☰
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 01.04.2026 13:46
Vinden hev og sled i tøjet på Yago, tøj der tydeligt ikke var beregnet til vejret, og han kunne dårligt se fremfor sig, som han forsøgte at forsætte med at gå igennem den stride snestorm.
Det havde ikke engang været meningen at han skulle være herude, og ikke for første gang ærgrede det ham at han ikke kunne have ventet på foråret til at tage afsted for Lazura.
At finde en lade havde været nemt nok, men at få lov til at sove i den, havde vist sig at være sværere. Der var ikke den han ikke var blevet jaget ud af når han først var blevet fundet, og nu var det kilometer siden han sidst havde set et sted at overnatte, og bare finde en lille smule ly fra snestormen der kun virkede til at være blevet værre over den sidste time.

Han følte sig forfrossen helt ind til knoglerne, og selvom han gemte sine hænder i armhulerne var de tikke som om at det hjalp på kulden, men gjorde blot at hans fingre ikke var helt blå endnu.
At være koldblodet hjalp ikke, og han anede ikke hvordan han havde overlevet vintrene alle de år tilbage.

Et skridt tog det andet, men til sidst kunne han ikke tage et skridt mere. Hans ben bukkede under, og han landede i den bløde sne under sig.
Hans trak vejret irratisk, og han prøvede at komme tilbage op på benene, hvilket kortvarigt lykkedes, inden han faldt helt over i sneen, og der bare ikke var flere kræfter i hans krop til at bevæge sig.

Det var ikke engang som om at det stadig føltes koldt mere. Det var som en følelse af ingenting spredte sig i hans krop, som om at den ikke havde mere varme i sig, og for en stund i hvert fald, så havde Yago selv svært ved at finde overlevelsesgenet.
Det hele føltes lidt lige meget, gjorde det ikke?
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 08.04.2026 20:49
Han burde ikke følge efter ham. Alligevel, fandt Zion sig selv søge ud, da vejret begyndte at blive frossent. 
De sidste par dage havde han været til at følge fra himmelen, en relativt ensom skikkelse i det store, bakkede landskab. Men nu var vejret blevet så hårdt, at man måtte søge frem til fods. Eller, næsten da. 
Den knirkende lyd af hove som trådte sne ned, var det eneste han kunne høre igennem stormens hujen. Det var svært at se - svært at orientere sig, men han var ret sikker på at Yago ikke havde været langt foran dem. Og det var virkelig taget til her den sidste time. 

Hånden gled ned under dækkenet den ekuma han red på bar. Heldigvis stadigvæk varm. Endda på trods af den bidende vind som slog imod hans kinder og krøb ind under sprækkerne i hans tykke overtøj, der hvor han ikke var pakket godt nok ind. "Mon ikke vi finder ham snart.." mumlede han til det arbejdsomme dyr og pakkede hånden und under til handskerne igen. 
To sæt øjne var joh bedre end et. Og hesten var trænet til at give lyd ved andre, så længe han ikke gik for langt væk fra stierne..
Og som tænkte mørkelveren tanken, havde de glødende øjne fået øje på noget foran dem. 

Det dæmpede prust, samt den sarte tøven i det opfølgende skridt, inden at han med et dæmpet hælepuf fik dem videre fremad. Og samlede med en summen af magi, energien omkring sig, for at tage sin nye maske på. Emerson duede jo ikke længere. 
Både Deva og Entos var desværre færdige. Deres energier opbrugt, så der var plads til nye - og i denne omgang, var valget faldet på en lejesoldat fra et fjernere områder. Ansigtet lyst og fregnet, med mørkt hår - han havde brug for sværdfærdighederne - og havde i den her omgang, bare haft brug for noget all-around praktisk. 
Styrken som fulgte med den unge krop, gjorde ham heller intet. Zions nu menneskelige, gråblå øjne missede imod sneen for at se den sammensunkne skikkelse, og han stoppede ekumaen, med et dæmpet anråb. "Oi, dig derovre.. er du okay?" 
Intet svar. 
Zion svang sig med en tung lyd ud af sadlen, og skridtede hen foran halvslangen. En del af ham ville bare gerne samle ham op, han vidste hvem han var, og tvivlede næsten på at han ville gøre modstand. Men der var roller at spille først. 
En bekymret hånd lagde sig om halvslangens skulder, og ruskede ham insisterende. "Hey... hey!" 
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 10.08.2026 18:41
Den var en stemme der føltes som om at den var langt væk, og noget der ikke havde noget at gøre med den frosne slange, så Yago lyttede ikke engang til ordene.
Han var så frygtelig kold, og han kunne mærke hvordan hans øjne dårligt kunne åbne sig mere, som han lå i den dybe sne. Han vidste han burde rejse sig og gå videre. Et skridt af gangen var alt det tog, men han kunne ikke få sig selv til det. Der var ikke mere der kunne drive ham frem af.

