Jeg er ved at være rigtig godt træt af at mine dæmoner spiller smart. ikke kun bledan, men også kyo. Men i modsætning til kyo har bledan endnu ikke prøvet mine nye kræfter på egen person hmm. hah. hvorfor ikke; Kom ind. stil dig 10 skridt fra tronens forhøjning. gå på knæ og lig håndflader og panden imod jorden som tegn på respekt. Nearyn ændre ikke ansigtsudtryk. Han holder bare øje med Bledan. Han ville gerne se dæmonens reaktion.

Nearyn ser ned på ham uden at bøje hoved "og hvad vil du så gøre Bledan?..." spørger han "Du kan ikke ligge en finger på mig, med intentionen at gøre mig ondt, og det ved du. Ej heller kan du konspirere imod mig. Lad mig ikke igen fange dig i at slå mine folk. Ej heller at give mig ordre nogensinde igen. Hvis du ikke holder din tunge an, skærer jeg den af" siger nearyn. Gud hvor har jeg haft en dårlig dag. Selvom det ikke er nearyns hensigt, er de 2 dage uden søvn, med konstant irritation, begyndt at gøre indhug på ham. ikke i hans udseende eller kropsprog, men hans øjne. Hvor hans øjne normalt er som at se ind i en statues øjne, kolde og uden følelser, ulmer nu et løfte om smerte og død bag øjenlågene. Hans øjne passer overhoved ikke ind i hans rolige kropssprog men der er ingen tvivl om hvad humør han er i.

"Nok!" siger han med et piskesmæld i stemmen. "Var din mund, slave. eller du vil fortryde det". siger han.

"Du kender ikke halvdelen af det. Og bed til at du ikke kommer til at se mig i dette humør, nogensinde igen." Han gør et kast med hoved og trækker vejret dybt gennem næsen. Han slapper lidt af, men er stadig arrig. "Du kom hertil med et formål. Det gør du altid. Spyt ud" Nearyn slipper sin kontrol, over bledans kropsbevægelser.

Nearyn siger intet. Men det opmærksomme øje vil opdage at hans fingre krampagtigt ser ud om om de prøver at kvæle armlænene. Hans øjenbryn ser insisterende ud somom de prøver at nå hans næse, og hans mundvig er begyndt at blotte den ene hjørnetand, og han ser ud til at det er ved at escalere. Han ligner en vulkan kort før udbrud.

Nearyn kommer fraværende til at blotte en række meget sammenbidte tænder "Hvad ville du?". siger han, hvad der faktisk bliver sagt er "sig hvad du kom her for, eller jeg skal!!!!... etc" men lyden der kommer ud af hans mund er "hvad ville du?"

"Om hvad? om hvad ville du snakke med mig?" siger han, med et forsøg på at slappe af.

"Aha?" siger nearyn med et hævet øjenbryn "jeg syntes ikke jeg har fortalt dig at du skulle blive her? Du er velkommen til at tage på ferie hvis det er det, du lyster" Jeg kan alligevel til hver en tid kalde dig tilbage igen

"hmm?"

Nearyn undrede sig indvendigt. Han følte sin vrede blive erstattet af nysgerrighed. "Spørg"

Nearyn ser på Bledan fuldstændig uændret. "forklar dig"

Nearyn ser ud somom svaret er åbenlyst "Jeg kærer mig ikke om dæmoniske regler, men hvis denne tailo en dag vil prøve at fravriste mig ejerskabet over dig eller kommer på tværs lover jeg at jeg taler med ham. Hvis han ikke er til at tale med har jeg intet valg" siger han faktuelt "Men jeg skal gøre mit bedste, kun fordi jeg kan".

Avia kommer gående uden for Darkstar's hus. Hun stiller sig foran vagterne og kigger op på dem med sine grønne øjne. Hun siger intet, men håber på at de vil genkende hende, og lukke hende ind. Det virker jo ikke normalt at en sølle gadetøs skal ind dér. Avia skråner på hovedet og kigger ind mod huset.

Hun ser på den nye der er kommer, hun rejser op efter at være faldet ned at ligge på maven, hun ser fra den ene til den anden med lidt nervøse øjne. gad vide hvem ham den nye er, måske en af herrens slaver? tænker hun nysgerrigt og ser på dem

Nearyn sender en mental besked til vagterne om at de skal lukke avia ind. Han kigger på Bledan "du må tale for din sag, Bledan. Giv mig en god grund" han siger det ikke somom det var umuligt. bare at han forventer en god grund^^.

