Det var ikke den varmeste dag udenfor, men alligevel stod solen højt på himlen, og bragte bare en smule varme ned til den kolde jord. Dog kom der ikke mange af lysets tråler ned i det mere skumle kvater af hovedskaden, nærmere sagt ved skumringsgyden. Der gik aldrig mange folk rundt derinde, og dem som var der, var enten utrolig ondsidende eller blot simple tyve. Det var en farlig gyde og det vidste folk. Kom man derind, var det på eget ansvar, med mindre lysets vagter kom forbi på patrulje. Dette skete ikke voldsomt ofte, men alligevel havde mange af gadebørnene været tæt på at blive snuppet.
Lige nu sad den ene af gadebørnene placeret oppe i solens stråler. Hun sad oppe på husenes tage og sprang elegant og hurtigt fra den ene afsats til den anden, uden at miste balancen på et eneste tidspunkt. Hun var en tynd, nærmest udsultet skabning, med flamende rødt hår. Dette var Amy, og hun havde set sig et offer. En som vandrede rundt i gaden i lidt mere finere tøj end normalen. Det var ikke meget, eller særlig iøjefaldende, men for et trænet øje som Amys var det tydeligt. Der var mulighed for penge.
Hun klatrede ned af træværket på husende, indtil hun til sidst, landede solidt på jorden og gik ud blandt mængden, for at falde i et med det hele. Derinde tog hun et æble fra en forbipassendes kurv, uden at konen opdagede det, og tog derefter en ordentlig bid. Hendes mave begyndte straks at arbejde som den endelig fik føde. Hun gik roligt og let siksa for ikke at virke for bestemt i sine bevægelser. men hendes øjne var fæstet på læderpunken, som hang ved den lidt rigere persons bælte.

Azia kom små luntende igennem skumringsgyden, som hun havde skudt genvej igennem, da hun denne dag var på vej til en af de mange kroer som byen havde at byde på, for evt. at finde noget arbejde eller bare at drikke med byens glade mennesker. Hun vidste at det ikke var det mest sikre sted at skyde genvej igennem, men hun var dog kendt disse steder, efter som hun selv søgt til tyveri, når tiderne var allerværst.
Efter som det ikke var en af de varmeste dage i denne tid, havde hun skjult sit nedringet hverdags tøj inde under en tyk vest. Hendes lange brune hår var for en gang skyld sat op så det ikke bare hang og hendes røde læber var mere fremhævede i dag, hvilket bestemt gjorde det nemmere for hende at finde arbejde på en af de mange kroer.
Selvom det var en små kold dag, så var mængden af folk i byen alligevel stor og ind i mellem måtte Azia zikzakke mellem folket, for ikke at støde ind i dem hvis de ikke lige gik i hendes tempo.

Amy havde møvet sig forbi nogle mennesker, selvom hendes koncentration vitterligt ikke lå lige på dem. Hun havde sit mål og hun havde planer om at nå hen til det. Hun mærkede spændingen stige, som hun nu kun var en meter fra pungen. Men hendes spænding og pumpende hjerte af adrenalin, blev hurtigt rettet andetstedshen, som hun uopmærksomt var gået ud foran en person, der braste ind i hende, så Amy nær havde mistet ballancen. Hun vendte sig med et forvirrende, men dog rasende blik over at hun var blevet taget ud af sin let drømmende tilstand om at få guld. Hun drejede hovedet tilbage mod personen hun var på jagt efter, men han var forsvundet fra hendes synsfelt, selvom hun drejede hovedet voldsomt rundt. Til sidste rettede hun blikket tilbage til kvinden som hun var brast sammen med, men der var ingen hjælp eller undskyldninger på vej fra Amys mund. Tvært imod. ”Så se dig dog for!” hvæsede hun irriteret, selvom det egentlig var hende selv som i hvert fald bar minimum halvdelen af skylden for at de braste sammen. Men hun var ligeglad. Hendes måltid var smuttet og nu var både hun og hendes mave gnaven.

De mange mennesker var lette mål for en pige som Azia, så hendes tanker om at besøge en byens kroer ændrede sig stille og roligt til at blive i gyden, for eventuelt at finde et bytte og penge til aftensmaden senere. Hendes egne tanker drev hende frem i menneske mængden og hendes ivrige søgen efter et byttede tog alt hendes opmærksomhed og hun registrerede slet ikke personen som pludselig kom ind foran hende, før det allerede var for sent og hun braste ind i pigen. Hun kiggede på personen, som var hurtig med et irriteret udbrud. "Jeg undskylder, mine egne tanker tog mig andetstedshen. Jeg håber du er okay?"

Amy kiggede længselsfuldt efter manden hun havde jagtet og sukkede dybt, som han var for langt væk til hun havde en chance. Dertil begyndte personen som havde været en del af sammenstødet at snakke til hende. Amy kiggede lidt skeptisk på hende, inden hun bed sig diskret i læben. "Det gør ikke noget.. Ja jeg har det fint.. dig?" hun følte sig lidt påtvunget til at spørge efter dens andens ve og vel, men det var vel bare almindelige høflighed. Noget tøsen ikke altid havde lige nemt ved, selvom hun da gjorde et forsøg i ny og næ. "Og.. undskyld jeg hvæste af dig." tilføjede hun lidt mut med noget der var mere et forsøgende undskyld, da det ikke var hendes kop te normalt.