Krystallandet
Taco 13.11.2015 17:28
Makoto var langt væk fra hans nye hjem. Han skulle hente nogle varer i en af byerne, men var en spade til at finde vej så han stoppede nogen for at spørge om vej, men måtte fortsætte uden svar da han ikke kunne huske hvad byen hed han skulle hen til. Det var meget overskyet, himlen var mørkegrå af regnfulde skyer, dog stod det ikke ned i lårfede stænger. Makoto havde kun været udsat for noget smådryppen, men blæsten var strid og hård, Nærmest op til storm. Han fortsatte videre til det pludselig begyndte at regne kraftigt og han måtte søge ind under et lille træ hvor han måtte stå foroverbøjet for ikke at ramle hovedet op i træets krone. Han sukkede opgivende. Hvordan skulle han nogensinde finde tilbage til værtshuset igen? Makoto lagde nu mærke til at han ikke var alene og gjorde plads til en mere under det meget lille træ, i tilfælde af at vedkomne ville i ly for regnen og blæsten. Det var virkelig koldt at være Makoto når man ikke ejede tøj og overkroppen var bar og slank. Han havde ikke et gram fedt til at varme sig ved eller isolere ham.1 2
Hjemmefra (Gumle)
Helli 13.11.2015 17:41
Gumle havde, ligesom alle andre dage, været på farten uden et egentlig mål. Han gik lystigt og fløjtede, og havde egentlig ikke lagt mærke til at det havde smådryppet, før at det stod ned i stænger. Han var ikke klædt på til at være ude i sådan et vejr, da han kun havde en kilt på og det dækkede da dårligt noget som helst, så dværgen gav et lille, skingert hvin fra sig, før han løb ind under træet, hvor der er allerede stod en der lignede en sjov hybrid mellem et menneske og hest."Det var da godt nok noget frygteligt vejr," kom det Gumle i en meget lys stemme, som bestemt ikke passede til en dværg. Han pillede eftertænksomt ved sit lyserøde skæg og kiggede så op. Personen ved siden af ham måtte være dobbelt af hans størrelse.
Taco 13.11.2015 17:50
Makoto Så ned på fyren der joinede ham under det lille, spinkle træ. Han kunne næsten stå under Makoto så lav var han og så høj var Makoto. Alene højdeforskellen gjorde at Makoto følte sig lidt utilpas, så han klappede benene sammen under sig og lagde sig ned på maven så noget af højden blev taget fra. Han var stadig højere end dværgen, men det hjalp på Makoto's samvittighed at nu kunne se på fyren med det lyserøde skæg uden at skulle se ned på ham oppe fra træets krone. "Ja sikke et vejr." gav Makoto ham ret i og mærkede den kolde jord under sig. Han skuttede sig lidt og lagde armene om sig selv med klaprende tænder. Han frøs og han frøs meget. Måske den fremmede var godhjertet som ham selv og ville dele sin varme med ham. Han slog armene ud og smilede venligt. "Må jeg få et kram? ^^" Helli 13.11.2015 17:58
Gumle syntes at det var synd for fyren ved siden af ham, for det var tydeligt at han frøs, og det kunne de jo ikke have. "Selvfølgelig," sagde dværgen og gav ham et stort kram. "Men vi burde bare tænde et bål i stedet. Så kan vi også lave noget mad mens vi venter på at vejret bliver bedre." Gumle overvejede ikke at det kunne lyde mærkeligt for en der ikke kendte hans evner. For de havde intet brænde, intet at tænde op med, intet at lave mad i eller af. Det var heller ikke fordi at der var specielt meget plads under træet til faktisk at lave maden, men så langt tænkte Gumle ikke.Efter Gumle gav slip på kentauren, koncentrerede han sig lidt før der kom et allerede brændende bål frem foran dem. "Mit navn er Gumle, hvad med dig?" spurgte han lystigt.
