Man kan roligt sige, at den unge gadetøs ikke ligefrem var teatermenneske. For det første havde hun ikke råd til at komme til de store fantastiske forestillinger, og regnede faktisk heller aldrig med at nå så langt i livet. Hun skulle bare holde sig oven vande, og ellers bare klare livet så smertefrit så muligt. Det var i hvert fald hendes umildbare plan i øjeblikket.
Banden havde slået sig sammen denne gang om en plan. Normalvis samarbejdede de ikke ligefrem så voldsomt meget, andet end ved små kup. Men lige nu, vidste det sig faktisk at en af børnene havde haft hjerne til at udtænke en god plan. Den var stadig skide farlig, men den var alligevel genial.

Amy havde de sidste par dage, skrabet penge sammen, og stjålet diverse småting fra de rige i byen. Deriblandt en flot mørkeblå kjole. Mørkeblå var virkelig et dyrt materiale, så derfor ville kjolen være ideel til dette kub. Heriblandt havde hun også diverse smykker i sølv, der passede både til hendes lyse hud og den mørkeblå kjole. Hendes røde hår var dog aldrig til at tage stor fejl af.
Når Amy ikke havde brugt tiden på at stjæle, havde det været forberedelser. Hun skulle kende teaterets mange ind og udgange, og samtidigmed også havde en idé om hvor mange af de andre ting lå. Hun skulle se kendt ud derinde. Som om, hun havde været i teateret hundrede vis af gange. Ikke det nemmeste, men hun havde forsøgt sig. Både ved at tage små ture derinde, hvor hun listede frem og tilbage, men også kigge ind af nogle af de store loftvinduer.

I dag var det dagen. Dagen hvor der skulle være et stort teaterstykke med skuespil og fantastisk musik, hvor der ovenikøbet var dansesekvenser. Alle de rige der var noget, kom til dette. Og dem som ikke engang var så fandens populære i de rige kredse dukkede op. Og det var her Amy nu skulle forsøge at passe ind. Under dæknavnet Marina Diamond.
Hun var nyvasket og hendes hår var flot gennemredt og sat op i en elegant frisyre. Det havde taget evigheder at få håret til at lystre. Den mørke kjole sad pænt ned af hendes krop, selvom hun var en lille smule for tynd til den, og de mange sølvsmykker prydede hendes krop. Dertil bar hun en taske. En taske, som var lidt større end de andre kvindelige gæsters, men heller ikke særlig iøjefaldende. Forfesten ved entreen var der hun skulle slå til, og forsøge at tilrage sig smykker, penge og andre rigdomme.

I samme teaterhus, var Kalem godt i gang med, at skyde sin del af planen i gang. For ham var det noget lettere, end det var for Amy. Han skulle fungere som hendes rygdækker. Han var ikke nødsaget til, at skulle blande sig ind i det øvre samfund der var herinde. Han kunne gøre sig usynlig og kunne sagtens liste sig rundt blandt befolkningen. Og selv hvis han skulle blive opdaget, så havde han også trukket i nogenlunde anstændigt tøj. Han var af Topalis-folket, så det var ingen overraskelse, at han havde posede bukser på. Disse var dog hvide og pletfri og han havde et bredt bælte af silke om livet, samt en tunika og en fint pyntet, natblå vest ud over. Alt sammen stjålet. Kalem ville stjæle fra sin egen bedstemor, hvis det var det, der skulle til, for at blive rig.

Som han smøg sig gennem befolkning, på yderst smidig manér, endte han oppe bag Amy, hvor han forblev noget tid, før han ikke kunne dy sig længere. Han kedede sig gevaldigt. "Du er smuk i aften," hviskede han i øret på hende, da hun blev stoppet af en tjener, der spurgte om hun ville have en forfriskende drink. Han vidste, at hun måske ville blive mildt distraheret, men det burde slet ikke være nok til, at hun ville ende med, at miste hoved og hale i sin plan.
Han rettede lidt på håret, der sad smurt tilbage i en nydelig frisure. Selv skægget var klippet pænt til. Det var der blevet sørget for.

Amy havde først dannet sig overblik. Stået lidt og kigget rundt og ført lidt smalltalk med enkelte. Men hovedsageligt holdte hun et skjult blik rundt på folkene. Hun vidste at Kalem var der, og vogtede hendes ryg, hvis uventede ting, skulle hænde, mod forventning. Det var ikke det mest ophidsende hun havde været til, eller spændende. Det var faktisk umådelig kedeligt, men hun var på arbejde. Mens hun snakkede og grinede lidt med nogle rige, og lod som om hun forstod deres alt for forfinede humor, faldte hendes blik på nogle let tilgængelige smykker. Hun undskyldte sig fra selskabet, ved at lade som om hun skulle mødes med en bekendte, og smøg sig igennem mængden, og sørgede for at tage alt løshængende og ikke så iøjefaldende på vejen, når hun vidste folk ikke kiggede. Hun kunne ikke tage for meget fra en person. Det ville vække opsigt, og personerne ville opdage de manglede noget. Noget der ville forhindre hele deres mission.

