Solen var for længst forsvundet bag de faldefærdige bygninger, men gaderne var langt fra tomme. Skønt at de ved første øjekast så øde ud, så fandt man overalt skumle typer der ofte dækkede deres ansigter til, ingen af dem ønskede deres identitet afslørret og alle havde hver deres lille gyde at holde øje med. Der kom ikke mange uskyldige gennem byen på denne tid, men de der gjorde nåede sjældent langt.
Trace bar en lang sort kåbe der skjulte hans ansigt. Kåbens nederste del blev slæbt henover de beskidte gader og snavset ophobede sig langsomt i spidserne, men det gjorde ikke noget. Han måtte alligevel brænde den efter i dag.
Under tøjet bar han sine våben, de to kortsværd, de to daggers, et utal af kasteknive og hans favoritter - Surprise blades. Blikket var vendt mod jorden, men alligevel så han alt omkring sig. Han så mande bag døren der ventede på lyden af fodtrin, han så fyren på taget der havde en kniv i bæltet og den let påklædte kvinde der nærmede sig bagfra. Hendes fingre rakte lydløst mod hans krave og kniven i hendes højre hånd blev hævet faretruende. Skyggerne gik bagud og intet afslørrede hende. Et smil spillede henover hendes læber lige før et ryk for gennem hendes krop.
Alt kraft forlod den unge krop og kniven faldt til jorden med en klirrende lyd. Blodet strømmede ned fra et hul i brystet inden hun væltede forover. Det varme røde blod malede brostenene røde, mens Trace roligt gik videre. I ærmet kåbens indre tørrede han blodet af sit sværd, mens han drejede ned af en sidegade.
Han stoppede op.

Aloys var på vej gennem gyden da to store fyre ville passe ham op, Aloys bakkede ud på en større gade i gyden, og de to fyre gik grinende efter.
Meget pludseligt stoppede Aloys og greb den ene fyr i kraven og bankede hans hovede ind i en væg, den anden fyr gav Aloys et slag i maven med en kølle, men Aloys reagerede ikke engang han vendte sig bare om, tog fat om fyrens håndled og tvang ham til at slippe køllen før han nikkede ham en skalde så blodet røg fra fyrens næse.
Aloys vendte sig mod den anden fyr og sparkede ham så hårdt i hovedet at et par af hans tænder fløj ud og landede meget pænt ved siden af hans hovede.
Aloys samlede køllen op og gav begge fyre et par dask i maven og hovedet med den for at sikre sig de var bevidstløse før han gik videre, da han gik videre opdagede han hans hænder var smurt ind i blod, heldigvis stod der en spand gammelt vand, som Aloys kunne dyppe hænderne i, da Aloys vendte sig om så han en fyr stikke en kvinde ned, Aloys vidste han ikke burde blande sig men det gjorde han, "Hey!" brølede Aloys efter fyren og pegede truende på ham, hvorefter han hurtigt gik frem mod fyren.

Trace slog øjnene op i skjul af hætten. Den fyr var jo kæmpe!
Han tog et ubevidst skridt baglæns før han fik kontrol over sig selv. Fyren kom nærmere og virkede ikke ligefrem venligstillet.
Hænderne faldt hurtigt og det blød greb på hans kortsværd inden han rettede hovedet en smule op så månelyset faldt ind under hætten og oplyste hans ansigt.
"Hvad?"
Han havde fået krop og stemme under kontrol og blev trodsigt stående, mens øjnene hurtigt analyserede fyren.
En stor muskelmasse og en vældig højde. Fyren vejede mindst det dobbelte af Trace selv. Kroppen var solidt bygget, men alligevel så fyren ud til at have en balance i sine muskler der tillod et acceptabelt tempo, men vægten ville gøre det umuligt for ham at kunne følge Trace. Han måtte bare bevæge sig udenom... Han skulle bare gå tilbage og gennem den næste gyde, så kunne fyren ikke følge efter... Han skulle undgå problemer... Han fik intet ud af en konfrontation...
Han prøvede desperat at få sig selv til at træde tilbage, men hans krop nægtede. Han nægtede at stikke af! Hans ære ville ikke kunne bære det, så i stedet for at gå til den næste gyde tog han et roligt skridt mod fyren mens lyden af våben der blev trukket lød indefra hans kåbe. Ikke højt, men højt nok.

