hun forstår faktisk hvert et ord af hvad han siger, men svaret aner hun ikke. hun ser faktisk heler ikke arrsten som noget slemt. føler jo intet.
hun træder tættere på ham, med et hårdt klem om armen på sin dukke, som hænger og slasker fra side til side, da hun kun holder den i armen, og intet andet.
"Du.. lugt.. dejligt.." mumler hun meget uforståeligt, men dog med klare ord.
hun stopper op igen, en meter tættere på en før. hendes instinkt siger klart og tydeligt at hun skal angribe, me hun stritter imod. vil først vide noget om ham. vil vide hvor meget magt han har, hvem, og hvad han er, og ikke mindst hvor stærk han er.
"Blod.." hvisker hun meget lavt. det er dog meget underligt, da hun virker meget uskyldig, og fortabt. som en lille forsvarsløs pige. men hun er langt farligere end det!

Nearyn rør ikke en muskel, men må have gjort et eller andet. Gulvet foran- og lidt til venstre for Darcie former sig på grotesk og organisk vis til en lille piedestal

agtigt^^ bare i hvid marmor

op af toppen på den glider en fin krystalkaraffel

agtig^^ som jeg dog kan med billeder i dag XD

I den flyder der en dybrød, væske  (guess what).

Nearyn løfter den ene hånd og rækker den elegant frem, i en bydende bevægelse inden hans hånd ligger sig på armlænet af hans trone igen.

(Det er nearyns blod. Har ganske meget af det på flaske rent faktisk XD hvis du vil vide hvordan så, kan en af mine adjudanter et lille, særdeles klamt nummer. men nok om det. Det er som sagt nearyns og er 100% rent jomfrublod. Nearyn er jomfru... oh yeah.)

Hun ser mod det øde væske, og snuser meget ort til det, og kan traks lugte hvad det er, og hvem det kommer fra. men hvorfor, ved hun dog ikke.
"Blod.. dit.. blod.." mumler hun hviskende, og ser blot fortsat tomt på Nearyn.
"Hvorfor? mig.. drikke..?" mumler hun tomt, og lægger hovedet lidt på skrå. hendes instink siger stadig at hun skal angribe, men hvorfor hun ikke gør det, vides ikke.

((må man da sige XD))

Hun ser på det der lige dukkede op og holder ham stadig om halsen og venter på en ordre om hun skal gøre noget for ham og kysser ham på kinden for at være kærlig.

Nearyn siger intet, men hans tavshed bekræfter bare at hun godt må drikke det. Han siger intet. Han følger med i hendes tanker, men det er et 5 årigt barns tanker, og der er en hel del obscure ting i dem. Han finder det klogest at væbne sig med tålmodighed.

,,noget jeg skal gøre for min dejlige herre?" spørger hun lidt frækt og ser kærligt på ham med sine lilla øjne

"Jeg.. vil.. ha' nogen.. frisk.. blod.." hvisker hun lidt arrigt, og uforståeligt sammensat. men ordene er stadig klare, og nogenlunde rene i hendes udtale.
hun hvæsser pludseligt, og hendes øjne er lige ved at blive sorte, men hun stopper så, og de forbliver derfor atter gennemsigte. (Heldigt for jer ^^)
Men hun stopper ikke med at hvæse, og pludselig åbner hun sit skrin, og lader to stærke, og mandlige, men dog også fortabte sjæle slippe ud. de svæver straks med høj fart direkte imod Nearyn, men lige inden de rammer styrer de udenom stolen, og om bag ved den.
der tager de fat om Liv - og ja, det kan de - mens de presser hende hårdt væk fra Nearyn, og presser hende mod den nærmreste væg (Okay?)
hun holder det tome, og helt kolde blik på Nearyn, og hvis vagterne skulle angribe, vil hun blot lade dobbelt så mange som antalet på vagterne slippe ud, og holde dem beskæftiget. vil have Nearyn. Helt for sig selv!

