"Uarh!" lyder det chokeret fra ham da han bliver væltet ned på gulvet. Han slår hovedet lige så svagt, ikke hårdt, men det dunkede da kort bagefter.
"Ah.. av.." lød det lavmeldt fra ham, og han missede hurtigt med øjnene, og skævede op på Kazoyas ansigt. "Ah.." lød det dæmpet fra ham da han blev nappet i øret, og det fik hans hjerte til at slå et slag over. Xukui vred sig kort under Kazoya, og prøvede at snige sig ud, men forsent. Han kunne slet ikke komme fri!

"Får.. af mig?" han hævede undrende øjenbrynet. Det vidste han da ikke? men han vidste ihvertfald at det var virkelig flovt at ligge sådan her!.. Kazoya gjorde ham altid flov.. hele tiden.
"Det.. erh.. et kram? eheh.." lød det nervøst fra ham.

"mmmh?" han hæver begge øjnbryn med en lille lusket latter.
"Er maden kun et kram værd?" spørger han lavt med en let kærlig brummen.. han løfter sig let op fra ham og lægger sin pande mod hans.
"Jeg syntes jeg fortjener noget mere..." mumler han med et lidt udspekuleret smil samt en lav klukken nede fra mellemgulvet.
"Neeeeeh?" han tilter hovedet ned igen og napper let i Xukuis hals...
Men han løfter sig dog op fra ham igen inden han rejser sig langsomt op.
"ooh.." han kysser ham blidt på panden.
"ellers må jeg jo selv tage, til jeg er mæt.. neeeh~hehehehe~"

//frys

Xukui lå og afventede svar fra Kazoya. Han håbede lidt at han var tilfreds med svaret, men det var jo Kazoya.. så det var han sikkert ikke.
Han sank en nervøs klump, og betragtede den andens øjne, da han så lagde sin pande mod Xukuis, og han prøvede at rykke sig mere tilbage, selvom det var umuligt.
"Eheh.. Altså.." han vidste ikke rigtig hvad han mere skulle sige.. hvad skulle han ellers give ham? et æble? nah, gad han nok ikke have.

"Ah.." stønnede han lavt, lettere forbavset da Kazoya nappede ham i halsen, og han tiltede hovedet til siden.
.. hvorfor skal han gøre det der hele tiden..
Xukui missede dog forbavset med øjnene da han blev kysset på panden.. det var første gang han var blevet kysset på panden af Kazoya.. underligt. virkelig underligt. "Mhm.." han nappede sig kort i underlæben og kiggede til siden.

"Tage..? tage hvad?.. du har vel ikke.." tænkt dig at æde mig vel..? han missede skræmt med øjnene, noget chokeret, og han kunne ikke forsætte sin tale. men Kazoya kunne nok gætte sig til hvad det var han hentydede til.

Kazoya bøjer sig helt ned igen og napper ham let i halsen igen.
"Tænkt mig hvad?" brummer han kælent.
"Voldtage dig igen?" spørger han med en lille pervers klukken, nede fra mellemgulvet.
"Nej.. Det kan du godt slippe for.. hvis du tilbyder mig noget andet.." hans hånd glider ned langs Xukuis side.. ganske let og en smule nussende..
Det her er egentlig slet ikke matchende Kazoyas personlighed.. han plejer altid at være så voldelig og brutal.. men han har bestemt sig for bare for én gangs skyld, at forsøge at opføre sig bare nogenlunde menneskeligt! Men hvor godt det vil gå, er ikke til at svare på..

Xukui forsøgte at holde det lille gisp inde, da Kazoya nappede ham i halsen igen. Det var så frustrerende! og hans krop kunne ikke holde til den slags overraskelser..
"mhm..." han nåede ikke at svare på det, før Kazoya havde talt videre. Nej, det var nu ikke lige det han mente, det med voldtægten. Eller jo, et eller andet sted også dét. Men han var også bange for at blive ædt af.. f.eks. miste en arm, eller et ben.. Kazoya talte jo om at blive mæt! hvorfra kunne Xukui vide hvad han mente?

Han sukkede dog lettet da Kazoya så fortalte at det kunne han godt slippe for, hvis han så tilgengæld tilbød ham noget andet. men hvad skulle dét så være?! han vidste da ikke hvad han kunne tilbyde den.. den.. ja, hvad skulle han kalde ham? han var ikke et monster lige nu.. faktisk.. havde Xukui været ret bekymret for ham. Ret meget.

Det fik ham til at lukke øjnene nervøst i, da han mærkede hånden nusse ham op af siderne. først var han i tvivl om hvad Kazoya ville gøre.. men da han så mærkede at han bare nussede ham.. så åbnede han øjnene lige så stille - i sin forundring - og kiggede op på ham.
"Uhm.. det.. ved jeg ikke jo..."

Kazoya tsk'er med stemmen.
"Lad være med at spille så uskyldig.." hvisker han med en kælen brummen..
Han løfter sig lidt med den ene hånd til støtte.
"Kom.. sig nu noget.." brummer han og nusser ham med den hånd der før var i siden, hen op over halsen.
".. Vær lidt kreativ.." han sætter sig op mens han taler, så han sidder hen over Xukui med et ben på hver side af ham, bøjet så han også sidder halvt på sine egne lår.


