at den unge frøken ikke var villig til at give helt slip på ham endnu. Hvilket passede ham ganske fint, hendes selskab var ganske interessant.  Han lod sig føre af hende, siden at det trods alt var hendes plan.

De tomme gange var ganske stille, udover ekkoet fra festen i balsalen. Han gjorde sit for at forsøge at holde trit med hende, men det lod til at det ikke var første gang at hun havde sneget sig igennem tomme gange. Om det mon var fordi at hun var øvet i at finde en bid til at stille midnattens sult, eller på grund af mere lyssky årsager var han dog i tvivl om. Et mysterium der kunne løses senere.
"Ganske sandt" svarede han alt imens at han grinede ganske kort, han fulgte hende gennem døren, som han lukkede stille bag sig.
"Måske, men vi bør nok lytte om der er andre tilstede" Svarede han hende stille. Han listede med hende, og lagde øret mod døren for at forsøge at lytte om der var nogen på den anden side.

Agnes grinede kort med sit lyse grin og kiggede over på Valkar som han lagde øret mod døren. Hun gjorde det samme, hun ventede ivrigt og efter kort tid besluttede hun at der ikke var nogen bag døren. Hun trådte et skridt væk, og trak lidt i ham for at få ham væk fra døren, hvor efter hun lagde hånden på dørhåndtaget og tog stille i det. Utroligt nok fik de ikke brug for en som havde styr på det med at dirke låse op. Døren åbnede langsomt op, da hun trak i den.
Hun grinede igen til ham og smuttede inden for, og så ham følge med henover skulderen. Hun lukkede døren bag dem, og lod nøglen som sad indvendig dreje om og låste døren bag dem. ”Kroen bliver ikke nødvendig i nat” sagde hun smilende og sendte et grin afsted, ”Vi må bare håbe at vi ikke er de eneste som har valgt dette rum i nat” sagde hun så og begyndte at gå lidt rundt.
 
Værelset var stort og farverigt. Op da den ene væg stod den store dobbeltseng med, sådan en seng havde hun ikke set længe. Den var større end den hun havde derhjemme. Det var sådan en med stolper i hvert hjørne, som forsatte op i et tag hen over sengen. Hvorfor havde hun aldrig forstået, men det var flot. På væggene hang billeder af personer, landskaber og sikkert slottets historie som de havde talt om. Gulvet var belægget med et flot tæppe, som bredte sig ud over hele rummet. Værelset vendte ud mod den store have, en fantastisk ud sigt, flot og romantisk, selv på dette tidspunkt hvor mørket havde lagt sig. ”Det er længe siden jeg har set et så flot værelse” sagde hun roligt og kiggede over på ham. Hun gik over i den anden side og åbnede langsomt, den dør som hun regnede med ville føre ud på badeværelset, og her havde hun ret. Et badeværelse belagt med klinker og guld, moderne og med et trækar stående i det ene hjørne. Om det var mening der skulle bo nogle herinde, var ikke til at sige, men der stod et par spande med rygende vand. Agnes smilede ved synet og vidste hvad aftenen skulle bruges på. ”Hvad synes du om vores værelse?” sagde hun grinende.

Til hans store overraskelse var der ingen inde i værelset, ligeledes overraskede det ham at værelset ej heller var aflåst, noget han noterede til senere besøg på slottet. Det var dog en skam, det ville have været spændende om den unge frøken ville have kunnet dirke låsen op "Det lader det ikke til" han smilede bredt "Sandt, det ville være en skam hvis at der kom nogen, og insisterede på at forstyrre os" sagde han og så rummet an.

