Vandet siver ind og ud af de længst glemte ruiner under vandet men besøges oftes af havdyr


Nasha svømmer stille rundt omkring ruinerne i sin søgen efter nogle alger til hendes brykke.

hun finder et alge krat og stikker snuden ned i det.
hun er uopmærksom og kommer til at vælte en søjle som derefter som et domino spil vældter nogle andre søjler.
det gir et lille skub i hende og hun ungår lige at for sin hale knust under en af søjlerne.
hun ser stille på dem og ånder lettet op.

Devyn kom stille svømmende med nogle dyr lige i hælene. Hun begyndte at stille at grine og kunne mærke hvordan en af fiskene killede hende på maven. "Det er altså mig der skal komme først." grinte hun og svømede hurtigere hen imod slotsruien. Da hun så noget der fik noget til at vælte stoppede hun op og begyndte at svømme ned ad. Hun svømmede stille og oligt men stoppede op og kigged lidt. Hun havde aldrig set andre af hendes slags andre end der hjemme.

Nasha så stadig shokeret på de vældtede søjler og svømmede lidt baglæns.
hun skimtede en bevægelse bag sig men tænkte ikke så meget over det.
hun opdagede til sin store glæde en rødlilla koral som hun kunne bruge til at lave sine vandtætte bobler med, hun for hen til den, tog en skal kniv frem og begyndte at skære i koralen.

hun var ivrig efter den og træk resten af koralen af den sten den sad på, hun så igen ned på sandbunden og så efter flere koraler.

Devyn kiggede blot på denne mystiske person. Stille begyndte hun at svømme ned imod bunden til personen og stoppede lige bag hende. Hun mumlede lidt til en af fiskene og satte sig hen på en høj sten. Her sad hun og kiggede lidt frem og tilbage. Hun smilte venligt og begyndte stille at nynne lidt for sig selv.

Nasha hørte en stemme et sted bag sig, og hurtigt vendte hun sig og var klar med en lille lysende bobbel.
hun ser da en kvindelig skikelse med en hale som hende selv, og hun lod boblen forsvinde ind i sin hånd.

''hmm'' kommer det hende
''hvad kan jeg gøre for dig?'' hun så mistænktsomt på kvinden for hun vidste jo ikke om der var noget på fære.

hun holdte sig selv stående i vandet og havde armene over kors og klar til at åbne sig hvis kvinden var god nok at tale med.

Devyn kiggede på hende. "Du kan nu ikke gøre noget for mig. Jeg har bare ikke set andre af min slags andre end den familie jeg stammer fra." sagde hun og kiggede på hende.
Det virkede lidt underligt at møde en af sin egen slags. Men nu vidste hun da at der levede andre af hendes slags. Bare uden for familierne.

hun så stille på hende.
hun tænkte lidt og så et par fisk bag kvinden eller pigen.

''tjahh så har vi det på samme måde'' sagde hun stille og så på hende igen
hun havde faktisk aldrig set en anden som hende, hvis man lige så bort fra Demos hun mødte for noget tid siden.

''hvad får dig egentlig til at opsøge disse ruiner?'' kom det direkte fra Nasha uden at hun tænkte før hun sagde det.

((Undskyld jeg først svare nu >_<))

Devyn kiggede på hende med et smil på læben.
"Egentlig lidt underligt. Men det er jo et stort hav eller hvad man nu snart kan kalde det." sagde hun og grinte ganske kort. Hun lod blikket gå lidt ned på mundne. Stille svømmede hun stille ned imod bunden og roede lidt i sandet. Hun fandt en pose som hun tog i håndne.
"Nåå ikke meget andet end denne her. Det er mig selv der har lagt den der. Der skal nogle flere ting i." sagde hun og grinte ganske kort for sig selv.

Drea så nysgerigt på den pose som pige lige havde taget frem fra sandet, hun overvejer om det er ting fra ¨landkrabberne¨som hun kalder dem.
''er det ting fra overfladen du har i posen?'' spørg hun stadig med blikket retet mod posen.
hun placered sig på en af søjlerne som hun lige før vældtede og betragtede stadig posen.

Devyn nikkede og kiggede på hende.
"Ja. Det er nogen fantastiske ting som de har der oppe." sagde hun og smilte til hende igen.
Hun ville alt hvad der var at vide om dem, men det kunne bare være svært. Der var så meget information om dem at det ikke var til at fatte.

Drea så stille på hende med undrende øjne
''tjahh nogle af deres ting er vel okay'' sagde hun stille
hun kunne ikke helt forstå om de var helt ens de to, pigen lød som om hun ville studere dem næremere, og ikke dræbe dem som hun jo selv ville.
Hun placerede sit hovede i sin hånd og hvilede det lidt.

