Solen skinnen stadig ned over Baldur fra en skyfri himmel og badede ham og alle andre på vejen i dens varme og lys. Godt for høsten måske, men markerne havde gennem sommeren fået for lidt af lige den varme og for meget vand eller de havde fået begge dele på de forkerte tidspunkter. De så i hvert fald langt fra så frodige ud som de burde for årstiden. Et dårligt tegn for de mange bag de høje mure længere fremme der skulle overleve på deres udbytte.

*Puf*

Bymuren var nu en del nærmere og strakte sig ud mod horisonterne. Der var som altid vagt ved porten ind og ingen fik lov at passere uden først at tale med dem. Så meget nåede Baldur at opfange, før han tilpassede sit næste hop og landede en meter fra portåbningen.

*Puf*

Et overrasket og mistroisk udbrud strømmede fra den nærmeste vagt, som denne vendte sit våben mod ham. Baldur så blot roligt op på ham. Mimrede let med næsen og bukkede så let. "God eftermiddag, D'herre." Forbandelserne fra den forskrækkede vagt, stoppede som den anden lo og rystede på hovedet. "Han er harmløs, Jeremy. Slip ham nu bare ind." Baldur så op i den unge af de to's ansigt og mimrede igen. Det bragte ikke den unge mand mere i fatning, men frygten for et uventet angreb virkede til at fordufte fra ham. Så lagde han våbnet væk og Baldur kunne passere de to i så hurtigt tempo hans korte ben nu kunne tage ham. Porten havde han tidligere erfaret var belagt med magi der forhindrede teleportation igennem den. Over eller igennem muren kunne han, men ikke porten. Ganske upraktisk faktisk og en smule løjerligt.

*Puf*

Hovedgaden mundede ud i markedspladsen som altid. Handlen var i gang, men stemningen var alt andet end hvad den plejede. Med en ny mimren begav Baldur sig frem gennem mængden af ben, knæ og skørte, mens hans blik gled op mod boder og de varer der var udstillet der. Om ikke andet til han nåede frem til Ønskespringvandet og med endnu et lille 'puf' fik sig op og sidde på kanten. Fra inderlommen fandt han sin pibe frem og tændte den som han lod blikket glide ud over torvet. Der var sandelig sket en del siden han havde været her sidst.

Det var en dag som mange andre. Solen højt på himlen, måske lidt varslene til at gå mod bjergene for natten, men stadig højt nok til at tiden ikke var gået for stærkt. Larmen og travlheden inde i selve hovedstaden var i hvert fald ikke faldet spor, og faktisk kun blev voldsommere og med flere og flere mennesker strømmende ned af markedspladsens passager for at kigge på hvad end den kunne tilbyde. Et festmåltid for lommetyve og snyldtere, og havde det ikke været forandringen i den rødhårede piges liv, ville hun også havde været travlt optaget.

I stedet gik den høje spinkel pige ubekymret igennem mængden med den lange røde fletning svingene let fra side til side. I favnen holdte hun en mindre kurv med råvare. Det var ikke det store, men hvad hun var blevet bedt om at hende, plus lidt ekstra der var blevet indkøbt fra egen lomme. Bagens boller var altså svære at stå for, når man stod i den himmelske duft af hjemmebag.

Vandringen fortsatte gennem markedspladsen til en mindre og en anelse finurlig skabning fangede hendes opmærksomhed ved springvandet. Springvandet som efterhånden var blevet en velsignelse at se på, tænkte man tilbage til den isnene kolde vinter for blot halvanden år siden. Den firnurlige skabning frembragte uden problemer et smil på Amys læber, som med det samme skiftede retning for at gå derover.
"Godeftermiddag, Baldur" kom der varmt fra den smilende Amy, som godt huskede dette væsen fra tidligere møder. Han var alt i alt, en man normalvis ikke glemte i hvert fald.

Allerede før Baldur havde fået gang i piben var hans tilstedeværelse på ønskespringvandet blevet bemærket. Voksne valgte langt det meste af tiden at overse ham eller kun sende ham stjålne blikke, der indeholdt en del af den mistro alle halvdyr mødte i menneskenes samfund. Børn derimod lagde ikke på samme måde skjul på deres interesse eller forundring. Han havde størrelsen af et stort tøjdyr og efter udbrudene og spørgsmålene han hørte stillet var det lige hvad mente han var.

Svag munterhed spillede i hans øjne som han sendte røgskyer op og nød øjeblikket i solen. I en sådan grad at han missede let med øjnene som en klar ung stemme hilste ham hjerteligt. Så fandt hans blik dog den unge kvinde, der smilende stod foran ham og derved kun ragede et hoved eller to op over ham. "Amy, min pige, så skøn som en gulerodsmark. Har du endelig fået tæmmet din manke?" De sidste mange gange han havde hilst på hende havde hendes ansigt været omkranset af det strålende røde hår, der nu var indfanget i en fletning.

"Og er det en kurv jeg ser i dine hænder? Hvad er der dog hændt vildkatten at hun er blevet sådan her?" Han signalerede med piben til at hun kunne sætte sig så de nærmere ville være i øjenhøjde og så ellers afventende på hende. Det var lidt af en forandring der var indtruffet og han var levende interesseret i hvad der kunne have gjort det for hende.

Amys smil blev så absolut ikke mindre ved den hilsen hun blev mødt med! Amy bemærkede ingen ændring ved Baldur, andet end måske lidt mere længde på skægget, og kom til at tænke på lang tid siden hun sidst havde krydset hans vej, eller omvendt. Alt for sjældent blev konklusionen.
Amy kørte vant sin hånd hen over håret og bed sig lidt i læben "Jeg forsøger desperat, men det holder aldrig længe!" den rene skære sandhed. lige nu var det langt mindre vildt end under normale omstændigheder, men selv nu var små krøltotter begyndt at stikke af og gav den krussende effekt der var meget tydelig i lysets skær.

Amy kiggede ned mod kurven og måtte igen trække ekstra på smilebåndet. Oh ja, forandringer var der sket. Den rødhårede pige satte sig ved springvandet og gjorde mentalt klar til hvor hun skulle starte og slutte sin historie. Starten nåede hun frem til var nemmest at begynde med! "Vildkatten fik en håndsudrækning" svarede hun med et smil som hun kiggede lidt ned på kurven, hvor hendes fingre på den ene hånd var begyndt at lege med hanken. "Der er sket umådelig meget siden sidst, kære Baldur." hun fik løftet blikket og så på det ansigt som hun altid huskede som imødekommende overfor hende. Noget hun ikke var blevet mød med ofte i sine yngre år. "En omrejsende mand fandt mig, mens jeg var ved at stjæle småkrystaller fra springvandet." hun gjorde en let gestus med hovedet, til springvandet bag sig. "I stedet for at angribe eller slæbe mig til byvagterne, tilbød han mad på en kro - ja, jeg var meget skeptisk! - og kroen han fik mig hen på, havde brug for en køkkenpige engang imellem, så jeg blev lidt længere end først ventet" det var starten, som havde udformet sig til at hun nu havde fast sted at bo og leve. Men det havde ikke helt været uden personlige tab og hårde valg. "Og jeg sendte børnene på skole" en sørgmodighed nået over hendes stemme. Hun savnede dem, og blikket vendte igen ned til kurvens hank som fingerne fortsat pillede lidt smånervøst ved.