Den bidende kulde og det grå vejr drog folk væk fra gaderne og ind i varmen på kroerne. Det gjorde det lettere end normalt, at færdes på havnen, selvom Hel ikke ville ane det, da han aldrig havde sat fod her før. Det var ikke mere end et par dage siden, at han, sammen med de mange andre vogtere, havde taget turen på drageryg fra Ango Corda, Dragetemplet, til Krystalpaladset i Dianthos. Opmærksomheden fra folket havde Hel nydt godt af. Flere folk havde vendt sig og kigget og hver eneste gang, fik de et venligt nik og et selvsikkert smil fra den røde dæmon.

Måske opmærksomheden ikke kun skyldtes ankomsten på drageryg. Det kunne også have noget at gøre med, at det var midten af november, vejret var iskoldt og alle rendte rundt i varmt tøj, handsker og huer. Men ikke Hel. Han var stadig kun iklædt sine sorte bomuldsbukser og den tynde, sorte skjorte i silke. I stedet for en hue på hovedet, kunne man se de sorte horn, der lagde sig elegant hen over det lange, let bølgede, sorte hår. I stedet for en tørklæde om halsen, kunne man se en halskæde i guld, med en lille mat, grøn diamant i vedhænget. Og i stedet for handsker, kunne man se en ring i guld på den ene pegefinger og på samme hånd, en ring på ringefingeren med en sort diamant i.

Den lette påklædning så ikke ud til at generer ham. Det gjorde den heller ikke. For Hel havde selvfølgelig sin varmende evne i gang, som eminerede fra hele hans krop og holdt ham varm i det kolde vejr. Det var ikke synligt, men kom man tæt nok på, ville man selv kunne mærke varmen fra ham. Som havde han siddet og varmet sig godt foran ildstedet, inden han gik ud.
Trods den allerede godt besmykkede mand, stod Hel alligevel og undersøgte de mange halskæder og ringe hos en af de små boder, der var stillet op på havnen. Han skulle jo deltage i det kommende midvinterbal og selvfølgelig kunne han ikke dukke op til den begivenhed, iført de samme smykker, som han altid var påført.

Hel tog en halskæde op fra bordet og så nærmere. Den var lang nok til at kunne lægges om halsen to gange og små kugler af guld sad rundt på hele kæden [referencebillede]. Han foldede kæden sammen, som den skulle sidde hvis han tog den på, holdt den op mod sin hals og vendte blikket mod den lidt ældre kvinde, der stod i boden, pakket ind i sit varmeste vintertøj.
"Er det for meget?" Spurgte han, med hovedet lagt let på skrå og et undrende udtryk i ansigtet. Hel ville normalt aldrig sætte spørgsmålstegn ved sådanne ting. Et guldsmykke, der så ud til at være lidt for meget, specielt for en mand, ville han købe uden at tøve. Men det her var til ballet. Hvor meget måtte han skille sig ud til sådan et arrangement? Men det var så lækker en halskæde.

Der var et eller andet tilpas og rart over, at gå rundt i de herlige omgivelser som havnen i Dianthos, i iskoldt vejr. Den blåhudet dæmon havde intet imod kulde, og det var også rart med et skift af vejret, frem for at det skulle være varmt. Hendes beklædning var den sædvanlige - en lang kjole som sad en smule løs, men fortsat tæt til hendes kropsfigur. Bevidst havde hun gjort kjolen kortere, både for at kunne bevæge sig bedre, men også for at fremvise sine feminine former. Kjolen havde korte ærmer, og hendes fødder var beklædt af et par høje støvler, med en lille hæl på. For at selvfølgelig skaffe hende endnu mere opmærksomhed, hang det lange røde hår ned langs hendes ryg. Kun enkle totter hang ind over brystet. Lilith var ankommet til havnen, selvom det absolut ikke var det sted, hun befandt sig tit.

De gule øjne opfangede omgivelserne, og de folk som gik rundt. Hun havde ikke set dem før, og der var heller ikke nogen som faktisk kunne tilfredsstille hendes nysgerrighed, og opmærksomhed. Grundet hendes udseende, var hun efterhånden vant til at få mange blikke kastet sin vej, og hun klagede ikke. Overhovedet ikke. Lilith kunne godt lide opmærksomheden, og det fik også det tilfredse smil på ansigtet til, at vokse. Roligt løftede hun en hånd op til det højre dæmonhorn, og lod langsomt fingrene glide ned over det, som havde hun allerede planer om at skabe lidt kaos og problemer.

Hendes fødder førte hende hen til nogle boder, og kunne hurtigt mærke den gode stemning som der var. Det gjorde hende nu ikke noget, hun havde to muligheder allerede. Ødelægge den gode stemning, eller give sig tid til at faktisk bare nyde den. De gule øjne skimmede kort de personer som der stod ved boden, og da hun trådte tættere på, fandt hendes øjne noget spændende. Noget der faktisk godt kunne tilfredsstille hendes nysgerrighed og opmærksomhed. En anden dæmon, fordi han kunne da ikke være andet. Hornene og den røde hud. Det var oplagt, at manden måtte være det samme som hende. Hvilket var helt perfekt. En lille kvinder i nærheden snakkede højt om et midvinterbal, som Lilith slet ikke havde hørt noget om. Medmindre hun havde glemt det.

