Jakken var slunget tæt omkring den spinkle krop idet han nærmede sig værtshuset. Det var koldt udenfor og han trængte til at komme ind i varmen, måske få sig en enkelt fadøl og forhåbentlig et værelse for natten inden han dragede videre. Hans mål var ikke i byen, det var slået fast, så han måtte videre ved daggry. Kunne han ikke få et værelse måtte han afsted når maven var fyldt op.
Han bemærkede en anden skikkelse træde ind i værtshuset da han nærmede sig, men døren havde lukket sig inden han selv nåede frem. roligt skubbede han den op, og lyset strømmede ud i mørket og han missede et par gange med øjnene inden han trådte ind og lukekde døren efter sig.
Trace kastede et blik rundt. Han havde aldrig været her før og udvælger sig et bord så nær ilden som han kan komme til inden han begynder at smide vægten.
Trace er ikke klædt som den almindelige byboer, han bærer våben, og mange af dem. Først de tå daggers, som er placeret ved skulderbladene. De bliver lagt på bordet. Derefter bæltet der bliver løsnet og to kortsværd lægges ved siden af daggerne, dernæst kommer det sværdet, der hænger horisontalt i bunden af ryggen med skæftet på højre side, klar til at blive trukket. Alle disse våben ligger pludselig på bordet, men han er ikke desarmeret endnu. Under jakken bærer han stadig to lange daggers og under det højre bukseben bærer han en kæde af kasteknive. Skulle han komme i kamp bar han kort sagt udstyr til en halv deling.
Det var ikke unormalt at bære våben, særligt ikke når man rejste så meget som Trace, men alligevel var der stadig ingen der havde indset hvorfor han bar et så voldsomt antal af skarpslebne klinger, men så man han kæmpe ville man hurtigt forstå. Han holdt sjældent det samme våben i hånden længe. Det tog for lang tid at hive et sværd ud af en fjende sammenlignet med at hive det ud af dets skede.
De blå øjne skimtede rummet igennem og faldt på en hutteklædt skikkelse. En kvinde. Hun sad ikke langt fra ham og han kunne mærke hendes krop. Følte hendes ansigt, men rørte hende ikke. Hans magi strømmede konstant ud i luften omkring ham og lød ham mærke hvad der skete. Netop derfor det indtil nu ikke var lykkes nogen at nærme sig uset.

//Deviantart
If you were a cookie... you would be the fattest cookie in the world