Han mærkede en hånd mod sin skulder og han kunne mærke hvordan han blev rusket. Hans øjne glippede en smule, men ikke nok til at de var helt åbne i mere end et øjeblik. Det var tydeligt at han ikke var helt væk, men helt var han der heller ikke.
I forvejen havde han alt for lidt tøj på til årstiden, og så virkede han bare væsentlig blegere, og næsten lidt mere blålig end han burde. Hans mund åbnede sig, det sorte gab et øjeblik tydeligt, inden han bare klappede i igen.
Det kunne meget vel være at Zion søgte en form for accept at han måtte tage Yago med sig, men det var meget hurtigt tydeligt at Yago hverken havde muligheden for at give sit samtykke eller afvise hvad der ville ske.
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 18.08.2026 19:44
Som om at han skulle til at sige noget, og alligevel langt fra. Halvslangen føltes som en skræmmende let skikkelse i hans hænder, og det korte glimt af tilstedeværelse, forsvandt væk med vinden. Han var ikke længere her. En tør del af mørkelveren, konstaterede at det måske var for sent. 
Men man kunne altid satse på Chance. 
Zion tog ham med, selvfølgelig. Pakkede ham ind i en kappe, og satte kursen mod det nærmeste ly, som han kunne finde i nærheden. 
Det viste sig at være en gård, hvor han med en bekymret mine bankede på døren. Fik dem ind i varmen, og fik hjælp til at sørge for den forfrosne vildvandrer. 

Zion vidste ikke hvor mange timer der var gået, siden de ankom. Men nok til at han var blevet serveret noget mad, og var på vej ind med en portion til brændeovnen, som Yago var blevet placeret ved. Han havde været bleg, men det havde han nok altid været. Men sjældent blå. 
Zion, i sin menneskeskikkelse gik forsigtigt, men ingen kunne gå udenom trægulv der knirkede. Det meste af hans fokus gik nok også på at balancere suppen i hans hænder. Men lagde alligevel et undersøgende blik på bunken af tæpper og sort uglet hår.  
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 21.08.2026 11:55
Yago opdagede intet som han blev fragtet væk fra stedet han var faldet. Han mærkede blot en varm behagelig omfavnelse, og som den komfort der har været i ham lige siden han var barn, var der blot et lille navn der meget stille blev hvisket, som det var alt han kunne forstille sig. "Keinan." For hvad hvis han stadig havde været i live. Hvad hvis Yago aldrig skulle have givet sin sjælepartner op.
Hvis han havde været ved fuld bevidsthed, havde han nok godt været klar over at Keinan for længst var blevet dræbt, og aldrig ville komme tilbage til ham, men når man troede man var døende, så... måtte man vel godt drømme.

