Ron sad inden midt i paradisskoven, op af et stort træ og havde sin sitar over sit skød. Hun lød sine fingre glide let og elegant over strengene, som om hun ikke havde lavet andet hele sit liv. Hun brugte godt nok de første mange år på instrumenter, men de sidste par år havde hun rejst, så hun havde mest spillet når hun manglede penge. Hun manglede dog virkelig penge for tiden, men desværre var hun blevet bange for at være inden i byen, da der var vagter over alt, og hvis en mørkets ridder så hende, vidste hun ikke hvad der kunne ske.
Lige nu sad hun og spillede for sin egen fornøjelse, bare for at få tankerne væk fra det hele. Hun havde sit sædvanlige tøj på, som så rimelig beskidt ud, og nok også lidt koldt i forhold til vejret. Især fordi hun sad i skyggen. heldigvis havde hun ingen problemer med varme eller kulde.

Det var Eftermiddag og Gabriel havde valgt at slappe af på denne dag, han havde hvad han havde fået brug for, af mad. Heldigt for ham var hans tøj en mørkegrøn farve som gjorde han stadig kunne kamuflere sig da skoven var brun og skovbunden det samme, han håbede dog på at bladene snart kom tilbage, og varmen da der var flere dyr omkring på det tidspunkt. Han havde klatret op i et træ og fundet en gren der kunne holde hans vægt som han kunne side på, derfra sad han og kiggede op på himmelen mens han sad og tænkte. Han havde sit normale tøj derudover sin [url=http://i375.photobucket.com/albums/oo192/Eifengard/cloak-1.jpg]kappe[/url], såvel som sin [url=http://i375.photobucket.com/albums/oo192/Eifengard/Backpack.jpg]rygsæk[/url], [url=http://i375.photobucket.com/albums/oo192/Eifengard/portrait-leather.jpg]skulder taske[/url] og våben som sværd og bue. Han havde hætten trukket op. Pludseligt var der noget der vækkede ham fra hans tanker, han kiggede ned for bunden af et af de nærliggende træer og så en lille pige, "Sjældent folk spiller musik i skoven.." sagde han bare for at få hendes opmærksomhed mens han observerede hende..

Den fremmede fik straks Rons opmærksomhed, da Ron ikke ligefrem havde forventet en i skoven. Hendes sitarspil stoppede og hun prøvede at få øje på personen, da hun ikke sad i den bedste vinkel for at se ham. Hun kunne dog godt ane ham.
"Hvem er du?" spurgte hun og satte sig så til rette igen, da hun allerede var ved at få ondt i nakken, og hun havde ikke tænkt sig at rejse sig, da hun havde gået hele dagen, og var faktisk startet rimelig tidligt. Hun havde ikke fået meget søvn om natten, og begyndte allerede at gå klokken 4 om morgenen, og det var tidligt, selv for Ron.
Hun strøg noget af sit pandehår væk fra sine øjne, da det var efterhånden blevet ret langt.

Han sukkede og kiggede op i luften før han igen kiggede ned på hende, "Jeg er en jager i denne skov, eller ihvertfald på nuværende tidspunkt.. Du kan kalde mig Iscariot" sagde han med en meget neutral stemme. Han tænkte i et øjeblik over den lille pige i skoven og spurgte så "Hvem er du? og hvorfor er du alene i skoven, mens du laver sådan en larm? eller rettere fin musik men stadig.." det var forståeligt at man var herude men ikke at hun også tog at gave så meget lyd fra sig, hun mindede ikke just om en der ville slå fra sig, men så igen synet kunne bedrage..

"Mit navn er Ron. Jeg manglede egentlig bare et sted at hvile mig, og ville tjekke om der var noget at spise," sagde den trætte pige. Hun lænede sit hoved mod træet igen, og det var tydeligt at se på hende, at hun ikke havde fået meget at spise på det sidste, og hun generelt var meget træt.
"Og grunden til min musik... Jeg havde bare lyst til at spille. Ville egentlig have sunget samtidig," hun smilede skævt, og kiggede ned på den slidte, blå sitar, som sad på hendes skød. Hendes øjne blev et kort øjeblik sorgmodige, men det forsvandt næsten ligeså hurtigt som det var kommet.