"Bare en smule" siger hun stille, stadig med øjnene skjult. Normalt ville hun aldrig sige nej til gratis drikkelse, men denne gang er det anderledes. Hun vil helst ikke snydes.

Villigt fulgte Anolicia med. Flere skub, eller slag, ville hun nødigt havde. Hendes ryg måtte garanteret være gul og blå.. Hvis man kunne se det fra hendes enorme mærke. Anolicia strittede dog tydeligt imod da hun skulle bukke sig. Hun vidste ikke engang hvem hun skulle gøre det for, og det var direkte ydmygende overfor hende. Hun var en fin frøken, velhavende og perfekt (som hun selv mente). Hvordan kunne nogen tillade sig at gøre sådan noget imod hende?! Hun kom ned og bukke, selvom det måske ikke var det mest elegante buk i historien..

"Jamen, hvem har vi her?"

Lyder en stemme bag Renatika, efterfulgt af Abby. Der kom næsten ikke nogen lysglimt denne gang.
Hurtigt trækker hun sit sværd og skære i Renatikas arm, hvorefter hun træder tilbage.

OOC: Håber det er okay hun kommer stormene xD

Nearyn skænker. han tager sit eget glas og læner sig tilbage. han nyder en tår og sætter glasset fra sig. "så. frk renatika. De spurgte hvorfor de var her? Årsagen er simpel og ligetil. Jeg har hørt om deres eskapader på havnen. Et ganske fremragende kast med den kniv i øvrig. Jeg er i en forretningsmæssig position der gør at jeg har brug for folk der kan udføre opgaver for mig med kort varsel. Jeg vil tilbyde dig en ansættelse hos mig. En storslået løn og et værelse i mit hjem. Han lader sin hånd løbe lidt rundt i rummet. Loungen er fyldt med kunstværker. Malerier og buster og vaser og smykker og deslige. Et af de største kundstværker herinde er et gigansk mahogni indretning langs den ene væg fyldt med krystalglas og karafler. alle papirfine og alligevel guldtrimmede. De er tydeligvis del af et sæt og ser så dyre ud at det gør ondt at se på.

Hun skutter sig lidt og ser rundt på det hele. Noget der inde gør hende utilpas. "Jeg.." begynder hun, men farer sammen på gulvet da hun bliver skåret i, og snurrer hurtigt rundt. Blodet begynder hurtigt at gøre et godt stykke af gulvet rødt. "Dig? Jeg.. du var død!" råber hun vantro.

Nearyn åbner øjenen i overraskelse og vantro. da han sekundet efter tordner. *aktivere dominans* "STÅ STILLE! RØR DIG IKKE. UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER! OG KAST IKKE MAGI!" til Abby. hans ansigt er forvredet i navneløst raseri (du har lige gjort noget rigtig FY! i hans bog). "og i andre. Lad hende være" Han rejser sig hårdt. Hans blik lover al verden ulykke.

Få mig ud herfra! Lød det i Nearyns hoved, med en skinger stemme. Efter samtalen havde hun regnet ud at det nok var Nearyn der var lederen her og den man skulle kontakte sig til. Sikke nogle fine fordele der var ved at kunne høre og sende tanker! Kort gjorder hun et kast med hovedet og nev sig så lidt i fingeren. Hun var nervøs, meget nervøs. Hendes krop rystede en anelse, men mest hendes hænder.

Hun står blot stille og ser på Nearyn.

"Hvad vil du gøre ved det?"

Siger hun, selvom hun ikke kunne bevæge sig.

Hun stirrer fra Abby til Nearyn og glemmer helt at tage sig til armen, er alt for forvirret. Jamen.. jeg DRÆBTE hende... hun... pis! tænker hun irriteret og fortryder alt hvad hun har gjordt de sidste par dage.

Nearyns rasende udtryk falder hurtigt til ro, men da Abby spørger hvad han vil gøre smiler han et ulvesmil. "Det vil du få at se, tåbe. Jeg aner ikke hvad du laver her, men jeg vil få dig til at fortryde det." Han rækker ind under sin jakke og fremdrager en jernring der kan åbnes og lukkes Den er tyk og ser stabil ud og den har en lille hvid sten i sig. Han går hen til abby. "teleportation?, usynlighed? hvordan du end kom fordi mine vagter så vink farvel min lille ven" Han ligger jernringen omkring hendes hals og siger "Lås!" kommanderende. Stenen lyser rødt og hængslerne som gjorde det muligt for ringen at åbne og lukke, samt det punkt hvor enderne mødes. bliver Ildrøde og varme. Det gør virkelig ond et kort øjeblik og så bliver al luften suget ud af dig da din magiske kraft bliver revet ud og forseglet i stenen. Du kan sagtens mærke din magiske gnist og du ved at du kan genvinde din magi med et par timers hvile, men hver gang du mærker bare lidt så suger stenen det ud af dig. "Shina, Zamora. Herind" Nearyn kigger på hver side af sig for at indikere at de skal tage plads ved siden af ham.

