Astra havde været på lenet hele dagen. hun var led og ked af at skulle babysitte for sin brors kone. hun var et barn i forhold til hende. Astra tog en smuk hvid kjole på med blå kanter. hun gik ud i gangen og tog sin kappe på. hvor efter hun begyndte at bevæge sig mod byen. hun gik stille og roligt i mørket og så op mod himlen. hun savnede stjernerne. hun kom til byen og gik ind til en skrædder og begyndte at fortælle om en ide til en kjole hun havde som hun gerne ville ha.
skrædderen nikkede, tegnede og vidste stof. Astra som bar briller rettede op på dem. hun fik at vide hun kunne hente dem om en dag og hun nikkede og gik ud. hun så rundt på den mørke kolde by. hun ville helst side og læse på bibloteket men hun havde haft brug for frisk luft og at få ideen med kjolen ud af hovedet. hun gik stille og roligt ud på gaden og stødte end i en person som faldt ned på jorden. hun så ned på personen med vrede øjne. "se Dem dog for" sagde hun og vendte og begyndte at gå mod boghandlen.

Om hun var faret vild på sin flugt fra byen, kunne man vidst roligt sige. turen under kareten og den efterfølende tørke havde ledt Celyon nærmest bundet til byen. Værst havde det været da hendes magi ikke havde været der. Men nu, i det kølige mørke, var det mere kulden der var en hindring for hende. Hun havde fundet beskæftigelse her og der i byen, men var efterhånden godt og grundigt træt af det hele. Hun bevægede sig under en kutte idet hun blev løbet over ende, hvilket kortvarigt fik hendes hale fri fra kappens folder. Hun gloede småforvirret efter kvinden. " Sjovt, jeg kunne næsten sige det samme til Dem. " Hun skar en mindre grimasse, brød sig absolut ikke om at tiltale folk på den måde. Som om der var mere en af den kvinde i en og samme krop. Hun havde vitterligt aldrig forstået meningen. 
Hun gjorde sig ikke de større ansrengelser i at rejse sig op, men teleporterede sig i stedet kort op i luften hvor hun rettede sig slv op så hun kunne følge fter kvinden idet hun landede. 
" Man skulle ellers tro at De kunne se med såda et par briller. Men styrken er måske ikke den rigtige? " lød det provokerende idet hun bevægede sig smidigt bag kvinden, mens mindre gisp hørtes fra de folk der blev passeret. 
Hvad nu? Nåh ja.. halen.. Folk var ikke så glade for halen, og nu hvor der var mørke og kulde gengav den mindre flamme et godt skær, men bestemt ikke varme hvilket de fleste lod til at tro.
De lyse øjne blev hævet mod boghandlerens butik. Hun kunne læse, og skrive.. Læsning var nok noget af det hun foretrak. studier om alverdens ting og sager, steder hun aldrig havde hørt om, fremde sprog og kulturer. Men siden hun stak af fra Isaritemplet havde hun ikke haft muligheden for at læse nogen bøger. Men det var vel næsten så lige vidt, nu kunne hun jo opdage verden selv. En tanke der fik et bøvet smil frem på halvdæmonens læber mens halen blev gemt af vejen. 

Astra havde ikke set hvem hun var gået ind i. hun havde bare gået ud af en skrædder og ind i en person. da personen pludselig valgte at komme op på siden af hende og tale om hendes briller stoppede hun kort op og så mod personen der... havde en hale? hun så undrene på halen og så på personen. "mine briller har intet med dette at gøre. og hvad ved De om briller, intet sikkert." hun rettede på brillerne der var gledet ned over næseryggen. hun begyndte at gå mod boghandleren igen og stoppede op foran boghandleren og så ind igennem vinduet. hun elskede bøger. 
hun hørte skridt fra personen med hale bag sig. hvad ville hun nu? Astra selv ville ikke mere med en der var så fræk at provokere hende med hendes briller. noget hun ikke brød sig om at blive drillet med. hendes briller og ikke mindst hendes syn var ikke noget hun selv havde bestemt. hun så på en bog hun længe havde ledt efter, om stederne i krystallandet, om de skikke som nu var der. hun gik stille ind i boghandleren og så rundt på alle bøgerne. så meget skønhed i bøger. hun ønskede at købe dem alle men hun havde flere bøger der hjemme hun ikke havde læst. så at købe for mange bøger var ikke optimalt. men hun vidste at denne bog havde de ikke der hjemme.

afslutter hr nu plagen er ovre og jeg i måneder har stirrert mig blind på wth jeg sku svare, sorry vi ikke kom  videre. maybe some other time..?