Nearyns blik forbliver uændret. vagterne end ikke flincher. de gør intet uden ordre. Han tager sig ikke engang af det da de tager fat i liv han ser ned på Darcie og siger "Du har 5 sekunder til at slippe min slave og stoppe din magi..." han siger intet om konsekvenserne af at lade være. Men det virker umiskendeligt somom farverne er ved at forsvinde, stille og roligt fra omgivelserne. Han stirrer hende direkte i øjnene og hun kan se sit liv passere revú i hans øjne. "... fra nu af"

(K)
Hun ryger op af muren og hun prøver meget at komme fri fra deres greb og hun vrider og drejer sig, hun spraker og bider ud efter dem. ,,slip mig dog fri!" råber hun surt

Faktisk ikke helt. hendes øjne er så stærke og er imune overfor sådan magi. man kan ikke hypnotisere, eller rigtigt komme i kantakt med hende på den måde. det er som at se lige ind i to små spejle.
"... først.. mig.. smage dit.. blod!" mumler hun hviskende, og næsten uhørligt.
pludselig farre hun hen, op til ham i overraskende høj fart, og stopper lige foran ham, men hun lynhurtigt forsøger at sætte tænderne i ham.
men samtidigt, har hun beordret 20 stærke, og muskuløse sjæle stille sig beskyttende rundt omkring hende og Nearyn, så det kun er ham der kan nå, og angribe hende. de andre er som lukket ude.

OOC: Han bruger ingen tricks for at lave det med dit liv. det sker somend ganske naturligt, uanset hvor unaturligt det føles. Derudover virker ingen andres end nearyns imuniteter på hans grund. Ingen har indtil videre kunne lure hvad der sker når man er på hans grund men lad os bare sige sætningen "du er på mit område" ikke bare er for sjov.^^

IC: I et kort sekund. nej, et hjerteslag trækkes nearyns mundvig op i et smil. inden følgende sker:

Hvad der faktisk sker: De magiabsorberende sten som gør fundamentet af darkstar manor river øjeblikkeligt al magi ud af Darcie. Fuldstændig, uden så meget som en brøkdel af en knist af magi er tilbage. Nearyn, som har holdt sit blik fast i hendes øjne aktivere sin dominans. Han bruger den til at vise hende en vision af the shadowlands. Han stopper hende midtvejs i luften med en tanke (ikke hans personlige magi) og sætter hende pænt ned hvor hun stod før igen. Ånderne der holder liv forsvinder også. Et sekund efter hun er landet på gulvet kommer hun til sig selv igen.

Hvad der sker for Darcie: Darcie hopper op som hun selv beskrev og befinder sig med et pludseligt ryk i totalt mørke. Et lille lys kan ses i horizonten og det kommer nærmere. Det tager til i fart og hamrer pludselig ind i hende og så, med endnu et ryk står hun i en verden af gråt sand så langt øjet rækker. hun kan ikke se særlig langt frem for sig for horizonten er dækket i en sort tåge. Himlen er sort og solen er i permanent, komplet solformørkelse. Så ud af intet begynder wraiths at fade frem. De kommer imod hende. nogen ignorere hende, andre taler med hinanden, men en hel del kigger på hende snakker til hende, vrisser af hende, griner af hende. stemmerne og ånderne tager til. de bliver synlige og usynlige fra det ene øjeblik til det næste og det virker som en uendelig myggesværm af ånder der vrimler rundt over det hele. Nogen af dem normale, men nogen af dem så groteske og rædselsfulde at selv den hårdeste nød ville gemme sig grædende i et hjørne. Til sidst er det 100% uoverksueligt og der lyder hvad der føles som en millard stemmer, allesammen taler højt om hendes synder og nævner uden det mindste problem hendes værste frygter og største svagheder. Viser hende glimt og visioner af tidspunkter hun ikke er stolt af. Alt imens dette forestiller sig kommer der glimt af nearyn i hendes sind. først hvor han bare sidder som han gjorde før. så et hvor rummet brænder. så et hvor han sidder i det brændende rum grinende højt og spottende af hende og så et hvor han vender ryggen til hende og forsvinder . alle de billeder kommer med 5 sekunders mellemrum og med et kraftigt lysglimt melem hver. Efter hvad der føles som 1 år herinde kan hun se audienssalen igen. Hun står hvor hun stod før hun satte i løb og alt virker uændret bortset fra at liv står op af væggen uden nogen til at holde sig. Nearyn sidder fuldstændig som han gjorde før. Uden at fortrække en mine.