Og det havde været et gentagende ord for en stund, inden at han endelig virkede til at være faldet hen i noget mere roligt, som han var blevet pakket foran brændeovnen, og langsomt blevet varmet op.
Den lyse hud var ikke nær så blå, men nærmere det grønlige skær der var mere normalt for ham. En sundere kulør for ham, men det var som om at han ikke rigtig ville vågne, måske fordi han selv ikke helt magtede at skulle tage stilling hvad der så skulle ske med ham når han vågnede.
Men det knirkende gulv, fik endelig de mørke øjenvipper til at flakke lidt, inden at hans øjne åbnede sig, et forvirret blik, som han bare kiggede lige ud. Han følte sig stadig kold, men næsten også for varm, men lemmerne virkede endnu ikke til helt at ville sarmarbejde.
Han havde endnu ikke fået øje på den fremmede der stod i rummet, som han bare prøvede at få styr på sit indre. Der var stadig det samme navn der kørte rundt og rundt, men han vidste godt at der ikke var nogen sandsynlighed for at han var her, og et eller andet sted var det rarere at tænke på ham, end det nyere stik i hans sjæl, der stadig hed Emerson.
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 22.08.2026 11:46
De havde spurgt, hvem det var, han havde båret ind i deres hus. Og uden at kunne svare ærligt - eller for den sags skyld fordi man havde lyst til at svare ærligt - havde Zion måtte trække på skuldrene. Anråbt hospitalitet, også selvom de var fremmede. Men folket fra Flodlandet lod sjældent deres egne dø, og havde fået hussly. For nu. 
Gråblå øjne studerede den liggende skikkelse på gulvet, inden de fandt et mindre bord, som han satte skålen fra sig på. 
Han var blevet mere stille henad timerne. Og måske var det et godt tegn? I halvslangens feberdrømme, havde han gentaget det samme navn, igen, igen og igen. Keinan. Keinan. Zion vidste ikke hvem det var, og havde skam tygget på det, de følgende timer.  Nogle fra hans fortid? Sikkert, men ikke én han havde stødt på navnet af før. Nogen som var vigtig? Sikkert, men på hvilke måde. 

Måske han skulle bruge flere tæpper. Zion trådte hen til kurven, stillet op imod den samme væg som ildstedet og han greb ednu et hæklet, sammenfoldet tæppe. 
Der var ikke mange medicinske minder at hente i dette hylster, og rådvildheden var båret med den trælse, uundgrundelige menneskelige ro... fordi der var ikke meget mere han, eller nogen, kunne gøre. De var milevis fra en helbreder, og ingen i husttanden havde kunnet gøre mere, end blot at varme ham op.

Men da han vendte sig, undersøgende øjne vendt imod Yagos ansigt, hånden på vej til at føle hans temperatur på panden, så stivnede han. 
Grønne øjne, stirrende frem for sig, vidnede om at han var vågnet. Zions mund åbnede sig lidt, tøvende, og han kastede et hurtigt blik omkring sig for at fiske et krus med (lunkent) vand frem, som han rakte frem imod halvslangen. "Du er vågen! Her, drik noget" det skvulpede faretruende imod kanterne i hans hurtige, ivrige bevægelse. 


Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 22.08.2026 12:10
Yagos øjne blinkede langsomt, som et krybdyr der overvejede situationen, som han bare kiggede op på det fremmede ansigt. Var det naivt at tro at det var en han kendte der ville komme ham til undsætning? En der ville holde ved ham, selvom verdenen ikke brød sig om ham?
Hvis der havde været tåre, så ville han nok havde ladet dem falde, men i stedet for var det bare som et stort hul i brystet på ham spredte sig, men det var ikke noget han kunne sige højt.

Men selv som tankerne svømmede tog han imod hjælpen på at få den lunkne i sig. Det var aldrig rart at drikke noget lunkent, men det var som om at det først var da vandet ramte hans læber at det gik op for ham, hvor tørstig han havde været.
Det var først da kruset blevet taget væk fra hans læber, at han åbnede hans mund for at sige noget. "Hvem er du?" Hans stemme føltes ru og ubrugt, og selvom hans ord lød fjendtlige var de det ikke af toneleje.
Han vidste bare oprigtigt ikke hvorfor der var nogen der nu tog sig af ham. Ikke som han vidste at hans skæl måtte skinne let i pejsens skær, og arrene i hans ansigt ikke ligefrem var gemt væk. Vidste han ikke hvem Yago var?"
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 22.08.2026 12:34
Der var noget mekanisk i halvdyrets bevægelser. Mørkelveren bagved masken, kendte den godt. 
Generelt fra andre rovdyr, væsner hvor frygt, glæde eller generelt større udbrud, kunne være farlige tegn at give fra sig. Den evige måde at skærme sig på, som om det var endnu en barriere, imellem racerne. Men hylsteret han brugte, følte den sitrende uro, som man fik når det fremmede gjorde en varsom. 
Det gav ham gåsehud under ærmerne, og menneskets læber pressedes lidt tænksomt imod hinanden."Marlo" lød det kort efter, og han prøvede sig med et beroligende smil. "Jeg fandt dig, faldet sammen ude på landevejen. Du, ehm.." og han kom i tanke om suppen. 