Men nu får Xukui ikke mere tid.. Kazoya rejser sig fra ham, lunter hen og sætter sig i sofaen med et anstrengt suk.

Kazoya gjorde Xukui nervøs, lige meget hvor meget han så end prøvede at lade være. Men det fandt den anden mand vel også sjovt.
Han skævede til siden, imens hans hjerte hamrede hurtigt. hvad skulle han sige? han vidste det virkelig ikke..
"Øh.. eh altså.." Kreativt. Xukui var ikke den mest kreative i verden. Han kunne ikke engang tegne! hvordan skulle han så finde på noget kreativt? Hvorfor var det så forvirrende. hvorfor?!

"Altså.." han skulle til at sige noget mere da Kazoya så rejste sig fra ham, og han skævede undrende efter den ældre, og satte sig hurtigt op, hvor han så hurtigt ømmede sig hoved, og kom op at stå.
Hvad havde han gjort? sagt noget forkert? eller gjort noget forkert ved slet ikke at sige noget? Hvorfor kunne Kazoya ikke bare sige hvad han ville have!

"Hvad.. er der galt..?" spurgte han så bekymret, selvom han kunne være ligeglad! og satte sig så ned ved siden af Kazoya i sofaen.
"Jeg.. jeg er altså ikke særlig kreativ.. " undskyldte han så.
hvorfor undskylder jeg...?

Kazoya ser på Xukui, som anede han ikke hvad han talte om.
"Eh.. hva?" han pauser sig selv kort.
"Nårh ja.. pyt med det.." han strækker sig let med en lille lav latter.. Kazoya er skam ikke sur eller noget.. han er bare en type uden ret megen tålmodighed, og som helst skal lave noget hele tiden.
"Hmmm... Jeg tror jeg vil daffe ud og finde noget aftensmad.." mumler han med et slesk smil for sig selv, mens han rejser sig op og strækker sig dovent.
Han skæver ned på Xukui.. denne vil uden tvivl sende ham et hav af modsigende ord.. han må sikkert ikke gå ud og jage for Xukui..

Xukui sad bare og kiggede sig selv ned i lårerne imens han blot lyttede til hvad Kazoya havde at sige. Nå, så var han åbentbart ikke blevet sur, det var altid noget da! Han fugtede sin underlæbe utallige gange uden at sige noget, men da Kazoya så rejste sig op og sagde at han ville ud og jage, så Xukui med store mistroiske øjne, hvorefter han hurtigt sprang op og tog ham i armen. Noget som han hurtigt fortrød, og derfor slap han ham igen.
"Det.. det må du ikke!" lød det protesterende fra ham, og han kiggede indtrængende ind i den andens øjne.

Nu var Kazoya lige så pæn og ren! og så ville han bare udenfor og gøre sig beskidt og blodig igen? nej aldrig i livet! det måtte han virkelig ikke.. Xukui syntes lige at han så så menneskelig ud.. hvorfor skulle Kazoya så pludselig ødelægge dét?
"Vær nu sød.. jeg vil ikke have det.."

Kazoya ser på Xukui..
"Jamen.." han sukker lidt.
"Jeg er sulten.. vil du have at jeg skal sulte måske?" han hæver et øjnbryn.
"Du er måske nervøs for om jeg pletter tøjet?" et slesk smil glider over de smalle, blege læber.
Han lægger en hånd på Xukuis hoved.
"du kan leve af planter og den slags... men det kan JEG ikke.." han sukker let..
Bare.. ét lille barn..? tænker han sultent.. Et lille barn ville vel ikke skade? bare ét?

Xukui kiggede surt, måske en smule trist op på Kazoya.
"Uhm.." lød det forvirret fra ham, og han kiggede til siden, hvor han så lagde armene om sig selv.
"Altså.. nej.. men.." han kiggede ned i gulvet nu.

Da kazoya så siger det andet, kiggede han forbavset op på ham, og så kiggede han væk igen. Det ville han jo ikke have jo.. ingen pletter! ingen blod.. intet drab.. kom nu.
"Det vil jeg heller ikke... men jeg vil heller ikke have at du slår ihjel jo.." sagde han og bed sig forpint i underlæben.

"Jamen.. du behøver da ikke slå mennesker ihjel!"

Kazoya ser på ham med et lidt kynisk blik.
"hmmm.."brummer han.
"så...hvis jeg sulter mig selv i aften.. bliver jeg MEGET irritabel og agressiv.." brummer han dæmpet.
"Men.." han smiler lidt slesk igen.
"Hvis nu.. hvis nu jeg fik noget af dit blod?" spørger han med et udspekuleret smil

Er du ikke altid sur og irritabel? tænkte han en smule forvirret og fjernede ikke blikket fra den meget højere Kazoya.
"... urh.." mumlede han lavt, og kiggede ned i gulvet, men han kiggede hurtigt op igen da Kazoya så sagde; men.
"men..?" lød det lavt og nervøst fra ham.. det smil der viste sig på Kazoyas læber gjorde ham utryg.. hvad ville han nu sige?

"Hvad?!.." udbrød han forbavset, og trådte nogle skridt tilbage, en smule skræmt over det, "jamen.. jamen.. hvordan.. lidt..? hvad.. du er da ikke vampyr eller noget..? jamen.. gør det ikke ondt..?" han skvattede over sine egne fødder og landede på røven, hvor han så bare sad og stirrede op på den ældre.

//frys