Aloys vidste allerede da fyren tog et skridt tilbage at han allerede nu havde styringen, Aloys var intelligent nok til at holde øje med den slags tegn, faktisk var han yderst intelligent, selvom han bare lignede en bamse på 100 kg parat til at knuse folks hoveder.
Aloys kiggede truende på fyren og stoppede bevidst et par meter fra ham da han hørte våbenlyd, han vidste at lavede han et hurtigt udfald nu ville han nok kunne nå at pacificere fyren før han selv blev stukket ned.
"Hvorfor stak du pigen ned... kujon?" spurgte Aloys, det sidste var en hentydning til våbenklirrenen fra fyrens kåbe.
Aloys lavede et hurtigt udfald frem, bare et par skridt, før han hurtigt trådte ud af fyrens rækkevide, det havde ikke været et angreb, eller jo det havde det, bare psykisk for at skræmme fyren, Aloys forstod at bruge sin størrelse til sin fordel.

End ikke Trace åndedræt blev ændret i fyrens fremryk, han havde fået kontrollen tilbage og så nu ethvert sårbart punkt på fyrens krop. Han kunne ikke nå halsen, knap nok skulderne, men et enkelt hug i benet kunne få fyren i knæ og så var afslutningen på kampen allerede afgjort.
"Og hvad vedrører det dig?" Spurgte Trace med en kølig stemme, han skulle blot have fyren til at rykke frem en gang til, så kunne han slå kontra. "Din kæreste?" Et smil spillede henover Traces læber. Med fyrens vægt ville han fysisk set ikke kunne stoppe et fremryk før sværdet allerede sad dybt i låret. idiotens styrke skulle blive hans undergang.
En lugt af blod nåede pludselig Trace næse og blikket blev skærpet. Der var blod på fyrens hænder. Øjet så det ikke, men det var der. I de dybe furer sad det og lugten stod stadig op derfra. Han kunne dog ikke se kilden til blodet på grund af den brede krop og hans evner rakte ikke så langt, så han kendte ikke ofrerne. Det havde ellers givet anledning til et glimrende comeback.

Aloys som var proffesionel bryder vidste med det samme han ikke kunne bruge samme træk igen, og rykke frem derfor rykkede han tilbage et skridt frem to skridt smed sig til højre, for at undgå våbnet, som han plejede når han var i en unarmed vs armed kamp, i arenaen med folk der brugte tohåndssværd, dog brugte fyren her ikke tohåndssværd, så vidt Aloys kunne se, Aloys gik ud fra en stor dagger eller noget med tricket havde aldrigt slået fejl, Da Aloys stod med siden til fyren lod han sin albue flyve ind og forsøge at ramme fyrens kindben eller øre, kindbenet ville få fyren til at få store smerter, og øret ville gøre pissehamrende ondt og give et tryk i øret, der langsomt i et mindre stykke tid ville svækket hørelsen i det øre.
Aloys endte bag fyren og var ikke sikker på om han havde ramt eller selv var blevet ramt, men det havde været meget snedigt.
Endnu engang vendte Aloys sig om og lod en næve flyve mod fyren.
Aloys overvejede ikke engang at svare fyren, det var dumme spørgsmål.

Trace flyttede sig ikke det mindste da fyren rykkede sig og drejede ikke engang hovedet for at se angrebet, alligevel dukkede han sig elegant under albuen samtidig med at kåben blev slået åben og det lille sværd blev slået direkte op for at gennembore armen, ramte den slap han for at lade den side, hvis ikke ville han blot trække armen tilbage ind i kåbens skjul. Dette forhindrede dog ikke fyrens andet angreb, som Trace hurtigt sprang frem for at undvige. Det krævede ikke meget afstand at komme udenfor armens rækkevide, men han havde stadig ryggen til sin modstander.
Øjnene var gledet i (yup han kæmper med lukkede øjne XD) og han fokuserede kun på sin evne nu. 5 meter, indenfor denne rækkevide var det umuligt at skjule noget for Trace, han så alt.
Tid til modangreb. Med en hurtig bevægelse snurrede han rundt, klingen/erne røg i deres holdere og i stedet skød 3 kasteknive ud fra kåbens skjul med en retning imod fyrens brystkasse.
Trace var endnu ikke opmærksom på fyrens manglende evne til at føle smerte, så planen var blot at give fyren en række skader, der ville få ham til at falde om på jorden. Kendte han dette problem havde teknikkerne været meget anderledes.