Ikke helt ked af at bryde øjenkontakten, rejste Marlo sig lidt op igen, og skuttede hen for at hente den stadigvæk varme skål. "Du var ikke klædt på til vejret. Hvad zalan lavede du derude?" og han vendte sig, måske en kende spørgende for at se om han ville tage imod det. 
Han vidste godt hvad han lavede. Havde regnet med at han ikke ville nå langt på sin færd - men var alligevel blevet overrasket over distancen han havde lagt bagved sig, siden episoden i byen. Zions hænder strammede lidt om skålen, og han trådte nogle skridt nærmere, for at række maden til den anden. 
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 22.08.2026 12:48
Marlo. Et normalt navn til en normal mand. Alligevel kunne Yago ikke helt lade vær med at smage på det, som om han lige skulle finde ud af om han faktisk havde lyst til at bruge mandens navn, eller om det var bedre bare at formode at han ikke ville Yago noget godt.
Selvom som Yagos blik gled rundt, så var det svært at benægte at manden virkede til at redde ham, og det så ikke ud til at det var med en eller anden anden agenda. Måske han bare var godhjertet. Det stak lidt i brystet.

"Jeg uhhmm.." Yagos ord fejlede ham næsten før at han fik sagt noget, for hvordan skulle han sige hvad der var sket. Han kunne ikke fortælle hele sandheden. Der var ingen grund til at sige alt det.
Han lukkede sine øjne i, ja faktisk pressede dem i, som om at han lige havde behov for en verdenen hvor der intet andet var, før at han tvang dem åbne igen, og prøvede at få sat sig op med hans not kraftesløse krop, og det var nok mest af alt viljestyrke der fik presset ham op og sidde, men så heller ikke længere.
"Jeg var ikke forberedt på snestormen," sagde han derfor. "Og det var for sent, da jeg opdagede hvor koldt det var." Og hvor sulten han var, og det faktum at ingen ville lade ham være i deres læ. Han var ikke engang sikker på hvorfor Marlo havde stort nok hjerte til at tage ham indenfor her. De andre... de andre så blot en sort regnbuesnog, og de var for farlige at have nær sig.
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 22.08.2026 13:59
Det var en vag forklaring, men nok til at stille mennesket tilfreds. I hvert fald for nu. Marlos blik fulgte ham da han kom op og sidde, i tvivl om hvorvidt han ville have eller måske havde brug for hjælp. Men noget holdt halvdyret til livet, lidt endnu. Med en lyttende nikken satte han sig lidt ved siden af ham, og rakte han skålen frem til den anden. "Den rammer også som et bæst, jah den gør" at blive fanget i uvejr, var ikke ukendt for de rejsende her omkring. Værre hændelser skete når temperaturen skiftede så brat i Azurien. 

Varmen var lun imod hans stoffet på hans ryg. Måske for varm, hvis han endte med at sidde her for længe, men for nu, så var det okay. De gråblå øjne gled lidt om bagved Yago, hvor at han kort fik øjenkontakt med en af husets ejere, og nikkede da de mimede pegede 'er han vågnet'. Han kunne ikke helt vurdere, om det var lettelse, eller ærgelse der hang tilbage i deres blik, reflekteret i ildens skær. 
Han fandt Yagos ansigt igen. "Stormen er ved at stilne af derude. En af de værrer, du har været væk i nogle lange timer" tilføjede han, mere som en.. jah, lille smag på hvor længe han havde gledet ind og ud af tåget bevidsthed. 
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 22.08.2026 14:16
Yago sagde intet om at han godt vidste hvor slemme snestormene kunne være i Azurien. Han kunne stadig huske hvordan halvdyrene havde stimlet sammen i vintermånederne, og hvordan han alligevel forsøgte at snige sig ud hverdag, som han ikke kunne gå en dag uden Keinan.
Der var et øjeblik af sorg der flakkede over hans ansigt, men hans blikket var blot rettet mod skålen, som han tog imod. Den var varm mod hans hænder, men den gjorde intet for stormvejret der stadig raserede inden i ham, og da han så også endelig forsøgte at løfte den, måtte han sande at hans kræfter var blevet brugt til at sætte sig op. Mest af alt havde han lyst til at lægge sig ned igen, men noget holdt ham fra det.

