"I lige måde, og igen, mange tak for at have reddet mig," sagde hun, før at hun vendte sig om og begyndte ligeså stille at gå mod byen, som hun vidste hvor lå, dog ikke uden at vinke til Cyraneus en sidste gang.
Der var ikke rigtig nogen farer på den vej hun gik, men det tog lang tid. Længere tid end de burde i de fleste situationer. Selvom hendes ben ikke gjorde ligeså ondt som de plejede, måtte hun ofte tage hvil, som hun blev træt, især op af bakkerne, men til sidst kom hun dog frem, og blev mødt af store knus og bekymringer.