Nin passerer porten ind til byen, tidligt om morgenen og kigger sig omkring. *Nydeligt..* tænker han, efterfulgt af et tørstende host.
Han tager få skridt ned af hovedgaden, imens han fornemmer vagternes mistænkelige øjne følge ham.
Han ser træt ud, og man ser tydeligt, at de mange år i ørkenen har sat sine spor. Hans øjne spejder de mange forhandlere der står ved deres boder, og andet godt folk der passer sit. Tydeligt forbavset over, hvor tidligt folk står op, for at tjene til føden. Her går det op for ham. "Hmm, penge.. Selvfølgelig."

Han fortsætter sine trætte skridt, og med vilje vælter han ind i en mand, der ser velhavende ud. Han undskylder mange gange, og går videre... Med en ny pung. Vagterne bemærkede intet, da hans smidighed er klart overlegen. Pungen indeholder ikke uendelige summer af jader og diamanter, men forhåbentlig nok til et godt måltid, noget vand, og måske en seng i beboelseskvarteret. Oooog, noget nyt tøj kunne jo også være behageligt.

Fra en portåbning i nærheden stod en skikkelse i mørkegrønt og brunt tøj med en brun hætte trukket ned i panden. ud fra skikkelsens former var det tydeligvis en kvinde, og spidsen af noget glat hvidt hår sås på den mørkebrune baggrund. under hætten smilte Ciel et smalt, koldt smil over mandens lille trick.. det var en nybegynders trick det der, og ikke svært at se de små men afslørende ting ved det 'tilfældige' bump ind i den velhavende mand, og derefter lommetyvens slingren væk fra stedet, med sin nyerhvervelse skjult inden for tøjet.
og vagterne, som ellers så ud til at være opmærksomme bemærkede intet.. typisk mennesker.. ser aldrig de små, men vigtige detaljer.

Hun havde også selv holdt øje med den velhavende købmand, som lommetyven havde bestjålet, i noget tid, for hun havde valgt ham som sin næste 'offer'. men efter dette her måtte hun nok hellere vælge et andet offer.. han ville nok blive lidt mere opmærksom for fremtiden og det gik jo ikke hvis han lagde mærke til hende. Hun fortrak ind i en skygge, og satte kort efter kursen imod lommetyven, lidt irriteret på ham over at han havde sørget for at hendes arbejde havde været spildt. for altid før hun brød ind hos en person så fandt hun ud af hans vaner, personlighed, og andre ting som kunne være nyttige at vide. hun gik aldrig uforberedt ind til et røveri. aldrig!

det gad hun ikke prøve kræfter med.. der var for meget der kunne gå galt, og nok var hun glad for fare, men hun var ikke dum..

Nin kigger sig lidt tilbage da han forsvinder ind i mængden af mennesker, og kigger imod Ciel, men ser ikke direkte på hende. Han er dog ret tydelig for det opmærksomme øje som Ciel's, men for en simpel forhandler, intet mistænkligt.

Han drejer rundt om det nærmeste hjørne, og ind af en gyde, for at se på sine nye 'varer'. Han kigger sig lidt rundt omkring for at forsikre sig om at ingen forfulgte ham.
I pungen bemærker han en tilfredsstillende værdi, hans visioner om de ønsker han havde, kunne han sagtens få opfyldt af de stykker der lå i pungen. "Sikke et held, igen." sagde han og trak en selvtilfreds mine.

Med pungen lukket sammen, og rigtigt, rigtigt godt gemt væk, slingrer han ud fra gyden, og over imod smedjen, selvom den ligger et stykke væk.

med en stadigt ærgerlig mine forlod Ciel købmanden hun havde holdt øje med, og som nu var gået i gang med at skabe påstyr i blandt borgerene ved at råbe op om en lommetyv. hun siksakkede hurtigt ind imellem folk, for at følge efter lommetyven, hvorfor vidste hun ikke, det var sikkert der at eftersom at han nu havde ødelagt hendes arbejde kunne hun også godt tænke sig at gøre gengæld.. bare som en lille tilfredsstillelse..

hendes lette hurtige skridt bragte hende hurtigt op på siden af manden og uden at se på ham, gik hun lidt tættere på ham, så de næsten gik skulder ved skulder. stadigt uden at se på ham, sagde hun: "havde du en god fangst? den adelsmand har mange penge på kistebunden.."
*og du har lige ødelagt en fyrstelig fortjenelste som jeg kunne have fået ved at bryde ind hos ham..* tænkte hun stille, mens hendes intense, røde øjne var skjult under den dybe hætte.