Melinoe havde i en længere periode holdt sig i skyggerne, observeret og jagtet informationer på en bestemt dæmon - men når man ikke har noget navn, kun en hændelse, så er det en større opgave.
Hun kom gående ned igennem en gade, efter endnu et mislykket forsøg, men stadig optimistisk, overbevist om, at hun nok skal få sin hævn, en dag.

Lyden fra omkringværende aktiviteter, gav genlyd gennem gaden, men Melinoe var nærmest både lydløs og usynlig. Hendes hætte dækkede over hendes ansigt og skjulte hendes identitet, og alligevel opfangede hun en samtale bag sig, som fik hendes fulde opmærksomhed.
"Jeg siger dig altså, det ér hende! Hende som Caspian og ham den anden fulgte ud på gaden! Husker du det ikke? Hun var samme med manden med sorte øjne"
Manden forsøgte at tale lavt, men vreden i hans stemme, afslørede hvad der sket nu.
"Hey du der?"
Den anden mand hævede øjeblikkeligt stemmen og råbte efter hende, men hun ignorerede ham, hvilket vækkede en større vrede i ham. Uden at tænke over, at han hans råben havde gjort ham til center for opmærksomheden i gaden, greb han ud efter Melinoes skulder, for at stanse hende og tvinge hende rundt til konfrontation.
Inden han fik fat i hende, stansede hun og trådte til siden, således han snublede forbi hende og faldt lige så lang han var, over den fod hun "tilfældigvis" ikke have nået at flytte til sig.
Melinoe betragtede manden, med et køligt blik. Hun tiltede hovedet en anelse til højre og satte venstre hånd i venstre side, mens hun tålmodigt ventede på et angreb bagfra.

Der gik ikke mere end nogle sekunder, inden at den anden mand også lå og kvappede rundt på jorden, ude af forstand til at forstå, hvordan de begge havde misset at få fat på hende.
Melinoe stod, smågrinede for sig selv, med rystende hoved - den type mænd lærer bare aldrig.
Som hun vendte sig for at gå, spekulerede hun over hvilke de havde talt om.