Vinden hev og sled i tøjet på Yago, tøj der tydeligt ikke var beregnet til vejret, og han kunne dårligt se fremfor sig, som han forsøgte at forsætte med at gå igennem den stride snestorm.
Det havde ikke engang været meningen at han skulle være herude, og ikke for første gang ærgrede det ham at han ikke kunne have ventet på foråret til at tage afsted for Lazura.
At finde en lade havde været nemt nok, men at få lov til at sove i den, havde vist sig at være sværere. Der var ikke den han ikke var blevet jaget ud af når han først var blevet fundet, og nu var det kilometer siden han sidst havde set et sted at overnatte, og bare finde en lille smule ly fra snestormen der kun virkede til at være blevet værre over den sidste time.

Han følte sig forfrossen helt ind til knoglerne, og selvom han gemte sine hænder i armhulerne var de tikke som om at det hjalp på kulden, men gjorde blot at hans fingre ikke var helt blå endnu.
At være koldblodet hjalp ikke, og han anede ikke hvordan han havde overlevet vintrene alle de år tilbage.

Et skridt tog det andet, men til sidst kunne han ikke tage et skridt mere. Hans ben bukkede under, og han landede i den bløde sne under sig.
Hans trak vejret irratisk, og han prøvede at komme tilbage op på benene, hvilket kortvarigt lykkedes, inden han faldt helt over i sneen, og der bare ikke var flere kræfter i hans krop til at bevæge sig.

Det var ikke engang som om at det stadig føltes koldt mere. Det var som en følelse af ingenting spredte sig i hans krop, som om at den ikke havde mere varme i sig, og for en stund i hvert fald, så havde Yago selv svært ved at finde overlevelsesgenet.
Det hele føltes lidt lige meget, gjorde det ikke?