Markedspladsen var fyldt op med god stemning, og der var rigtig mange mennesker og væsner. Boderne stod placeret både tæt, en der var også nogle som stod med afstand, så man kunne bevæge sig lidt nemmere imellem dem. Det blæste en smule, men der var ikke vildt koldt. Vinden kunne føles kold, og der var en smule solskin. Latter kunne høres efter at Mizech havde trasket lidt rundt blandt de mange boder, i snart alt for lang tid. Han havde overvejet om han skulle finde nogle flere ingredienser, ikke fordi han havde mange, fordi det havde han. Alligevel søgte han nogle anderledes og nærmere sjældnere ingredienser som han kunne bruge til eliksirbrygningen

De gyldne øjne gled en smule rundt, som han løftede hånden op til sin skulder, hvor Sheja sad. Hans sorte trofaste slange, der virkede til at være i godt humør. Hovedet lagde han på skrå, som han strøg hende kælent og blidt. Han havde medbragt en taske hvor der var nogle ingredienser i. Mest fordi han skulle lave lidt forretning med Rumi. Det var efterhånden lang tid siden, at han havde set ham. 

Mizech huskede ikke, hvornår han sidst så Rumi. Men selskabet havde han altid godt kunne lide. Venskabet var noget en dæmon som Mizech faktisk satte pris på. Som barn af de to dæmoner Lilith og Deavás, så var det klart at der ikke var mange som kunne lide ham. Men da han havde mødt Rumi, og de begge to fandt deres fælles erhverv - eliksirmager. Var det bare som om, at de blev venner ret hurtigt. En kvindelig stemme bagved boden han stod ved, spurgte om han skulle købe noget, og Mizech måtte smile lidt skævt"Måske. Det ved man aldrig" han blinkede til salgskvinden, før han ventede tålmodigt på Rumi - overraskende nok var han tålmodig i det nuværende øjeblik.

dagen havde været skæv fra morgen stunden af. Rumi havde vågnet for sent til at sætte en bod op idag.  Rumi  plejede ikek at være sent på den. han skyndte sig at vaske ansigtet og sætte håret i hestehale. han tog tøj på imens han spiste noget brød. han fandt nogle ingredienser som ikke altid var til at finde. han havde lovet Mizech at medbringe noget nyt og spændene han havde fundet. Rumi havde fjer fra en gylden fønix. han havde fundet ved et tilfælde ude på en rejse. en fjer som var lun og smuk.

Rumi havde også nogle svampe med som kom fra nattetimerne. de kom kun frem i måneskind og derfor også sjældne. restede regnede Rumi med Mizech selv havde. han var jo hellere ikke uerfaren i at finde ting til eliksier. Rumi tog en eliksir med også som han havde lovet en kro at aflevere. krofatter havde haft mavepine i nogle dage og derfor havde de spurgt Rumi om en eliksir til det. og så godhjertet Rumi var hjalp han gerne.

Når videre med historien, Rumi kom ud af huset og skyndte sig mod market. der var proppet. han så rundt efter en ung udseende mand med gyldne øjne. Rumi gik ind mellem folk og til sidst så han en mørkhåret før bagfrem som havde en slange på skuldren. det var helt sikkert Mizech. Rumi smilte venligt og gik op bag ham og sagde roligt. "ja der er jo mange ting man kan købe på market." da han havde overhørt damen tale til Mizech. når Mizech vendte sig ville han se et stort venskabligt smil og venlige øjne.

I Mizechs taske var der en masse forskelligt. Alt fra nogle sjældne blade, og urter til nogle planter og sjældne. Han havde også taget nogle horn med, fra væsner og dyr han ikke engang kendte, eller før havde set. Han havde bare hurtigt fået en interesse for dem, så hvorfor ikke lige dræbe dem, for at tage hornet. Det var planen at han skulle have lidt forskelligt med til Rumi, så de kunne bytte med hinanden. Han så meget frem til det, mest fordi det ikke var hver dag, at sådan noget her skete. Kort skulede han ned til tasken. Der var nogle få beholdere med blod fra nogle dyr og væsner også. Han havde kun duftet til det meget kort, og det kunne sikkert bruges til en, eller flere eliksirer.

Den gode stemning som der var over hele markedspladsen, voksede sig større og større. Mizech havde aldrig regnet med, at der ville være så mange. Burde han undersøge mængderne af mennesker, efter Rumi. I et kort øjeblik overvejede han det, kun med håbet om, at han ville kunne finde kammeraten. Heldigvis var han kun en lille smule utålmodig. Det kunne være meget værre. Da han endelig hørte Rumi's stemme, måtte han dreje rundt"Årh, der er du" var det første han sagde, som han ikke kunne undgå, at smile lidt over synet af Rumi.

"Sig mig, hvornår er du begyndt at liste dig ind på mig" Sagde han imens han blinkede drilsk til kammeraten. Roligt krydsede han armene, og tænkte lidt over de sagte ord"Ja jeg havde næsten glemt, hvor mange ting der bliver solgt her på markedspladsen" der var også mange boder, det havde han set. Men han vidste godt, at der ofte var mange boder. Det var normalt her på markedspladsen.