Aloys frygtede ikke kasteknivene og fik undviget to af dem, mens den tredje ramte ham i overarmen et sted med udelukkende kød, den gik hellere ikke særligt dybt ind.
Aloys opdagede ikke engang den sad der, indtil han drejede sig og den landte på jorden.
Aloys gryntede og sprang frem mod fyren for at i sidste øjeblik dreje og rende hen til muren ved siden af ham, gribe en næsten fyldt skraldespand og tyre den gennem luften for at ramme drengen.
Aloys var forberedt på fyrens mange våben denne gang og kiggede lidt rundt på jorden mens han samtidigt forsøgte at holde øjnene på fyren.
Aloys fik øje på et andet våben i gyden, et våben som måske ikke var et rigtigt våben men som ville kunne bruges.
Aloys drejede rundt om fyren og forsøgte at nå hen til planken han havde udset sig som våben.

Trace sprang hurtigt tilbage gennem luften og lod skraldespanden passere hen under sig. Dette bragte dog hans modstander halvt ud af hans zone, så han tog et hurtigt sprang frem inden han indså hvad fyren havde i sinde.
Trace slog hurtigt kåben af så hans påklædning var synlig. det sorte hår hang løst ned af ansigtet og piercingen i læben lyste let op i månens lys, men det betød intet. Han greb hurtigt sine to sværd igen og sprang direkte imod Aloys for at stoppe ham inden han nåede våbenet. Vægten blev holdt lavt så han hurtigt kunne skifte kurs. Det sidste stykke blev tempoet sat op, han skød skråt forbi Alyos og huggede det venstre sværd mod fyrens hæl for at skære korsbåndet over. Dette ville ikke blot være utrolig smertefuld, men også gør det svært for fyren at bevæge foden ordenligt. Dette træk ville ødelægge fyrens balance.
Evnen advarede ham imod modangreb, han kunne trodsalt ikke tillade sig at give hans modstander en fuldtræffer, dette ville afgøre kampen, specielt når man tog Trace lille krop i betragtning. Selv kvinden fra før var større end ham.

Aloys så lige i tide hvad fyren havde tænkt sig og løftede foden lige i tide og satte den ned hurtigt igen for at mase fyrens sværd ned på jorden og evt. klemme hans hånd, hvorefter Aloys lod sig falde frem og slå armene ud for at få fat i drengen, de var så tæt på hinanden at fyrens sværd ikke ville gøre det store fordel, og at fyren sansyneligvis ville have problemer fordi hans eneste flugtvej var at bakke tilbage, dette kunne sikkert også risikere at fyren fik overbalance og væltede, Aloys havde hurtigt fået gennemtænkt dette.

Trækket havde været dristisk, men et langdistance våben til den fyr ville være lige så slemt. Han bed tænderne sammen inden kraften skød igennem hans krop.
Det ene øjeblik var han der og det næste var han væk, fra stedet han havde stået kom nu blot et lufttryk den skubbet skraldespandet et par meter længere ned af gaden. Trace selv støttede sig op af muren bag Aloys. Hans fod gjorde ondt, men han havde ikke haft tid til at give det noget støtte, alt han nåede var at slå fodledet ud med en kraft der havde sendt ham flyvende.
Hans venstre sværd havde han dog måtte opgive og det lå nu under den fremmedes støvle, men han ville formodentlig ikke kunne få meget ud af det våben, det var for kort til hans store krop, men Trace stod nu mellem ham og planken.
Blikket skød hurtigt gennem området for at se andre potentielle våben, der kunne skabe en risiko for Trace, men øjensynligt var der ingen medmindre fyren havde tænkt sig at rive en dør af. Han havde formodentlig styrken til at gøre det.

Aloys samlede hurtigt det lille sværd op og gjorde det eneste han fandt fornuftigt, han smadrede det ind i væggen med sådan en kraft at bladet lå et sted og skæftet stod han med i hånden.
Aloys slap skæftet og gik lidt ligeglad frem mod fyren, det var tydeligt at Aloys var gal nu, blodet rendte ikke så kraftigt fra hans sår men det rendte.
Aloys pegede på knægten og sagde "Enten ligger du det våben tilbage i skeden.. Lige nu! Ellers kommer du godt og grundigt til skade, og det knægt, kan jeg love dig du ikke umiddelbart kan gå fra." det var tydeligt at Aloys ville gøre alt han kunne for at fuldføre hans trussel vis ikke knægten lyttede til hans ord.