Nearyn ser over på liv gennem øjenkrogen, og så tilbage på bledan.

Hun ser på Bledan. ,,Nearyn er en god herre!" siger hun surt og går hen bagved Nearyn for ikke at stille sig mellem dem. vor våger han at sige sådan noget om herren?! tænker hun meget surt.

(( En lille fugl har sunget i mit øre at Bledans net driller, og derfor er hun lidt lang tid om at svarre x3 ))

Avia ånder lettet ud da vagterne lukker hende ind, og hun fortsaætter ind i huset. Hun kommer til trappen og går forsigtigt op af den, hvorefter hun, efter lang tids søgen, finder sit eget værelse. Hun kan se at værelset er blevet støvet af imedens hun har været væk. På en stol, i et hjørne, ligger hendes slidte kam. Hun tager fat i kammen og stryger den gennem håret, men det er ikke så nemt da hendes hår er godt uglet. Lidt efter lægger hun igen kammen fra sig og sætter sig på sengen.

Nearyns øjne som før var nysgerrige bliver isnende. "NOK! Jeg har tålt din flabethed længe nok slave." han flytter sig ikke. han end ikke engang løfter hånden. Men han sender bledan gennem nøjaftig den samme oplevelse som Darcie. (håber at din forståelse for alvoren i det, er større end hendes. Jeg kopiere det jeg skrev til hende og sætter det ind her.)

Bledan befinder sig med et pludseligt ryk i totalt mørke. Et lille lys kan ses i horizonten og det kommer nærmere. Det tager til i fart og hamrer pludselig ind i ham og så, med endnu et ryk står han i en verden af gråt sand så langt øjet rækker. han kan ikke se særlig langt frem for sig for horizonten er dækket i en sort tåge. Himlen er sort og solen er i permanent, komplet solformørkelse. Så ud af intet begynder wraiths at fade frem. De kommer imod ham. nogen ignorere ham, andre taler med hinanden, men en hel del kigger på ham, snakker til ham, vrisser af ham, griner af ham. stemmerne og ånderne tager til. de bliver synlige og usynlige fra det ene øjeblik til det næste og det virker som en uendelig myggesværm af ånder der vrimler rundt over det hele. Nogen af dem normale, men nogen af dem så groteske og rædselsfulde at selv den hårdeste nød ville gemme sig grædende i et hjørne. Til sidst er det 100% uoverksueligt og der lyder hvad der føles som en millard stemmer, allesammen taler højt om hans synder og nævner uden det mindste problem hans værste frygter og største svagheder. Viser ham glimt og visioner af tidspunkter han ikke er stolt af. Alt imens dette foregår, kommer der glimt af nearyn i hans sind. først hvor han bare sidder som han gjorde før. så et hvor rummet brænder. så et hvor han sidder i det brændende rum grinende højt og spottende af han og så et hvor han vender ryggen til ham og forsvinder . alle de billeder kommer med 5 sekunders mellemrum og med et kraftigt lysglimt melem hver. Efter hvad der føles som 1 år herinde kan han se audienssalen igen.Nearyn sidder fuldstændig som han gjorde før. Uden at fortrække en mine.

Hun går hen til Nearyn, hun ser op på ham og nusser ham lidt forsigtigt på hånden ligesom for at hører om han er okay. jeg har aldrig set herren være så sur før, gid der var noget jeg kunne gøre for at få ham i godt humør igen tænker hun stille, da hun ikke ved hvordan han ville tage det hvis hun prøvede at få ham i godt humør

Nearyn sidder og ser på bledan somom han så på et insekt der var ved at drukne i honning. somom selve fascinationen af synet blot var at se kræet drukne i den søde substans. Han siger intet i et langt stykke tid. han lader Liv nusse ham på hånden. Han retter ryggen "Vagter, smid kræet der (Bledan) på porten." Nearyn taler til bledan i bledans hoved; ''Jeg sender bud efter dig når jeg har brug for dig igen. Og næste gang vi ses, vover du ikke et øjebliks frækhed. ellers skal jeg sørge for at du ser ting, der langt overgår noget jeg har vist dig i dag''