Han opdagede slet ikke de stille skridt fra husets andre beboere. Det var ikke som om at han kunne gøre noget, selv hvis han havde opdaget dem, og de havde jo trods alt ikke smidt ham ud.
"Så skal jeg nok snart tage afsted," sagde han stille, for selvom ordene ikke var en hentydning om at han skulle afsted, så kunne han ikke lade vær med at se sig selv som værende til besvær, som om at han ikke hørte til her blandt mennesker.
Det var dog også tydeligt for enhver at se, at skulle han gå ud igen foreløbig, selv uden snestormen, så ville han næppe nå langt, ikke når han ikke engang virkede til at kunne løfte skålen med rolige hænder.
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 22.08.2026 15:40
Det var nogle svækkede hænder som greb om skålen, og mennesket frygtede et øjeblik at han ville tabe det hele. Ærlig talt, et værre spetakel, men heldigvis ikke. Brynene som før havde været lidt bekymret furret, gled dog overrasket, måske også en tand vantro op, da han hørte at halvslangen allerede var på vej videre. 
"Afsted?" og han grinte dæmpet. Det måtte være en tør joke, og mennesket klukkede sagte, indtil det gik op for ham.. at han måske ikke helt jokede. Stoppede, fordi hvad? 

Det var helt urealistisk. Selv hvis han havde haft god oppakning med sig (noget som Marlo ikke havde samlet op med halvslangen, selv hvis det havde fandtes), var et længere stræk i isvindene mildest talt selvmord. Smillet gled over i et lidt undrende udtryk, og han rystede lidt uforstående, men tålmodigt på hovedet. "Jeg tror ek' nogle af os kommer afsted lig' foreløbig" og mennesket rakte ham skeen, for at se om den måske var lettere at have med at gøre. 

Næsten som for at understrege hans ord, hørtes et sus af vind henover skodderne foran vinduerne - vind som fik alt træværket til at rasle klagende. 
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 22.08.2026 16:02
Yago føltes næsten at luften omkring dem var trykkende, som om at han næsten ikke kunne få luft, og der hang en vægt over hans skuldre som han ikke kunne få væk. Faktum var bare at han trak vejret fri, og det hele var blot i hans hoved, men hans hoved var et snævert sted, og et sted han aldrig helt havde fundet hjemme i, men det var alt sammen noget han ikke kunne læsse over på en fremmede mand.
Det var kun som om at luften blev tungere da han fik at vide at han ikke kunne videre, også selvom han godt vidste at det var en dårlig ide for ham at gå ud lige med hvordan han havde det, men han var bare ikke sikker på hvordan han skulle opføre sig, som han var fanget herinde.

Fordi hans blik var fæstnet på suppen, tog det ham også lidt tid før at han opdagede skeen, og han tog imod den, mens skålen blev balanceret på hans ben. "Oh.... hvornår.. kan vi så?" spurgte han, og prøvede at mønstre motivationen til at begynde at prøve at spise den varme suppe, nu når han havde en ske, hvilket da formentlig ville være nemmere at bruge.
Det var bare som om at hvis han ikke kunne bevæge sig videre, væk fra sine tanker og sine omgivelser, så blev han nødt til at sidde med dem, og de fejltagelser han havde begået, og hvordan det virkede til aldrig at blive bedre. I arbejdslejren havde han trods alt haft tanken at det ville være anderledes når han kom ud, men han var ikke længere så sikker på det.
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 22.08.2026 16:15
Det var tydeligvis ikke de ord han ville høre. Marlos blik blev lidt fjernt, men han endte med at ryste på hovedet, som om at overvejelserne ikke lige var et matematikstykke han kunne få til at gå op. "Eh, det tror jeg ek' at jeg.." begyndte han, men stoppede sig selv midt i sætningen. Han vidste det joh faktisk ikke. Nogle gange var det fint næste dage, men noget i hans minder, sagde ham at det også sagtens kunne vare dage. Snestormene gjorde det svært at komme frem, og selv hans ridt ville ikke kunne slæbe ham hjem til Lazura - dets gode pels til trods. 

