Det chokerede hende lidt at de havde leget med ægte sværd, nu havde hendes familie ikke råd til den slags, men selv hvis de havde haft, så ville det ikke være noget som hun forventede man lod børn lege med, eller sådan mente hun vidst det var for mennesker. Dog nikkede hun bare forstående, det var vel hvad der kunne ske, hun ville hellere svare på det andet spørgsmål, noget hun kunne svare på med ærlighed. "Det må de mægtig gerne, hvis De har lyst til det, og jeg ikke går for langsomt." Hun sendte ham et lille fnis, han havde trods alt hove og noget pels, hun var en lille pige med en hud der hurtigt blev frossen, hun var vant til det, men det gjorde også ofte, at hun gik langsommere grundet stivhed. 

"Hvis ikke det er til for megen besvær?" Spurgte hun lidt forlegent, det ville helt sikkert gøre turen til hovedstaden en del hurtigere og hun ville ikke få høvl for og komme for sent tilbage, der var ingen tvivl om det var en god idé, men det krævede jo også at det passede Joban fint og ikke generede ham at have den unge Marga på ryggen.

Margareta tog glædeligt fast om sine ting og rettede sig imod ham. "Det vil kun være mig en ære, det er jo en pæn bid vej." Hun fik hurtigt samlet sig sammen, for så ville det være godt at komme afsted.

//OOG: Jeg vælger at afslutte emnet, da det har kørt længe og er gået lidt død, jeg er frisk på et nyt hvis det er.//