Stilen i rummet var anderledes end han havde ventet, det virkede lidt rodet og der var mange af de forskellige elementer der i hans øjne ikke passede sammen. Dog var kvaliteten i top, hvilket han ikke kunne andet end anderkende.  De mange malerier der fortalte slottets historie, eller ihvertfald den del af historien de ønskede at huske, var dog ganske nydelige. "Jeg finder dog at det blegner i forhold til kvinden i det" Sagde han med et kækt smil. Han fulgte hende med øjnene i hendes færd ud i det tilstødende værelse og de rygende spande. "Jeg synes ganske godt om det, desværre har karret ingen gyldne løve fødder, men jeg håber at det går an?" sagde han med et kort grin, gad vide om hun stadig ønskede sit bad? Tiden var inde til at finde ud af det.
"Agnes min kære, sig mig hvad er det dit hjerte begærer?" Sagde han roligt, men dog stadig forførende. Det var noget tid siden at han havde brugt hans evne, men at få hende til at fortælle hvad hun ønsker sig i sit inderste, ville nok ikke tage ham lang tid. Han var ganske sikker på, at hun allerede ønskede at dele det med ham.

”Det ville bestemt være ærgerligt hvis nogen forstyrrede vores nat “ sagde hun med et lille grln, efterfulgt at de velkendte røde og bløde smil. Det virkede dog ikke helt til at han var lige så imponeret over værelset som hun var. Ikke hvis man tog det efter hans udtryk, hun fandt det dog behageligt og ganske romantisk, og passende til deres første nat sammen.

” Valkan dog, Dem og Deres smigren “ sagde hun roligt og gik over mod ham, ”Men tak“ sagde hun og kiggede på ham, som hun fangede et kys fra den unge herre.
” Det ville være ærgerligt, hvis du ikke brød dig om det, men måske ville kroværelser bare mere være dig, “ lød det fra hende drillende.
Hun blev næsten tryllebundet af hans næste ord, normalt ville en kvinde som hende aldrig sige hvad sit hjerte begærede, sådan direkte og ikke til en mand, men her følte hun at det var et svar hun måtte svare på, ” Min krop er ren og uberørt, lige nu begære mit hjerte et bad og en nat med demd “ hun afsluttede med et kækt og charmerende smil og tog derefter fat i hans hånd, og tog ham med ud på badeværelset. I mens han fyldte badet med det varme vand, sørgede hun for at fylde de urter, olier og sæber i som skulle til. Måske havde han tryllebundet hende, men hun følte hun kunne det samme. Hun trådte væk fra karret og stod overfor ham, og med rolige bevægelser fik hun den tæt siddende kjole til at falde på gulvet og afslørede hendes nøgne krop, hvor efter hun trådte upåvirket af varmen, op i vandet og satte sig ned. ”Kommer De?  “

Deres læber mødtes atter i et kys, hendes læber var stadig bløde.Han smilede, den unge frøken var ganske dygtig til at kysse.
"Jeg er sikker på, at jeg vil fortække at være her"

Det var ganske spændende at se hende nærmest trælbunden af hans ord. Hendes svar var på sin vis ikke overraskende, det var ikke første gang at hans persona havde haft den effekt på unge kvinder. Dog var det ikke ofte at de nævnte, at de ville have ham som deres første. Det var dog en gave som han var ganske villig til at give.
"To ting, det vil glæde mig at hjælpe dem med" Han smilede kækt til hende og fulgte hende ud på badeværelset. Normalt var han ikke meget for selv at skulle fylde et kar, men i dette tilfælde gjorde han en undtagelse. 
Han fulgte hende med øjnene som at hendes kjole faldt, og han smilede bredt og nød synet af hende.
"Med glæde" med en let skjult iver afklædte han sig sine klæder. 
Hans krop var veltrænet, dog var hans brystkasse arret. De mest i øjnefaldende var to trekantede ar over hans hjerte, som om at noget havde gennembordet hans brystkasse på et tidspunkt. Han smilede og satte sig i karet med hende.
"Skal jeg massere deres skuldre en smule?"

Hun kunne ikke lade være med at være påvirket af aftenen, situationen og ikke mindst ham som stod foran hende. Kysset havde endnu en gang været fantastisk, som de havde stået længe og nydt hinandens læber. ”Jeg er glad for at De vil hjælpe” sagde hun med et kækt smil og kiggede på ham, og tog hende med sig. Normalt havde hun selvfølgelig folk til at klargøre sine bade, det havde hun så også denne aften, men hun kunne godt se at han måske heller ikke var helt tilfreds med dette, han havde helt sikkert også selv folk til at gøre dette. Duften fra badet fyldte hurtigt lokalet, sammen med varmen fra vandet. Det var bestemt behageligt, og kun med til at gøre stemningen bedre. 

