Bolzor stod i sin lille butik og sad og hyggede sig med sit krus mjød. Hans værksted lå omme bag ved, han brød sig ikke om at folk kunne se ham arbejde, der var jo ikke nogle der skulle stjæle hans måde at lave våben på. Han havde tilladt sig selv at holde en pause, hvilket kun skete 'et par' gange om dagen. Han sad og smilede over den store indtjening han havde gjort de sidste par måneder. Måske skulle han købe et større værksted? Det havde han tænkt over meget på det sidste. Det kunne nu være rart med et nyt værksted, tænkte han og tog en ordenlig slurk at sit mjød.
Hans eget nuværende våben stod ikke mere end en meter fra ham. Det var et stort sværd, normale mennesker ville normalt have svært ved at løfte det. Det skinnede i blankt sølv med en land jadegrøn stribe i midten. Det havde selvfølgelig magiske kræfter, men det fortalte han normalt ikke. Bolzor elskede store våben, især sværd og økser.
Han kiggede i bunden af sit krus som nu var tomt, han sukkede tungt, men smilede stadig, det var ikke noget der skulle ødelægge hans humør. Bolzor var en kraftig lille dværg, han lignede de fleste andre dværge, men han havde et mere vejrbidt ansigt end andre.

Alexander træder lige så stille ind i den lille forretning og er ærlig talt ikke synderligt imponeret, hans gang er nonchalant og viser at han tydeligvis ikke er ved at blive slået om kuld, ligeledes fortæller det også at Alexander er en mand der tror på sig selv, hans gang er sikker men rolig, verden tager sig tid til ham og ikke omvendt.
Efter at have kigget sig lidt rundt opdager han dværgen, det undrede ham ikke. De dygtigste smede i landet var næsten altid dværge, de besad et naturligt talent til at bearbejde metallerne til deres bedste formål, og Alexander havde bestemt hørt godt tale om denne dværg og hans egenskaber, og Alexander var nød til at se dette med hans egne øjne.
Han havde tænkt sig at bestille et våben, et våben der skulle være ulig noget andet denne dværg havde kreeret, intet andet sømmede sig trodsalt for inkvisitionens leder, desuden var det uhyre vigtigt at han havde et godt svært således at han ikke behøvede at bruge sine kræfter mere end højst nødvendigt, at hans evner med et sværd så også var fabelagtige gjorde det kun endnu bedre, man skulle jo holde kortene tæt indtil sig.
"Goddag hr. dværg, ved de hvem jeg er?"
Spurgte Alexander med en tone der ihvertfald sagde at han burde kende ham.

Bolzor kiggede muntert på manden. Selvfølgelig vidste han hvem han var. Han beholdte sit gode humør. " Kan ikke huske dit navn, men du er inkvisitionens leder, " sagde han, han viste ingen tegn på at han ikke brød sig om ham. Han brød sig ikke om de folk, han brød sig ikke om det onde, men forretning er forretning. Dog kunne han godt finde på at tage mere for pengene når det var onde han havde med at gøre. " Hvad kan jeg hjælpe dig med? Et sværd måske? " Bolzor syntes at han lignede en der var til sværd, og ikke økser og hamre.
Han tog sit sværd og lagde det op på disken, som selvfølgelig var i dværge størrelse. Han viste ham et af hans største mesterværker. " Men jeg går ud fra at du ved at jeg ikke er en helt normal smed? " sagde han og hævede det ene øjenbryn. De eneste som kom og handlede med ham vidste nemlig i forvejen, at han ikke var en normal smed. Han smilede stolt, for det var han. Bolzor kiggede under disken, på en hemmelig hylde hvor der lå små dolke og en flaske mjød. Han kiggede længselsfuldt på den, men kiggede hurtigt op igen. Det er ikke god forretning at drikker når der var kunder, mindede han sig selv om.

Alexander glædede sig over at blive genkendt, han var dog en anelse irriteret over at han ikke var i stand til at huske hans navn, så svært var hans navn da ikke at huske, men det var altid noget at Dværgen ikke var helt forskrækket over at se ham, så ville det blot blive kedeligt at gøre forhandling.
"Alexander Schwartz"
Sagde han og intet andet, dog valgte han at sige det på en høflig måde som svar på det spørgsmål dværgen aldrig stillede, og Alexander kunne kun nikke da dværgen talte om sværd. Alexander var på ingen måde svag men han var bestemt ikke en af de stærkeste i krystallandet, og det havde han heller ikke brug for, præcision var ham meget mere interessant, Alexander kunne med det samme se at dette ikke var noget helt almindeligt sværd, der var noget interessant over det, det var nærmest som om det havde en helt specifik aura der bare skreg at der var noget hemmeligt omkring det.
"Jeg var ikke kommet hvis de var en almindelig smed. Men de har helt ret jeg tænkte et sværd, for at være helt præcis tænkte jeg en kårde (nej ikke de der fesne nogen man bruger til fægtning, men en der faktisk har klinge på den ene side ;)). Jeg har hørt de er ufattelig dygtig det eneste jeg bekymrer mig om er at kvaliteten er i top"

Bolzor gentog navnet stille for sig selv, så han var sikker på at han huskede det. Han tænkte lidt, hvis han nu nægtede ham at lave det våben, hvad ville ham Alexander så gøre? Han turde ikke stille sig selv spørgsmålet. Bolzor blev fornærmet da han spurgte om kvaliteten. Han var ikke en dværg for ingenting! " Jamen du kan røre mit sværd og se hvad der sker, " sagde han med en vrissen stemme. Dværge kunne altså ikke lide at blive fornærmet. Han håbede lidt, at Alexander ville røre ved det, så ville han højest sandsynligt falde om og dø. " Ej du må nok hellere lade være med at røre det, min kundekreds bliver ikke ligefrem udvidet hvis en af mine kunder falde død om, " mumlede han.

" Lad mig vise hvad en af mine dolke kan. Bare så du ikke er i tvivl om min færdighed inden for mit fag, " sagde han med en skarp tone, men fandt så et muntert smil frem igen. Han hadede at være mukken i længere tid. Bolzor tog sit sværd ned ad disken og stillede det 30 cm væk fra sig. Han fandt i stedet en stor dolk frem, den glimtede i det pureste guld. " Denne dolk bliver ved berøring usynlig for mennesker, elver osv. Så længe du har skaftet i hånden, så længe er den usynlig. Det vil sige, at hvis du taber den så er den synelig igen, " sagde han og puffede dolken over mod ham, så han kunne afprøve den. Bolzor fortalte ham ikke det hele, han løj ikke, men han ville ikke fortælle at den selvfølgelig var synlig for dværge. Bolzor lavede aldrig våben, som ikke havde en fordel hos ham selv, medmindre han selvfølgelig blev betalt ekstra godt og at kunden kendte noget til han lille trick.