Fir sukkede dybt og længselsfuldt, da Fabian slap hendes hals og hun strøg ubevidst et par fingre over mærket, som hun håbede sad hvor det ville kunne ses ligegyldigt hvilken kjole hun tog på. Det tilfredsstillede hende umådeligt, og tanken om Richards vrede var næsten lige så meget værd, som hvor blød i knæene Fabian havde gjort hende imens han lavede det.

"Jeg vil gerne have.. at du bærer mig op i sengen, og ser mig i øjnene, imens vi har sex," sagde hun lavmælt, hendes blik vendt mod gulvet og hendes lange hår hængende som gardiner om hendes ansigt, der var blevet helt rødt. Hun havde aldrig bedt nogen i sit liv om noget lignende, og øjeblikket efter skubbede hun sit ansigt op mod Fabians muskuløse overarm og kyssede den, inden hun så op på ham med et spørgende blik.

Oprindeligt ville hun gerne have haft ham til at tage hende op imod væggen, så det virkelig kunne høres igennem hele huset, hvad de havde gang i, men Fabian havde vist sig at overvinde hendes hjerte fuldstændig på ganske kort tid, og nu ville hun pludselig gerne have noget romantisk og langsomt, hvor han kunne se hende som hun var, og måske kurere hende for den konstante følelse hun havde af at ingen så hende.

Fabian var lydig som en hund, noget han ikke ville have gjort hvis man mødte ham på gaden uden at betale, men Fir. Fir betalte ham godt, så han ville give hende præcist hvad hun ønskede.
Han tog fat i hende med sine stærke arme, og bar hende ligeså blidt over på sengen, aldrig tog han øjnene var hende, ikke hendes krop, men hendes ansigt og øjne. Han gjorde hvad han kunne for at lade som om hun virkelig var den eneste ene for ham.

//Black out

Fabian var intet mindre end fantastisk til sit job. På trods af de krystaller Fir allerede havde fundet frem, og den viden hun havde om at Fabian skulle betales, og at hun kun var endnu en kunde, følte hun sig fuldstændig elsket. Lige så god som hun var til at lyve, var hun også til at se igennem med løgne, men Fabians evner overgik selv hendes. Hun troede på ham. Hun havde alle beviserne for, at han bare ville betales, men natten igennem troede hun på at han elskede hende. Det føltes godt, bedre end noget andet Fir længe havde prøvet, og hun holdt også på ham så længe som muligt, lovende at han ville blive betalt alt hvad hun skyldte ham.

Først morgenen efter fik hun fornemmelsen af at hun snart skulle smide ham ud. Hendes mand ville komme hjem om nogle timer og det ville ikke gå godt for Fabian, hvis han fandt ham her, i sengen med hende. Hun kyssede hans skulder og strøg en hånd igennem hans hår.
"Du er nødt til at gå, inden min mand kommer," sagde hun lavmælt, uvillig til at slippe ham. "Du kan tage hvad jeg skylder dig," sagde hun og slog ud imod kisten med krystaller. "Tag mere end hvad jeg skylder dig. Tag, hvad du er værd." Det var den største ros hun kunne give ham. 

Fabian nød for en gangs skyld at gøre det med mere ømhed. Visse dage var der bare mere fokus på det voldsomme og det mere.. Specielle. Det var en rar pause selv for en som Fabian som elskede de specielle ting. Og for en nat kunne han også forstille sig at de faktisk elskede hinanden. Ikke at det var noget der nogensinde ville kunne ske mellem de to af dem.

En let brummen kom fra ham, som Fir nævnte den næste morgen at det var ved at komme afsted. Hun havde en pointe, og han gav hende et langt saligt kys, før at han stod op for sengen og begyndte at klæde sig på. "Hvis du nogensinde har brug for det igen, så må du endelig tage kontakt," sagde han blidt, som han åbnede kisten og kiggede ned på krystallerne. Han havde lyst til at være grådig, men trods alting, tog han kun hvad han forlangte, og en lille bonus for sig selv. Drikke penge så om sige.

Fir vidste at hele natten og morgenen med havde været en løgn, men det var en løgn hun nød langt mere end virkeligheden, og da han kyssede hende, inden han stod op, vidste hun straks at det ikke ville være det sidste kys de delte.

"Vi ses snarere end du tror," lovede hun og stod med ham op af sengen. Hun tog en morgenkåbe i sort silke om sig og åbnede døren ud af soveværelset for ham. Han måtte selv finde ud derefter. Men da han kom til døren, stoppede hun ham alligevel og tog et sidste kys fra ham, inden han fik lov til at gå, og hun blev stående i døråbningen, hvor hun så drømmende efter ham, indtil han var ude af syne og en af hendes kammerpiger kom op med et stramt, dømmende blik. Fir smilede blot til hende og åbnede døren for hende, så hun kunne hjælpe hende i tøjet.