Taco 13.11.2015 18:28
Makoto blev helt vildt glad da han fik en kæmpe krammer og lagde armene roligt om dværgen for at gengælde krammet. Da hans nye ven foreslog at lave et bål, nikkede han lidt men blev så en smule sørgmodig. "Vi har ikke noget at brænde.. så skal vi fælde træet." forklarede han. "og hvordan tænder vi bål i regnvejr?" Makoto kløede sig lidt i håret, han måtte indrømme at mad lød godt. Han blinkede kort og så stod der et bål med ild i foran dem. :o!!?! Han slap dværgen og takkede til gudinderne han troede på. "Tak fordi i forbarmede jer over os og gav os varmens gave." sagde han i en stille bøn for sig selv inden dværgen præsenterede sig og han smilede glad. "Hej Gumle! Mit navn er Makoto Viltess!" Helli 13.11.2015 18:36
Der kom en lys piblende latter fra Gumle. "Hyggeligt at møde dig Makoto," sagde han og gned sine små, tykke hænder. Så skulle der laves noget mad! "Hvad skal vi så lave idag," mumlede Gumle, halvt til sig selv men også halvt til sig selv. "Hvad siger du til en gryderet af en art? Hvad kan du lide at have i sådan en?" spurgte han henvendt til Makoto, inden han begyndte at fremtrylle andre ting. De skulle jo lige blive enige om noget mad, ikke fordi at Gumle ville have Makoto til at hjælpe, men Gumle elskede at lave mad som andre kunne lide, og når han endda kunne spørge dem om det, så var det specielt godt. Taco 13.11.2015 18:43
"Tak i lige måde ^^" svarede Makoto hurtigt efter at dværgen havde sagt at det var hyggeligt at møde ham. Han kløede sig lidt på hagen, undrende over Gumles spørgsmål. "Altså der er mange ting jeg ikke har smagt før, men jeg er endnu ikke stødt på mad som jeg ikke bryder mig om.. måske pånær bark." svarede Makoto. Han forstod ikke at nogle dyr kunne leve af bark. Han brød sig ikke selv om alt det arbejde der var i at pille det af træerne og så bagefter så smagte det bare ikke af noget. Helli 13.11.2015 18:52
Gumle nikkede og så lidt eftertænksom ud, før han fik fremtryllet en gryde til over ilden, og et lille bord og nogle ingredienser ud af ingenting. "Det her skal nok blive godt," sagde han grinende og begyndte at ordne kødet, så han kunne starte med at smide det ned i gryden. "Gryderetter er nu det bedste, når det er sådan et trist vejr, synes du ikke også?" spurgte han glædeligt og forsatte med sin madlavning, mens han nynnede en glad melodi. "Så hvorfor er du ude i dette forfærdelige vejr?" Taco 13.11.2015 19:37
Makoto så forundret på frembringelsen af ingredienser og så på dværgen. "...e...er du en Gud!?" spurgte han en anelse forvirret og respektfuldt. Han følte ikke at han havde opført sig pænt hvis Gumle i sandhed var gudelig. Makoto overvejede at rejse sig om men angst for at han kunne gøre noget forkert, blev han liggende på den kolde jord. "Øhm.." startede han ud da han blev spurgt. "Jeg har aldrig fået en gryderet før. Jeg har hovedsageligt levet af supper og brød og græs. Kød engang imellem hvis jeg var heldig. hæh" forklarede Makoto og kløede sit lidt undskyldende i nakken. Han lyttede til det næste spørgsmål. "Altså egentligt skulle jeg hente nogle varer for min arbejdsgiver, men nu kan jeg ikke finde ud af hvilken vej jeg kom fra og hvilken vej jeg skal. Jeg er strandet herude." Helli 13.11.2015 19:51
"En gud? næppe," sagde han grinende og ordnenede ingredienser og så begyndte at lave maden. Normalt ville han fløjte eller nynne mens han lavede mad, men nu var han jo så heldig at have selskab. "Det er ikke så godt at være faret vild. Vi burde spørge nogen, hvis der er er nogen der kommer forbi. Vi kan jo ikke have at du er blevet væk i denne store verden," sagde han, for det kunne godt være at Gumle ikke vidste hvor han var, men han havde heller ikke et mål så det gjorde egentlig ikke så meget. Taco 13.11.2015 20:19
"Men.. Du kan fremmane ting... Det er guddommeligt!" Svarede Makoto og lyttede til det næste. "Men jeg ved ikke hvad nogen af byerne hedder." forklarede han. "Jeg ved ikke hvad den jeg kom fra hedder, men jeg kan heller ikke huske navnet på den jeg skal til." Han tog sin arm ned fra at han havde kløet sig i nakken og lagde armene om sig selv igen, han var ved at få varmen men småfrøs stadigvæk. Det var fint nok at spørge om vej, det havde han gjort før, men når han ikke vidste navnene på hverken a eller b, var det ikke nemt for nogen at hjælpe ham. Helli 13.11.2015 20:29
"Det kan jeg godt se. Så er det ikke særlig nemt," sagde Gumle eftertænksomt og strøg sit skæg mens han tænkte over hvordan han bedst kunne hjælpe Makoto, men han vidste jo heller ikke selv hvad byerne omkring dem hed. "Måske hvis du kan huske hvilke omgivelser der var hvor du kom fra, så kunne du måske spørge om det, så du kan komme tilbage?" foreslog Gumle efter noget tid og smagte på gryderetten, inden han begyndte at hælde nogle flere krydderier i. Taco 13.11.2015 20:42