OOC: forklaring af ovenstående. Han viser dig en vision af the shadowlands. Det er en af underverdnerne hvor onde troløse ånder kommer ned og de kender instinktivt alt til en uanset hvor godt man prøver at skjule det. Det er et sted der ville drive djævelen selv til vanvid efter få uger dernede, og det er 'ikke' en overdrivelse.

Hun falder til jorden da ånderne forsvinder og hun slår sin arm, da hun lander forkert. ,,AV!" kommer det smerte fuldt fra hende, hun ser rundt i hele salen med nervøse øjne. ,,herre, er De okay?" spørger hun nervøst

OOC: Jaeh.. som jeg prøvede at forklare.. alt det du har skrevet vil faktisk ikke ske.. man kan ikke trænge ind i hendes øjne, da de er gennemsigtige, og lavet af.. ja, ingenting.. hun kan kun se med dem. -altså når de er gennemsigtige.. og for det andet, så ville det heler ikke kunne lade sig gøre, da hun intet frygter.. hun har en sygdom der gør at hun intet føler.. overhovedet.. denlille del af hjernen der gør at man føler er død, og hun kan derfor intet føle..

OOC: jeg hader at være en kæp i mudderet men nu bliver jeg nødt til det. The shadowlands er langt større end noget en simpel sygdom, uanset hvor grundig den er, nogensinde bliver. At vise en potteplante the shadowlands ville få planten til at visne og krukken til at slå revner. Det er ikke et spørsmål om darcie har frygt eller ej. om hun har en sygdom eller ej. og hun er, - som sagt, djævelen selv. The shadowlands er noget af det værste, og lad mig forsikre dig for at det ikke er det værste. vi skal ikke begynde at snakke om cthulhu her. Under alle omstændigheder. hvis du går ind i the shadowlands uden frygt er det ligemeget hvem du er. du kommer ud med en frygt. Og dine øjne osv tjener dig ikke til noget her. hos nearyn er du 100% sårbar over for alle angreb på dit sind. Jeg vil ikke skrive hvorfor og spolere overraskelsen for andre men her er min msn Raistlin_silverhair@hotmail.com Skriv til mig der og spørg mig om hvordan jeg kan hvad jeg kan hvis du er i tvivl. The fact of the matter er. Medmindre Darcie er en gud på styrkmæssigt fod med The lords of Malfeas (skaberne af..... alt) så kommer hun ud af the shadowlands knækket som en kvist.

OOC: Jeg tror vi må diskotere over MNS så.. tror du ikke? ^^;;

( Fryse? )

(her blev sørme koldt)