Nu stod den rødhårede pige roligt, lidt ude i siden, men stadig nok til at se ud til at være lidt i centrum, som de rigere i samfundet altid gjorde. Hun tog nogle få skridt, og blev mødt af en tjener, som gjorde hvad han kunne for at få alle til at føle de var til den bedste fest i deres liv. Han tilbød hende et smukt krystalglas med en boblende hvid substans. Amy havde ingen anelse om hvad det var, men tog høfligt imod det tynde glas og tog et sip, da en hviskende, velkendt stemme nåede hendes øre. Et mere karakteristisk skævt smil nåede hendes læber, men faldte hurtigt tilbage til professionelle former. ”Jeg håber du nyder synet, så længe det vare.” svarede hun hviskende tilbage, som hun vendte hovedet mod ham. Han var en smule ældre end hende, og det kunne også let fornemmes ved det faktum at han havde skæg. Ikke at det vagte opsigt. Lige nu, så det ikke ud til at der var den store fokus på den rødhårede unge kvinde, som for en aften, ikke lignede en gadetøs som manglede alt for meget i livet. ”Men mange tak.” tilføjede hun og blikkede drillende til ham.
Amy vendte dog hovedet igen, for at fokusere diskret hen over folkemængden. ”Nogen, som falder sig ud for dig? Der kunne undvære lidt mere af deres rigdom, eller skal jeg fortsætte med at tage lidt hist og her?” det kunne jo være Kalem havde set noget, som Amy ikke selv havde fået øje på endnu.

Kalems smil blev noget større, ved Amys kommentar til hans pæne ord til hende. Hun vidste, ligesom utallige andre i hovedstaden, hvor stor en flirter han var. Han kunne næsten finde på at tage alt med en puls, hvis det stod til hans omdømme. Dem der kendte ham bedre vidste dog godt, at han havde sine præferencer. Han tog ikke imod kvinder der åbenlyst lignede horer, og ej heller var han til mænd.
"Jeg skal nyde det, så meget tiden vil tillade mig det," svarede han grinende.

Han valgte uden den store frygt for at de ville blive opdaget, at flette sine fingre ind mellem hendes, så de lignede et par. Det var trods alt ganske normalt, for den øvre klasse og de så også ud til at have lige så mange penge, så det passede alt sammen meget fint. På denne måde, kunne han også forsvinde, sammen med hende, hvis noget skulle gå galt.
"Jo, nu du siger det, så fik jeg et ligge kig ind i baglokalerne," han holdt en kunstpause, da en tjener dukkede op med forfriskninger, som han ikke tøvede med at tage af. Først da tjeneren gik væk, talte han videre, diskret.
"De har mange kostumer.. Lavet af silke. Og nogle af deres rekvisitter virker også ret.. Udsøgte og smukke. Jeg ligefrem glæder mig til at se teaterstykket," det var smurt ind i kodesprog og sarkasme, det ville Amy nok også lægge mærke til.

Der var ingen tvivl om at Amy var ganske klar over hvor stor en flirt Kalem er. Det ville nok ikke være noget hun betvivlede nogensinde. Hun tog det dog ganske roligt, og lod sig ikke videre mærke af det, andet end et smil. Nok var hun påvirket, som enhver pige ville blive, men hun holdte sig ganske rolig omkring tanken. "Gør du bare det" kom der let grinende tilbage.

Amy tog imod hans hånd og flettede ubesværet sine finger ind i hans, for at vinde coveret som et par. Der var flere fordele ved det, og det faktum at de bedre faldte sammen med de andre, gjorde det endnu bedre. Hun vendte hovedet og løftede kort og spørgende et øjenbryn. "Oh." svarede hun og ventede imens han holdte kunstpause og smilede til tjenere. Hun havde dog allerede et glas i hånden, og derfor ikke behov for flere, og heller ikke et nyt.
Amy tog et sip fra sit glas, mens Kalem snakkede og lyttede med ørerne på stikker. "Det skal nok blive spændende. Du frygter ikke at falde i søvn" spurgte hun med et drillende smil på læberne og et løftet øjenbryn, der dog hurtigt faldte tilbage i mere overklasse former. Hun forstod ganske udemærket godt hvad han mente, selvom hun nok havde besvaret det anderledes end han havde ventet.

Det bedste ved Amy, ifølge Kalem, var hendes totalt rolige attitude mod hans løse flirt. Hun tog det fuldstændig med ro og faldt hverken i svime eller blev vred som de fleste andre kvinder, i stedet virkede hun fuldstændig ligeglad. Han fandt det spændende og det gav hende en personlighed, han følte, han kunne stole på. Hun var ikke sådan lige til, at sno om sin finger, som så mange andre var. På den måde, ville hun heller ikke bare uden lige falde for enhver mand derude.
"Uden tøven," svarede han igen, mens han så sig omkring endnu et par gange. Her var spændende.

Da Amy tog et sip fra sit glas, tog Kalem en lidt større tår, før han lod glas være glas og koncentrerede sig om hende og deres omgivelser.
"Nå, ikke? Jeg ville også hade at falde i søvn. Jeg har også hørt, at det er et romantisk teaterstykke de vil opføre for os. Jeg glæder mig sådan, romantiske stykker gør mig altid så spændt," igen i ikke helt konkrete vendinger, blev ordene sagt og han fik hurtigt øje på en pung, der hang sammen med et par gange. Han tømte glasset, stillede det på en tjeners fad og tog pungen fra sin ejermand, hvorefter han placerede pungen i en lomme på sit eget tøj.
"Men herude er her skam også meget spændende. Mange luksuriøse mennesker. Jeg glæder mig til at tale med dem."