Så hun var smuttet med en kriger ind og var blevet glemt derinde.
Det var så ikke ligefrem det største bibliotek hun havde snuset rundt i, men så afgjort et af de mere interessante. Ingen af bøgerne var opdigtede historier, samlinger af digte eller noder. Måske var der enkelte af dem derinde, men så var de gemt godt. Hvad hun derimod fandt var alt hvad hjertet kunne begære om miksture, gifte, væsner og historie. Krystaller havde deres egen sektion, som muligheder med og udvikling af mentale krafter havde det. Også forhørsmetode, taktik og forbandelser havde deres pæne samlinger, men efter de første to timer derinde havde hun ikke set skyggen af den bog hun ledte efter.
Hun lukkede bogen hun lige havde bladret i og stillede den eftertænksomt tilbage på hylden, mens hun fordybet i overvejelser så videre hen langs bogryggene. Hendes grønne kjole var plettet af støv, som det også sad på hendes hænder og i en stribe hen over hendes ene kind. Hun virkede dog ikke til at have bemærket det.
Slet ikke som hendes blik stoppede ved en ny bog i rækken og hendes finger landede på toppen af den øjeblikket efter. Som hun trak den ud gled et forventningsfuldt smil frem på hendes læber og hun sank ned at sidde med bogen i skødet på den trappestige hun havde slæbt hen til reolen. Det var ikke den bog hun ledte efter, men den kunne bestemt også bruges! 'Underkuelse og tilretning af slaver.' - så lovende en titel!
Krystallandet