Vagterne bag dig trækker blankt og lægger deres sværd mod din hals. Jeg selv tager den klinge du brugte til at skære renatika med.

(Hvis du har en indvænding så giv lige lyd. Det er rimelig meget jeg gør i her og hvis du har et eller andet trick der kan bryde min dominans så er du velkommen til at bruge det).

Anolicia spærerede øjnene op, selvom man ikke kunne se det begrund af sækken. Nogle gange kunne hun være mere end dum. Hun kunne beherske ild, men alligevel havde hun ikke fået rebene over! Ligeså forsigtigt gik der ild i hende fra fingerspidserne, og videre ned af hendes hånd, indtil midten af underarmen. På ingentid var rebene brændt over og Anolicia ømmede sine forpinte, blødende håndled.

OOC: Bliver Abby til en.. Slave?! Ö

IC:
Hun mærker luften men tager sig eg. ikke synderligere af det. Alt det Kazoya havde gjordt mod hende + Geranimo + Renatika var meget slemmere end dette. Man kunne nærmest sige hun var ved at blive vand til smerte. Istedet smiler hun bare lusket, så lusket det ville være direkte irriterende at se på. Hun siger intet, bliver bare ståene med sværd rundt om alle sider.

Renatika ser overasket på Abby, og råber så højt; "NEJ!"
Hun spærrer øjnene op, og er egentlig ikke helt klar over hvad hun har gjordt. Hun står bare og stirrer på Abby og Nearyn, og glemmer helt at skjule øjnene, så det lilla og det grønne er helt tydeligt.

Nearyns blik slår hurtig væk da Anolicia sprænger sine reb (hvis du altså ikke gør noget for at skjule det). Han rækker igen ind under sin jakke. ser forvirret ud et kort øjeblik, fumler lidt og finder derefter endnu et halsbånd frem. Støn... Endnu en pyromancer.. Han lukker halsbåndet fast rundt om Anolicias hals mens sækken stadig er der. "Lås!" halsbåndet svejser sig selv fast ligesom det andet. Han ser retter sig op og en af vagterne skifter den ene af sine to klinger til Anolicia.

(Det var planen^^)

Nearyn kigger tilbage på Abby. Selvglade tåbe. Du vil ikke smile meget længere. Han skærer hende hen over ansigtet med hendes egen kniv. Et hurtigt rent snit lige under øjet og på tværs af næsen. Han stikker kniven i sit bælte. "Du!" siger han. han har genvundet sin kontrol og står igen med samme høflige ansigt kort efter. "Du har problemer"

Det svir grusomt, men hun holder facaden.

"Nåh, så det har jeg?"

Hun stirrer stadig forvirret fra den ene til den anden og kaster så pludselig sin kniv efter Nearyn. Men hun kaster forfærdeligt lige nu, og kniven sætter sig fast i væggen.

Nearyn nikker til vagterne som lænker Abby's hænder og fødder så hun knapt kan bevæge dem. Nearyn slipper sin kontrol og giver hende frihed til at røre sig. (selvom du max kan vrikke dine hænder og fødder 2-3 centimeter.) Nearyn smiler igen høfligt. Hans hånd skyder ud og lukker sig omkring abby's hals lige under hendes kæbe. "Ja du er. Shina. Kom lige her herover".

Anolicia havde så travlt med sine håndled at hun først lagde mærke til halsbåndet da det var forsent. Hurtigt rakte hun op til det og prøvede at flå det af, men nej. Derefter at brænde det, men ilden startede ikke op og det gjorder hende for alvor til et ægte nervevrag. Efter at have bakset med at få sækken op, for hun det dog endelig og trykket det op over sit hoved. Først nu opdager hun klingen der peger imod hende og gør et hop væk fra den. Og så hendes hår som sidder fast i halsbåndet.. Hendes vidunderlige hår som hun har plejet og passet til det var perfekt. Med et hurtigt ryk fik hun det hele op over halsbåndet og så forvirret frem og tilbage på Abby og Nearyn.

"Tsk tsk."

Siger hun bare, ser afventene på Shina.

Nearyn Drejer hovedet mod Renatika *aktivere dominans* "STÅ STILLE! BRUG IKKE MAGI" han vender sin opmærksomhed tilbage mod Shina og hvisker. "fortæl mig. er hun så sikker på sig selv eller er det bare en farce? og fortæl mig. Hvad er hun bange for at der skal ske nu?" Han trækker hoved til sig. Han vender sit blik hårdt imod Anolicia som for at sige. "behøver jeg også tvinge dig til at sidde stille?".