Det regnede ned overskoven, hvor der ikke var træer blev man ramt direkte af de små regndråber, og var man under træerne var det de store dråber som faldt fra bladene. Det havde regnet lang nok tid til selv de nederste blade, allerede havde fået så meget vand, at de havde måtte afgive sig så meget vand, at der på jorden var fyldt mad vandputter.
Saxon var stødt på floden, og havde sat sig på en stor sten i vandkanten. Hans udseende i øjeblikket var af en rødhåret, alt for spinkel ung mand. Håret gik til ned over ørene, og kunne se ud som om det normalt skulle side tilbage strøget, men lige nu hang det bare sjusket ned og dækkede for de matgrønne øjne. Han stirrede tomt ned i vand overfladen, der led under regnvandets terror. Hans frustrationer var kun blevet værre i den tid han havde vandret bare for at vandre, så nu ville han tvinge sig selv til at side stille! Han følte pludselig, han hverken kunne trækkevejret eller tænke, i desperation lod han alt undtagen de sorte korte løse hør bukser, så regnen kunne ned køle hans krop ned. Her i skoven kom det ham ikke så meget ved, at man kunne se de røde brændmærker på ryggen.
Kampen i hans hoved var ikke stilnet af, den kom ligesom bare ingen steder mere.

Hvis man lyttede godt efter kun man hører træerne bevæge sig hver gang Le Chaos kom gående forbi et træ, med alt den varme som hans aura besad føltes det som 70 grader i en radius af 30 meter. hver skridt han tog efterlog et sort fod aftryk som var brand ned i jorden, hans blik var koldt som altid, han følte intet for noget eller nogen. han kom hen til floden han stoppede kort han var dog nogle meter væk fra saxon, men det betød også han Saxon vil kunne mærke den varme Le Chaos besad.
han stod helt stille bevægede sig ikke det mindste han stod blot og stirede på floden uden rigtig at gør noget.

Saxon havde hørt ham før han kom frem, men det eneste han havde gjort var at sikre sig hans nuværende dæk udseende, var som det skulle være. Han havde ikke rørt sig ud af flækken, da han ikke vidste om den anden, var en af dem der vandrede rundt i skoven kun for at dræbe. Endelig ville han helst ikke have stødt på nogle overhoved, men så var det sku nok lidt dumt at side stille. Den forøget varme fik næsten hans frustration til at nå kogepunktet. Han sagde meget køligt og ligeguldigt;
"Vi har ikke brug for to sole, så kan du ikke enten gå videre eller stoppe det."