En let vind hev i træerne's grene i Kazimi paladsets store have, og til trods for den glohede sol der stod og bankede ned, var den stadig frodig til trods for højsommerens hede.
De fleste af tjenestefolkene havde travlt med at opvarte Kazimi klanen indenfor, hvis de ikke havde fundet et øjeblik af stilhed til måske at slappe af. Men der var altid liv i paladset, og hvis det havde været enhver anden dag, så havde Maximillian også haft travlt med opvarte selveste fyrstinden, men han havde fået et sjældent øjeblik af ro. Men hvor han normalvis opsøgte andre for en varm plads i sengen, så var det en anden ro der havde fulgt ham den pågældende dag, som han gjort at han havde søgt paladsets bibliotek, for at tage en bog med ud og nyde det gode vejr.

Det var sådan han havde fundet sig selv ude i haven. Han havde fået placeret sig i skyggen under et træ, hvor en bænk var blevet placeret, heldigvis langt væk fra de aggressive ænder fyrsten var så glad for.
Hans ryg var lænet mod armlænet, mens han havde strukket sine lange lemmer ud så han fyldte hele bænken, mens en stor bog var placeret i hans skød, og han havde et meget fokuseret blik på den, som han slugte ordene i sig.
Hvis man ikke kendte den efterhånden faste del af invetaret som han var kommet, så kunne man næsten tro at han var en adelig fra en anden familie, især som hans hud næsten lyste i solen, som den stadig var så hvid som den dag han var ankommet til paladset - for fem år siden.