☰
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 06.11.2026 15:43
Snak, latter og klinkende glas fyldte salen, som endnu en af de overdådige Kazimi fester blev afholdt. Salen var klædt på til overdådigheden og mellem alle folkene gik der slaver rundt for at opvarte de rige adelige og handelsfolk der var dukket op for at tage del i festlighederne.
Luften var tung af røg og parfume og varmen virkede næsten lidt kvælende, hvis man ikke var vant til denne slags fester. Men for de adelige i salen virkede det som om at de ikke engang ænsede det, som endnu en af de lidtere fuldere ældre mand klappede endnu en slave i røven som hun gik forbi.

Maximillian var teknisk set ikke inviteret, men måtte primært være her fordi han trods alt var en tjener. Han havde gået i kanterne af salen, et vågent rubinrødt øje på folkene der kom og gik, som han overvejede sine næste skridt, om han ville have noget. Det var stadig sen eftermiddag, og aftenens rigtige festligheder var stadig ikke gået i gang, så han vidste det kun ville blive vildere som tiden skred frem.
Der var dog en rastløshed i Maximillian som han ikke havde kunne give slip på... ikke siden han havde stødt på Arun, som hele hans natur var frustreret over at han ikke havde taget muligheden når den bød sig, men han prøvede blot at fortælle sig, at det var et spørgsmål om jagten i det, men det var en gnavende irriterende følelse, som han ikke havde ladet sit blik lande på ham siden da, som var han for alvor forsvundet.

Han forventede ærligt heller ikke at se Arun nu, selv som han gik rundt i kanterne af salen og tog mulighederne ind, men noget skulle få en forløsning, men han skulle bare lige finde en der var villig, og gerne en ny en. De samme slaver gang på gang var bare ikke det samme.

Langsomt begyndte han at kante sig over mod haven, for om ikke andet at få noget mere frisk luft, men blikket blev ved med at søge.
Arun af Kazimi

Arun af Kazimi

Adelig

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 21 år

Højde / 178 cm

Tatti 17.11.2026 01:37
"Eeej, så vandt jeg minsandten." Arun smed vinderkortene fra sig på bordet og lænede sig mageligt tilbage i pudestablen. "Dit pokerfjæs er altså så let at gennemskue, Olliú." Han smilede ganske tilfreds og sendte sin ven et kammeratligt, drilsk blik, inden han tog et sug af den søde røg fra hookahen. Han pustede den langsomt ud mellem læberne og rakte mundstykket videre til en af de andre kammerater, der sad omkring bordet.

Olliú himlede med øjnene og begyndte at dele nye kort ud. "Vi får se, om du er lige så heldig denne gang." Kortene klappede mod det fine, lave bord, efterhånden som de blev lagt foran dem. Arun fulgte dovent med, stadig henslængt mellem puderne. "Held? Det er sådan noget, dårlige tabere siger," lo han. Men smilet var ikke hånligt, selvom der gemte sig noget drillende i hans honningsøde mundvige.

Midt i det hele, netop som Arun rettede sig en smule op, fik han øje på nogen. En skikkelse, der ganske vist listede langs salens vægge som en tyv i natten, men som Arun alligevel genkendte med det samme. Det ravnsorte hår og den marmorlyse hud var ikke til at tage fejl af.

"Tag et spil uden mig." Han satte kortene fra sig og skubbede sig op fra puderne. Kammeraterne gloede overrasket på ham, da han kom på benene. "Skal bare lige strække benene et øjeblik."

Og med dét var han på vej ud.

Udenfor lod Arun de ametystfarvede øjne glide over omgivelserne på jagt efter selskabets mystiske mand. Han havde jo lige set ham forsvinde herud. Med hænderne løst ned langs siderne og et mageligt tempo fortsatte han, som om han blot var ude for at nyde den friske luft. Der var trods alt ingen grund til at se alt for desperat søgende ud.

Dér.

Endelig fik han øje på Maximillian. Et bredere smil trak i mundvigene, og Arun ændrede næsten umærkeligt retning. Sandalerne knasede ganske vist mod gruset under hans fødder, men det afholdt ham ikke fra at forsøge sig med en lille overraskelse. Da han nåede tæt nok på, foldede han hænderne bag ryggen og lænede sig frem med hovedet en anelse på skrå. Et kattet smil krøllede sig om læberne.

"Bøh," lød det blødt og fornøjet.
Maximillian

Maximillian

Tjener af Fyrstinden af Kazimi

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 2557 år

Højde / 181 cm

Helli 17.11.2026 13:53
Herude var der heller ikke det syn han måske lidt havde håbet på, og selvom han udåndede lidt i en lettere frustration, lod han ansigtet forblive i sine neutrale folder, som han langsomt begyndte at bevæge sig rundt, for til sidst at gå lidt i stå ved nogle af blomsterne der duftede dejligt. Han burde nok finde et andet legetøj for i dag. Frustrerende, men hvis denne rastløshed blev ved, så ville han da for alvor blive drevet til vanvid.

Ikke at der gik mange øjeblikke før hans sind fangede lyden, før hans ører gjorde. Et støjende sind han havde ledt efter, snart efterfulgt af knasende grus under sandalerne. Et smil strakte sig op af Maximillians læber. Fandt dig.

Han drejede sig dog ikke om, som han hørte Arun komme tættere og tættere på, for til sidst at sige bøh. Barnligt alligevel.
Maximillian drejede sig lidt for at kigge tilbage hvor lyden kom fra, og et venligt smil havde spredt sig på hans læber. "Hvis det ikke er den unge herre Arun," sagde han, en let latter i stemmen, og vendte sig langsomt hele vejen om, så han rigtig kunne tage Arun ind. Velklædt til festen måtte man nok sige, og langt fra de mere simple klæder Maximillian var tvunget i, for at ingen kunne forveksle ham for den stand han jo reelt var.
"Næste gang mon De skal lade vær med at gå over gruset, hvis De vil skræmme nogen?" tilbød han let drillende og afdæmpet. Det ville ikke se godt ud hvis nogen af de andre gæster så Maximillian være lidt for venskabelig med en Kazimi. Det var næppe passende, men det havde Maximillian vidst aldrig været omkring Arun.
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Mong, Blæksprutten, Charizard , Krool, Helli
Lige nu: 5 | I dag: 13