Hun kiggede stift på ham med hendes charmerende og kække smil på læberne, som hendes kjole faldt. Hun kunne se hvordan han nød det, og det havde hun da bestemt også håbet, alt andet ville være en skuffelse. Men hun var en flot, lille og ung kvinde. Attraktiv og tiltrækkende, hvis man skulle spørge hende selv. Hun skubbede sig ned i enden og kiggede på ham, som han takkede ja til tilbuddet. Hans krop var veltrænet og han var bestemt heller ikke skuffende at se på. ”Ikke dumt” sagde hun med et lille grin, som han nærmede sig og trådte ned i vandet. Arret var ikke noget hun sagde noget til, alle havde et eller andet og det var med til at give karakter og gøre en person til det de var. ”Gerne” sagde hun med et smil, vente sig om og skubbede sig ind mellem hans ben, som måtte spredes for at have plads til hende. Tirrende lod hun hendes hånd glide op ad hans inderlår og nærmede sig hans underliv, men fjernede den drillende. ”Det vil jeg nyde, kære”Hun kunne ikke lade være med at være påvirket af aftenen, situationen og ikke mindst ham som stod foran hende. Kysset havde endnu en gang været fantastisk, som de havde stået længe og nydt hinandens læber. ”Jeg er glad for at De vil hjælpe” sagde hun med et kækt smil og kiggede på ham, og tog hende med sig. Normalt havde hun selvfølgelig folk til at klargøre sine bade, det havde hun så også denne aften, men hun kunne godt se at han måske heller ikke var helt tilfreds med dette, han havde helt sikkert også selv folk til at gøre dette. Duften fra badet fyldte hurtigt lokalet, sammen med varmen fra vandet. Det var bestemt behageligt, og kun med til at gøre stemningen bedre.

Hun kiggede stift på ham med hendes charmerende og kække smil på læberne, som hendes kjole faldt. Hun kunne se hvordan han nød det, og det havde hun da bestemt også håbet, alt andet ville være en skuffelse. Men hun var en flot, lille og ung kvinde. Attraktiv og tiltrækkende, hvis man skulle spørge hende selv. Hun skubbede sig ned i enden og kiggede på ham, som han takkede ja til tilbuddet. Hans krop var veltrænet og han var bestemt heller ikke skuffende at se på. ”Ikke dumt” sagde hun med et lille grin, som han nærmede sig og trådte ned i vandet. Arret var ikke noget hun sagde noget til, alle havde et eller andet og det var med til at give karakter og gøre en person til det de var. ”Gerne” sagde hun med et smil, vente sig om og skubbede sig ind mellem hans ben, som måtte spredes for at have plads til hende. Tirrende lod hun hendes hånd glide op ad hans inderlår og nærmede sig hans underliv, men fjernede den drillende. ”Det vil jeg nyde, kære” 

Aftnen havde udfoldet sig bedre end han havde ventet, og han kunne ikke andet end nyde hvor at den var på vej hen. Kys fra skønjomfruer var altid en fryd at indfange. Duften af badet med dets olier og urter fordelte sig i luften, en ganske behagelig duft der var yderst afslappende. 

Valkar kunne ikke andet end smile over hendes kommentar, og nikkede anderkendende til hende, det passede ham glimrende at hun påskyndte hans udseende, og ligeledes at der ikke var spørgsmål om hvor at hans ar var kommet fra. 
Valkar lod et nydelsens suk slippe,  imens at han gled ned i det dampende vand. Hans krop var mere udkørt end han havde forventet af hans rejse.  
Han lod hans glinsende olierede hænder blidt masserede hendes skuldre, alt i mens at hendes hånd gled op af hans inderlår "Min kære, hvis dine hænder er eventyrlystne så hold endelig ikke tilbage" sagde han med et kækt smil. Han lænede sig ind for at kysse hendes hals, alt imens at hans ene hånd blidt udforskede hendes ryg. Øjeblikket skulle føles intimt, så han gjorde sit for at være nænsom, hans nye blomst skulle nødig lide overlast, der var meget han ville med den endnu.