"Måske... men hvad hvis jeg vender tilbage tomhændet? :S" Makoto tvivlede lidt på om han overhoved havde lyst til at vende tilbage uden noget. "Jeg er et fjols." indrømmede han blankt og facepalmerde sig selv i panden. Hvor var han dum at han havde glemt byernes navne. Makoto tog begge sine hænder op til sit ansigt og begyndte at græde. Han var helt fra den og vidste ikke hvad han skulle stille op. Hvorfor skulle han også være så uheldig? Helli 13.11.2015 20:53
Gumle vidste slet ikke hvordan han skulle forholde sig til at kentauren nu græd, især fordi han var jo igang med at lave mad imens. "Det er okay,"" sagde han og gav slip på maden et øjeblik på at banke ham på ryggen i håb om at det ville trøste ham. "Alle begår fejltagelser igang imellem, jeg er sikker på at det ikke gør noget." sagde Gumle, hvilket han vidste alt om, han vidste det dog godt nok ikke selv, men han var sikker på at alle nu engang gjorde det, og folk var så forstående, så hvorfor skulle personen der ventede også blive vred. Taco 13.11.2015 21:40
Makoto snøftede og tørrede øjnene da han fik trøst. Han var rimelig nem at gøre glad igen og så var regnen til og med også holdt op. Om det var tilfældighed eller hans evne var ikke til at sige. Han havde så lidt styr på evnen med vand at han ikke selv vidste om han brugte den eller ej medmindre han virkelig prøvede. "tror du ikke..?" svarede Makoto og smilede lidt igen. Måske havde GumleGuden ret. Måske ville Flint slet ikke blive vred hvis nu han fortalte hele historien som den var. Han så ledt mod maden. Gad vide om den snart var klar. Bare tanken fik hans mave til at rumle. Duften var så godt. "Det dufter godt!" Helli 13.11.2015 21:54
Gumle lyste op igen, da det virkede som om at Makoto var blevet glad igen. "Jeg er helt sikker på at det nok skal gå," sagde han smilende og gik tilbage for at passe på maden. Han var altid glad for at få komplimenter for hans mad, selv om det kun var hvordan den lugtede. "Den burde også snart være klar," sagde han muntert og smagte en sidste gang på det for at være sikker på at det smagte rigtigt, hvilket det gjorde. Han fik fremtryllet et par tallerkener frem og startede med at hælde op til Makoto og gav ham tallerkenen med en ske, før han hældte op til sig selv. "Jeg håber det smager." Taco 13.11.2015 22:19
"Det er jeg også sikker på nu hvor jeg har dig som min ven" smilede Makoto inden han tog imod tallerkenen og skeen som Gumle lige havde tryllet frem til ham. Det var magi, det var helt sikkert. Han beundrede dværgen med det lyserøde skæg meget og stenede lige nogle sekunder inden han så ned i gryderetten. "Må jeg spørge dig hvorfor du giver mig mad?" han havde sjældent mødt sådan en venlighed og tænkte at det måske var meningen han skulle gøre gengæld bagefter, sikkert med at løfte noget tungt eller nå et eller andet højt oppe. Det ville være typiske ting at sætte Makoto til. Han tog en skefuld af maden og puttede i munden og begyndte derefter at græde igen, altså fordi det var så smukt og velsmagende. "Mnh!" Helli 13.11.2015 22:46
Spørgsmålet kom helt bag på Gumle. Hvorfor han gav mad til en fremmede? Det var det fuldstændig fjollet spørgsmål, hvis det stod til Gumle. Man skulle da altid dele ud af sin mad. "Mad smager bedre i selskab, synes du ikke også selv det?" spurgte Gumle muntert og satte sig ned og begyndte at spise af maden. Den var nu blevet meget god. Han kunne faktisk ikke huske et eneste tidspunkt hvor han ikke havde fået god mad, siden han åbenbart var rimelig god til det med at lave mad. "Du skal bare spise så meget du kan, der er massere." Taco 13.11.2015 23:01
"Mad smager altid fremragende!" svarede han med munden fuld som han skovlede i sig. Det var måske uhøfligt, men han kunne ikke slippe maden igen, den var bare så god! Han kunne ikke huske at mad nogensinde havde været en dårlig ting, men han var også vokset op med mangel på mad hvor de måtte stjæle, samle, søge og jage selv som små knejter. Det betød at mange af måltiderne havde slået fejl og Makoto var den af drengene der var vokset mest. De andre havde ikke været gode nok til at lange til. Dog var ingen døde af sult på daværende tidspunkt. Makoto var god til at spise hurtigt og havde en rigtig god appetit så han guffede løs af maden og rakte med et stort smil tallerkenen frem for at få mere hældt op. Desuden var han ved at have fået varmen igen. Det hjalp at få noget at spise og have bål. Det hele var faktisk meget hyggeligt pånær blæsten.
Helli 13.11.2015 23:23
Gumle lo og tog Makoto's tallerken så han kunne få mere. Han elskede når hans mad var værdsat, det gav ham en varm følelse inden i. Han følte at han faktisk at havde opnået noget godt mens han levede. Han gav den nu fyldte tallerken tilbage til Makoto, og forsatte med at spise sit eget. Han var snart selv færdig og klappede sig selv på maven. "Det var nu rart at få noget mad i maven. Det er heller ikke for sundt at gå for lang tid uden mad... Jeg plejer at sige at der ikke må gå meget mere end 4 timer, med mindre man sover." sagde han muntert. Det var nok ikke en mulighed for mange, men Gumle spiste ofte og han nød det.1 2
Chatboks
IC-chat▽