Trace lagde let hovedet på skrå og lod sine lyse øjne sende et roligt blink mod hans modstander.
"Undskyld mig at jeg beholder mit våben i hånden, men dette sværd er ikke nær så farligt som dine hænder, hvis du forstår hvad jeg mener" Uden våbenet i hånden ville han stå blottet for angreb fra den fremmede. "Men du kan jo starte med at være et godt eksempel på putte hænderne i lommerne og trække lidt tilbage. Det ville være rart med noget ånderum."
En svedperle gled trodsende ned over Trace ansigt og forsatte ud over næsetippen, hvorfra den lavede et elegant spring ned på vejen foran Trace skadede fod. Han kunne godt foretage et spring mere, men balancen ville ikke være perfekt og resultatet ville være tvivlsomt. Han nægtede dog at træde tilbage af den grund. Hans ære forbød ham det, særligt når han ikke selv havde leveret det første angreb. Noget han selv lagde meget vægt på i denne kamp.

"Så har du også selv valgt!" bekendtgjorde Aloys og gik truende frem mod fyren, vis man ikke stolede på Aloys ord så var man sku selv ude om det, Aloys var sku ligeglad om fyren fik en fuldtræffer, for Aloys kunne alligevel ikke mærke det... Og hellere dø i kamp end at dø i sengehalmen.
Aloys løftede næverne som en bokser og sænkede dem så igen og besluttede sig for at lave en ny manøvre.
Aloys bakkede tilbage, og så kastede han sig frem som en bjergløve der skulle til at overfalde sit bytte, men istedet for at lave et angreb oppefra, som han kun havde gjort indtil videre, lod Aloys sin krop glide parallelt med jorden denne gang, i sidste øjeblik for at undgå et sværdhug, det ville betyde at lykkedes det ville han nok ende med at ligge mellem den lille fyrs ben, mislykkedes det, ville både Aloys og den lille fyr komme slemt til skade, for så ville Aloys bare slå igennem alt det han kunne gentagne gange til han ikke selv kunne mere.

"undskyld jeg ikke smider våbene når min overfaldsmand beder mig om det" Lød det køligt fra trace mens han hævede sværdet til forsvar.
Angrebet kom, fyren havde en udmærket hastighed, men med hans muskelmasse kunne han umuligt følge med Trace selv når han ikke satte evnen i gang. Den højre fod stødte af fra jorden og sendte den lille krop højt til vejrs i en baglæns salto. Han stoppede dog rotatioen 3/4 dele rundt og satte i stedet fødderne mod muren bag sig og satte af. Angreb hans modstander som løven, så var han falken!
Han ønskede ikke at komme tæt på fyrens store arme, men ryggen var et idealt mål. blikket faldt mellem skulderbladene inden han med voldsom kraft satte af.
Han satte af fra væggen i en blød bue flere meter over Aloys hovede for at være sikker på at undgå fyrens rækkevide (hvilket ikke var svært når han lå ned), men i det øjeblik han passerede henover skød 5 små kasteknive ned mod modstanderen. et par skød mod hovedet , mens resten skød efter skulderne. Han ville ødelægge nervebanerne og muskler, eller simpelthen ramme hovedet til et drab.
Fyren havde endnu ikke reageret på hans almindelige angreb, han havde mødt den slags type før. De kunne eftersigende ignorere smerten eller udnytte den til at få deres kampstyrke endnu højere op. En farlig modstand for en type som Trace.

Aloys rejste sig meget hurtigt og undgik de fleste af kasteknivene på nær en som han præcis nåede at slå ud af kurs med øvre del af underarmen, han fik et sår men det fik ham bare til at blive endnu mere vred.
Nu var Aloys henne ved planken!
Aloys samlede den tykke planke op, det var ikke en planke som man umiddelbart ville kunne hakke igennem med sit sværd pga. tykkelsen, dog var planken kun en meter lang.
Aloys løb hen mod hans "fjende" og begyndte at slå løs med planken uden at sanse om fyren blev ramt eller han bare smadrede rundt, dog forsøgte han at være opmærksom på sine ben samtidigt da han vidste fyren var glad for at angribe lige præcis det område.

Trace flyttede elegant kroppen og lod planken hamre ned i jorden ved siden af ham inden han passerede henover den for at undvige det opfølgende angreb. Han overvejede et splitsekund at lade fyren køre sig selv træt, men hvis han ikke tog meget fejl havde den fyr mere kraft end ham selv... På den anden side ville han ikke kunne blive ved med at svinge planken rundt.
Han måtte dukke sig for ikke at få hamret planken i hovedet. En fuldtræffer ville afgøre det, men Trace havde endnu ikke fundet det optimale angrebspunkt.
Nu kom slaget oppefra og han så sit snit til at angribe. Planken fløj direkte mod hans hovede, men han trådte let et halvt skridt til siden og havde nu plads nok til at angribe fra. Sværdet, han stadig holdt, blev hugget ned mod Aloys højre hånd og at hugge den fast til planken. Fyren ville formodentlig få brug for en healer hvis det virkede.
Om angrebet lykkedes eller ej var irrealevant, satte den sig fast slap han, ellers sprang han forbi fyren for at komme om bag ham. Det var tvivlsomt om fyren overhovedet vil opdage hans forsvinden, men han ville forsøge at holde sig bag sin modstander fra nu af. Han kendte sit mål nu.