Så Marlo trak på skuldrene."Jah. Så snart jeg ved, skal du hør' det" og han nikkede lidt for sig selv. 
Det var dog ikke det værste sted at være strandet. Han havde fået renset alt sit gear, tilset nogle af de slidskader, et rejsende liv bød med sig, men manglede stadigvæk.. 
Lidt søgende, kunne man se ham rejse sig. Marlo rodede i nogle saddeltasker, stablet op langs den anden væg, og om tilbage med en skinddunk, og noget nål og tråd. Noget han havde været igang med at lappe da han kom, og nu, måske også fordi han manglede noget at sidde med i hænderne, fandt frem. 
Han kom dog tilbage, dog lidt længere væk fra ilden den her gang. Det brændte mindre i ryggen. 
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 22.08.2026 16:35
Det var tydeligvis ikke det svar halvslangen ville have, som hans ansigt prøvede at forme en følelse der ikke bare lignede at han havde lyst til at sætte sig ned og græde, selvom Yago godt kunne erkende senere, at det nok var den følelse der var mest fremtrædende i det her øjeblik.
Han var en voksen mand, han burde kunne klare det, men magtesløsheden var bare ved at sætte sig ind i ham, som han heller ikke følte sig rigtig i sin krop, ikke som her, hvor han både var for varm og for kold, og der var en trykken på brystet.
Han kunne dårligt få sig selv til at kigge på Marlo, hvem end han var. Det var ikke hans skyld, men noget i Yago havde svært ved bare at acceptere den venlighed han havde udvist.

Langsomt begyndte han at føre skeen med suppe op til hans mund. Men det var som om at det ikke smagte af noget, men han vidste han skulle gøre det for at overleve. På samme måde at han vidste han også skulle spise noget efter Keinan døde, selv i hans vanvid over tabet.

Langsomt blev suppen spist, og ligeså stille lod han også hans blik glide over mod Marlo. Den fremmede der havde reddet ham, og den ro der åbenbart var i ham som han bare fiksede sine ting.
"Hvorfor reddede du mig?" spørgsmålet kom ud af det blå, men det var som om at det havde brændt sig fast i Yago, for det gav ikke mening, ikke når han ikke kunne tro på Marlos godhed i sig selv.
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 22.08.2026 16:49
Der var noget rart i at have noget at bruge hænderne til. Det var ikke engang Zions egen rastløshed kun, men også noget i hylsteret, han følte trække. På samme måde som det første han havde gjort efter Yago var indenfor, var at tilse det dyr han havde slæbt med. Ikke noget han i sig selv ville nørkle med, men det sneg sig ud. Hans blik, før fokuseret på arbejdet med ikke at stikke sig selv i fingrene, gled op da Yago talte. 

Brød stilheden der havde sænket sig, og det lyse hoved gled lidt overvejende fra side til side, med en tænksom lyd vibrerede i brystet. Fjollet spørgsmål. "Du ligned' en som skulle reddes" og mennesket fnyste lidt underholdt over det simple svar. 
Det stod dog ikke alene, og han tilføjede kort efter. "Og hvem ved, måske du står egentli' i gæld til mig nu? Måske du har krystaller til at betale - ek' at jeg tror det" og han smilte lidt skævt. Han havde skam tjekket. '
Men hyresværd gjorde meget andet, når der ikke var krig, og Marlo var ikke anderledes. "Jeg ved det ek'. Men de levende er som regel lettere at få belønning' af, hvis du føler dig gavmild" og han trak på skuldrene igen, og genoptog sit stille arbejde. 