Devyn lagde hovedet lidt på skrå.
"Er der noget galt. Eller hvad man nu kan sige?" spurgte hun og smilte til hende. Han satte sig ned på sandbunden og kørte en hånd lidt rundt i det.

Nasha så på det sand som pigen rodede med
''næ ikke rigtigt'' løj hun med sin almindelige stemme
''hvad gør at du synes de er intresante dem på overfladen?'' kom det ud hurtigt efter
hun rullede sine fingre en i noget forbi flydene tang og gav sig til at forme det til noget ukendeligt.

Hun så stille på pigen som bare bare sad og kørte hånden rundt i sandet, hun kedede sig og gad ikke rigtig at ha andre til at minde hende om at hun var halv landkrabbe og halv havfolk, tanket som var viklet ind i hendes hånd blev splittet ad og Nasha svømmede lidt op
''jeg må videre du, håber at se dig igen'' løj hun lidt og vendte sig ud mod det åbne hav og svømmede væk.

//out
(sry gad bare ikke vente mere :( )

Devyn der havde været lidt uopmærksom og havde siddet lidt i sine egne tanker, kiggede lidt frem og tilbage. Nu sad hun altså alene igen som altid. Det avr bare typisk hende. Hun kunne da heller ikke konsentrere sig om en flere ting af gangen. Hun tog fat i posen og begyndte at svømme væk fra slotsruinen.

((Undskyld >_<))

//out

Her midt blandet de mange ruiner, sad en ensom figur og spillede musik på en fløjte. Melodien var smuk og stilfærdig, langsom og behagelig mens den langsomt banede sig vej gennem de øddelagte ruiner.

Hvorfor Kyo befandt sig et sted så tæt på vand var egentlig et ganske godt spørgsmål. Han var stadig bange for det, men alligevel kunne han godt lide lyden og roligheden omkring det. Der var noget så.. Afslappende ved vand. Noget fantastisk, noget magisk.

Så længe det befandt nogle pæne meter fra ham.

Havet havde en mystisk effekt på verden, havde Rex lært i de seneste på uger. Måneder. Hvor længe var der gået? Isis havde flere gange tilbudt ham et gøre ham normal igen, men alt det han kunne lære var så... euforiserende. Han levede og åndede ikke bare i vandet, men også for vandet. Og livet på land var nu bare en skygge af en fortid han engang havde drømt om.

Der lød en sær klang igennem boblerne. Havmanden stoppede sin jagt og vippede lidt på haletippen. Lyttende. Han vendte hovedet bagover og gloede op igennem en sal; bygningen den tilhørte havde ligget på klippen og da stenene havde bukket under for vægten, faldt hele festsalen i havet og kun indgangs-enden var over bølgerne. Det var dérfra lyden kom. Nysgerrig som altid, snoede Ray Xulfor sig op langs ruingulvet, der var beklædt med søgræs og rev. Da han nåede op mod vandoverfladen spottede han en skikkelse på det tørre land. Skikkelsen lignede noget han havde set før. Han kravlede en anelse tættere på, for at få et bedre kig.
Personen så bekendt ud. Var det en fra hans fortid?
Han slagede sig langsomt op af vandet og stirrede intenst på fløjtespilleren. Han ventede pænt på en pause, hvor han kunne bryde ind - man havde vel manerer.
"Du! Jord-person. Stop den larm." krævede han hvæsende med missende øjne. Det var ingen løgn at hans hørelse var blevet skærpet en hel del under havet.
"Det var dog infernalsk!"

Musikken stoppede det sekund Rex åbnede munden, i et skingert, ubehageligt piv. Der var jo ikke nogen her. Hele pointen i at være i ruiner, så langt fra alting var jo at der ingen var?
Med et hvæs rejste Kyo sig op og så fabrilsk rundt efter sig, ledte efter hvem der dog havde nerverne til at sige sådan til ham. De sorte øjne stoppede op ved den sjove fisk i vandet og han satte hovedet lidt på skrå for at se ordentligt på ham.
Dét K.. Det store, uhyrligt grimme K den fyr havde midt i panden.. Det så ganske familiert ud. Var det ikke en af hans? Havde han ikke kun givet den lille, irriterende nar til Rex sådan et?
Jamen Rex havde sku da ikke horn. Han levede heller ikke i vand. Og vingerne var også nye?

"Hvad i helvede.. Rex? Er det dig?"

Knurrede han skingert og aktiverede det ar idioten havde i panden. Det ville gøre ondt af fanden til som altid, men det var den eneste måde at være sikker på. Han kunne ikke tro det. Hvis det var Rex, så manglede der nogle forklaringer!