Aloys rykkede kroppen i takt med Trace og fastholdte hans blik med sit eget så godt som muligt, før han pludselig lod planken flyve med fuld fart frem mod Traces venstre yderlår, et slag der med sikkerhed ville kunne skade Traces ben meget kraftigt vis Aloys ramte rigtigt.
Aloys kunne ikke mærke træthed overhoved, det var en af ulemperne ved hans sygdom, han ville først opdage det, det øjeblik han faldt sammen eller fik et hjerteanfald.
Aloys så hurtigt fyrens angreb og fik hurtigt en ide istedet, Aloys fik lige akkurat drejet sin hånd sådan at sværdet gik gennem hans hånd og satte sig fast i planken, hvorefter Aloys uden de store problemer kunne hive planken og sværdet til sig.
Aloys hev sværdet ud af hans hånd der begyndte at bløde og tog sværdet i den anden hånd, som var det en daggert.
"Er du sikker på du stadig ikke vil stoppe mens legen er god?!!?!" vrissede Aloys meget vred og havde meget svært ved at styre sit temperament.
Aloys havde mest af alt lyst til at fare frem og slå drengens hoved ned i maven.

Trace tog et par hurtige skridt væk. Han stod nu uden våben, men følte sig alligevel ikke mere presset end han før havde været. Han manglede stadig et angreb der kunne lamme modstanderen. Fyren var interessant og han ønskede ikke at dræbe ham, men forsatte det på den her måde kunne han vel ikke undgå at foretage den type træk.
"Jeg tror endnu ikke jeg har forhindret dig i at smutte?" Sagde Trace roligt med et let smil på læberne. Han havde ikke startet kampen og det var ikke ham der var den offensive, hvilket dog var ganske naturligt for den kontra stilart, som Trace havde lært at mestre.
Et fuldt sving. Ja! Lavede fyren et fuldt sving så ville Trace kunne lamme hans arme. Uden armene ville fyren forhåbenlig se sit nederlag og så ville det hele være perfekt!
Han stod stadig klar til kamp, men nu uden våben i hænderne. Den ene lå smadret og den anden havde fyren lige smidt væk.
Der var begyndt at ophobe sig meget blod omkring kamppladsen, og lugten tiltrak området beboer, der så småt var begyndt at titte frem for at se hvad der foregik, og ikke mindst om der var noget tilbage. De var ådselsædere og var allerede i færd med at tilrane sig alle den døde kvindes ejendele til det punkt, hvor hun lå løgen tilbage på gaden. Tøjet var fint, et lille hul ved brystet, jovist, men den slags kunne jo lappes. Særligt kniven havde været målet for deres jagt, men en lille dreng havde været hurtig og fixet den fra kvindens døde fingre. Trace tabte våben rørte de dog ikke, det ville jo være slemt at stjæle fra ham hvis han endte med at sejre eller kampen blev aflyst.
De fleste havde dog allerede udset Aloys som vinderen, hans store skikkelse der tårnede sig op overfor hvad der kun kunne betegnes som en lille dreng, var et umenneskeligt syn, men alligevel fandt nogle den unge knægt interessant. Han havde holdt sig fra voldsomme skader, mens den store var dækket af flere mere eller mindre dybe sår.
To 'venner' havde da også startet en odds i en gyde lidt derfra.

Aloys som havde kæmpet for at forsvare den unge kvinde, sprang frem mod røverne og behandlede det stjålne sværd, som en kæp, da han uden videre hakkede det ind i den sidste røver der ikke havde nået at løbe sin vej før Aloys kom løbende, sværdet endte med at hakke ham halvt igennem skråt oppe fra højre side mod venstre.
Aloys trak sværdet ud igen og kiggede på beboerne der langsomt begyndte at trække sig igen, da Aloys pegede på dem med våbenet, før han vendte sig om og hamrede ud efter drengen med sværdet.
Aloys kunne tydeligvis ikke finde ud af at slås rigtigt med sværdet og kæmpede derfor istedet med sin styrke og istedet for teknik, hakkede han simpelthen bare hårdt igennem for at smadre så meget som muligt, hvilket også uden tvivl gav sværdet nogen skrammer.