Xenix mærkede hvordan de massive luftmasser pressede sig mod hendes krop, inden hun tog farten af. Hun landede med et lille bump ved flodens bred, og gispede idet hun mærkede hvordan jorden blev tæt under hendes fødder. Det var altid hårdt for hende at rejse med tenekinese, men der var kun en måde at lære det på, og det var ved at træne det, og da hun fik øje på den besynderlige flod kunne hun lige så godt tage et hvil, og se hvad det var for noget.
Hun tog en dyb indånding og strøg en hånd gennem det tykke bløde hår, der med det samme makkede ret og lagde sig glat og fint ned over ryggen på hende.
Hurtigt gik hun helt hen ved breden, som havde hun ikke bemærket Bledans tilstedeværrelse endnu, hvor hun knælede og forsigtigt stak den ene hånd i vandet, som ganske rigtigt ikke var vand, som først antaget. Hun løftede hånden og lod forsigtigt blodet løbe ud mellem de feminíne fingre, som hun rystede for at få det meste af, før hun endnu engang rejste sig og tog sin lille sortenotesbog op.
Dog nåede hun dårligt at åbne den, før hun fornemmede en tilstedeværrelse, og rettede det bestemte isblå blik direkte mod Bledan

Xenix iagtog ham roligt, der var efterhånden intet der kunne skræmme hende, selv ikike med hans lettere dystre udseene. Hurtigt klappede hun bogen i, som hun endnu ikke havde skrevet et ord i, og lod den falde ned tiæl siden, hvor den sad hægtet den fast til en slank sølvsnor som var hæftet ved hendes ene side.
En stille vind tog drilsk fat i hendes lange hår og hendes elegante skørter, men denne gang lod hun det være som et var.
Hendes blik var et øjeblik fæstnet på hans smil, der var noget usædvanligt over det som hun havde set et sted før, men dog havde hun nok pli til ikke at udråbe folk som dæmoner eler vampyrer lige med det samme.
"Goddag den herre!" sagde hun med et lille smil, der ikke nåede øjnene, faktisk sagde hendes smil ikke noget som helst, dog var hendes stemme feminin og blød, hvilket gav et helt andet indblik end førstehåndsindtrykket.
Tanken om hvad andre væsner lavede ved netop denne sø, hang også over hende som en sky der ikke ville give slip, kort skævede hun ned til sin hånd der stadig var sølet mere eller mindre ind i blod fra søen, dog var hun ikke mange splitekundter om at vende øjnene mod ham igen, denne gang med et mere imødekommende blik

(( hvordan kan man gleme mad :o ? ))

Hun stirrede på ham med et uændret blik, ligeglad med at det ikke havde nogen påvirkning på ham, hun så altid fremmede an før hun indledte dem i hendes personlighed og hemmeligheder. "Hvor tror De jeg kommer fra?, Der er ikke så mange muligheder!" sagde hun med et kækt smil og lod fingrene løbe over bogens ryg, for at sikre sig den var hvor den skulle være.
"Det er en notesbog!" sagde hun ganske ærligt, men uden ta uddybe det yderligere, præcis hvad der stod i bogen havdehun kun givet få personer lov til at se, især fordi der var en udspecificering af hendes evner og grundlag til dem.
"Hvad laver en herre som Dem, sådan et sted som det her?" sagde hun og slog ud med armen, ud over den stille røde sø.
Hun mærkede hvordan stilheden indog sig, der havde nok sikkert været stille hele tiden, men først nu lagde hun mærke til det, hun brød sig ikke om at der var så dødt, men på den anden side var det meget smart da hendes opmærksomhed derfor befandt sig 100% på ham

Hun rystede kækt på hovedet med et lille smil, han ville tilsyneladene prøve kaæfter, og det skulle han da have lov til. "Nej, det kan man ikke sige, jeg gør mig ikke så megte i sådan noget fis!" sagde hun med et skævt smil, og lagde overbevisende vægten over p ådet ene en, mens hun roligt krydsede armene.
Hurtigt vendte hun dog blikket ud over søen, det var i sandhed et mysterium der sikert var svært at finde det sande svar på. "Nah, jeg tvivler på at der er blod fra krigen, så mange bliver der heller ikke slået ihjel, jeg ville gætte på en form for magi, måske en der har haft makabre lyster, hvem ved!" hun trak på skuldrene, og fandt hurtigt igen det skæve smil.
Selv havde hun intet imod blod, specielt ikke med sit lille "bijob", dog var det ikke noget hun var synderligt glad for eller tiltrukket af.
Hun så over mod ham igen, der var nogte nuderligt over ham hun ikke kunne sætte fingeren på, men sært var det, og hun skulle nok finde ud af hvad det var