Den rødhudet dæmon var nu ganske attraktiv, men var de fleste dæmoner ikke det? kort lod hun øjnene glide ned over ham. Det tilfredse smil voksede, som hun spredte mundvigene"Jeg synes ikke det er for meget, medmindre du gerne vil udstråle rigdom eller tiltrække ekstra meget opmærksomhed" fløj det ud ad hendes mund, og hun lagde hovedet på skrå. Placerede en hånd ved sin hofte, før hun skulede ned til det store udvalg af smykker salgskvinden solgte

Den ældre dame bag boden gjorde sig umage, da hun lagde hovedet let på skrå og betragtede den røde dæmon, med guldsmykket holdt oppe foran sig. Hun tænkte over det i mere end et par sekunder og Hel var utålmodig. Allerede dér var han tæt på at lægge det fra sig igen og give op. Hvis hun tænkte længere over det, så måtte det betyde, at det var alt for meget. Den ældre dame rynkede læberne med et hmm, men nåede ikke at sige noget, før en fremmed kvinde svarede for hende. Hel rettede hurtigt opmærksomheden mod den nyankomne kvinde. Den nyankomne dæmon, så det ud til. Han kunne ikke lade være med at smile.

"Ekstra opmærksomhed, siger du?" Sagde han med let løftede øjenbryn. De ord fangede uden tvivl hans fokus, for selvfølgelig ville Hel altid gerne tiltrække sig ekstra opmærksomhed.
"Så sig mig, rødtop, hvis du skulle til midvinterbal og gerne ville tiltrække dig ekstra opmærksomhed..." Han lod lige blikket glide ned over den blå, letpåklædte kvinde.
"Hvilket smykke ville du så vælge?" Spurgte han og lagde guldhalskæden ned på bordet ved siden af de andre, så hun kunne se hele udvalget.

Alle de gange, hvor Lilith havde besøgt Dianthos'havn og tjekket boderne ud, som ofte bød på mange spændende, og indbydende ting og sager, så var der altid en god stemning. Latter som kunne fylde luften med positivitet. Ofte havde det gjort hende irriteret, at der skulle være så meget positivitet, og glæde. Ikke at hun selv havde været i godt humør de gange, hvor hun havde besøgt havnen. Det var bare ofte tanker om mord, og kaos der fyldte hendes hoved, og planer, frem for at nyde stedet og dets omgivelser. Salgskvinden bagved boden, som bestemt var i godt humør kunne godt fremstå en smule genert, ud fra hvad hun havde opfanget. Hvem ville ikke være det, når de stod overfor en rødhudet handæmon, som i Liliths øjne var meget attraktiv, og flot. Alle dæmoner var jo meget tiltrækkende, og hun huskede ikke, at have set en rødhudet før. 

Hun var tæt på, at spørge hvad dæmonen ledte efter, men måtte skubbe spørgsmålet væk, da hun hørte den rødhudet dæmon talte til hende"Er det ikke dig, som burde være den røde, og ikke mig. Trods mit røde hår" et lille underholdende grin forlod hendes mund, og de gule øjne låste sig på handæmonens ansigt. Ja han var da helt klart den mest røde af de to. Hun kunne nok godt drille ham med. Medmindre han havde et temperement, som ville få hende til at blive mere interesseret i ham, end hun allerede var. Der skulle heller ikke meget til. Ud fra de folk som gik rundt, og dem som havde placeret sig ved boderne, så var han absolut den eneste dæmon med rød hud. 

Spørgsmålet kom, og ordet 'midvinterbal' forlod mandens mund, og hun nød bestemt, hvordan han kiggede ned ad hende. Det måtte han da gerne gøre til en god vane. Det ville hun ikke klage over, selvom hun var vant til at folk kiggede. Mundvigene blev spredte, så hun kunne svare ham"En rødhudet dæmon til et midvinterbal" startede hun med, at sige med et skævt smil på ansigtet. Tillod sig at holde hans øjenkontakt lidt længere end planen, før hun lod de gule øjne falde ned på udvalget af guldhalskæder. Der var mange flotte, også nogle hun absolut ikke kunne se hænge rundt om han hals"Skal det være noget som tiltrækker, eller noget der får din røde hud til at fremstå mere flot og indbydende" Hun lagde hovedet på skrå, for at studere guldhalskæderne lidt mere. 

Hel smålo over den fremmedes ord og trak let på skuldrende. Jo, han var helt bestemt den røde af det to, det kunne han vist ikke snige sig udenom.
"Jeg er muligvis lidt rødere i huden, men du er den eneste, der er rød på toppen," sagde han, idet han løftede en hånd op og uglede hendes hår til med et par fingre, lige mellem hendes horn. Han trak hånden til sig igen, med et tilfreds smil på læberne, som om han lige havde sat hendes hår helt perfekt. Og indtil hun gav ham et andet navn at kalde hende, så måtte hun leve med at blive kaldt for 'rødtop'.

Det tilfredse smil på hans læber blev ændret til et næsten helt selvfedt smil i stedet. Som om han, uden at sige et ord, alligevel sagde ja, er jeg ikke heldig. Så heldig, at han skulle med til bal. Hans blik fulgte hendes, da hun rettede opmærksomheden mod smykkerne på bordet. Noget som tiltrækker, eller noget der komplimenterer hans røde hud.
"Er det ikke det samme?" Spurgte han med en let latter. Han så mod den rødhårede kvinde igen og blottede sin hals let, så hun kunne se lidt mere hud.
"Hvad med noget der komplimenterer min flotte farve og samtidig er bare lidt for meget?" Spurgte han og så overvejende på hende, som han lagde det meste af sin vægt over på sin ene fod og dermed lige fik hoften til at poppe lidt ud til siden. Det gjorde det også lettere at se den fine, lidt for feminine talje, der ellers skjulte sig under skjorten normalt.