OOC: X3
men altså; faktisk, for det første, så e det IKKE Maria der skriver. det er en anden bruger, som hun deler Darcie med.
hun har bedt mig om lige at skrive dette, så;
Darcie, kan af Natur, ikke rigtig føle nogen følelser. frygt, vrede, glæde, sorg... alt det der. da hendes føelsesmæssige del af hjernen nærmest er lammet, død eller 'beskadiget'. det går også ud på, at mange af hendes hjerneceller er døde. hun mangler faktisk en hel del af dem, de føelsesmæssige. de eneste der er tilbage, er dem der gør, at hun lige akkurat kan leve videre. at hun kan tale - dog med med meget minidre intelligens end andre normale mennesker - og hun kan jo heller ikke rigtigt mærke noget, fysisk altså.
og lige, angående hendes øjne; (jeg vil gøre det her så forståeligt som muligt ^^;; ) hendes øjne, suger sjælen ud af kroppen på enhver, der ser ind i hendes øjne. i hvert fald hvis hun selv ønsker det. derfor er det faktisk teoretisk set UMULIGT at se ind i hendes øjne, medmindre hun ønsker det, eller er ligeglad, og det var hun altså ikke i denne situation. og få r det andet; disse 'ånder' er jo faktisk også sjæle. hvorfor skulle Darcie frygte dem? hun har tusind vis af dem i sit skrin. hun bestemmer over sjæle. hun hersker over dem, der ikke har en krop at tilhører. alle de sjæle, der har set hende ind i øjnene. de er som hendes slaver. og nej, hun er ikke en gud, men man kan ikke gøre så hun kan føle igen. det kan man ikke. det er ikke bare en simpel sygdom. det er bare væk. 'puff'. sådan er det bare. ^^;;
desuden; Der er ingen situationer i hendes fortid, som hun ikke er stolte af, eller fortryder. da hun jo ALDRIG har følt noget. sygdommen har været der fra hendes fødsel, og har ikke kunne stoppes.
og hendes sind er allerede i stykker. det kan knapt nok smadres mere,men hun bemærker det ikke. for som sagt; halvdød hjerne.
og den verden du sender Darcie til; hvis hun havde været lidt mere normal, var hun blevet hunderæd med det samme. garanteret. men jeg må understrege, at sjælene ikke skræmmer hende, hvilket jeg har nævnt før, sjælene frygter hende, det er derfor de følger hendes ordrer. og hvis det er en kæmpe muggesværm af stemmer, hvordnan skulle hun så kunne hører stemmerne? bliver de ikke overdøvet? hun har dårlig hørelse i forvejen. og hvis de så nævnte hendes største frygt; hun har ikke nogen egentlig frygt. som sagt har hun aldrig prøvet at føle frygt som sådan før. så hvad skulle det være?
hendes største svaghed; det er jo faktisk det, at hun stortset ikke kan tænke, at hun er dum, at hun ikke er særlig intelligens, at hun gør mange dumme ting uden at være klar over det... men altså. det er ikke noget man kan ramme hende på. for alt dette er noget, som er naturligt for hende. det ville ikke få hende til at frygte.
og hvis hun så KUNNE føle, så ville man ikke kunne ramme hende på hendes barndom, for den har været fortryllende god. men det er hun ikke rigtig klar over. for hun kan jo som sagt ikke føle noget.
men ikke mere forklaring nu. jeg har krampe i fingrene O.o X3

IC: Darcie ser op på ham med et ligegyldigt blik, før hun ser sig omkring. sjælene er forsvundet ind i hendes mørke skrin igen, og vindpustet fra det har virvlet hende lange, sorte hår op. det er først ved at ligge sig ned nu. hun ser på Nearyn, men kun på hans knæ, ligefrem for sig. så ser hun lidt rundt, med sit tomme, kolde blik. hun taber sin dukke, der med et klask, falder ned på jorden. hun vender hovedet imod den, bøjer sig roligt ned imod den, og samler den op. kigger på den. tager så fat i den, og kigger lidt koldt på Nearyn, før hun vender om, og går imod udgangen. hun går ud igennem døren, ned af den lange gang, og kommer til den store port. kigger op på håndtaget. strækker kort armen i vejret for at nå det, men kan ikke. hun åbner sit skrin, og en mørk, sort sjæl kommer hun. han hæser af hende.
"Døren... åbn..." siger hun koldt, og peger på døren. Sjælen åbner hvæsende døren op for hende, og hun år ud, og kalder ham ind i sit mørke skrin igen, før hun vender om, og forsvinder.

//out

OOC: Geh? det giver jo ingen mening det du skrev.... well... jeg har bekræftelse fra en admin om min udlægning af sagen, så det bekymrer mig egentlig ikke xD...

IC: Nearyn ser efter darcie idet hun går ud. Han sidder et stykke tid og ser tænksom ud inden han så gestituere til en af vagterne med ordene "bring Bledan ind"

vagten bukker og går ud efter bledan.

Nearyn stryger en tot hår væk fra ansigtet og tilbage om på ryggen. Håret daler ud over højre armlæn og ligger sig på gulvet ved siden af tronen. Han ser imod døren imens han venter på Bledan.