Man skulle joh være helt hjerteløs, for ikke at forsøge at hjælpe, skulle man ikke? Tanken blev med et koldt prik afbrudt, og mennsket bandede dæmpet, da nålen alligevel gled imellem fingrene på ham og stak ham i tomlen.
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 22.08.2026 17:00
Det var ikke som om at det fik Yago til at føle sig meget bedre at vide at Marlo ønskede belønning. Der var intet han kunne give, og han skulle væk herfra. Han kunne ikke blive og vente på at han fandt en måde at betale sin gæld tilbage på.
Han slugte noget af sit spyt, men det var som om at hans mund også var alt alt for tør. "Jeg... jeg har intet jeg kan betale med," sagde han, og kunne mærke en lille dråbe af sved løbe ned af siden af hans hoved, selvom han ikke følte sig panisk nok til at det burde være en reaktion, især fordi det nærmest var komisk.
Han rakte en hånd op for at tørre den væk, og måtte sande at enten var hans ansigt meget varmt, eller også var hans hænder meget kolde. Det ville dog også forklare hvorfor han havde det som han havde.

Det var ikke som om at Marlo kunne bede ham om noget lige nu alligevel, så måske kunne han tillade sig bare at acceptere at være her, indtil stormen i hvert fald var væk, og han... måske ikke havde det så dårligt.
Emerson Zion

Emerson Zion

Borgmester af Lazura

Retmæssig Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 1547 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Byvagten

Lux 23.08.2026 16:42
Med sammenknebne øjne inspicerede han fingeren, som gav en enkelt bloddråbe fra sig, da han pressede huden omkring det sammen. Ikke slemt, men det var den dunkende fornemmelse af skadede nerver, som mest af alt irriterede ham. Typisk. 
Ved siden af sig blev halvslangen dog pludselig noget bleg. Han kunne næsten høre det i tonen, da han spagt indrømmede at han nok.. ikke havde så meget at betale tilbage med. Intet simpelthen. 
Det vidste han selvfølgelig godt; og mennesket havde nok ikke forventet det. 

Men varsomheden, den fik ham til at klukke lidt sagte, og han vinkede med en hurtig pyt bevægelse med hånden, for at forsøge at berolige ham. Mennesket kommunikerede dog i humor, og endte med at smile. "Så må du joh vent' til du har, eh?" og han tørrede noget af det røde stads væk i de mørke bukseben.
Åh, han tog det hele så seriøst. Næsten som om at Marlo havde fået truet ham. Tænkte Zion over hans oplevelser op til nu, yndede han ham det dog ikke. 
"Men, spis i det mindst' din suppe. Den er god på dig" og han genoptog sit syerske arbejde, omend en smule mere forsigtig nu. 
Yago

Yago

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 179 cm

Helli 31.08.2026 10:57
Yago havde lyst til at åbne munden og sige at han skulle videre, men han var ikke engang sikker på hvad der ville ske hvis han gjorde det. Hvad ville Marlo så ønske fra ham? Ville han holde ham tilbage indtil at han havde udbetalt sin gæld?
Der var også en større ting i ham der heller ikke havde lyst til at løbe fra en gæld, uanset hvor meget at han ønskede at komme videre. Verden var noget for noget, så han blev også nødt til at respektere, burde han ikke? Desuden kom han nok ikke langt nok i det her vejr.

Hans blik gled ned på suppen, og det var som om at første gang siden han forlod Lazura, så havde han bare lyst til at græde. Det var første gang han havde ladet sig selv dvæle på situationen, men det romrum han havde følt de sidste 20 år, var bare blevet revet større og større, indtil det føltes som om at ensomheden var ved at overtage ham.
Han tog en usikker vejrtrækning, som han langsomt begyndte at spise suppen igen. Det føltes lige meget, men han skulle jo holdes i live på den ene eller anden måde.

Yago sagde ikke noget, som han spiste resten af suppen, og som han endelig færdiggjorde det satte han skålen fra sig og lagde sig ned igen. Han kunne ikke gå noget sted, så han kunne i det mindste lægge sig ned og bare komme sig, så han var klar. Især når han følte sig så råddent.
Hans blik forblev dog på den fremmede skikkelse, næsten som forventede han at han ville gøre noget.
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Krystal , Helli , Erforias, Xenix, Charizard , Blæksprutten, Tatti
Lige nu: 7 | I dag: 13