Kvakket var denne gang ikke nået langt fra Tywing Skolen, før hun var stoppet med at hoppe videre. Det var en pragtfuld dag med højt solskin, måske ikke så varmt, men det var også ved at nærme sig vinteren, så det var forståeligt at det ikke var ligeså varmt, som det var om sommeren, hvor der også ofte var høj solskin. Hun hoppede og nynnede, inden hun gik i stå ved ved nogle frugttræer, som stadig havde et par enkelte æbler hængende, og det var da også ved at være tid at tage dem ned, med mindre de bare skulle rådne. Det var godt nok ikke et koncept Kvakket kendte til, for så lang tid at tingene smagte okay, så kunne hun da sagtens spise.

Hun stod først og prøvede at række op efter et æble, men der indså hun hurtigt at at hun ikke kunne nå æblerne, da der ikke længere var nogle i hendes højde, og nu havde hun ligesom bestemt sig for at hun skulle have et æble, især fordi hun havde skippet frokosten for at gå på eventyr, og selvom hun ikke var vildt sulten endnu, så ville et æble være ret godt. Kort tide efter begyndte hun at hoppe op efter æblet i håb om at hun så ville kunne nå det, stadig ikke til noget held, så i stedet for hoppede hun op og greb i gren og prøvede at kravle op, så hun kunne nå et æble denne her gang.