Det var en grå mørk dag, så Victoria kunne godt  tage sig en  tur på markedspladsen uden at skjule sig fra solens stråler, som ville føles som ild på hendes hud. Hun gik der og kiggede på tingen. Hun havde en  hætte over hovedet, for at skjule lidt hendes røde øjne, det var ikke altid lige nemt det viste hun godt. mens hun gik der fik hun øje på en  smuk kvinde, en kvinde hun viste hvem var, og hun var ikke  itivl hun stivnede det var Eva, Victoria følte glæde sår og panik, hun viste det  var Eva hun kunne  nærmes dufte at det var hende fra vor hun stod, men hun havde også en hellige duft over sig *er hun en engel * tænkte hun, hun mærkede panikken blive stækker, hun stod der som frosset til stedet og så på Eva * Hvad skal jeg gøre Victoria hvad gør vi, jeg vil så gerne sige hej til hende, men  det kan jeg ikke, selvfølge skulle Eva lige bliv en engel, den  smukke søde og altid uskyldige lille Eva det var åbenlyst, men hvad ville hun ikke tænke om mig Victoria du er blevet et monster ja ja jeg er * mens hun stod og så på Eva prøvede hun og samle sig sammen til at vende om og går, men det gik ikke så godt, hendes krop ville ikke lyster hendes tænker * kom nu Victoria gå nu inden hun opdage du ned stier hende Gå Så nu  NU!!* men det gik ikke sælgeligt godt.